Tag-arkiv: Holger Danske maraton

Holger Danske maraton : Frisk vind

Østersyssel. 19. november 2017.

Resultat

  • Startnr.: 317
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 43 af 110
  • Placering mænd: 40 af 86
  • Tid: 03:50:19
  • Tempo: 05:28 min/km
  • Hastighed: 11 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 157 bpm

Løbsoversigt

En frisk vind og byger var dagens menu til Holger Danske maraton. Jeg fik løbet mit maraton nummer 99.

Holger Danske er et ud og hjem maraton. Der er start ved Helsingør Badminton Klub på Nordre Starndvej. Herfra løbes et halvt maraton til Øster Alle i Gilleleje hvor løberne vender om og løber tilbage igen.

Viden kom fra nordvest, så der var modvind ud og medvind hjem. Det er bedst sådan, men det er som om at modvinden tager mere end medvinden giver.
Der kom nogle spredte byger undervej. Dem mærkede man mest på vejen ud. En enkelt gang blev regndråberne suppleret med hagl.

Depoterne var primitive med vand, cola og forskellige chips. Arrangøren havde ikke fået en sponsoraftale om energigel på plads, så sådan noget var der ikke på menuen. Jeg havde min egen med, så fint nok. Men der var ingen frugt. Det var straks værre. Jeg kunne godt have bruget lidt banan og måske appelsin undervejs.

Jeg havde lagt Solbrud Jærtegn på mp3afspilleren, så dem var jeg i selskab med på de sidste 10 km. Solbrud fungere fint som løbemusik, om end det er lidt for meget en lydmur de kommer med på min løbeplaylistse. Men de er fine som en afveksling.


Holger Danske maraton # 4

  • Arrangører: Trailman
  • Land: Danmark
  • Start: Nordre Strandvej 14, Helsingør
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 312
  • Sko: Adidas Energy Boost

Opdatering: +1

Tilføjet 22.11. 2017

Da jeg løb Holger Danske maraton var jeg overbevist om at det var mit maraton nummer 99. Men det blev til nummer 100.
Forklaringen er her: I Klub 100 maraton uden at løbe

Holger Danske maraton : Kold tur ad Nordre Strandvej

Østersyssel. 30. november 2014.

Resultat

  • Startnr.: 488
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 80 af 198
  • Placering mænd: 73 af 142
  • Tid: 03:58:10
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Holger Danske maraton er genopstået. Ruten er den samme for 30 år siden. Løbet er en tur fra Helsingør ad Nordre Strandvej til Gilleleje og tilbage igen. Ruten er flad og her engang i fordums tid være DM-rute.

Startskuddet lød 9:30. Med temperaturer lidt over frysepunktet er det koldt, men efter et par kilometer fik jeg varmen.

I depoterne er engangskrusene med vand droppet. I stedet er i det første depot en foldekop til løberne. Den bruges resten af vejen når der skal tankes væske. I depoterne er der i øvrigt energidrik, cola, vand og frugt. Idéen med foldekop er god, men på udturen var spredningen af løbere ikke så stor, så der var lige lovlig mange løbere til vandkanderne i depoterne.

Termometeret viser plusgrader, men med chillfaktor fra en kølig og frisk vinde fra sydøst, føles det noget koldere. Det er fint nok på turen til Gilleleje, men tilbage med mod/sidevind er det koldt. Og kulde er ikke god for min motivation.

Tempoet går ned sammen med kropstemperaturen. Men på de sidste 10 km tager jeg mig sammen og kommer ind på en tid lige under de fire timer.

Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton

Lige for tiden er træningsfokus på Sahara Marathon solidaritetsløb til fordel for flygtningene fra Vestsahara. Løbet løbes i slutningen af februar. I forbindelse med at jeg skal til Algeriet og løbe solidaritetsløbet har jeg gang i en indsamling til skoler i flygtningelejrene.
Jeg bliver super glad hvis du smider et par kroner.

Holger Danske maraton logo


Holger Danske maraton # 1 – Strandvejsmaraton

  • Arrangør: Jakob Vestergaard
  • Land: Danmark
  • Start:Nordre Strandvej 14, Helsingør
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10,5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 510

Holger Danske maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 30.11. 2014