En maraton til statistikken. Mit Green Running-løb nummer 2. Mit maraton nummer 8 i Vallensbæk kommune. Mit maraton nummer 273, nummer 16 i år. Maraton nummer 174 løbet på under 4 timer.
Store Vejleå er en å på Vestegnen med udløb i Køge Bugt i Ishøj kommune. Indtil 1937 dannede åløbet grænsen mellem Ishøj og Vallensbæk kommune. Store del af åens løb er flyttet mod vest, så det er kun fra sydkanten af Vallensbæk Mose og til Strandparken, at den i dag danner kommunegrænsen.
Store Vejleå udspringer i Porsemose i Høje-Taastrup kommune. Åen er omtrent 10 km lang.
Green Running er et “cannonball løb med fokus på oplevelser i grønne omgivelser” som det hedder på løbets hjemmeside. Løbene afvikles på den københavnske vestegn, i dag i Vallensbæk.
Green Running arrangeres af Jens Lund Møller, der har en løbekarriere på mere en 30 år, hvor han har løbet lidt on and off – og uden mål eller mening ud over at Jens holder af at løbe. Efter at have deltaget i et cannonball-løb på halvmaraton-distancen, faldt Jens for stemningen og fællesskabet, og er nu selv endt som cannonball-løbsarrangør.
Dagens løb afvikles på en runde på 5,3 km, der starter i Vallensbæk kommune. Runden krydser ind i Høje Taastrup kommune og Albertslund kommune. Den har fået navnet Troldeløbet. Det er fordi vi passere to af Thomas Dambo kæmper: Lille Tilde og Thomas på Bjerget.
Lille Tilde og Thomas på Bjerget er to af de seks kæmper på Vestegnen. Lille Tilde er skabt af genbrugsmaterialer og der er bygget 28 fuglekasser ind i skulpturen. Thomas på Bjerget ligger godt placeret med udsigt til Albertslund.
Green Running har i øvrigt to andre faste ruter. Vejleå-løbet som har start samme sted som løbet dag og Historiske fodspor, der afvikles i Høje Taastrup i landskabet omkring vikingebroen.
Mit løb
Dagen startede fint med morgenkaffe og et kys inden jeg forlod hjemmet i Hillerød. Selskabet i målområdet er godt. Gode folk og fin stemning.
Vi sætter i gang og straks snører min vestre læg sig sammen og bliver stenhård. Jeg forsøger at ignorer smerten og heldigvis jeg er i godt selskab. På de første par runder følges jeg med Gert og Morten. Vi får spottet kæmper og taget fotos.
Men selv om de to gode gutter løber i et adstadigt tempo, må jeg slippe og finde mit eget tempo, som det er til at holde ud at være i.
Der er en lille bakke ved Thomas på Bjerget. På de første omgange blev der sagt “høp” og vi gik op. Nu hvor jeg løber alene, tager jeg bakken op i rolig løb. Tænker det kan være en bonus på de sidste par runder, at tage bakken i gang.
Lægmusklerne bløder lidt op, men smerterne er konstante og hæmmer mit løb. Nu er jeg kørt hele vejen til Vallensbæk og vi er ikke så mange på maratondistancen. DNF er ikke en mulighed.
Jeg kommer til den store bonus. Gang op ad bakken. Men nej. Lægmusklerne vil kun løbe… i hvert tilfælde gør det mere ondt at gå, end at løbe (i et langsomt tempo). Det bliver også løb op ad bakke på de sidste to runder.
Det går ikke anderledes, end at jeg når i mål. Tiden er ikke værd at skrive om, men jeg notere nok et maraton på cv’et.