Løbe- og triathlonklubben Langgarverne arrangere ParforceTrail i Gribskov. Der er en kort og en lang distance som deltagerne kan vælge imellem. Nu er det ikke et ultraløb, så den lange distance er kun 23 km. Til gengæld kan løberne få lov at løbe den to gange inden for kort tid.
Med et areal på 56 kvadratkilometer er Gribskov en af landets største skove. Det er også en gammel skov, men den ekstra charme som det giver. Navnet Gribskov er en gammel betegnelse der angiver at skoven ikke ejes af nogen, altså var den engang en fællesskov for.
Kongens jagt
Senere i historien har skoven været ejet af kirken og kronen – og løbets navn ParforceTrail peger tilbage til dengang kongen gik på parforcejagt i skoven. Parforcejagt (eller på dansk; med-magt-jagt) er en jagtform fra det royale diktaturs tid.
I Store Dyrehave og det sydlige Gribskov ses en stjerneform i de anlagte skovveje. Det er et karakteristisk træk fra parforcejagten, hvor byttet blev jagtet af hunde og jægere til hest ind til dyret segner af udmattelse – hvorefter kongen (eller en anden prominent jæger) kunne sætte det det dræbende stød ind med en hirschfænger.
Løbet
Til ParforceTrail er der nogle der jagter sejren, men andre blot jagte en godt oplevelse i skoven. Der komme næppe en representant for kongehuset og støder hirschfænger ind i de trætte løbere.
Klubben Langgarverne (slang for langdistanceløbere) der arrangere løbet sætter en ny ruten op hvert år. Et flot stykke arbejder der betyder nye opleverlser hvert år, selv for de løbere der har været med hvert år. Tidliger har løbet været afviklet i Store Dyrehav ved Hillerød.
Starten går i skoven ved Kildeportvej, ved krydset hvor parforcevejende mødes. Inden da har vi fået udleveret startnummer og chip til skoene. Det er et selvforsyningsløb, så jeg har Salamon-vesten på. Da det ikke er synderligt varmt, nøjes jeg med de to softbottles på fronten af vesten med vand. Der ud over har jeg et par GU-gel med.
De først 200 meter løbes på skovvej, men så drejer ruten ind mellem træerne på et singlespor. Vi ser ikke meget til skovveje på turen. Derimod er der masser er singlespor, off-trail og en helt masse der imellem.
Ruten er fint markeret med små lyserøde flag. Det til trods er der steder hvor jeg lige må stoppe op for at spotte den rette retningen.
Underlaget er krævende og der er ikke Sjællands nemmeste rute. Hvilket er et kompliment. Det er en fantastisk rute i en skøn skov.
En weekend – to løb
Tilbage til det med at løbet kan løbes to gange med kort mellemrum. Aftenen inden løbet afvikles, er der natløb på den lange rute. Her kan løbere tilmelde sig når de er tilmeldt hovedløbet. Så er det afsted med pandelampe. Løbet er mere low key end hovedløbet. Der er f.eks. ikke tidtagning med chip.
Jeg har løbet Skovmaraton en gang før. Det er et stykke tid siden. Det var i 2012 – og det var mit fjerde maraton. Der er løbet lidt kilometer i benene siden. Dengang baksede jeg med at få min maratontid under de fire timer, hvilket på ingen måde lykkedes den dag.
I dag var tiden ligegyldig, men jeg var spændt på hvordan det ville gå, efter at jeg i torsdags fik markante smerter i lægmusklen til Nighttrail. Fredag var smerterne næsten væk, men musklen var noget hård og den var stadig øm, særligt i den nederste del af læggen. Inden løbet var det ikke noget usædvanligt at mærke, men ville smerterne kommer tilbage?
Lægmusklen mærkede jeg ikke noget særligt til. Men i weekendgave havde jeg fået foræret en forkølelse. Omkring de 30 km satte den sig igennem med feberagtige smerter i hele kroppen. Tak. Heldigvis er Store Dyrehave et smukt sted at gå ned – og ned gik jeg, dog uden at begynde at gå.
Efterårsskoven er et smukt syn – også når man tilbagelægger en løbetur på 42,195 km.
Løberen Skovmaraton er et klassisk efterårsløb. Det afvikles i St. Dyrehave ved Hillerød, som på dette tidspunkt byder på smukke efterårsfarver.
Lidt om skoven historie. I 1628 blev der opført et jorddige om den firkant, som i dag udgør Store Dyrehave, for at holde hjortevildtet inde, så der altid var frisk kød til kongen på Frederiksborg Slot.
Mellem 1670-1680 blev skovvejene i St. Dyrehave anlagt som lange jagtveje. Formålet med vejen der mødes i en stjerneform, var at effektivisere Christian V parforcejagt. Stjerneformen ses stadig.
Optakten til løbet var alt andet end godt, da jeg i flere dage døjede med en efterårsforkølelse, der havde sat sig i luftvejene. Det er det eneste løb, hvor jeg aftenen inden har drukket, en drik bestående af brun farin, kogt vand, citronsaft og rom.
Morgen blev det og afsted kom jeg. Vejret var fint – hvilket på denne årstid betyder, at det ikke blæser og det ikke regner.
Løbets kulisser er efterårsskov hele vejen. Smukt. Ruten er grus- og skovvej fra start til slut, kun afbrudt af få hundrede meter med asfalt. Der er en del små stigninger med efterfølgende nedløb, så det er ikke en rute til PR. Men nu bliver løbet solgt som et skovløb – og som det, er den fuldstændig, som den skal være.
Jeg lavede en klassisk fejl. Burde være klogere end det. Men lagde for hurtigt ud. Og løb de første 15 til 18 km i et for højt tempo. Og selvfølgelig hævnede det sig. Måtte virkelige kæmpe for holde mig i gang på de sidste 7 km.
På de sidste 3 km fandt jeg og Gojira et nyt sted. Så dybt nede og hente fremdriften har jeg aldrig været før. Smertefuldt og interessant.
Bortset for mit personlige fuck up, var det et godt løb. Kan klart anbefale Løberen Skovmaraton til løbere, der kan lide at løbe i naturen.