Da jeg tilmeldte mig arrangementet stod det til at skulle afvikles i Geel Skov. Og jeg havde glædet mig til en tur i Geelskov. Men Trailman fik ikke de tilladelser fra Naturstyrelsen, som de havde håbet på. I stedet blev løbet flyttet til Hedeland mellem Roskilde og Høje Taastrup. Ikke helt det samme – og en lidt længere køretur hjemmefra.
Jeg jog Mette tidlig ud af sengen, for at jeg kunne stå klar til start klokken 07:00. Mette havde god tid til en ekstra lur og strikning inden hendes 7 km løb startede.
Som så ofte ved længere løbarrangementer, er der et krav om obligatorisk udstyr fra arrangørernes side. Det er nu ikke så meget i dag: vindjakke, mobiltelefon, foldekop og sygesikringsbevis.
Efter løbsbriefing blev vi sendt afsted ud på en 18 km rundstrækning i Hedeland. Ud i et landskab der grundet fortidens råstofudvinding, sine steder byder på nogle højdemeter. Vi løb masser af grussti, en del etsporstier og en lille smule asfalt.
Det gjaldt om at vælge den rette vej.
For hver omgang blev jeg lidt langsommere, men jeg holdt mig løbende på alle de tilnærmelsesvis flade stræk på alle runder.
Havde der nu været en med et kamera, så lavede jeg et potentielt youtube-hit. På et nedløb ramte højre fod en sten – der ikke flyttede sig. Til gengæld fløj jeg gennem luften. Rullede rundt hen over højre skulder og lande på siden mellem to buske. Bum! Heldigvis ingen alvorlige skader, kun en øm storetå og et overfladiske sår på højre ben.
Når vi løb i Hedeland, skulle vi selvklart over Hedeland Skibakke.
Det der med de 18 km rundt pr. omgang var med et plus. Der var lidt ekstra, uden beregning. Mit løbeur viste 56 km og 1000+ højdemeter.
3, 2, 1. Start!Selv om det er anlagt natur, kan du jo godt være smukt.Jeg blev overhalt nogle gange.Masser af stigninger på ruten, nogle dog ganske små.Rutemarkering.Over broen og videre mod mål.Udsigt fra Roskilde skibakke.
Et halvt maraton rundt i den kunstige natur i Hedeland. En tur med bakker og fine spor.
Vinteren er over. Det er bare med at komme afsted. Ud i naturen, ud i den friske luft. Ud og løbe en tur. I dag løber vi i Hedeland, men først en tur langt tilbage.
I 1890erne blev der oprettet to råstofgrave i det senere Hedeland og et teglværk i Hedehusene. Siden da er der blevet grave en del i området efter råstoffer – og det bliver der stadig.
Senere, i 1960erne da hovedstaden voksede ud mod syd og vest, opstod ideen om at gøre noget ved de mange grusgrave – der ellers så ud til at ville udvikles sig til uorganiserede lossepladser.
De tre kommuner Roskilde, Greve og Høje Tåstrup og amterne Roskilde og København gik sammen i et interessentskab der skulle omdanne de brugte grusgravsarealer til et offentligt rekreativt områder.
Det blev til Hedeland. Et 15 km² stort, grønt område med et kuperet landskab, ideelt til trailløb. Og i dag skal der løbes. I landskabet. Op ad bakkerne og ned igen. Godt 21 kilometer. Et halvt maraton.
Start og mål er nær Tune Hallerne. Ud over halvmaratondistancen er det muligt at nøjes med 10 eller 4,2 km. Vi der løber længst starter først.
Det er en tåget forårsformiddag. Starten markeres at et tågehorn. Ruten er markeret godt op med små flag, pile og plasticbånd, så det er intet problem at finde vej.
Underlagt er hårdt. Nærmest som frossen jord, men det er lunt og jeg har efterladt løbejakken derhjemme.
Vi start på en grussti, men der er masser af fine singelspor på ruten. Masser af små bakker. Et par steder, når vi er nede i landskabet, er der lidt fugtige. Er man virkelige ihærdig er det muligt at få lidt mudder med hjem.
Det er ikke noget stort løb målt på deltagerantal Selv hvor sporerne er smalle og bevoksningen tæt er plads ikke et problem.
De første omtrent 8 km løber vi på samme rute som 10 km-løberne. Efter at vi har forladt den fælles rute løber vi hovedsageligt nord på. Op mod Roskilde Skibakke. Vi nærmer os skibakken, der er rutens mest udfordrende punkt, men vi drejer af, løber forbi og videre ud på flere festlige singelspor.
Første efter 16 kilometer rammer vi skibakken. Den er meget blød og sumpet i bunden. Nogle imbecile tosser har kørt løjpen op. Det gør det ikke mindre udfordrende at komme op. Halvvejs oppe vælge jeg at begynde at gå. Det gør jeg resten af vejen op. På toppen er der et depot. Snupper en kop rød saft. Så afsted mod mål.
Den sidste del af ruten er ikke specielt udfordrende, jeg kan derfor løbe i et fint tempoet på de sidste kilometer. I mål er der vand, saft, kakao og æbler. Mod et beskedent beløb kan der købes kaffe og kage. Jeg vælger drømmekage.
I mål. Foto: Anders/Victoria, Hedelands Naturtrail
Weekendens lange løbetur var flyttet til Hedeland og der var lagt et par ekstra mil på. Det blev en lang og naturskøn tur.
Det var med en god position usikkerhed jeg mødte op i Hedeland sydøst for Roskilde. Men det var nu, der skulle løbes Garmin Trailman 50/50. Forberedelser til 50 miles løb var alt andet end optimale. De seneste uger var brugt på at flytte fra eks-kæresten og rækkehuset i Brøndby Strand til en almen lejlighed Ishøj med plads til mig og børnene. Mentalt var jeg ikke ovenpå og der var ikke løbet nok kilometer i benene. Men det var åbenbart en god opskrift!
03:00 ringede vækkeuret. Jeg stod på, spise morgenmad og havde tid til en kop kaffe, mens gamle nyheder gentog sig selv på TV2 News. En times tid senere forlod jeg lejligheden i Ishøj for at køre til Hedeland sydøst for Roskilde. Jeg havde pakke udstyr i en plastickasse og en sportstaske. næsten hele vejen til Vendingevej, hvor der var start og mål, var tilbagelagt, da jeg inden erindrede at pandelampen lå til opladning på skrivebordet. Jeg havde nok slappet for meget af til morgenkaffen og de gamle nyheder. Heldigt at der ikke var så langt hjem. Heldigt at jeg var taget afsted i god tid.
Jeg nåede frem i tide til at få mit startnummer og finde et godt sted i depotet til mit udstyr. Vejret var fugtigt og det var mørkt. Vi blev briefet om ruten og løbet. Der var seks runder. Først tre rundter om en sø ved depotet. Derefter tre runder á 25 km rundt i Hedeland. Det var stadig mørkt og jeg småfrøs.
Det blev tid til at løbe. Løbsleder Thomas Dupont talte ned til til start og sendte os afsted. På første korte runde var der en forløber som viste vej, når vi rundede målområdet første gang blev løbet givet fri – og de hurtige kunne stikke af. Jeg lå et sted i flokke og så ikke forløberen. På runde to og tre fortsatte jeg med at løbe et sted midt imellem de øvrige deltagere.
Det var ligesom om løbet først startede rigtigt da vi begav os ud på den første runde á 25 km. Det var stadig mørkt, men min pandelampe gav masser af lys. Jeg løb mellem to mindre grupper og nød mit eget selskab i nattens mørke. Nær mig hørte jeg heste der løb, men det var først da de kom ganske tæt på, at jeg kunne se dem. Det kan være en intens oplevelse at løbe i mørke.
Med morgenlyset åbnede landskabet sig op. Det var smukt. Vi passerede små vinmarker og bakker. Enkelte steder var bevoksningen tættere og mere indesluttet. Der var masser af single track og højdemeter. På en runde passerede vi skibakken i Hedeland tre gange. Det er er Danmarks største alpine skianlæg. Hver gang vi besteg skibakken var fra en ny vinkel, særligt den tredje tur op var stejl og udfordrende.
I depotet fylde jeg væske og føde på. Et hurtigt pitstop og jeg var tilbage på ruten. Jeg havde fået selskab af Lars. Det vil sige meget af tiden løb i hvert for sig, men ikke lange for hinanden. Ind imellem løb vi sammen og snakkede lidt. Jeg kunne forstå, at Lars var en hurtigere løber end mig. Men på de første godt 50 km hold vi omtrent det samme tempo hele tiden. Lars var bedre op ad bakke, men jeg løb lidt mere frit når det gik nedad.
Det sidste depotstop blev lidt længere. Vandflaskerne i løberyksækken skulle skiftes. Jeg var lidt langsommere til at drikke og spise end efter den første 25 kilometers omgang. Endeligt havde jeg beslutte at teste mine trekkingstave på sidste omgang, så der gik også tid med at pakke dem ud.
Det var første gang jeg løb med stave. Eller rettere, gik med stave; for når jeg bruger dem er det på stigninger hvor jeg er nede og gå. Stavene havde deres virkning. Den lille forskydning i bevægeapparatet som stavene giver gør en forskel. Jeg kom næppe hurtigere op end på foregående omgang, men det føltes mindre hårdt.
Stave eller ej. Da jeg kom op ad skibakken for niende gang måtte jeg stoppe op og nyde øjeblikket. Det var ikke så meget den smukke udsigt jeg nød. Det var visheden om at nu var jeg snart i mål – og nu skulle jeg ikke op ad skibakken flere gange.
Allerede inden skibakken havde jeg fundet mp3-afspilleren frem. Efter sidste tur opad fyrede jeg den af med Ensiferum From afar og derefter Finntroll Solsagan. Alt hvad der var tilbage blev presse ud gennem benene. Jeg fløj.
Mål! Under otte timer! Og med en superfed løbe- og naturoplevelse i rygsækken.
Sjældent har en kop klar suppe smagt så godt. Ved sidste depotstop var Lars stukket. Han havde givet den gas på sidste omgang om kom i mål 21 minutter før mig. Tillykke til ham og tillykke til alle de andre der gennemførte Garmin Trailman 50/50 anno 2015. Det var fedt i var der.
