Tag-arkiv: forfattere

Kultur

Martin Andersen Nexø i København

Skriv en kommentar

På Bornholm kan du besøge Martin Andersen Nexøs Mindestuer, der holder til i forfatterens barndomshjem i byen Nexø. Du kan også møde forfatteren til “Ditte Menneskebarn” og “Pelle Erobreren” i København.

Der er dem der tror, at Martin Andersen Nexø (1869-1954) er født på Bornholm. Det er nærliggende at tro, når nu han hedder Nexø til efternavn og at hans barndomshjem ligger i Nexø på øens østkyst. Men fakta er, at han er født i Sankt Annæ Gade 33 på Christianshavn.

Mindetavle på Christianshavn.

Bydelen blev grundlagt som en fæstningsby af Christian 4. i 1618. Senere flyttede købmænd, velhavende embedsfolk og håndværkere til og Christianshavn havde sin storhedstid i 1700-tallet.
Efter den florissante handelsperiode var Christianshavn forfaldet og var endt som et af Københavns fattigste kvarterer.

“Ejendommen i nummer 33 udgjordes i 1869 af en tilfældigt knopskudt blanding af beboelse, skure, værksteder og stalde, der for deles vedkommende skrev sig tilbage til 1656, hvor en tømrermester Johan Gotfried Berger fik grunden.
Senere fandt der bland andet tekstilforarbejdning sted her. Foruden forhuset var der beboelse i et sidehus med to etager og kvist, omfattende et portrum, et værksted og seks lejligheder. Tre andre sidehuse anvendtes som stalde med videre, og endeligt var der en række andre skure og stalde – alt i forskellige grader af forfald.”
(citat: Henrik Yde: Nexø, 2019)

Nexø boede med sin familie på Sankt Annæ Gade fra 1869 til 1872. Herefter flyttede familien ind i Lægeforeningen boliger på Østerbro (Brumleby), hvor de boede indtil de flyttede til Bornholm i 1877.
“Nexø” tilføjede Martin Andersen til sit navn i 1894.

Huset på Christianshavn hvor Nexø boede de første år af sit liv, er siden revet ned. På 150-årsdagen for Martin Andersen Nexøs fødsel (26. juni 2019) blev der opsat en mindeplade for forfatteren på det hus der nu står på matriklen.

Til afsløringen af mindetavlen berettede forfatter og litteraturforsker Henrik Yde om Nexøs barndom i København og om hvordan Christianshavn dengang var et kvarter præget af fattigdom.

Henrik Yde beretter om Martin Andersen Nexøs tidligste leveår og forholdende i København i 1860ernen og 1870erne.

I romanerne “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn” skildre Nexø den fattigdom og sociale uretfærdighed der prægede det danske samfund omkring 1900.
Som 15-årig kom Nexø i lære som skomager i Rønne, erfaringerne herfra bruget han i beskrivelserne af Pelles opvækst i “Pelle Erobreren”.

Nexø meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1910. Han brød med socialdemokraterne i 1918 og var med til at stifte Socialistisk Arbejderparti – der blev til Danmarks Kommunistiske Parti. Som kommunist blev han interneret i 1941. Det lykkedes ham at flygte og komme til Sverige. Herfra emigrerede han til Sovjetunionen. Efter afslutnigen på 2. Verdenskrig kom Nexø tilbage til Danmark.

I 1951 flyttede Nexø til Dresden i DDR, hvor han var tildelt en æresbolig. Martin Andersen Nexø døde 1. juni 1954 i Dresden. Han blev begravet den 5. juni på Assistens Kirkegård, hvor hans grav stadig kan ses. Gravstenen er af bornholmsk granit og er 2,45 meter høj. Du finder den i afd. H, nr. 211.

Gravsten for Martin Andersen Nexø og Johanna Andersen Nexø.

Der står desuden en bronzebuste af Martin Andersen Nexø på Christianshavns Vold. Busten er udført af Knus Nellemose og blev opsat på hundredåret for Nexøs fødsel.

Bibliografi.dk: Martin Andersen Nexø
Forfatterweb: Martin Andersen Nexø
Martin Andersen Nexøs Mindestuer
Socialistisk bibliotek: Martin Andersen Nexø

Historie

De fattige har altid ret

2 kommentarer

Bertel Budtz-Müller endte sine dage på Vestegnen. Han blev født i Viborg i 1890 og voksede op i Thisted i et konservativt hjem. Som ung blev han officer i garden, men 1. Verdenskrig radikaliseredes hans verdenssyn. Efter hans flamske beskrivelse af sammenstødet mellem demonstranter og politiet under Slaget på Grønttorvet, blev han udstødt af hæren.

Som forfatter debuterede han i 1917 med “I Kains spor : Et oprør”, der var et kritisk indlæg i værdikampen under 1. Verdenskrig.

Han meldte han sig under fanerne i Socialistisk Arbejderparti og skrev jævnligt i Klassekampen. Efter Slaget på Grønttorvet, skrev Bertel Budtz Müller “De røde faner”, som kom på forsiden af Klassekampen.

Forsiden af avisen Klassekampen med artiklen “De røde Faner” på forsiden

“Politibetjentene vandt Sejr over sagsløse Tilskuere og tvang Fanerne bort – for een Dag. Men naar Betjentene vadsker deres Knipler og Hænder, naar Borgerskabet ser Blodet skylle i Rendestenene, da vil de med en utryg Anelse for det kommende se, at den røde Farve lader sig kun udbrede og ikke tilintetgøre med Vold – hvor Fanerne forsvandt og tav, vil Blodet skrige, skrige rødt om Hævn og Krig.”
Efter den svada i Klassekampen blev Bertel Budtz Müller verfet ud at hæren, ude det dog blev sagt, at det var hans politiske standpunkt der var årsagen.

Da Socialistisk Arbejderparti blev splittet i 1919 fulgte han den flok, der sammen med SUF dannede Venstresocialistisk Parti. VSP blev i 1920 medlem af Komintern ændrede det navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Bertel Budtz-Müller gør sig som skuespilforfatter og fra 1921, en tid som redaktør for tidsskriftet “Baalet” og som medarbejder for Arbejdet og Arbejderbladet. I 1924 stillede han op for kommunisterne ved folketingsvalget, men han opnår ikke valg. Herefter forlader han DKP og nærmer sig i stedet socialdemokraterne.

“Budtz Müller var en farverig person. I de seks-syv år, han var med i den revolutionære bevægelse, satte han sig mange spor. Han var en mand med mange talenter, men som også efterlod forskellige projekter halvfærdige bag sig”
(citat: Morten Thing: Kommunismens kultur : DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1. Tiderne Skifter, 1993.)

I 1925 oprettede Bertel Budtz-Müller Arbejdernes Teater. Teatret åbnede med Staunings skuespil “Livets Løgne”. Det øvrige repertoire var Sophus Claussen, Ernst Toller, Budtz Müller m.fl. I 1929 overlod han ledelsen af teateret til Robert Schmidt.

Bertel Budtz-Müller skriver mange skuespil og teoretiske artikler om skuespil. Han skriver desuden en rækker fortællinger om thyboer og Thy.

Rytterskolen Hvidovre Kirkeplads 1. Her boede Bertel og Frida Budtz-Müller.

I 1938 flyttede Bertel til Hvidovre sammen med sin kone Frida Budtz-Müller. De slog sig ned i Rytterskolen til en årlig husleje af 1.000 kr.
Både Frida og Bertel blev kendte personer i kommunen. I hjemmet var arbejderdigteren Oskar Hansen en hyppig gæst og Hemingway skulle også have været forbi, da han var på vej til Stockholm.

I 1943 blev Bertel Budtz-Müller optaget i Kraks Blå Bog. Her er hans tekst fra bogen:
“BUDTZ MÛLLER Bertel Forfatter; f. 13 Juli 1890 i Viborg; Søn af Stadsdyrlæge H. Chr. Müller, Winthersmøllegaard ved Thisted og Hustru Mette Mathilde f. Madsen; gift m. Skuespillerinde Frida B. M., f. 7 April 1894 i Kbhvn., Datter af Albertina Larsson, Tidan, Vester Götland.
Udgaaet fra Thisted Realskole og Thisted priv. Gymnasium; studerende ved Landbohøjskolen; beskæftiget ved Forstvæsenet til 1913; værnepligtig Officer ved Sikringsstyrken til 1918; dramaturgisk Uddannelse herhjemme og i Udlandet; Stifter af og Bevillingshaver ved Arbejdernes Teater 1923-28; Leder af og Bevillingshaver ved Sommerspil i Søndermarken (1928).
Har skrevet: Livsspillene Det døde Kød (1918), Floden (1918) og Blændværket (1923); Dramaerne Ebbe Skammelsøn (1918) og LIden Engel 1922 m. fl. Guld (Betty Nansen Teatret, 1933); Ingildskvadet og Folkeviserne (dansk Skolescene, 1924); Tribunespil (Riddersalen, 1921-23); endvidere Om Iscenesættelse (1930); Grønne Dage i den grønne Skov (1935) og en Række andre Bøger; Hørespil; Film m.m.; Novellist og Kronikør ved en Række Dag- og Ugeblade herhjemme og i det øvrige Skandinavien til 1939; redaktør af Jægerbogen 1937-42.
Medlem af Bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1924-33; Skandinavisk Medlem af Den internationale Forfatterorganisations grundlæggende Komité i Paris 1932; Formand for Thyboforeningen 1941-43.
Adresse: Rytterskolen, Hvidovre pr. Valby.
Sommerbolig: Winthermøllegaard pr. Thisted.
(citat: Kraks blaa bog : Fem Tusinde nulevende danske Mænds og Kvinders Levnedsløb indtil Aar 1943. Gad.)

I 1946 døde Bertel Budtz-Müller. Posthum udkomme romanen “Det rette erotiske Compani” (1947).

Klip fra Frederiksborg Amts Tidende 13 maj 1948.

1. maj 1948 skrev Frederiksborg Amts Tidende: “En Komite har igennem nogen Tid arbejdet med Planens Gennemførelse, og Arbejdet er for saa vidt nu afsluttet, idet Billedhuggeren Johan Galster har lagt sidste Haand paa den ovenfor afbildede Portraelmedaillon.
I Overværelse af Bertel Budtz Müllers Hustru, Skuespillerinden frida Budtz Müller vil Mindestenen blive afsløret den 26. Juni.”

Bertel Budtz Müllers gravsted på Hvidovre kirkegård.

Inskription på gravsten: “DIGTEREN / BERTEL BUDTZ-MÜLLER /// FØDT D 13. JULI 1890 /// DØD D 2. MATS 1946 /// DE FATTIGE HAR ALTID / RET DET VAR HANS TRO”.

Dansk Forfatterleksikon
Danske Litteraturpriser