Normalt afslutter jeg en mandag efter arbejde med BodyCombat og måske 30 minutters core-træning i FitnessDK. I går havde jeg skiftet fitnesscentret ud med Amager Strand og et hverdagsmaraton.
Klokken 17:00 gik starten til Ø maraton. Vi var ikke mange, men nogle gange er det godt med kvalitet frem for kvantitet. Stemning var fin og solen skinnede lystigt på Østamager.
Efter en langsom sommer og et meget langsom 12 timers løb i Viborg arbejder jeg med at komme lidt op i tempo igen. Jeg mødte derfor op med en forventning om at løbe dagens maraton på under 4 timer. Ikke meget under – bare et par minutter eller fem.
Sådan skulle det ikke gå. De første 20 km gik fint, men da jeg var halvvejs begyndte det venstre lår at brokke sig. I første omgang kunne jeg fortrænge smerten med lidt musik, men smerten blev ret insisterende på det sidste ti km og jeg kunne ikke holde tempoet. Til sidste føltes det som var låret en sprængt and. Ikke rart, men i mål kom jeg, sådan godt tre minutter på den gale side af fire timer.
I målet var der en medaljer og hyggelige mennesker, men det varme bad og sengen trak, så jeg blev ikke hængende så længe.
For anden weekend i træk løb jeg maraton ved Hundige Havn. Her arrangere Leif Skinnerup Skinnermaraton hver weekenderne hen over sommeren.
Sidste weekends maraton var i høj sol og med en temperatur der sneg sig over de 25 grader. Nu starter Skinnermaraton klokken syv om morgenen, så det var kun den sidste halvdel der blev løbet i rigtig høje temperaturer. Men da var det også tempodræbende varmt.
Dagens løb var også varmt, men en del skyer gav skygge det meste af tiden og det gjorde en stor forskel.
Ruten der løbes til Skinnermaraton er lige godt seks km og gennemløbes syv gange. Start og mål er omkring 400 meter fra depotet, så første og sidste omgang er lidt kortere end de øvrige. Selv om det ikke er den store forskel, er det en rar tanke på sidste omgang, at den ikke er helt så lang.
Omgivelser er smukke med åben landskab, vand og lidt småskov her og der. Får der glor og fugle der kvidre. Højdemeter er der ikke mange af, så den undskyldning kan ikke bruge, hvis tempoet ikke helt bliver som forventet.
I dag holdt jeg et fornuftigt tempo og kunne mod slutningen se, at en sub fire tid var realistisk. På næstsidste omgang lagde Helle Andersson et lille stykke foran mig. Jeg brugte hende til at trække tempoet op og efterhånden som vi kom nærmere depotet og sidste omgang kom jeg tættere og tættere på.
Da jeg var lidt usikker på om det var nok til at komme under de fire timer øgede jeg tempoet på sidste runde, så nu blev det Helle der kunne bruge mig som hare.
Vi kom begge i mål på under de fire timer – og jeg siger tak for hjælpen.
Medaljer
Medaljer til detagere i Skinnermaraton, skabt af Lene Kirk.
Lørdag gik turen til Korsør, hvor Elisabeth Vildhøj arrangerede Vildhøj maraton – et socialmaraton i naturskønne omgivelser.
Et socialmaraton, er kendetegnet ved at deltagerne løber i samlet flok og på en fælles tid. Det var på forhånd meldt ud, at Vildhøj maraton løbes på 4 timer og 30 minutter – altså hvis man løber et helt maraton. Ud over maraton, kan deltagerne nøjes med et kvart-, halv, eller trekvartmaraton.
Der var ikke så mange deltagere til start. Men det var måske meget godt når nu vi skulle løbe samlet, for så fyldte vi midre på stierne. Stemningen var fin fra start til slut. I depotet ved start/mål var der cola, vingummi og andet godt.
Ruten er en godt 10 km rundstrækning med start i Korsør. Fra starten løbes der ud mod Korsør Nor hvor der er et par km langs vandet. Herfra går løbet hen over landet mellem Korsør Nor og og Storebælt. På højderyggen der imellem er det minidepot med vand, saft og lidt slik.
Turen retur til Korsør går gennem skov og langs strand. En ganske smuk rute, der også byder på nogle højdemeter undervej.
Min sluttid blev 04:28:45 og det er tæt på det 4 timer og 30 minutter som løbes skulle tage. Der er vist ikke andet at sige, end tak for en dejlig dag til arrangøren og de andre løbere.
Running2venus er et cannonball maraton, der løbes i smukke omgivelser ved Værløse. Kan anbefales.
I dag var det tid til at teste Running2venus. Løbet afholdes på en rute rundt om Søndersø. Fra starten er der et langt stykke, som løbes i skoven ned mod søen. På en solskinsdag giver træerne god skygge. Efter skoven passeres en mark, hvor der nogle gange er urokser, men ikke i dag. Herfra er ruten mere åben og der kommer nogle småbakker. Den sidste del af ruten starter med lidt træer efterfulgt af to korte stykker asfaltvej. Og så er man rundt. For at nå op på en helt maraton skal ruten gennemløbes 8 gange.
På et højdepunkt på bakken er der en ruin fra 2. Verdenskrig. Dengang brugte tyskerne Flyvestation Værløse som Luftwaffes skydeskole. Tyske piloter trænede flyvning og målskydning. Ved Søndersø opførte flyverenhed 103/III en bygning – det er den ruin man i dag løber forbi på ruten i Running2venus. Bygningen var piloternes officersmesse samt spise- og udskænkningssted for det tyske personale. Her har officererne drukket tysk hvidvin og hørt musik fra hjemstavnen på optræksgrammofoner. Under den Kolde Krig blev bygningen brugt til soldaternes uddannelse i nærkamp. I 1990´erne fjernede man taget og huset fremstår derfor i dag som en ruin.
Tilbage til løbet. Jeg havde en god løbedag. Lagde roligt ud og hold et stabilt tempo på første halvdel af løbet. Efter de fire først runder satte jeg tempoet lidt op. De stigninger der er på ruten, er ikke rigtig noget at snakke om, så der er ikke de store udfordringer. Det er bare fremad og så er det med at nyde de smukke omgivelser. Og de er virkelig smukke.
Og slutspurten. Den tabte jeg til en svensker. Men god, spontan spas.
Information om hvordan man løber rundt og hvad man kan se undervejs.
8 km er ikke så langt, men har man først løbet 42 km, kan det godt være en udfordring. I dag løb jeg mit første 50 km løb.
Det var med en vis spænding, at jeg i dag tog ud til Ø maraton på Amager. Dels skulle jeg løbe længere end jeg tidligere har gjort, dels var jeg spændt på hvordan mit knæ reagerede.
Det sidste først. I den sidste del af vinteren har jeg døjet med lidt smerter i højre knæ. Ikke noget alvorligt. Men dog generende – og hver gang jeg har troet det var væk, kom det tilbage når jeg satte afstanden på mine træningsløb op eller gennemførte et maraton.
Jeg har løbet 11 maraton siden maj 2012. Nu var det så tid til at løb lidt længere. Og hvordan synes jeg så det gik?
50 km er omtrent som køreafstanden mellem København og Hornbæk. Det synes jo overkommeligt. Men i dag skulle der ikke løbes fra a til b. I stedet rundt og rundt og rundt. I alt 9 og en halv gange rundt på en rute ved Amager Strandpark.
Det gik som planlagt. Jeg satte fra starten et tempo mod en sluttid lige under de fem timer – og jeg kom i mål på 04:52:31. De sidste kilometer var hårde at komme igennem, men jeg havde god mental support i form af Gojira og Genghis Tron. Board up the house kom helt perfekt på det sidste stykke, hvor jeg virkelig måtte kæmpe for at holde tempoet oppe.
Det er begrænset hvor meget der er at skrive om et løb ude uventede kriser og overraskelser. Så jeg vil blot sige tillykke til løbsarrangør Henriette Lisse, der i dag blev 40.
Det var et lille felt, der i dag løb maraton ved Damhussøen. Løbet var et cannonball løb skåret ind til benet – deltagerne medbragte selv det de skulle indtage af væske og energi. Til gengæld var det billigt: 50 kr for at deltage og så fik deltagerne ovenikøbet en medalje.
Iscenesættelsen var perfekt. Vintermorgen. Frost, men ikke for meget. Vindstille. Dis over Damhussøen og silhuetten af en solskive der oppe over søen.
Efter de første 10-15 km skiftede vejret til pre-forår. Plusgrader og solskin. Det holdt til mål.
Og i mål kom jeg. Med Internet Friends af Knife Party i ørerne. Et fedt nummer på de sidste meter, hvor de resterende kræfter skydes ud gennem benene.
Eneste minus i afslutningen var omkring 100 meter før mål, hvor jeg passerede en ældre dame med en lille hund, imens jeg, vist nok ret højt, sang: “and now you’re going to die”. Lige der var jeg nok ikke den bedste ambassadør for løbekulturen: Men jeg havde det fedt.
Efter at jeg var kommet i mål, gav “Internet Friends” mig en hvis lyst til at stille mig i bjørnen og svinge skiftevis højre og venstre ben ind under kroppen og ud til modsatte side – efterfulgt af en omgang mavebøjninger. Men jeg beherskede mig, drak i stedet en kakaomælk og cyklede hjem.
Så er vi i gang. Der var andre løbere, cyklister og hundeluftere på stierne ved Damhussøen og engen, men det meste af dagen var der god plads.
En smuk dag.
..og der løbes stadig.
* note to self: Husk energigel, især når der ikke er noget depot!
Det var hvidt og smukt i skoven ved Skodsborg i dag, hvor der blev løbet maraton. Jeg løb ikke specielt hurtigt, men det var en rigtig god løbeoplevelse.
Løbet i tal: Mit 10. maraton, 4. gang jeg løb Skodsborg maraton og 2. gang på den klassiske skovrute i Skodsborg. I dag gennemførte jeg på 4 timer 15 minutter og 35 sekunder.
Det lykkedes at holde et rimelig stabilt tempo fra start til slut – og selv om tiden ikke er specielt prangende er jeg godt tilfreds. Den klassiske skovrute i Skodsborg er lidt udfordrende med nogle højdemeter til benene. Efterhånden som sneen blev trampet hård blev det også lidt glat rundt om på den seks kilometer lange rute.
Postludium
Ind til i fredags var dette maraton planlagt som mit sidste maraton inden Sahara Marathon og en udfordrende uge i en flygtningelejr i Algeriet. Men pga krigen i Mali og gidseldramaet i Algeriet er turen blevet aflyst.
Sahara Marathon har igennem 1½ år været målet med min træning. Turen der gav det hele lidt ekstra mening. Jeg har glædet mig til at løbe gennem Saharas fantastiske landskaber og til at opleve saharwiernes gæstfrihed.
Nu er løbet aflyst og helt ærligt, jeg er ramt af en tom følelse. Men jeg løber videre – og saharwiernes kamp for et selvstændigt Vestsahara fortsætter.
Der gøres klar til gruppefoto.
Smukt var det.
Der var også orienteringsløb i skoven. De farede rundt i alle retninger og væltede rundt mellem træerne. Pænt underholdende.
Bagsiden af medaljen
Arrangørerne af Skodsborg maraton har inviteret Lance Armstrong til at løbe med. Så må vi se om han en dag dukker på til et maraton i Nordsjælland. Der er kun et forbehold: Han må ikke selv medbringe depot.
Så blev det den 23. december og det blev dagen for løb med fjollet hovedbeklædning.
Mit tredje Skodsborg maraton blev mit første løb på Skodsborgs hjemmebane og den klassiske Skodsborgs maratonrute. En rute der løbes i Jægerborg Hegn; fra Skodsborg Dam i nord til Mølleåen i syd, hvor der løbes lidt langs åen. Ruten er en rundstrækning på godt 6 km, der gennemløbes 7 gange. Med en lille genvej på sidste runde, for at få kilometerne til at stemme.
På løbets site oplystes det, at der er dresscode til Juleløbet: Nissehue og julehumør. En nissehue blev det dog ikke, men fjollet julerelateret hovedbeklædning blev det da. Og løbsarrangørerne brokkede sig ikke over alternativet.
Vejret var koldt og blæsende. Heldigvis gav skoven læ. Der var mødt en del løbere frem på trods af vejret.
Efter at der var taget gruppebillede og ruten var forklaret, gik starten. Og den gik som meget fint. Men allerede omkring 10 km fik jeg det sådan lidt: “Ahh, det er vist ikke lige min løbedag”.
Og lad mig få det sagt. Det blev dagen hvor jeg løb på min hidtil dårligste tid. Når ellers grundformen er der, er det at løbe et maraton meget en mental udfordring. Den klarede jeg ikke idag. Jeg forsøgte flere gange at fjerne fokus fra de negative ting. Med ringe succes!
Det var muligt at det ikke var min løbedag. Der er dage der er dårligere end andre. Men der er klart minuspoint til mig for det mentale arbejde gennem løbet. Havde det været på plads, var tiden blevet knap så ringe.
Selvfølgelig fuckede mp3-afspilleren op, så jeg kunne ikke bruge musik til at finde lidt ekstra til de sidste kilometer. Den er stadig i udu og reagerer ikke på noget som helst. Venter på batteriet bliver tomt, så må jeg se om jeg kan få liv i den igen.
Ruten var der ikke noget galt med. En flot skovtur med lidt rødder, ujævnheder og bakker.
Fremad
Nu kan jeg bonke mig selv lidt i hoved i juledagene med mit dårlige mentalarbejde, men ellers er det med at se fremad.
(H)jul er en gammel hedensk højtid. En markering af at lyset vender tilbage og et nyt år begynder. Det løbeår som næsten er slut har rummet mange gode løbeoplevelser. Og jeg er klar til en ny runde.
Første store begivenhed for mig var Copenhagen Marathon, der var mit første af slagsen. Med dette maraton er jeg oppe på 8 gennemførte maratonløb. Af dem vil jeg fremhæve Skodsborgs Maraton – Halvorsen trail, der både var en smuk naturoplevelse og en hård omgang. For ikke så længe siden gennemførte jeg to maraton på en weekend. Det var ude på Amager hvor der løbes Ø maraton. Både Ø maraton og Skodsborg maraton er såkaldte cannonball-løb. Små løb der afvikles under forholdsvis primitive forhold. Jeg er begejstret for begge løb og kan varmt anbefale dem til andre.
På de knap så lange distancer var det en fin dag, da jeg løb Powerade København halvmaraton sammen med min storesøster Marianne. Nå ja. Vi løb ikke sammen, da der var forskel i tempo, men det var alligevel en god oplevelse 🙂 Det bedste mudderbad fik jeg i Holte til Salomon trail tour finaleløb. En sjov og beskidt oplevelse.
I det nye år glæder jeg mig til Sahara Marathon i februar. Det bliver noget helt specielt. Der ud over ser jeg frem til mit første 50 km løb som bliver Ø maraton i marts. De længere distancer end maraton er udfordringen efter Sahara-rejsen. Jeg er spændt på hvor langt jeg når.
Lige nu og lige her glæder jeg mig til i morgen, hvor den står på 120 minutters BodyCombat med Københavns sejeste instruktør og en der hedder Henrik.
Gruppefoto set fra gruppen.
Skodsborg maratons klassiske rute er i naturskønne omgivelser.
