En kold morgen. Igen. Nu synes jeg vi har prøvet det der vinter. Bring mig sol og tocifrede plusgrader. Jeg vil have singletvejr og saltaflejringer på løbetøjet.
I dag er det ikke singletvejr omend en enkelt løber insisteret på korte bukser! Jeg har merinould-undertrøjen på og dobbeltlags handsker.
Race Director overvejer om han har husket alt.
Efter at Moffe har sagt de indledende vers og vi alle er blevet fotograferet, får vi endelig lov at løbe af sted. Forhåbentligt giver det lidt varme i kroppen.
Vi løber på en rute, der har udgangspunkt i samme sti omkring Søndersø som jeg løb tilbage i 2013, hvor Runing2venus var arrangører. Det var den dag jeg tabte spurten til Johan Melin på de sidste meter.
I depotet er der rig mulighed for at indtage flere kalorier end der brændes af på løbet.
Tilbage til i dag. Start, depot og mål er et andet sted end hos Runing2venus. Vi starter derfor med at løbe ned mod søen fra Lejrvej, hvor depotet er opstillet.
Strækningen frem og tilbage fra depotet gør runden længere end hos Runing2venus og vi kan i dag nøjes med seks omgange for et maraton.
Der er ikke mange højdemeter rundt om Søndersø, men turen ned fra depotet og op igen sikrer, at dagens arrangement ikke giver en flad fornemmelse.
Af sti af sted.
I dag synes jeg, der er mange store flokke af fodgængere, der fylder mere end stiens bredde og hunde i lange snore, som ejerne tydeligvis ikke har styr på.
Jeg keder mig lidt på de første 25 kilometer, måske er det Hammer Trail blues. Søndersø ved Værløse er ikke helt det samme som Nordbornholm. De sidste 15 kilometer rammer jeg et fedt flow og er løb.
God stemning på ruten.
Og jo tak. Jeg fik varmen, mens jeg løb. Til gengæld gik der ikke mange nanosekunder fra jeg stoppede, til kulden indfandt sig igen.
I dag var min anden deltagelse til Harreskovby maraton. Første gang jeg deltog var i januar 2020 hvor Lise Friis løb sit maraton nummer 500 og Klaus Johansen løb sit maraton nummer 200.
I dag var det mig der løb mit maraton nummer 200 – og Lise Friis løb sit maraton nummer 600!
Fra starten af dagen havde jeg en plan. En fin plan, men det tog ikke mange sekunder at fucke den op.
Planen var en rolig tur på fire timer og noget mere. Det var der to grunde til. 1. Ruten i til dagen løb starter og slutter med lidt byløb i Hareskovby. Størstedelen løbes i Hareskov og der er lidt bakker på den 7,1 km lange rundtur. 2. Det er ikke mange dage siden jeg var i blodbanken for at give blodplasma. Det er i sig selv ikke et problem i forhold til løb. Men da en blodansamling gjorde, at jeg ikke fik mit bold tilbage efter at plasmaet var centrifugeret fra, mistede jeg lidt blod og dermed røde blodlegemer.
En del af planen var. at jeg skulle starte roligt, løbe lidt samme med min skønne kæreste og nyde dagen. Men efter at Klaus havde taget startfoto og sat løbet i gang befandt jeg mig blandt de forreste løbere og langt væk fra Mette. Lige foran løb Adam Dickmeiss og Betina Sørensen. Det var jo meget hyggeligt så dem fulgte jeg efter de første tre fire kilometer.
Løbet er i gang og der er overraskende mange løbere bag mig. Det var ikke planen.
Efter lidt tid trak Adam og Betina fra. Dog ikke længere, end at jeg fulgte efter dem, da de løb forkert. Så jeg tjente lige en ekstra kilometer inden første omgang var overstået.
Her kunne jeg have sagt, “godt så – nu tager jeg det helt roligt og sætter tempoet lidt ned” til mig selv. Men en ide om en sub-fire sluttid havde sneget sig ind og i stedet tænke jeg: “Nu må jeg løbe lidt hurtigere for at rammen en tid under de fire timer”. Så meget for planlægning.
Af sted gik det. Ind i mellem konstaterede jeg, at måtte trække lidt luft ind end vanligt. Det er prisen for at reducere mængden af røde blodlegemer.
Bakkerne var helt klart flere af på de sidste to runder. De var også blevet større. Desuden blæste helt sikker også mere på de sidste 10 km ende det gjorde om morgenen.
Lækker lagkage.
I mål kom jeg. Og nu tror jeg, at jeg vil citerer lidt fra den tale David Bredo holdt senere, da størstedelen af løberne var kommet i mål:
“Hvis man ser, at Sune står på startlisten, kan man under normale omstændigheder være ganske sikker på, at have en hare til en tid lige under 4 timer. Fra nr. 100-199 tæller jeg 18 gange på dit fine ark [maraton cv], at du har løbet 3:58 eller 3:59. Jeg har mange statistikker, men jeg ved dog ikke, om der er flere i Klub 100, der kan præstere at have så mange lige under inden for et spænd af 100 løb. Medregner man ned t.o.m. 3:55 er der yderligere 27 løb, altså i alt 45 af dine seneste 99 løb er mellem 3:55:00 og 3:59:59.
Talen var en del af arrangementet efter løbet, hvor arrangøren have lavet en lækker lasagne og hvor Lise Friis havde bagt helt fantastiske lagkager. Jeg blev begavet med lidt til ganen, noget til maven og et gavekort til sommerløbetøj. Tak for alle de dejlige gave og tak til alle der var med til at gøre mit maraton nummer 200 til en dejligt dag.
Strengt taget er der ikke den store forskel på at løbe maraton nummer 197 og 200. Og alligevel. De runde jubilæer er noget specielt. En milepæl og en anledning til at fejre at vi stadig synes det er sjovt at løbe godt 42 kilometer gennem landskabet.
Tillykke til Lise Friis med de 600 maraton. Hun er en af de lidt ekstra seje.
Det er mandag og januar. Jeg er den heldige indehaver af nogle plustimer og de bliver fyret af på en fridag med maraton på programmet.
Morgenen starter hos Mette. Vi har Lone Friis fra Odense overnattende så hun kan kommer med ud at løbe. Mette giver os et lift, en lille omvej på vej til arbejde. Vi bliver sat af i Hareskovby mens morgenlyset så småt er ved at få overtaget over nattens mørke.
Mette kører videre og jeg går ned i klæderen hos løbsarrangører Klaus Johansen. Her kan jeg efterlade jakke og tasker og gøre mig klar til dagens løbetur.
I dag er en særlig dag. Klaus Johansen løber sit maraton nummer 200 og Lise Friis runder de 500 maraton. Imponerende.
Jeg er klar og går op på vejen hvor der er start, mål og depot. I depotet er der cola, vand, saft og lidt slik. Klokken er otte og løbet skulle starte nu, men de sidste deltager er første ved at ankomme.
Efter de obligatoriske informationer fra løbsarrangøreren og et gruppefoto kommer vi af sted.
Vi starter med at løbe en kort prolog hen til Hareskovhallen og tilbage til start. Vi løber videre ad Skandrups Allé og er nu i gang med løbets egentlige rute. Ruten fortsætter vider gennem lidt af Hareskovby.
Efter godt halvanden kilometer har vi forladt Hareskovby og løber ind i skoven. Her følger en skøn passage på små stier og med smukke skovsøer. Efter 3,5 kilometer løber vi under Farumbanes spor. Skovstierne er blevet til skovveje. Lineallige med lidt småbakker.
Kort før vi rammer de syv kilometer løber vi under Farumbanen igen og er tilbage i Hareskovby og tæt på depotet.
Omgangen er 7 km og gennemløbes 6 gange for et maraton. Det er et klassisk cannonball-løb, med hygge og rutinerede løbere.
Størstedelen af ruten går gennem Hareskoven. Det meste af skoven er bøgeskov, men der er også områder med gran. Skoven er en af de ældste i landet og i middelalderen fungerede den som græsningsskov. Nu om dage er der ingen græssende kvæg eller får mellem træerne.
Navnet Hareskoven (tidigere Harreskov) har ikke noget at gøre med dyret en hare at gøre. “Hare” stammer fra det norrøen ord hörgr – de stenaltre som endnu kan findes i Hareskoven.
Det var mit første Hareskovby maraton, men ikke mit sidste. Det er en fed rute og jeg vil tilbage når skoven er klædt i grønt.
To seje løbere kommer i mål. Klaus Johansen 200 maraton. Lise Friis 500!
Skinnermaraton kan godt betegnes som et sommermaraton. Der har godt nok været afholdt Skinnermaraton på alle tider af året. Men de fleste løb afholdes i sommermånederne. Løbet kan også betegnes som et Vestegnsløb. Det er godt nok blevet afholdt forskellige steder i landet f.eks. i Værløse og Kerteminde. Men det billede, løbere der kender løbet, får på det indre lærred når de tænker på Skinnermaraton, er et billede af Strandparken mellem Hundige Strand og Arken på en sommerdag.
Jeg har løbet med 10 gange. De 9 første gange i Strandparken, men på lidt forskellige ruter. De 8 af gangen har været i juli.
Start og mål er altid ved Klithuset nær Hundige Havn. Herfra løbes der ad den asfalterede sti, Hjelmstien, mod Arken.
De varierede ruter kommer gerne omkring villavejen Strandvangen i Ishøj, med returløb til Strandparken via Pilestien.
Løberne løber i smukke omgivelser bag klitterne ved stranden. Der er grønt græs med får. Små lunde med træer og masser af blik ud over søerne Lille Vejlesø og Jægersø.
Ruten består af flade stier, hvoraf de fleste er asfalteret. Men der er også lidt grus og i villakvarteret løbes på fortovet. Eneste bump på ruten er et par broer.
Selv om omgivelserne er smukke, bliver det i længden lide kendelige med de flade rute, der er kirurgisk renset for udfordringer.
10. gang jeg løb Skinnermaraton var ved Flyvestation Værløse nordvest for København. Flyvestation Værløse blev oprettet i 1909 som teltlejr for hærens rekrutter. Før i 1934 gik arbejdet i gang med at lave lejren til en flyveplads. Under besættelsen overtog det tyske Luftwaffe lejren.
I 2004 blev det besluttet at Flyvestation Værløse skulle nedlægges og i dag er området overtaget af Naturstyrelsen.
Ruten når der løbes i Værløse er landingsbanen 8 gange rundt. Solen tittede frem mellem skyerne et par gange på de første par gange. Mod slutningen af løbet kom solen frem igen, men det jeg vil huske løbet for, er lange asfaltstrækninger i regnvejr.
Skinnermaraton arrangeres af Leif Skinnerup der i 2008 kom i Klub 100 Marathon. Hans maraton nr. 100 var Sydkystmaraton der afholdes af Greve Trim. I den forbindelse udtalte han til Sydkysten:
“Løb og træning er blevet en livsstil for mig. Det er dejligt året rundt at vide at ens krop fungere optimalt. Psykisk bliver man også bedre til at kunne møde mange udfordringer i livet” og fortsætter “Løb får en til at blive frisk på alle områder. Ens fedtdepoter preller af, man får bedre kondition, man får rene lunger, man lugter frisk, ens hud bliver glat og sund, man kommer ikke til at se “ældet” ud i ene tidlig alder og man bevarer måske fem ekstra år, får alderdomstegnene sætter ind, man får naturlig solskin, man får en bedre og lang tålmodighed og tidsfornemmelse, “den der ranker sig, slanker sig”.”
Running2venus er et cannonball maraton, der løbes i smukke omgivelser ved Værløse. Kan anbefales.
I dag var det tid til at teste Running2venus. Løbet afholdes på en rute rundt om Søndersø. Fra starten er der et langt stykke, som løbes i skoven ned mod søen. På en solskinsdag giver træerne god skygge. Efter skoven passeres en mark, hvor der nogle gange er urokser, men ikke i dag. Herfra er ruten mere åben og der kommer nogle småbakker. Den sidste del af ruten starter med lidt træer efterfulgt af to korte stykker asfaltvej. Og så er man rundt. For at nå op på en helt maraton skal ruten gennemløbes 8 gange.
På et højdepunkt på bakken er der en ruin fra 2. Verdenskrig. Dengang brugte tyskerne Flyvestation Værløse som Luftwaffes skydeskole. Tyske piloter trænede flyvning og målskydning. Ved Søndersø opførte flyverenhed 103/III en bygning – det er den ruin man i dag løber forbi på ruten i Running2venus. Bygningen var piloternes officersmesse samt spise- og udskænkningssted for det tyske personale. Her har officererne drukket tysk hvidvin og hørt musik fra hjemstavnen på optræksgrammofoner. Under den Kolde Krig blev bygningen brugt til soldaternes uddannelse i nærkamp. I 1990´erne fjernede man taget og huset fremstår derfor i dag som en ruin.
Tilbage til løbet. Jeg havde en god løbedag. Lagde roligt ud og hold et stabilt tempo på første halvdel af løbet. Efter de fire først runder satte jeg tempoet lidt op. De stigninger der er på ruten, er ikke rigtig noget at snakke om, så der er ikke de store udfordringer. Det er bare fremad og så er det med at nyde de smukke omgivelser. Og de er virkelig smukke.
Og slutspurten. Den tabte jeg til en svensker. Men god, spontan spas.
Information om hvordan man løber rundt og hvad man kan se undervejs.
