100 x sub 4: Af de 146 maraton jeg har løbet, løb jeg i dag mit maraton nummer 100 med en sluttid på under fire timer. Hvordan gik dagen tur så?
Jeg stod ud af sengen med megaømme BodyPump-ben. Benene var stadig ømme da løbet startede. Efter omtrent 20 minutters tid lettede ømheden. Herfra var det blot at holde et tempo til en sub 4 timer-maraton – og vente på at banen blev til ømme løbeben – hvilket indfinde sig efter 3 timer.
Fra start var temperaturen høj. Den sidste timer var særdeles hot. Varme og ømme ben var ingen undskyldning for at sætte tempoet ned. I mål tjekkede jeg temperaturen. Den sagde 26 grader.
Bertel Budtz-Müller endte sine dage på Vestegnen. Han blev født i Viborg i 1890 og voksede op i Thisted i et konservativt hjem. Som ung blev han officer i garden, men 1. Verdenskrig radikaliseredes hans verdenssyn. Efter hans flamske beskrivelse af sammenstødet mellem demonstranter og politiet under Slaget på Grønttorvet, blev han udstødt af hæren.
Som forfatter debuterede han i 1917 med “I Kains spor : Et oprør”, der var et kritisk indlæg i værdikampen under 1. Verdenskrig.
Han meldte han sig under fanerne i Socialistisk Arbejderparti og skrev jævnligt i Klassekampen. Efter Slaget på Grønttorvet, skrev Bertel Budtz Müller “De røde faner”, som kom på forsiden af Klassekampen.
“Politibetjentene vandt Sejr over sagsløse Tilskuere og tvang Fanerne bort – for een Dag. Men naar Betjentene vadsker deres Knipler og Hænder, naar Borgerskabet ser Blodet skylle i Rendestenene, da vil de med en utryg Anelse for det kommende se, at den røde Farve lader sig kun udbrede og ikke tilintetgøre med Vold – hvor Fanerne forsvandt og tav, vil Blodet skrige, skrige rødt om Hævn og Krig.” Efter den svada i Klassekampen blev Bertel Budtz Müller verfet ud at hæren, ude det dog blev sagt, at det var hans politiske standpunkt der var årsagen.
Da Socialistisk Arbejderparti blev splittet i 1919 fulgte han den flok, der sammen med SUF dannede Venstresocialistisk Parti. VSP blev i 1920 medlem af Komintern ændrede det navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
Bertel Budtz-Müller gør sig som skuespilforfatter og fra 1921, en tid som redaktør for tidsskriftet “Baalet” og som medarbejder for Arbejdet og Arbejderbladet. I 1924 stillede han op for kommunisterne ved folketingsvalget, men han opnår ikke valg. Herefter forlader han DKP og nærmer sig i stedet socialdemokraterne.
“Budtz Müller var en farverig person. I de seks-syv år, han var med i den revolutionære bevægelse, satte han sig mange spor. Han var en mand med mange talenter, men som også efterlod forskellige projekter halvfærdige bag sig” (citat: Morten Thing: Kommunismens kultur : DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1. Tiderne Skifter, 1993.)
I 1925 oprettede Bertel Budtz-Müller Arbejdernes Teater. Teatret åbnede med Staunings skuespil “Livets Løgne”. Det øvrige repertoire var Sophus Claussen, Ernst Toller, Budtz Müller m.fl. I 1929 overlod han ledelsen af teateret til Robert Schmidt.
Bertel Budtz-Müller skriver mange skuespil og teoretiske artikler om skuespil. Han skriver desuden en rækker fortællinger om thyboer og Thy.
I 1938 flyttede Bertel til Hvidovre sammen med sin kone Frida Budtz-Müller. De slog sig ned i Rytterskolen til en årlig husleje af 1.000 kr. Både Frida og Bertel blev kendte personer i kommunen. I hjemmet var arbejderdigteren Oskar Hansen en hyppig gæst og Hemingway skulle også have været forbi, da han var på vej til Stockholm.
I 1943 blev Bertel Budtz-Müller optaget i Kraks Blå Bog. Her er hans tekst fra bogen: “BUDTZ MÛLLER Bertel Forfatter; f. 13 Juli 1890 i Viborg; Søn af Stadsdyrlæge H. Chr. Müller, Winthersmøllegaard ved Thisted og Hustru Mette Mathilde f. Madsen; gift m. Skuespillerinde Frida B. M., f. 7 April 1894 i Kbhvn., Datter af Albertina Larsson, Tidan, Vester Götland. Udgaaet fra Thisted Realskole og Thisted priv. Gymnasium; studerende ved Landbohøjskolen; beskæftiget ved Forstvæsenet til 1913; værnepligtig Officer ved Sikringsstyrken til 1918; dramaturgisk Uddannelse herhjemme og i Udlandet; Stifter af og Bevillingshaver ved Arbejdernes Teater 1923-28; Leder af og Bevillingshaver ved Sommerspil i Søndermarken (1928). Har skrevet: Livsspillene Det døde Kød (1918), Floden (1918) og Blændværket (1923); Dramaerne Ebbe Skammelsøn (1918) og LIden Engel 1922 m. fl. Guld (Betty Nansen Teatret, 1933); Ingildskvadet og Folkeviserne (dansk Skolescene, 1924); Tribunespil (Riddersalen, 1921-23); endvidere Om Iscenesættelse (1930); Grønne Dage i den grønne Skov (1935) og en Række andre Bøger; Hørespil; Film m.m.; Novellist og Kronikør ved en Række Dag- og Ugeblade herhjemme og i det øvrige Skandinavien til 1939; redaktør af Jægerbogen 1937-42. Medlem af Bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1924-33; Skandinavisk Medlem af Den internationale Forfatterorganisations grundlæggende Komité i Paris 1932; Formand for Thyboforeningen 1941-43. Adresse: Rytterskolen, Hvidovre pr. Valby. Sommerbolig: Winthermøllegaard pr. Thisted. (citat: Kraks blaa bog : Fem Tusinde nulevende danske Mænds og Kvinders Levnedsløb indtil Aar 1943. Gad.)
1. maj 1948 skrev Frederiksborg Amts Tidende: “En Komite har igennem nogen Tid arbejdet med Planens Gennemførelse, og Arbejdet er for saa vidt nu afsluttet, idet Billedhuggeren Johan Galster har lagt sidste Haand paa den ovenfor afbildede Portraelmedaillon. I Overværelse af Bertel Budtz Müllers Hustru, Skuespillerinden frida Budtz Müller vil Mindestenen blive afsløret den 26. Juni.”
Inskription på gravsten: “DIGTEREN / BERTEL BUDTZ-MÜLLER /// FØDT D 13. JULI 1890 /// DØD D 2. MATS 1946 /// DE FATTIGE HAR ALTID / RET DET VAR HANS TRO”.
I Hvidovre afvikles der tit Kanonkugle maraton. Siden det første løb i februar 2014 er det blevet til mere end 150 løbsarrangementer. Det er ikke så tit jeg er med, men nu har jeg gennemført Kanonkugleløbet 10 gange.
Løbet arrangeres af Rene Hjorth Olsen, der også står bag Damhus Cannonball. Løbene annonceres på sitet Cannonball marathons, hvor der også ligger resultater fra tidligere løb. Som ved andre cannonball er der også diplomer til deltagerne. De kan dog være længe undervejs, nogle gange tager det flere uger inden diplomet ligger klart på sitet.
Der er start for enden af Ketteholm. Depot og mål er ved en villa, også på Ketteholm. Fra start løbes der ad Ketteholm hvor ruten fortsætter til venstre ad Kettevej. Her passeres Haveforeningen Kettehøj. Ud over en bilforhandler er der mest ældre murstensvillaer langs vejen.
Ved Byvej drejes der til venster og ruten følge cykelsiten hele vejen til Brostykkevej. Undervejs på Byvej passeres det gamle Avedøre, Poppelgård, et gartneri og et par marker. Det sidste åbne stykke inde Brostykkevej, var i dag rutens koldeste.
Ruten drejer venstre om ad Brostykkevej hvor vi løber på modsatte side af vejen af Avedøre Skole. Vi returnere til byzonen. Efter at være drejet til venstre ad Bredholtvej, hvor indgangen til Haveforeningen Dahlia passeres, er der villaer på begge sider af vejen der løbes på.
Ruten drejer venstre om ad Brostykkevej hvor vi løber på modsatte side af vejen af Avedøre Skole. Vi returnere til byzonen. Efter at være drejet til venstre ad Bredholtvej, hvor indgangen til Haveforeningen Dahlia passeres, er der villaer på begge sider af vejen der løbes på.
For enden af Bredholtvej drejes der til venstre ad Krogholtsvej og hurtigt herefter til højre ad Rosmosevej. Stadig villaer. Et stykke nede ad Rosmosevej drejer ruten til venstre ad Kastanienborgvej – der hurtigt bliver til en grussti. Grusstien er vel et par hundrede meter lang og er ifølge Plandata.dk en del af Byvej – men den lokale skiltning siger Nordlundsstien På alle andre stræk på ruten er underlaget asfalt/fortov.
Grusstien ender ud i Byvej, hvor der drejes til højre og ruten følger igen cykelstien langs Byvej. Vi drejer der til højre ad Kettevej og ved Ketteholm til højre ad denne. Ruten slutter ved depotet i en af rækkehus på Ketteholm. Herfra er det afsted igen. Ruten gennemføres seks gange, hvorefter der følger en syvender og kortere ruten.
På den sidste runde løbes der hen ad Ketteholm, hvor der drejes til venstre ad Kettevej. Straks efter drejer ruten til venstre ned at Grænsevej. Igen en villavej. Forenden af Grænsevej drejes der til højre ad Krogholtsvej. Villaer. For enden af Krogholtsvej drejes der til højre af Rosmosevej. Stadig villaer. Herfor følger runden samme rute som de foregående runder på de sidst par kilometer: Kastanienborgvej, grussti, Byvej, Kettevej og til slut Ketteholm.
Så distancen kommer til at passe med de 42.195 km plus en promille, som Klub 100 maratons cannonball-regler foreskriver.
Depotet indeholder det nødvendige, bl.a. cola/kondi og banan, uden at være prangende. Eller som der står på løbets site: “…man skal ikke forvente en kæmpe slikbuffet, som fjerner fokus fra løbet.” Ved depotet er en udestue, hvor deltagerne kan efterlade bagage og klæde om. Super lækkert, især i vinterhalvåret.
Det store plus ved løbet – og grunden til at jeg har løbet det 10 gange indtil videre – er at det er behagelig, tæt på hjem.
Kanonkugle maraton afvikles på en asfaltrute i Hvidovre. Ruten gennemløbes 7 gange. Den sidste omgang er afkortet for at få det til at passe med maratondistancen. På de først 6 omgange passeres Poppelgård på Byvej.
Poppelgaarden. Matr. Nr. 2a Avedøre, Glostrup Sogn. Købstad København, 11½ km. Jernbanestation Glostrup, 7 km. Ejendomsskyld 53,600 Kr. Jordværdi 35,600 Kr. Hartk. 4 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk. O Alb. Samlet Areal 24¼ Hekt, deraf Ager 16½, Strandeng og Holme 8¼, Have og Gaardsplads ½. Brandassurance for Bygninger 51,400 Kr. Lys fra Nordsjællands Højspændingsværk. Postadr. Glostup. Avedøre Central. Ejeren købte Ejendommen i 1913 af Lars Jørgensen. Bygningen er af Grundmur, Stuehus med Paptag. Avlsbygningerne med Tag af Rør og Straa. Gaarden ligger ved Vejen mellem Avedøre og Gl. Køgelandevej. (Kilde: J. Jespersen. Danske Gaarde i Tekst og Billeder. Bind 3. De forenede Bogtrykkerier, 1926.)
I 1959 fik den daværende ejer tilladelse til at bygge badeværelse med wc i den eksisterende beboelseshus. Hvilken luksus!
Fra anden runde og til omkring de 38 km fik jeg lov at ligge alene i spids. Derfra fik jeg selskab af et par løbere, deriblandt Lise Friis. Der gik tempoleg i det. Og vi endte i en spurt ned ad Kettevej og til mål på Ketteholm. Som forventet, blev jeg sat på plads på de sidste par hundrede meter af Lise. Men fedt at der var én der gad give den gas på de sidste kilometer.