Tag-arkiv: jættestuer

Historie

Stendysserne ved Tustrup

Skriv en kommentar

Ved Hevring Å findes nogle fine monumenter fra Tragtbægerkulturen. Et seværdigt sted i smukke omgivelser.

Tragtbægerkulturen har navn efter periodens tragtformede keramik. Skulle du være i besiddelse af en 50 kr-seddel, kan du se et eksempel tragtbægerkulturens keramik. Motivet på 50 kr-seddel er en gengivelse af Skarpsallingkarret fra Himmerland.

Gravene og kulthuset ved Tustrup blev udgravet af Moesgaard Museum i 1954-1957 og efterfølgende restaureret. Ved Moesgaard Museum findes en rekonstruktion af kulhuset fra Tustrup.

Omkring kulthuset opførte stenalderfolket to runddysser og Østjyllands største jættestue.

Fritstående dyssekammer

Resterne af kammeret fra en rundhøj. Syv bæresten bevaret, hvoraf to i gang. En sten i kammer mangler.

Blottet stendysse
Blotlagt dysse
Blotlagt dysse

Kulthus

Hustomt efter kulthus med hesteskoformet stensætning Det er det første kulthus der blev udgravet i Danmark. Siden er et lignende anlæg udgravet syd for Ålborg ved Ferslev. I dag kendes omtrent 10 kulthuse i Danmark fra Tragtbægerkulturen.

Spredte sten i hesteskoform
Spredte sten i hesteskoform
Spredte sten i hesteskoform

“Gennem tolkningen af Tustrup-fundet som en kultbygning har det givet arkæologien ny viden om jættestuetidens åndsliv, men det er ikke det eneste. Det store keramikmateriale, der var henstillet i bygningen og var dækket af dens mure, er nemlig det største samlede keramikfund fra stenalderen, så fundet vil ogsåaa kunne blive af væsentlig betydning for vurderingen af jættestuetidens vanskelige kronologiske spørgsmål.”
(citat: Tempelhus fra Stenalderen af P. Kjærum, 1955)

Runddysse

Efter udgravningen i 1950’erne blev de væltede randsten genrejst. I 1994 restaurerede Naturstyrelsen tørmuren mellem randstenene.

Randsten og jættestuen
Jættestuen
Rundhøj med høje randsten

Jættestue

Jættestuen, bondestenalderens store fællesgrav, med en knap 10 meter langt gravkammer. Kammeret er bygget af 16 bæresten og 5 dæksten, hvoraf en mangler.

Høj med jættestue
Høj med randsten ved indgang til jættestue
Indgang til jættestue
Jættestue
Jættestue
Stenvæg i jættestue

Artikler om Stendysserne ved Tustrup

Storstensgrave ved Tustrup (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1957
Tempelhus fra Stenalderen (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1955

Historie

Oldtidsminder i Ølstykke Stationsby

Skriv en kommentar

I Ølstykke Stationsby er der tre gravhøje, den ene med en flot jættestue. De ligger alle tre i gåafstand fra S-togstationen.

Hængehøj

Rundhøj ved biblioteket på Rådhus Allé. Rundhøjen er ikke udgravet og er derfor ikke nærmere dateret end oldtiden.

Græsbeklædt rundhøj med småtræer
Hjørne af rundhøj.
En bænk og en genforeningssten foran rundhøj.

Ved højen er der opsat en genforeningssten med teksten “SØNDERJYLLAND 1864 1920”. Højen ligger på en bakke omgivet af træer og krat. En trappe fører fra vejen op til højen og genforeningsstenen. Stenen blev afsløret på Genforeningsdagen 1920 og er opsat på initiativ fra Ølstykke Sangforening.

Rundhøj på Ørnebjerg

Den næste gravhøj stå også på en bakken, kaldet Ørnebjerg. Du finder den ved Udlejre Kirke.

Rundhøj med træer
Store sten foran rundhøj
Små træer foran rundhøj

“Paa Fladen af en høi, beplantet Banke: “Ørnebjerg” med brat Affald til alle Sider ligger en smukt rundet Høi, omtrent 50 Fod i Tværmaal og 6-8 Fod høi. Paa Resten af Bankens Flade ligger en Del store Sten. Paa de runde Sandbanker østlig for Ørnebjerg mindedes man ikke, at der havde ligget Høie.”
(citat: Nationalmuseet, 1875)

Harpagers Høj

Den tredje rundhøj ligger ved Ahornvej. Rundhøjen rummer en imponerende jættestue med 13 bæresten og 3 dæksten samt en gang ind/ud. Højen er omtrent 22 meter i diameter. Rundhøjen blev udgravet i 1834.

Græsbeklædt rundhøj med åbning ind til jættestue.
Græsbeklædt rundhøj
Rundhøj i bypark.
Jættestue
Sten i væg på jættestue
Jættestue

Harpagers Høj / Stuehøj blev restaureret af Nationalmuseet i 2006. Under arbejdet fandt man en flintøkse og to flintdolke fra bondestenalderen. Der dukkede også en ragekniv fra bronzealderen frem.

Harpagers Høj er brugt til begravelse af områdets stormænd igennem en lang periode.

Historie

Knoldsborgjættestuerne

Skriv en kommentar

Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.

Stor jættestue med små juletræer i baggrunden
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Stor jættestue med små juletræer i baggrunden
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Kig gennem jættestuen kammer
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Jættestuen længst om vest er ca 7,5 x 7.5 meter og er sat af otte bæresten med tre dæksten.

Dysse på lav høj
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Blotlagt jættestue.
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Blotlagt jættestue men havet i baggrunden.
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.

Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.

Historie

Jættestuefuser

Skriv en kommentar

Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.

Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”.
Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.

Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.

Træpæl med udskæring der indikere at her er et oldtidsminde
Rundhøj med to små træer
Adgang forbudt skildt ved indgang til jættestue

Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.

Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.

Højen og jættestuen blev restaureret i 1943.

Historie

3 oldtidsminder på Møn

Skriv en kommentar

På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.

Klekkendehøj

Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.

Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.

Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.

Rundhøj med indgang. Højen ligger på en mark, i baggrunden ses træer
Inde i jættesteun ses tre af de bærende sten, samt lidt af loftet.
Land gang der fører ind i jættestuen.

Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.

Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.

Kong Askers Høj

Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.

Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.

Gravhøj på græsmark. I baggrunden ses havet og Sjællands kyst
Rundhøj med indgang til en jættestue.
Detalje af stensætning ved indgangeen.
Indgang med jerngitter.
Detaljer af stensætning inde i jættestuen.
Edderkop i jættestuen

“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder.
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Sprovedyssen

Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.

Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.

Randsten og dysse i et åbent landskab.
Randsten og indgang til dysse/jættestue
Randsten og dysse.

“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.”
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Video

Historie

Oldtidsminder på Stevns

Skriv en kommentar

Et lille udvalg af oldtidshøj på Stevns.

Maglehøj

En flot rundhøj vest for Hårlev ved Maglehøjvej. I højen er en jættestue, men højens indre er desværre aflåst men en massiv jerndør.

Rundhøj på mark. Ved siden af højen står et træ
Delvis synling, men aflåst, indgang til jættestue i rundhøjen
Høj bag vissen græsmark

Maglehøjen blev tinglyst af husmand Hans Madsen 9. juni 1891.

Baghøje

4 rundhøje ved Himlingøje.

Gravpladsen i Himlingøje er anderledes end de fleste samtidige gravpladser. Fra jernalderen finder arkæologernes ofte rige og fattige grave sammen. Men i Himlingøje var gravpladsen forbeholdt fyrsteslægten.
De døde har fået luksusgenstande med i graven – smykker og udstyr af guld, sølv og glas.

Rundhøj der ikke er rund, men aflang og ujævn
Høj der ikke er rund, men aflang og ujævn
Aflang rundhøj - fritliggende mellem træer
Rundhøj med et træ på til venstre på toppen
Rundhøj med et enkelt træ på toppen. Bag højen ses en granskov
Rundhøj med begroet med træer

I dag ses fire gravhøje i området. De er nummereret med nummer 1 nærmest jernbanen og nummer fire tættest på Firhøjgård.

Den rundhøj der ligger tættest på banen er delvis bortgravet for at give plads til jernbanesporet.

Rundhøj

Rest af en stor rundhøj nord for Rødvig Camping.

“I Vestsiden findes to ældre, helt tilgroede Nedgravninger, den sydlige c. 7 m. lang, 5 1/2 m. bred, den nordligste c. 8 m. l., c. 5 m. bred, begge indtil 1 1/2 – 2 m. dybe. Ifølge Meddelelse hidrøre de fra paabegyndt, men atter opgiven Skattegravning i den nuværende Ejers Bedstefaders Tid. Midt i Toppen er der en tilgroet Sænkning med ubestemte Omrids, hvori voxer et Ahorntræ. Den Sænkning skal efter Meddelse hidrøre fra en Nedgravning omtrent samtidig med de to fornævnte. Der gravedes et brøndlignende Hul, hvori man steg ned ad en Tækkestige. Men en Gang, da Arbejdet var forladt skred Hullet sammen. Skovl, Spade og Tækkestige blev staaende deri, og Arbejdet blev af overtroiske Grunde opgivet, uden at noget var fundet. – Randstene skulle i sin Tid være bortførte fra Højen; nogle vare saa store, at de maatte Slæbes bort af fire Heste.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd. 1900)

Historie

Jættestue nær Varde

Skriv en kommentar

Mellem Ringkøbingvej og Gl. Landevej ligger to oldtidsminder. En jættestue og en gravhøj.

Jættestue bygget af store sten omgivet af græs
Jættestue, dateret 3300 – 2801 f.v.t.
Detaljer af Jættestue. Sten og en bregne
Jættestue, dateret 3300 – 2801 f.v.t.
Rundhøj bag gylden kornmark
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

I midten af en cirkel dannet af en jordvold står en lille jættestuen.
Jættestuen blev undersøgt i 1910. Graven var i forvejen røvet af gravrøvere, men arkæologerne fandt dog flintflækker og nogle ornamenterede lerkarskår, anden keramik og et brudstykke af en lerske. Jættestuen er restaureret af Nationalmuseet i sommeren 1943 og gør et fint indtryk.
Jættestuen har oprindeligt været dækket af en rundhøj.

Ved siden af den blotlagte jættestuen ligger en fin rundhøj.
Google Maps: 55°41’16.78″N 8°29’57.72″Ø

Historie

Oldtidsminder ved Store Rørbæk

1 kommentar

Efter at have skrevet om de fire gravhøje ved Reerslev fik jeg en anbefaling fra min tidligere kollega Karen Sejerøe. Karen bor i Store Rørbæk og hun gjorde opmærksom på flere lokale oldtidsminder, heriblandt Dødningene.

Dødningene er to flotte langhøje syd for Store Rørbæk ved Store Rørbækvej. Det er de sidste to af 50 storstensgrave i området.

Langhøjen længst mod syd har stadig nogle randsten. I krattet bag høje ligger et par større sten. Højen er noget beskadiget, men den tager sig rigtig godt ud mod vejen med en fin række af randsten.

Gravhøj med høje træer og synlige kantsten
En række af kantsten i grøn græs
Krat og et par store sten bag en gravhøj

På toppen af den anden langhøj er to dysser. Den ene dysse mangler dækstenen. Langhøjen har enkelte randsten. Dødningene er to seværdige oldtidsminder.

Gravhøj med kantsten og en dynlige dæksten til en dysse
Kantsten ved gravhøj
Gravhøj i landskab

3 oldtidshøje

På den anden side af Frederikssundsvej, ved Lille Rørbækvej ligger Møllehøj. Møllerhøj er en rundhøj med en stor jættestue. Højen blev udgravet i 1707.

Jættestuer er gravanlæg fra bondestenalderen. Håndværkerne har været dygtige og 5000 år efter at Møllehøj er konstrueret, er der stadig tørt inde i jættestuen. Kammeret bestående af 15 bæresten og 4 overliggere.
Møllerhøj blev tidligere kaldt Udleire Steenstue.

Græsgrøn gravhøj i bag grøn græsmark
Gravhøj med træer til den ene side og græsmark til den anden
Indgang til jættestue bygget af store sten
Lav gravhøj med små træer på
Langhøj i kornmark med træer på og træer bag
Gravhøj i grøn kornmark

100 meter fra Møllehøj ligger en lille langhøj og lidt længer mod nord ses yderligere en rundhøj kaldet Stenshøj.

Jeg havde glemt at få lys med, så optagelsen inde fra Møllejhøj er ikke så god som jeg havde håbet.

Appendix: Karen og Store Rørbæk

Karen Sejerøe havde jeg fornøjelse af at arbejde sammen med gennem en årrække på Københavns Rådhusbibliotek. Hun bor i Store Rørbæk.

I april fortalte Karen om oldtidsfund og lokalområdets kulturhistorie og en fin sti der fører rundt i landskabet omkring Store Rørbæk.
Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund: Frisk luft til børn og voksne i en Coronatid – ud på oldtidsstien, der måske forsvinder?

Historie

Mutter Gribs Hule

Skriv en kommentar

Tæt ved krydset Helsingevej og Enghavevej lægger Mutter Gribs Hule – og herfra er der ikke langt til tre andre oldtidsminder.

Mutter Gribs Hule, en ca. 5.200 år gammel fællesgrav fra bondestenalderen.

Gravhøj med blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Gravhøj med blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Indgang til gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Gravhøj med blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Stenvæg i gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Stenvæg i gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Stenvæg i gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t

Mutter Gribs Hule blev fredet tilbage i 1877. De store dæksten som oprindeligt dannede loft over gangen og gravkammeret var dog fjernet forinden.

Oldtidsmindet blev restaureret i 1990 og stedet står i dag som en velbevaret jættestue, bortset fra de manglende dæksten.
Google Maps: 55°58’48.6″N 12°17’21.4″Ø

Mutter Grib er en sagnfigur af nyere dato. Ifølge den lokale overtro boede der i jættestuen en heks med syv sønner. Heksen Mutter Grib lokkede vejfarende til sig ved at fløjte, hvorefter sønnerne dræbte og udplyndrede dem.

Rundhøj

På den modsatte side af Helsingevej, sådan godt hundrede meter fra Mutter Gribs Hule lægger rundhøj. Der er en sti fra parkeringspladsen.

Skovbund med forhøjning
Gravhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Stev i skovbund
Gravhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Gravhøj der ikke er mere end en halv meter høj
Gravhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Det er ikke mere end en halv meter høj og kan nemt misses i det kuperede terræn i Gribskov. Afgravet i top og med ujævne sider.

Ødelagt grav

Store sten i skov
Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Store sten i skov
Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Stev i skovbund
Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Ikke langt fra gravhøjen findes et ødelagt gravkammer fra stenalderen
Google Maps: 55°58’44.4″N 12°17’22.9″Ø

Rundhøj

Fra Mutter Gribs Hule er der via Enghavevej cirka 300 meter til en rundhøj.

Rundhøj i grøn forårsskov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t
Sten i skovbunden ved rundhøj
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t
Rundhøj i lysegrøn skov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t

Velbevaret. 1 randsten ses.
Google Maps: 55°58’37.7″N 12°17’04.7″Ø

Historie

3 oldtidsgrave

Skriv en kommentar

Nord for Kagerup ligge 3 mindre oldtidsminder. Fra parkeringspladsen ved Eriksvej/Duemosehus er der ikke langt at gå. Følg Tagmosevej til den slår et 45° knæk mod øst. I stedet for at følge vejen, fortsætter du lige ud af stien. Efter at stigen drejer mod øst ligger oldtidsminderne lidt inde i skoven på din venstre side.

Sten i skov
Stenbygget grav, Gribskov.
Sten i skov
Stenbygget grav, Gribskov.
Sten i skov
Stenbygget grav, Gribskov.

Stenbygget grav, dateret 3950 – 501 f.v.t. Ødelagt kammer i skov.
Den første oldtidsgrav i rækken af 3 – når du kommer ad stien fra Kagerup.
Google Map: 56°00’06.9″N 12°16’20.2″E

Skov med høj
Dysse eller jættestue, Gribskov.
Skov med høj og sten
Dysse eller jættestue, Gribskov.
Høj med sten.
Dysse eller jættestue, Gribskov.
Sten i skov
Dysse eller jættestue. Gribskov.

Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t. Rundhøj, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Rest af høj med ødelagte dele af en jættestue. Kamrets er omtrent 6×2 meter. En oversten ligger nedstyrtet i kammeret.
Den smukkeste af de tre oldtidsminder. Den ligger som den sidste i rækken.

Skovbund
Gravrøse, Gribskov.
Skovbund
Gravrøse, Gribskov.

Gravrøse, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t. Tomt af dysse. Stenet, noget omrodet overflade.
Den sidste af de tre oldtidsminder er ikke så synlig som de to andre. Den ligger mellem ødelagte grav og den ødelagte jættestue – nærmeste jættestuen. En del af de stenene er dækkes af blad og mos som gør den svær at finde.