Løbet kort: Den direkte vej fra Zahlesvej til Kærhave Skov. Kigge lidt på skoven og så tilbage til Zahlesvej. Så simpelt at alle kan være med. Seks gange for et maraton.
I dag fyldte Christian Thestrup rundt og han havde taget flødeboller med. Stort tillykke!
Klokken otte om morgenen, i midten af januar, er det stadig mørkt. David Bredo har budt velkommen og Mette Jensen har taget startfoto. Humør maraton er i gang.
I dag løber verdens skønneste Mette sit halvmaraton nummer 100. Men endnu kan hun sidde i Davids køkken og nyde varmen. Alt imens bevæger vi der løber et helmaraton os ud af Ringsted i retning mod Skellerød.
Vi er ikke mange og feltet er hurtig spredt. Men jeg får ind imellem glæde af Davids selskab – og når vi har vendt ude ved Skellerød og løber retur mod Ringsted ad Ringsted Oplevelsessti får vi fornøjelsen af naturen ved Ringsted Å.
Jeg formår ikke at få løbet de første tre omgange (et halvmaraton) på under to timer og glipper Mette – og resten af halvmaratonfeltets start. Jeg er dog ikke langt bagefter og efter et par kilometer på min 4. runde, indhenter jeg Mette og den lille gruppe af løbere der følger hende rundt på hendes jubilæumsløb.
Anette Fog pacer gruppen på venlig vis. Hun holder os løbende lidt mere end vi ellers vil, og får os i gang med løb når vi finder en HØP-bakke.
Efter 2 timer, 25 minutter, 19 sekunder løber Mette i mål. 100 halvmaraton. 2.109 trekvart kilometer – en helvedes masse skridt. Sejt!
Starter løbeåret 2021 med et maraton i Ringsted. Hygge hos Humør maraton. I dag løb i vi Korsevænge-ruten. Ud af Ringsted ad Skellerødvej med et par bløde bakker – og tilbage ad Ringsted Åsti. Det er en flot tur tilbage langs Ringsted Å.
En blæsende dag ved Ishøj. Egentlig havde David inviteret til løb i Jylland, men en trussel om lukning af Storbæltsbroen hele dagen ændrede planen. Så er det jo godt at det også blæser på Vestegnen.
Et stort antal Humør maraton er afviklet på en rute med start og mål på Zahlesvej, Ringsted. Herfra med en tur ud omkring Kærupvej. Men der er flere ruter arrangøren kan vælge imellem til Humør-løbet. Efter at arrangøren er flyttet, er der kommet en rute med start og mål på Korsevænget. I dag var min første tur på den.
Dagens løb var et basic-cannonball hvor deltagerne selv havde forplejning med. Jeg havde medbragt Powerade, vand, gel og en proteinbar til efter løbet. Dagens løbearrangements deltagerloft var på 20 løbere. Der var et par ledige pladser og vi var kun en lille, eksklusiv flok på 12 kvinder og mænd der stillede til start her på anden juledag.
Start, mål og depot var placeret på Korsevænget, tæt på Ringsted Stations. Dejligt når nu jeg rejste frem og tilbage med DSB. Herfra løb vi ad Skellerødvej til Skellerød. Videre forbi Høm Mølle og tilbage til Korsevænget ad Ringsted Oplevelsessti langs Ringsted Å. En tur på godt syv kilometer. Dagens arrangement var kun maraton, så alle skulle seks gange rundt.
Der startes på asfalt på turen ud til Skellerød. Her er lidt flere bakker og højdemeter, end jeg havde regnet med at jeg skulle løbe da jeg stod op om morgenen i Ishøj. Efter Skellerød var der et nedløb og lidt efter kom vi forbi Høm Mølle. Herefter blev terrænet mere fladt og underlaget skiftede til fast grussti. Tilbage ved Korsevænget var der en omtrent en kilometer på asfalt.
En fin rute uden komplikationer eller ekstraordinære udfordringer. Særligt strækningen langs åen gør sig godt på det visuelle parameter.
Ifølge Garmin kostede løbet 1.664 kalorier, så kom jeg da af med lidt af julesulet. Deltagelse kostede 50,- kr. Det gjorde togturen frem og tilbage til en dyrere fornøjelse end dagens maraton.
Ruten passere under banen mellem København og Jylland.
Ringsted, en eftermiddag i februar. Det ser sgu ikke ligefrem sexet, men det er okay. Temperaturen er lige over nul. Jeg er her, og kan ligeså godt komme i gang og få løbet de 42 (komma noget) kilometer.
Jeg er endt her fordi mulitmaratonløber David Bredo bor i Ringsted og at han i dag arrangere Humør maraton for 86. gang. Faktisk arranger han to løb i dag. Et med start klokken 08:00 og et med start 13:30. Jeg nøjes med et maraton – det sene. Jeg har deltaget en gang tidligere her. Det var tilbage i 2015 hvor løbet hed Fitnessnation Cannonball Run.
David Bredo blev i 2015 den yngste som kom med i Klub 100 maraton. Sidste sommer rundede han de 400 maraton. Det var imens han var i gang med at løbe 20 maraton på 10 dage. Imponerende!
Humør maraton er et cannonball. Et af de løb hvor deltagerne selv står for tidtagningen og hvor forholdene er primitive. Her er dog både adgang til toilet og et velforsynet depot.
Ruten består af asfalt; fortov og cykelsti. Det er en ud og hjem rute der gennemløbes seks gange for et maraton. Start, mål og depot er på Zahlesvej. Herfra løber vi ud på den anden side af Østre Ringvej, hvor vi løber rundt om nogle juletræer og så samme vej tilbage ad Kærehavestien. Ruten er flad og uden udfordringer. Perfekt til en ukompliceret søndag hvor motivationen ikke er helt i top.
Lise Friis løber hendes maraton nummer 299 og 300! Godt 80 kilometer på en dag. Hun er stadig ude på ruten, mens jeg løber i mål og efterfølgende drikken en varm cacao med flødeskum for så at drage hjemad. Jeg får ikke sagt tillykke, men vil i stedet gøre opmærksom på Lise Friis’ indsamling til Scleroseforeningen som hun har initieret i forbindelse med 100 km-løbet MS RUN 100.
Fitnessnation cannonball run er et forholdsvist nyt løb. Første gang det blev afholdt var 18. februar 2015. I dage var 11. løb, men første gang for mig.
Start, mål og depot var på Zahlesvej. Depotet var velforsynet med vand, saft, cola, slik og andet godt. Inden de første løbere kom i mål, kom der også brunsviger og kaffe.
Fra Zahlesvej gik ruten nærmest i lige linje til udkanten af byen. Her løbes et par hundrede meter ad Kærupvej hvorefter der løbes retur til depotet. Hele ruten var ad vej og cykelsti, højdemeter var der ikke mange af. Ledte man efter en undskyldning for at komme ned at gå, var der en enkelt bro på ruten som man skulle op over.
Ruten skal gennemløbes 6 gange. Til dagen løb var det bygevejr. Allerede efter første omgang var jeg gennemblød. Det hjalp ikke rigtig noget at solen kiggede frem et par gange, for med jævne mellemrum kom der rigeligt med vand til at holde alt gennemblødt.
Ude på ruten var der gode kommentar fra de andre løbere og i depotet var der rigtig hyggeligt. Det hjælper selvfølgelig med brunsviger.
Zahlesvej er i øvrigt opkaldt efter Carl Theodor Zahle (1866-1946) der var konseilspræsident (statsminister) under 1. Verdenskrig – og medstifter af Det Radikale Venstre. Ved vejens ende står en mindesten for C. Th. Zahle.