Grundlovsdag 1915 gik et optog gennem Hillerød. Optoget entrerede Slotshaven via Møntporten. Der var musik og op mod 3.000 mennesker deltog – kvinderne var i flertal. Anledningen til optoget var den nye Grundlov og den ændring af loven, der gjorde at kvinder og tyende fik stemmeret.
Grundlovsstenen aka Kvindestenen.
I Slotshaven ved Fredspladsen er der et minde fra Grundlovsfesten. Nord for Badstuedammen er Grundlovssten placeret. Stenen bærer følgende tekst: “REJST AF KVINDER / 5. JUNI 1915 /// MAND OG KVINDE – BEGGE LIGE – / GIVER LOV I DANMARKS RIGE.”
Det siges, at vi fik demokrati med Grundloven fra 1849. Men det var kun omtrent 14% af befolkningen, der fik mulighed for at deltage i demokratiet med deres kryds. Blandt dem der ikke fik stemmeret i 1849 var kvinder, børn, forbrydere og tyende.
Efter årtiers pres fra arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen blev Grundloven ændret, så valgret blev for de fleste – og ikke kun for velbjærgede mænd.
I Hillerød gik samtlige politiske partier og byens to kvindeforening (Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen) sammen om at afholde Grundlovsfest i Slotspavillonen i 1915.
Det var kvindeforeningerne, der lod en sten opsætte i anledningen af den nye Grundlov.
Ved afsløringen af stenen talte fru overlærer Johanne Velschou (Dansk Kvindesamfund) og frk. Camilla Petersen. Fru redaktør Hansen fremsagde et digt, skrevet i dagens anledning.
På 100-årsdagen (2015) for kvindernes stemmeret, blev der plantet en kvindeeg ved stenen.
Morgenklargøring.Et lille styk med trail. Nogle kaldte det mosen.Blåbjerg på Rendelæggerbakken.Mette og jeg havde fået lov at sætte ruten.Når man var helt færdig, fik man en fin medalje.
Sommerfuglen Græsrandøje spottet i Kildedalen i Hillerød.
Græsrandøje (Maniola jurtina), også kendt som stort okseøje. Græsrandøje er i takvingefamilien og er Danmarks talrigeste dagsommerfugl. Men jeg synes nu ikke jeg har set den så ofte.
Græsrandøje ses på lokaliteter hvor der er højt græs. Vingefang er 31-47 mm.
Britiske forskere har undersøgt variationen på pletterne på bagvingeundersiderne.
“Det viste sig, at variationen ikke var tilfældig, men bl.a. var koblet til levestedets udseende. Sommerfugle fra lokaliteter med kort græs havde gennemgående mange pletter, mens eksemplarer for lokaliteter med højt græs havde få eller ingen pletter. Umiddelbart skulle man ikke tro, at pletterne havde nogen større betydning, men den engelske genetiker Paul Brakefield har ved en række undersøgelser påvist, at de små sorte prikker har en afgørende indvirkning på sommerfuglenes overlevelsesevne. På lokaliteter med lav græsvegetation og på uhomogene lokaliteter, hvor sommerfuglene må flyve meget omkring for at finde egnede ynglepladser, er dyrene meget udsatte for fugleangreb. Pletterne virker distraherende på fuglene, der hakker efter bagvingerne i stedet for kroppen. Sommerfuglene overlever fint med et hak eller to i bagvingerne.” (citat: “Danske dagsommerfugle” af Michael Stoltze (1996))
Modstandskvinden erindres med mindetavle og stræde i Hillerød.
Cecilie “Lillemor” Dybvad Hansen blev født 14. januar 1914 i Svendborg. Hun døde i 2015, 101 år gammel.
Som ung kom Cecilie “Lillemor” til Hillerød hvor hun blev gift med Aksel Dybvad. Aksel døde som ung i 1942.
Cecilie “Lillemor” blev uddannet sygeplejerske og var i mange år skolesygeplejerske i Hillerød.
Mindetavle i Cecilie Lillemors Stræde.
Aktivist
Inden nazisternes invasion 9. april 1940 var Cecilie “Lillemor” allerede aktiv og husede tyske flygtninge.
Under besættelsen blev Cecilie “Lillemor” hus, Gadevangsvej 91, brugt som tilflugtssted for modstandsfolk på vej til nye opgaver og flygtninge på vej til Sverige.
“Cecilie selv er en dame, der står ved sine meningers mod og har noget at have de skarpe holdninger i. Da Tyskland i 1930’erne begyndte at lukke sig om sig selv, og flygtningene skyndte sig over grænsen til Danmark, åbnede Cecilie sit hjem og gjorde sit for at skabe tryghed. Dette ændrede sig ikke mærkbart under besættelsen i 1940’erne, hvor Cecilie løb en stor risiko ved at beskytte de danske modstandsfolk. Hun gjorde sig fortjent til navnet ’Lillemor’, som hun fortsat levede op til efter befrielsen i 1945, hvor hun blev ved med at tilbyde et fristed for politiske flygtninge.” (citat: “Cecilie giver stafetten videre” af Jens Henrik Nybo i Domea Magasinet, marts 2014)
I hæftet “Hilsen til Finn og Johanne” beskriver Elith Truelsen en situation hvor fire modstandsfolk, der er på vej til at modtage en nedkastning fra et britisk fly, stoppes ved en tysk kontrolpost. Kontrolposten ligger ved Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Dalle, en af modstandsfolkene, havde glemt sit legitimationskort. Han forsøgte at flygte men et par tyske soldater får fat i ham. Tyskeren får en nødløgn om at han er en blaffer som de tre andre har taget med. Dalle blev taget med af tyskerne, men han slap senere fri: “Det var Cæcilie Dybvad, kaldet Lillemor, hos hvem Dalle og Rikard Andersen boede illegalt. Hun var om eftermiddagen blevet ringet op af tyskerne, der bad hende finde Dalles legitimationskort og bringe det ned til Gestapos hovedkvarter i Hillerød. Gestapo skulle ringe til brovagten, om Dalle kunne frigives. Lillemor kørte ikke ned til Gestapo, men cyklede direkte til broen i Frederikssund med Dalles falske legitimationskort, som tyskerne godtog og slap Dalle fri.” (citat: Hilsen til Finn og Johanne).
Efter befrielsen blev Lillemor gift med Murer-Tonny, der havde overlevet et ophold kz-lejren Dachau. Også i efterkrigstiden har flygtninge, f.eks. fra Iran og Chile, fundet et fristed hos Cecilie “Lillemor”.
Mindetavle i Cecilie Lillemors Stræde
Mindetavle for Cecilie “Lillemor” Dybvad Hansen,
Teksten på tavlen: “Cecilie Dybvad Hansen “Lillemor” /// Sidst i 1930’erne tog Lillemor imod flygtninge fra / Nazi-Tyskland med husly og hjælp til at komme videre. / Under krigen var hendes hjem tilflugtssted for friheds- / kæmpere, og hun var selv aktiv modstandskvinde. / Hun var i mange år skolesygeplejeske i Hillerød Kommune. / I 1970’erne tog hun imod flygtninge fra Chile og Iran. / Hun arbejdede hele sit liv for social retfærdighed, mod / facisme og krig. /// Hillerød Kommune, 4. maj 2017.”
Flot langdysse i Kjeldsvangkilen ved Hillerød: Rokkestenen. Før i tiden kaldtes højen for Kong Kjelds Høj.
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Velbevaret langdysse. Det store dæksten til gravkammeret kunne i 1800-tallet rokke – deraf navnet. Dækstenen vejer 12-14 tons. Hele vejen rundt om højen står store randsten. I 1938 blev Rokkestenen restaureret og fredet. Langdyssen er omtrent 35 meter lang og ikke særlig høj.
Syd for Rokkestenen ligger en tilgroet mergelgrav.
En trampesti fører fra Peder Oxes Allé til Rokkestenen. Stien følger et stendige. Det er et gammelt vangedige mellem Hillerødsholm og Favrholm. Stien finder du nær busstoppestedet Jernaldervejen.
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
