Talrækkemaraton. Starten gik 12 sekunder over 12 minutter over 12 til Skodsborg maraton den 12.12. ‘12.
Løbet var mit andet Skodsborg maraton. Det skulle have været dagen hvor jeg prøvede den Skodsborgmaratonske klassiske rute, men vejret ville det anderledes.
Når vejret ikke arter sig, løbes Skodsborg maraton på Sommervej-ruten med start og mål ved indkørslen til Bernstorff Slot. Sne og frost gjorde Sommervej-ruten til dagens rute. Ruten går ad Jægersborg Alle, Bernstorffsvej, Parkovsvej og Smakkegårdsvej. På den sidste runde er der indlagt et lille genvej så løberne ikke kom til at løbe alt for langt.
På den første runde var vi en pæn flok der fulgtes ad. Efter det første stop i depotet kom der større spredning – nu kendte vi alle ruten og kunne sætte et tempo der passede hver enkelt løber.
Hvis man undlod at løbe på fortorvet kunne det næste lade sig gøre at komme hele vejen rundt på nøgen asfalt. Hele turen byder på godt 300 højdemeter.
Jeg kom rundt de otte gange uden rigtig at fryse. Blev kølet lidt ned hver gang jeg drak vand, saft eller cola. Ud fra rutens beskaffenhed og stigninger er jeg tilfreds med min tid. Kulden ramte for alvor, da jeg stoppede med at løbe. Så blev det også rigtig koldt.
Hjemme fik jeg varmen under bruseren og med en god kop kaffe. Herefter tog jeg en politisk ukorrekt tur på burger bar.
Efter aftensmaden var der mental genopladning på Amager Bio hvor Morbid Angel og Kreator spillede den onde tråd. Førstnævnte band spillede bl.a. Pain Divine: “Pain for pleasure / Pain for adoration / Pain is to godliness”. Så kunne jeg jo stå og tænke lidt over det.
Morten Walter forklarer hvordan man løber rundt.
Så længe der løbes mærkes kulden ikke.
Der er ikke så langt til depotet og så er der kold cola.
Efter løbet. Mental genopladning med Morbid Angel i Amager Bio.
Så blev det tid til en ny udfordring: 2 maratonløb på to af hinanden følgende dage – i løbekredse kaldet en maraton dublet. Samtidig stiftede jeg bekendtskab med et nyt løb.
Ude på Amager arrangerer Henriette Lisse med jævne mellemrum maraton under navnet Ø maraton. Løbet løbes i landskabet omkring Amager Strandpark og Kastrup Lystbådehavn. Der er i den grad tale om en flad rute der løbes på en rundstrækning på godt 5 km.
Løbet er et cannonball-løb. Det er billigt. Normalt koster det 50 kr at deltage og så skal løberne selv medbringe mad og drikke til depotet.
Til depotet havde jeg taget vand, energigel, bananer, æblejuice og müslibarer med. Til efter løbet havde jeg medbragt proteinbar, vitamindrik og kakaomælk.
Starten gik klokken 9:00. Min plan var at løbe med en snitfart på – 05:36 min/km (10,7 km/t). Men det gjorde jeg ikke.
Som lovet på arrangørens site, var det en flad rute. En meget flad rute. Dagen bød på gråvejr. Men det var stort set vindstille og der var ingen regn. På denne årstid er det svært at forestille sig bedre løbevejr.
Da jeg havde løbet den halve distance, var det med et gennemsnitligt tempo på 05:44 min/km og da jeg kom i mål, havde jeg igen et snittempo på 05:44 min/km. Ud fra de to tal, kan man godt tro, at det var et nærmest perfekt løb, hvor jeg satte et tempo og holdt til hele vejen. Men sådan var det ikke.
Jeg lagde ud med et tempo på omkring de 05:36 som planlagt. Og det hold vel omkring 5 km. Stille og roligt dalede min fart frem til halvvejs gennem dagens løb. Her gjorde jeg status. Jeg var bagud på tid, men havde det fint i benene. Så jeg satte farten op. Det holdt et stykke tid, men efterhånden som jeg nærmede mig de 30 km faldt tempoet.
Ved de 35 km kunne jeg konstatere, at jeg igen var tidsmæssig langt efter hvad jeg havde planlagt og lå til en sluttid på den forkerte side af 4 timer. Jeg satsede. Satte Gojira på mp3-afspilleren og øgede tempoet.
Selv om jeg løb godt på de sidste 5 km var det ikke helt nok til at få tiden under 4 timer. Desværre.
Når alt det er sagt, var det et godt løb. Det var langsommere end jeg havde håbet, men jeg havde ingen kriser undervejs – og er særdeles tilfreds med at kunne finde kræfter til at øge tempoet til sidst – selvom det ikke helt var nok.
Efter det første løb var det svært at vurdere hvad jeg kunne præstere på andendagen. Men jeg besluttede at starte med et tempo på 05:43 min/km (10,5 km/t).
Løbet blev helt anderledes end lørdagen løb. Det eneste der var det samme, var ruten og løbeskoene.
Det første stræk efter starten foregik i medvind. Jeg vidste godt at vind og regn villle have indflydelse på løbet, men ikke hvor meget. Og de første par hundrede meter gav ikke svaret.
Fra Amager Strandvej drejede jeg ned mod stranden ved Kilometerbroen. Bum, der var vinden og på under et nanosekund erkendte jeg at tempo og sluttid var ligegyldige størrelser. I dag skulle der bare løbes med et eneste fokus: At komme i mål.
Om vejret i følge DR: “Lavtrykket uddybes indtil omkring søndag middag og når ned omkring 985 hPa, og det betyder blæsevejr i Danmark.
På forsiden af lavtrykket blæser det op i løbet af søndag morgen og formiddag, vinden kommer op på hård vind til kuling fra sydøst.” Jo tak, det bemærkede vi.
I mål kom jeg. Tiden er ikke noget at tale om, men efter forholdene havde jeg et godt løb. Det var super at komme i mål – træt, kold og gennemblødt – og møde ekskonen og børnene med tørt tøj. Og kaffen i Motionsklubben Amagers klubhus var også værdsat.
Skodsborg maraton – Halvorsen trail blev mit hidtil mest ressourcekrævende løb.
Op og ned, op og ned, stejlt op og ned, op og ned, op og stejlt ned. Grussti, skovsti, næsten ingen sti. Rødder, grene, blade – og en hest.
Bom. Der fangede en rod min fod.
Halvorsen trail blev afviklet i Ermelunden nord for København. I anledning af Jesper Halvorsens 40 års fødselsdag, var Skodsborg maraton et trailløb.
Det var noget helt andet end de flade løb, jeg tidligere har løbet og en anden udfordring. De konstante skift i terrænet gjorde det umuligt at finde en rytme. I stedet måtte jeg løbe et skridt af gangen, som det nu kunne blive, alt efter hældning, underlag, rødder, løse grene mm.
Jeg kom i mål. Løbende. Men der var ikke ret meget mere at give af. Det er første gang jeg i den grad har følt mig tømt efter et løb.
Når det så er sagt, var det en smuk rute. Der var et godt depot og en god stemning. Det var totalt fedt at løbe og komme igennem. Og som ekskonen skrev i en sms; nu er jeg kommet et skridt nærmere Sahara Marathon.
At løbe et stort opsat maraton som Copenhagen Marathon er én ting. Her er mange løbere, der kan bruges som trækdyr. Der er energi og støtte fra de tusinder af tilskuere. Der er musik på ruten og meget andet som gør rammen speciel og hjælper på motivationen. Det er straks noget andet, at løbe et maraton med få deltagere og ingen tilskuere på ruten.
Skinnermaraton er et cannonball maratonløb. Cannonball er et løb, hvor deltagerne sørger for sig selv. Ofte er der dog enkelte depoter med væske, som deltagerne betaler et lille beløb for. Der er sjælent over 50 deltagere og ingen officiel tidstagning.
Skinnermaraton ved Hundige arrangeres af Leif Skinnerup og deltagelse koster 100,- kr. Start og mål er ved Hundige Havn, hvorfra der løbes syv gange rundt om Jægersø. Der løbes både lørdag og søndag hen over sommeren. Om søndagen er ruten en anden, men distancen den samme: 42.195 km.
I første omgang havde jeg tilmeldt mig Skinnermaraton søndag den 22. juli. Jeg blev siden inviteret til Baggårdsfest på Nørrebro den 21. juli. Feste vil jeg gerne. Uden større besvær fik jeg flyttet min tilmelding til lørdag i stedet.
Løbet
I starten af juli fik jeg et lille vred i anklen. Det er tre uger siden og ind i mellem mærker jeg stadig lidt til det. Så det var med lidt ekstra nervøsitet at jeg kastede mig ud i dagens udfordring.
Jeg er ikke et morgenmenneske – heller ikke når der skal løbes. Men op kom jeg og med en taxa til Hundige. Fra halv syv var der indskrivning. Som minutterne nærmede sig syv mødte der flere og flere op – og det endte med at vi var 40 løbere.
Blandt løberne var løberkendis som Anette Fredskov, der var ude på sit syvende af 366 maraton i træk og Tor Rønnow der bl.a. er medforfatter til Elsk at løbe.
Claus Ø, Leif Skinnerup og Tor Rønnow, der alle var med, har løbet over 250 maraton. Erhard Filtenborg, med over 400 maratonløb i benene, og lægen Jerk Langer med over 170 maraton var også mødt op. Flere af de øvrige deltager nærmer sig deres maraton nummer 100. Et par af løberne havde taget turen helt fra Svendborg. I den lille flok var der mange med en del maratonløb i benene og jeg følte mig som noget af en nybegynder og amatør i selskabet.
Efter indskrivning og gruppefoto blev løbet sat i gang klokken 7:00. Mit oplæg var at ende på en tid mellem 4 og 4:30 – gerne tættere på fire end fireenhalv. Desuden skulle det helst lykkedes, at løbe med nogenlunde samme tempo hele vejen.
Begge dele lykkedes og jeg kom i mål med på tiden 4.05.27. Derudover er Skinnermaraton en superhyggelig løbeoplevelse. God stemning hele vejen og masser af smil og opmuntrende kommentarer fra de andre løbere på ruten. – Og anklen gav ingen problemer.
