Efter nogle uger fandt jeg ud af, at det var sjovere med holdtræning end at køre solo. Og jeg har gennem et stykke tid suppleret løbetræningen i byens gader, styrke- og konditionstræning i FitnessDK, med BodyCombat. Konditionstræning, der i koreografien ligner noget der har med kampsport at gøre.

Ind i mellem prøver jeg nye hold. I dag var turen kommet til at teste Functional. Det er styrketræning med “udspring i fysioterapien og hospitalernes genoptræningscentre, hvor man begyndte at udvikle øvelser, der ikke havde ensidigt fokus på at træne bestemte muskler, men snarere efterlignede de funktioner, man ønskede at genoprette”. (citat: FitnessDK)

Når nu der er fokus på hele kroppen, er jeg spændt på hvordan træningen vil passe til min ubalancerede krop. Nederste halvdel løber, der kan gennemføre et maraton, øverste halvdel bibliotekar, der ikke har det alt for godt med armbøjninger o.l.

Instruktøreren fik kastet mig direkte ud i mit paradox. Veltrænede ben og vatarme. Functional foregår på den måde, at man træner to og to, som skifter øvelser. Startede med tre minutters løb på løbebånd med en stigning på 15% som den ene øvelse. Den anden var armbøjninger. Mens den ene løb, lavede den anden armbøjninger, hvorefter vi byttede. Og det hele gentages fem gange.

Løb. Fint nok. Armbøjninger blev hurtigt et problem. Jeg blev selvfølgelig ved, men endte godt nok med nogle langsomme tøsearmbøjnonger med lange pauser. De næste øvelser indbefattede bl.a. halvtunge bolde og reb.

Functional er vildt hårdt. Jeg kunne virkelig mærke tyve års inaktivitet og femogtyve år m rygning. Fra min løbetræning havde jeg evnen til at blive ved til træningen var slut. Og det var faktisk både godt og sjovt.

Spørgsmålet er om den styrketræning jeg får via Functional er nok. Eller om det stadig er nødvendigt at supplerere med lidt solotræning med fokus på musklerne omkring knæet.
Any way, Functional bliver en del af mit træningsprogram fremover.

Publiceret på sh.newsun.dk 04.07. 2012