Ny rute, men stadig ingen tur hen over Herstedhøje.
Jeg har løbet her før – Maraton PopUp i Vestskoven – og så alligevel ikke. Ruten er lavet om. Sidst løb vi på en rute rundt om Herstedhøje. I dag løb i stedet vest om Herstedhøje ad Rovej til gangbroen over Motorring 4. På den anden side af motorvejen løb vi en kort runde i skoven og tilbage til start/depot/mål ad Rovej.
??♬
For nogen tid siden lagde jeg Solbruds album Jærtegn på min mp3afspiller. Min først erfaring med at løbe til Solbrud var, at det ikke gav samme effekt som f.eks. Finntroll og Ensiferum. Finntroll og Ensiferum er gode når jeg skal arbejde i den røde pulszone, eller når tempoet skal i vejret på de sidste kilometer af et maraton. Det er ikke der Solbruds musik virker.
Solbrud er til gengæld gode på det lange seje træk, hvor dieselmotoren skal pumpe derudaf i et langt, jævnt træk.
I dag var Solbrud med som hyggemusik på de sidste 10 kilometer.
Vi startede på hård, frossen jord. Det tøede op i løbet af formiddagen og på de sidste par omgange var det et par steder hvor vi skøjtede rundt i smatten.
Normalt løbes Gåsetårn maraton på en rute rundt på Oringepynten, men da det sydlige Danmark er ramt at sne og det åbenbart ikke er alle der har snedæk til fødderne var løbet i dag flyttet til den anden ende af Vordingborg, hvor der kunne løbes på fortov og cykelsti.
Da jeg skulle have min cykel med gik morgenrejsen fra Ishøj til Vordingborg via Københavns Hovedbanegård. Her havde toget visse startproblemer og vi kom 20 minutter for sent ud af hovedstaden.
Jeg havde god tid i toget til at skrive en sms til løbsarrangøren og forklare min eventuelle forsinkelse.
Manden i front gav den gas og da vi ankom til Vordingborg var forsinkelsen kun på fem minutter og jeg kunne sagtens nå at cykle til ud ad Næstvedvej til Neder Vindinge.
Der var mødt en del halvmaraton- og maratonløbere frem. Klokken ni blev der taget gruppefoto af dagens felt og løbet blev sat i gang. Grundet sne på den vanlige Gåsetårn maraton-rute ved Oringe erstattet af et vinteralternativ. I dag var start ved en villa på Lærkevej. Har var også mål og depot undervej.
Vi løb rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt i ring. Otte gange i alt og det var nødvendig at tælle omgange for på de sidste to runder skød vi genvej – eller blev distancen for lang.
Ruten var lagt ad småveje i industrikvarter i udkanten af Vordingborg og ad villaveje. Vi fik lov at løbe ad en cykelsti lang banen og der var et lille stykke med pløret jordsti/græsplæne. Højdemeter var der måske lidt mere af på dagens vinterrute end der er på Oringe-ruten. Men der var dog ingen deciderede gåbakker.
Vi fik lov at føle hamsterhjulet i dag. Den normale rute ved Oringe er godt nok også en otte-omgangs-rute for maraton. Men her giver omgivelserne mere tilbage og det er til at leve med de mange gentagelser.
H. C. Rasmussen løb i dag sit halvmaraton nummer 100, den røde løber var derfor lagt ud på Lærkevej. Dagen forplejning var der ikke noget galt med. Varm suppe, grillpølser – og i dagens anledning bobler og kransekage. Mums.
Jeg har løbet dette lille og hyggelige cannonballløb før, men ikke på denne rute.
Jeg har fri på en onsdag, det skal fejres med Succes maraton. Løbets start/mål/depot er i dag ved Herlufsholm svømmehal på Herlufsholm Alle. Løbet er et basis cannonball løb, så vi har hvert sit depot, med vand, energi og hvad vi nu synes vi har brug for, for at kunne gennemføre et maraton.
Løbet starter med en prolog et stykke ud ad Fodsporet til Ring Nord og tilbage til start/mål/depot. Herefter løber vi igen ud ad Fodsporet. Løbets arrangør Morten holder mig med selskab. Det er vældig hyggeligt og så kan han holde styr på at jeg løber den rigtige vej.
De tre øvrige deltagere løber sammen – i et lidt mere moderat tempo en Morten og jeg. Vi er en lille, eksklusiv flok i dag: Harry Cilleborg, Louise Blok, Morten Blok, Pia Hansson og undertegnede.
I stedet for at vende ved Ring Nord løber vi videre til Ladbyvej hvor ruten drejer til højre og fortsætter til Ladby. Fra Ladby løber vi tilbage til Fodsporet ad en marksti. Det er tilsyneladende her det er lykkedes én løber at løbe forkert. Men Morten får mig med ad den rette sti.
På den anden runde følges jeg stadig med Morten. Det er måske meget godt da jeg er ved at fortsætte lige ud af Fodsporet ved Ladbyvej.
Efter at vi har været i depotet, følges vi også ud på tredje runde. Kort fra depotet passer vi Herlufsholm Kirkegård og vi kan se lidt af Herlufsholm kostskole. Kort herefter passere vi Herlufsholm Allé. Hele ruten er på landet og på stykket ude ved Ladby er landskabet præget af landbrugsjord.
Vi skal løbe seks runder plus prologen for at nå maratondistancen. Efter tredje runder er vi derfor lidt over halvvejs. Her fra er det slut med følgeskabet. Men selv om vi hver især holder hvert sit tempo, er det ikke fordi der kommer oceaner af afstand mellem Morten og mig.
På fjerde og femte runde skiftes vi med at ligge forrest. Jeg møder de andre tre løbere, kan jeg konstatere at de stadig følges ad. Én i den lille flok råber. “Du ser stærk ud i dag”. Tak for støtten, det var meget venligt.
På den sidste runde sætter jeg øresneglene i og høre lidt random metal. Jeg løber runden progressivt – det er jo bare med at blive færdig så jeg kan kommer hjem og få fødderne op i sofaen.
Jeg kommer i mål på en tid under fire timer. Medaljen har jeg fået på forhånd. Det er med at få det svedige tøj af inden jeg bliver kold. Jeg drikker lidt cacaomælk og gør mig klar til turen hjem. Jeg har lån eks’ens bil, så i dag skal jeg ikke på eventyr med DSB. Dejligt.
Epilog
Fodsporet er en asfaltsti, som er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse og Næstved. Det er en flad rute uden særlige udfordringer. Er lysterne til det, kan der sagtens løbes hurtigt. Der er ikke meget trafik.
Forholdene til Succes maraton – Herlufsholmruten er simple. Der er intet toilet, men masser af træer på ruten.
Ringsted, en eftermiddag i februar. Det ser sgu ikke ligefrem sexet, men det er okay. Temperaturen er lige over nul. Jeg er her, og kan ligeså godt komme i gang og få løbet de 42 (komma noget) kilometer.
Jeg er endt her fordi mulitmaratonløber David Bredo bor i Ringsted og at han i dag arrangere Humør maraton for 86. gang. Faktisk arranger han to løb i dag. Et med start klokken 08:00 og et med start 13:30. Jeg nøjes med et maraton – det sene. Jeg har deltaget en gang tidligere her. Det var tilbage i 2015 hvor løbet hed Fitnessnation Cannonball Run.
David Bredo blev i 2015 den yngste som kom med i Klub 100 maraton. Sidste sommer rundede han de 400 maraton. Det var imens han var i gang med at løbe 20 maraton på 10 dage. Imponerende!
Humør maraton er et cannonball. Et af de løb hvor deltagerne selv står for tidtagningen og hvor forholdene er primitive. Her er dog både adgang til toilet og et velforsynet depot.
Ruten består af asfalt; fortov og cykelsti. Det er en ud og hjem rute der gennemløbes seks gange for et maraton. Start, mål og depot er på Zahlesvej. Herfra løber vi ud på den anden side af Østre Ringvej, hvor vi løber rundt om nogle juletræer og så samme vej tilbage ad Kærehavestien. Ruten er flad og uden udfordringer. Perfekt til en ukompliceret søndag hvor motivationen ikke er helt i top.
Lise Friis løber hendes maraton nummer 299 og 300! Godt 80 kilometer på en dag. Hun er stadig ude på ruten, mens jeg løber i mål og efterfølgende drikken en varm cacao med flødeskum for så at drage hjemad. Jeg får ikke sagt tillykke, men vil i stedet gøre opmærksom på Lise Friis’ indsamling til Scleroseforeningen som hun har initieret i forbindelse med 100 km-løbet MS RUN 100.
Jeg løb 3600 maraton for et år siden. Siden da er ruten ændret på de sidste kilometer. Det er lidt ærgerligt da jeg husker sidste halvdel af ruten som ganske smuk. I følge løbsarrangøren skyldes ændringen et større anlægsarbejde.
Skønhedsværdien af turen fra Lille Rørbæk og retur til Frederikssund er stadig større, end den lidt kedelige tur ud mod Store Rørbæk hvor ruten de første kilometer følger S-togbanen.
Til løbet i dag havde jeg lagt de to Slægt-album “Beautiful and Damned” og “Domus Mysterium” på mp3afspilleren, så de sidste 10 kilometer blev løbet i selskab med Slægt. Men jeg må konstatere, at Slægt i forbindelse med løb, ikke har samme kraft som Ensiferum og og særdeles Finntroll. Så det københavnske københavnske black heavy metal-band bliver ikke en del af min primære løbeplayliste.
Dagens løb var i mit maraton nummer 98. Jeg troede også at Sydkystløbet for tre uger siden var min maraton nummer 98, men så skete dette.
Maraton PopUp er som navnet antyder et cannonball-løb der popper op her og der rundt om i landet – dog hovedsageligt på løberuter i nærheden af Albertslund.
I dag var det anden gang Henrik afholdt Maraton PopUp. Løbet afvikles på en af tre mulige ruter i og omkring Albertslund. I var blev løbet afviklet på Vestskovsruten. En rundstrækning på godt 7 km som vi gennemførte 6 gange.
Løbet havde i dag start, mål og depot nær Gamle Landevej 18. Herfra løb vi afsted mod nord, under Vestskovvej og videre forbi Herstedhøje. Ved Hejremosevej drejede vi venstre om og løber tilbage mod depotet. På tilbagevejen passerede vi igen Herstedhøje, denne gangs på den vestlige side af højene. Ærgerligt at ruten ikke gik hen over Herstedhøje når nu højene ligger dig der ved siden af og gerne ville bestiges.
Ruten var tilstrækkelig opmærket og rimelige let at finde rundt på. Underlaget var asfalt og grussti og -vej. Mest grus. Er tankeren et andet sted og tilstedeværelsen begrænset, er dog mulige at snuppe små 500 meter ekstra meter frem og tilbage ad Hasselvej.
Dagens PopUp-løb var at basisløb hvor deltagerne selv skulle have forsyninger med. Der var dog lidt vand og saft i depotet. Jeg har taget et par GU-energigel, vand og en Powerade med. Så var jeg så rigeligt velforsynet.
Fra morgenen var det lidt gråt og fugtigt, dog uden egentlig regn. Som timerne gik steg temperaturen og solen brød igennem skyerne. Omgivelserne skiftede mellem skov og det mere slette agtige landskab omkring Herstedhøje. Depotet ligger i en hundeskov, så deltagerne skal helst have det okay med løse hunde. De hundeejere der var der i dag med deres dyr, var alle af den slags der havde styr på hunden. Så det var en sand fornøjelse.