Tag-arkiv: Fruens Bøge maraton

Fruens Bøge maraton : Løbetur i lystskoven

Odense. 18. september 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:53:17
  • Tempo: 05:32 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Fruens Bøge maraton

Løb i Fruens Bøge, under grønne træer. En og hver kan løbe der, ad sti langs åens vande.

Fruens Bøge er en lystskov og et villakvarter i Odense. Her afvikles jævnligt et cannonball-løb hvor deltagerne kan løbe halv- eller helmaraton. Søndag tog jeg turen til Odense og løb med.

Ruten er en linje med en løkke i begge ender. Der løbes frem og tilbage langs Odense Å.
Fra start: Efter en meget kort prolog løbes der mod nord fra broen på Erik Bøghs Sti langs østsiden af åen.
Odense Zoo passeres og en bro forceres. Ruten fortsætte mod Odense C forbi OBs klubhus og træningsbaner.
Ved Filosofgangen drejes der rundt og så løbes der retur på modsatte side af åen. Ved Kastanievej krydses åen igen og løberne rammer samme stier forbi OBs stadion og Zoo som de kort forinden løb den modsatte vej på.
Ved broen på Erik Bøghs Sti passeres løbets depot. Det er her løbet har start- og målområde. Der løbes en rundtur i Fruens Bøge inden depotet passers igen og en hel runde er gennemført. I depotet er der venlig betjening. Løberne kan fyldes vand, cola, banan, slik, chips m.m. på.
Runden er 7 km. Turen gennemføres seks gange.

På første runde har jeg selskab af en levende  reklamesøjle for H. C. Andersen maraton. Han er ikke bare ovenud begejstret for løbet. Han er også typen der møder op på løbsdagen i hjemmegjort HCA-relateret kostume.
Jeg er diplomatisk og lader ham løbe efter den første omgang.

Ruten er flad og byder ikke på de store udfordringer; det skulle da lige være alle de øvrige bløde trafikanter der er ude og nyde denne smukke efterårsdag.
På trods af rutens nemhed er der for mit vedkommende udsolgt på den sidste runde.

Alt i alt et hyggeligt løb i smukke grønne omgivelser centralt i Odense. Der er venlige mennesker og glade løbere.

Der informeres inden start.
Der informeres inden start.
Fruens Bøge maraton
Fruens Bøge maraton
Ruten er godt afmærket.
Ruten er godt afmærket.
Fruens Bøge maraton logo


Fruens Bøge maraton # 80 – Septembermaraton

  • Arrangører: Kevin Vilhelmsen
  • Land: Danmark
  • Start: Erik Bøghs Sti, Fruens Bøge
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grussti, asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 60

Fruens Bøge maraton