Tag-arkiv: Brooks

Blå sko

Løbesko. Jeg har mine favoritmodeller både til trailløb og asfalt. Jeg har flere forskellige sko, så der er noget at vælge mellem. Jeg er nok lidt konservativ i mine indkøbsvaner og køber de mærker og modeller jeg kender. Det er sjældent, at jeg køber uprøvede modeller.

Fordelen ved at vælge det kendte, er at jeg ved hvad jeg får og at jeg ikke spilder penge på løbesko der ikke passer til mig.

Jeg har prøvet at købe en sko, som aldrig blev rigtig gode at løbe i, selvom skoen havde føltes fint på løbebåndet i løbebutikken.
På den måde fik jeg brændt godt 1000 kr af – og det blev mit eneste bekendtskab med løbesko fra Nike.

Måske er det godt nok med de samme velkendte modeller på skohylden. Men da jeg læste om Brooks Levitate på Loberen.dk blev jeg fristet.

Levitate ligner et modsvar fra Brooks til Adidas’ Boost-serie.
Tilbage i 2013 lancerede Adidas de første boost-sko. Som noget nyt var mellemsål lavet af TPU (Termoplastisk Polyurethanelastomer). Et plastisk materiale som det var lykkedes Adidas at puste en masse luft ind i, så materialet bestod af en masse små plastbobler med høj slidstyrke Det gav både en støddæmpende effekt og en fjedrende effekt.
Med boost har Adidas leveret en sko som er usædvanlig responsive.

Nu har Brooks, i øvrigt i samarbejde med BASF der også stod bage Boost-materialet, udviklet en sko med en mellemsål bestående af materiale PU (Polyurethan) indkapslet i TPU.
PU skulle have samme eminente returneringer som Boost. I modsætning til Boost er PU-materialet indbygget i en fast TPU-skal. Det betyder at retureningerien ikke fordeles til siden og spildes, men sendes tilbage til løberen. Sålen har fået det mundrette navnet “DNA AMP mellemsålen”.

Jeg har løbet to ture i Brooks Levitate, først en godt syv km lang træningstur på asfalt i Ishøj og så en længere tur til Gåsetårn maraton, hvor ruten bød på asfalt og grus- og jordstier.
Skoen sidder godt på foden og er rar at løbe i. Træningstuen i Ishøj var i et noget højere tempo end maratonet i Vordingborg, men i begge tempi føles skoen behagelig.

De stier til Gåsetårn maraton der ikke er asfalt, er jævne og rimelig faste.
Mod slutningen af løbet begyndte det at regne. Her kom Brooks Levitate til kort. Ligeså snart underlaget blev en smule fedtet, forvandlede løbeskoen sig til en skøjte. Men nu er skoen jo også en udpræget asfaltsko, så det er der ikke den store overraskelse i.

Jeg er tilfreds og fortryder ikke mit køb.

Brooks Levitate har det drop på 8 mm og er til løbere med en neutral løbestil. En størrelse 42,5 vejer 305 g.
Skoen har en vævet overdel, der tilpasser sig foden.

Gem

Gem

Nye sko – nye mål?

Jeg har købt nye sko. Igen. Det sker forholdsvist tid. Jeg har en pæn samling af sko, så jeg har noget at veksle mellem.

Som det er beskrevet i en artikel på Aktiv Træning er variation af træningen og variation af fodtøjet med til at mindsket skaderisikoen. Og da jeg både løber asfalt og trail er der dobbelt op på antallet af sko.

To af mine asfaltsko løber på de sidste 100 km og skal snart udskiftes, men det er et par trailsko der er kommet med pakkeposten. Et par Brooks PureGrit 5.

Lige nu kan de købes billigt på nettet. Fabrikanten Brooks har sendt en version nummer 6 på markedet, så detailhandlerne skal have tømt butikkerne og lagerne for Brooks PureGrit 5.

Books PureGrit 3 / PureGrit 5

Brooks PureGrit sko placere sig et sted mellem en blød støddæmpede trailsko og de mere minimalistisk og lette trailsko. Skoen er til en os med en neutral løbestil. Version 5 har et drop på 4 mm. En størrelse 42,5 vejer 278 gram.

I maj løb jeg Hammer Trail 50 mil i en Brooks PureGrit 3. Det havde mine fødder og ben det fint med og jeg havde ingen problemer med at stå fast.
Modsat mine Adidas Raven sko, har jeg aldrig haft problemer med at stå fast i PureGrit-skoen.

Hammer Trail 2017

Gem