Tag-arkiv: bronzealderen

Historie

Nogle oldtidsminder

Skriv en kommentar

I den sidste weekend i april var jeg på Bornholm for at løbe et par løb. Der blev også tid til at spotte et par oldtidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.

Fandens keglebane

Stor sten med en del skåltegn fra bronzealder. Stenen står i Nexø Lystskov syd for Nexø.

“Paa en Nexø Commune tilhørende Strandmark, sydlig for byen, ligger der helt ude ved en indhegnet Naaletræ-Skov en stor Sten, som kaldes Fandens Keglebane-Stenen. Det er en Helleristningssten med skaalformede Fordybninger, af hvilke de fleste ere anbragte tæt samlede paa Stenens øverste tildels skarpe Kant, medens kun faa Stykker ere anbragte paa Stenens ned mod Jorden skraanende flade og jævne Side.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd., 1876)

Altastenen

Altastenen, aka Offastenen, er en 4,5 meter lang og 2,5 meter bred granitblok. På stenen er ifølge infotavlen på stedet 67 skåltegn. De er ikke særligt tydelige.

Bodilsker runesten

Runestene er i Bodils kirkes våbenhus og indmuret i kirkemuren.

Bodilsker-sten 1 er et lille brudstykke fra en runesten. Stenen blev først fundet i 1843 men forsvandt for at blive genfundet i 1881, kun for at forsvinde en gang til og igen blive genfundet i 1932. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder.

Bodilsker 3-stenen blev fundet i 1882. Dengang sad den højt oppe i kirketårnet i den udvendige mur. Stenen er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 3: “… Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”

Bodilsker 4 er indmuret i Bodils kirkes ydremur. Stenen blev fundet i 1883 og runerne er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 4: “… lod hugge stenen efter Thorfast, deres broder, og Gudke.”

Runestenen Bodilsker 5 står i Bodils kirkes våbenhus. Stenen blev fundet i kirken i forbindelse med en ombygning i 1911. Indskriften er dateret til år 1075 – 1125.
Teksten på Bodilsker 5: “Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt.”

Og undre du dig over at runestene Bodilsker 2 ikke er med, så er det fordi den er gemt i Nationalmuseets magasin.

Stenebjerg

Stenebjerg er en langdysse fra bondestenalderen. Et lokalt folkesagn fortæller, at der under højen er begravet en kæmpe. Stenebjerg finder du i sydenden af Pedersker.

Historie

Klebæk Høje

Skriv en kommentar

Bronzealder møder vikingetiden og køres over af middelalderen.

Klebæk Høje (aka. Bækkemonumentet) ligger nord for Bække. Her er to rundhøje fra bronzealderen, en skibssætning og en runesten fra vikingetiden samt et vognspor fra middelalderen.

De to bronzealderhøje er omtrent 3.000 år gamle.

Nedenfor den største af højene er rejst en 45 meter lang skibssætning med en runesten fra 900-tallet i skibets stævn.

Et hjulspor dateret til middelalderen krydser skibssætningen. Det er Hærvejen der har haft sig forløb her.

Teksten på runestenen: “Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”.

Skibe var vigtig for folk i vikingetiden – i livet så vel som i døden. Skibssætninger opført på gravene fragtede de døde til dødsriget.

Historie

Rundkørselsgavhøj i København

Skriv en kommentar

Som Niels Henrik Andreasen gør opmærksom på i kommentaren til indlægget Rundkørselsrundhøj, så er der mere end én rundkørselsrundhøj i Danmark. Der er i hvert tilfælde også en i København.

Det er jo nærmest en klassisk fejl, ikke at dobbelttjekke sine kilder. På Egense – Rantzausminde Lokalarkivs hjemmeside læste jeg, at Korshøj “er Danmarks eneste gravhøj midt i en rundkørsel”. Det tog jeg det for gode vare og gentog det i mit indlæg om gravhøjen. Så tak til Niels for at korrigere og gøre opmærksom på rundkørselsrundhøjen på Østerbro.

Rundkørselsrundhøjen på Østerbro ligger i rundkørslen på Bolandsvej. I Kulturarv.dk‘s beskrivelse står der: “Formodet rundhøj. Ses på foto fra ca. 1900 og er afsat som gravhøj på de Høje Maalebordsblade. I dag bevaret som træbevokset høj i rundkørsel på Bolandsvej. Samme fremtoning på fotos fra 1940’erne.”
Samme sted dateres den til bronzealderen.

Niels Henrik Andreasen skriver lidt om højen i “Før byen”, bind 1 i serien “København og historien“: “Enkelte høje overlevede omfattende ændringer i det omkringliggende landskab. Et interessant eksempel er den lille gravhøj i rundkørslen på Bolandsvej i Emdrup. Mange er ikke klar over, at den lille forhøjning rent faktisk er et forhistorisk gravmonument.”

Mon der er flere rundkørsesgravhøje i Danmark? Kender du én, så skrev gerne en kommentar. Tak.

Historie

Ragnhilds sten på Nordfyn

Skriv en kommentar

Lidt nordøst for Søndersø ligger Glavendruplunden ved Stenager. Det er en lille lund, med store oplevelser. I lunden findes bl.a. Glavendrup-monumentet fra vikingetiden og to oldtidshøje (Flinthøj og Rævehøj) fra bronzealderen.

Glavendrup-monumentet er en skibssætning med en stor runesten i den ene ende. Runestene var sunket ned i jorden på en høj og blev fundet i 1806. Skibssætningen er omtrent 70 meter lang og 13 meter bred.

Runestenen blev rejst over stormanden Alle i første halvdel af 900-tallet. Af alle kendte runesten i Danmark, er det den med den længste runeinskription:
“Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ‘ræte’ vorde den, som [ailti] denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden).”

Stenen er undersøgt flere gange, seneste af Erling Albrechtsen i 1958. Ud over de runer Sote ristede er der også skåltegn fra bronzealderen på stenen.

Port af træ.
Indgangsportal til lunden fra parkeringspladsen ved Stenager.
Rundhøj mellem træer.
Rundhøj, dateret 1700 f.v.t – 375 e.v.t.
Sten med runer
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Sten med runer.
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Sten med runer.
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Rundhøj mellem træer.
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Mobiltelefon med runealfabet og en hånd der rister runer i et stykke træ.
For at løse en geocache skal der ristes runer.
Person fotografere træstykke med runer ved runstenen.
For at løse en geocache i Glavendruplunden skal deres fotograferes en stykke træ med ristede runer.
Fire sten.
En detalje af skibssætningen.

“Ragnhild og hendes mand Alle Sølve kendes ikke fra de skriftlige kilder, men det er tydeligt, at de har haft en fremtrædende plads i deres vikingesamfund. Alle Sølve var viernes gode, det vil sige, at han ledte de store offerhandlinger til gudernes ære, som både kunne foregå i naturen eller ved store offerfester i haller eller templer. Runerne er viet til Thor, så måske var det den gud, som Alle Sølve og Ragnhild foretrak. Alle Sølve var en magtfuld stormand. Han havde en fremtrædende rolle i kongens hird som thegn, og han var Sotes drot, som betyder hersker.”
(citat: Viking : ran, ild og sværd af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019.)

Glavendruplund blev anlagt i 1906 og rummer adskillige mindesten – ud over Ragnhilds runesten er der blandt andet en genforeningssten og en mindesten for befrielsen i 1945.

Danske Runeindskrifter: Glavendrup-sten
VisitNordfyn: Glavendruplunden

Historie

Kallerupstenen og Gammelsøhøj

Skriv en kommentar

I Hedehusene står en af landets ældste runesten; Kallerupstenen.

Kallerupstenen blev fundet i 1827 da en stenhugger var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup. Han opdagede runestenen ikke langt fra Roskilde Landevej. Runestenen var del af tre store stensætninger der lå tæt ved hinanden i en fortløbende række.

I 1850 blev stenen flyttet og opstille på hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Senere igen, i 1921, blev runestenen flyttet til dens nuværende placering ved Ansgarkirken i Hedehusene.

Teksten på stenen: “Hornbores sten, Svides ætling”.

“Gennem store dele af vikingetiden forandrede runerne stort set ikke form, men der er alligevel nogle typografiske træk, som gør, at vi kan adskille de ældste runesten fra de yngste. De ældste runesten i Danmark bører runer, som var i brug før overgangen til den forenklede 16-tegns-futhkark, og dermed må de placeres i tiden før ca. 800, for eksempel Høje Tåstrup-stenen”
(citat: Danmarks Runesten af Lisbeth M. Imer).

Ud over runeteksten ses to skåltegn fra bronzealderen på stenen. Stenen er af granit.

Danske Runeindskrifter: Høje Taastrup-sten

Runesten på grænplæne foran mur
Runesten, dateret 700-800 e.v.t.
Runesten på grænplæne foran mur
Runesten, dateret 700-800 e.v.t.
Skåltegn og enkelte runer
Runesten, dateret 700-800 e.v.t.
Græsbeklædt rundhøj, bagved ses taget fra en bygning
Rundhøj, dateret 1700 – 1101 f.v.t.
Træ. Rundhøj ved vej.
Rundhøj, dateret 1700 – 1101 f.v.t.
Rundhøj, bagved ses en rødstensvilla
Rundhøj, dateret 1700 – 1101 f.v.t.

En rundhøj

Ikke langt fra Kallerupstenen finders en gravhøj fra bronzealderen. Højen, Gammelsøhøj, ligger midt inde i byen tæt på togstationen.

Gammelsøhøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1934. Under udgravningen fandt man to grave med brændte ben, en stengravskiste og en samling brændte ben og en lille stensat grav.

Historie

Busemarke langdysse

Skriv en kommentar

Busemarke langhøj er omtrent 30 meter lang. På højen er et smalt gravkammer med tre af de oprindelige fire bæresten. Langhøjen er flot med de mange kantsten.

I østenden af højen ligger en væltet hjørnesten med 63 skåltegne – de blev tilføjet gravanlægget i bronzealderen, altså mere end 2000 år efter at langdyssen blev opført.

Langhøj på landbrugsmark med flotte randsten.
Vestenden af langhøj med flotte randsten.
3 randsten
Langhøj med randsten og et træ.
Skålteng på sten
Firkantet stengrav. I den ene ende mangler stenen.

Langhøjen er fra Tragtbægerkulturen – den tidligste bondestenalder og dermed kulturen som grundlagde landbruget i det er for tiden kaldes Danmark.

“Ifølge ejeren, Olga Hansen (76 år), sagde man, at der brændte lys på højen julenat, og så dansede troldene om dem. I hendes barndom havde en karl skræmt børnene ved at sætte en udhulet roe med lys i på højen julenat, næste jul turde børnene slet ikke gå ud.”
(citat: Skov- og Naturstyrelsen, 1981)

Langhøjen ligger vest for Nøddebjerggård – her er en gårdbutik som også er et besøg værd, hvis ikke for andet, så for en god øl til aftensmaden.

Historie

Rundkørselsrundhøj

2 kommentarer

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Rundhøj i rundkørsel, foran højen ses hajtænder og vejskilte.
Udsigt fra gravhøj. I den ene side ses en boligblok og en blind vej. På den anden side ses en høstet mark.
Ujævn trappe bygget af marksten. Trappen fører op at gravhøjens side.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Historie

Skåltegn ved Gurre Sø

Skriv en kommentar

I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.

Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.

Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.

Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.

Historie

Af gravhøjene ved Snoldelev

Skriv en kommentar

Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.

Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.

Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.

En vissen gren stikker op mellem små græntræer
Gravhøj i kornmark
Rundhøj med to træer i landskab med grønne marker

Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.

Rundhøj bag kornmark. Højen er udhulet i toppen
Rundhøj på grøn mark
Rundhøj på grøn mark. Ved siden af står et jagttårn
Rundhøj uden bevoksning ud over græs

For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.