Tag-arkiv: Kalundborg

Underdyssen

Langhøj med dysse og to blottede dyssekamre ved Kalundborg.

Underdyssen (også kaldet Hundehoved-dyssen er en flot langhøj tæt på Raklev Kirke, men den har stået endnu flottere.
I 1881 noterede Nationalmuseet: “den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget, nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede; de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden…”

Vegan Run : cannonball i Kalundborg

Kalundborg. 30. august 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:59:30
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Vegan Run arrangeres af Jacob Brobæk Kiær – han er veganer, deraf navnet til løbet. I dag afholdt han Vegan Run for niende dag. I dag løb Jacob Brobæk Kiær sit maraton nummer 100.

Vi var tidlig oppe og var blandt de første deltagere der ankommer til Kalundborg. Så der var ingen kø til toilettet. Stille og roligt indfandt alle dagens deltagere sig og det var ved at være tid til start.

Der var mål og start ved en villa på Mosevangen. Grundet corona fik hver deltager en plastkasse med vand, chips og slatstænger. Dertil var der banan og æbler og enten en posen lakrids eller vingummi.

Plasticbokse med væske og slik/banan
Coronasikker depot.

Løbsarrangør Jacob har to ruter at vælge imellem, en kvartmaratonrute og en 7,1 km rute – begge med start på Mosevangen. Til dagens løb blev den korte rute brugt.

Inden start bød Jacob velkommen og fortalte lidt om ruten. En næsten coronasikkert gruppefoto forevigede det morgenfriske løbsfelt. Så var det af sted.

Fra Mosevangen løbes der mod Bredekildevej og videre ad Brandsbjerg. Det viste sig hurtigt, at ruten ikke var af den flade slags. Det var bakker. Ikke kæmpebakker og ikke steje bakker – men så rigeligt af dem.
Ved Hestehavebakken drejede ruten til højre for kort efter igen at dreje mod vest ad Raklev Skillevej. Taklev Skillevej blev til Gl. Nyrupvej, ved Nyrup By drejede ruten til venstre og herefter tilbage mod start/mål ad Nyrupvej og Gl. Raklev inden ruten var tilbage på Brandsbjerg, derefter Bredekildevej og endeligt igen Mosevangen. Det var lige godt syv kilometer, så det skulle gentages seks gange for et maraton.

Løbere på mindre asfaltvej.

Da jeg nærmede mig mål, nærmede distancen på mit løbeur sig 43 kilometer. Jeg måtte spurtes de sidste 500 meter for at komme under fire timer. Det bekom ikke min mave vel, men efter et toiletbesøg, en Mathilde og vand blev jeg nogenlunde mig selv igen.

En god halv time efter kom Jakob i mål. Et hundrede maraton! Det indbyder til respekt og giver adgang til tosseklubben. Tillykke.

Claus Blaabjerg holdt den officielle Klub 100 Marathon-tale, hvor han blandt andet gjorde opmærksom på at Jacob har løbet alle hans maraton i Danmark og at langt de fleste maraton er løbet på under fire timer.

Jacob skulle have løbet sit maraton nummer 100 i foråret. Men så kom corona, så han har vente længe på denne dag. Det var en rørt Jacob der takkede for alles deltagelse og særdeles kærestens forståelse og støtte til maraton-projektet. Ganske rørende.

Fire personer udenfor et hus, to af dem med talepapir. Om lidt skal der holdes tale
Taletid,

Alt i alt – en ganske fin dag i Kalundborg.


Vegan Run # 9 – Jacobs maraton nr. 100!

  • Arrangører: Jacob Brobæk Kiær
  • Land: Danmark
  • Start: Mosevangen, Kalundborg
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 71
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Vegan Run

Kalundborg Vintermaraton

Kalundborg. 12. januar 2020.

Resultat

  • Startnr.: 15
  • Distance: maraton
  • Placering: 10 af 45
  • Tid: 03:57:08
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,68 km/t

Løbsoversigt

Snekvinde

Kalundborg Vintermaraton er et asfaltløb med lidt højdemeter. Inspireret af anskuelsesundervisningen har jeg napset en højdeprofil fra 5 tårns motions-site.

Kurve med højdemeter for ruten til Kalundborg Vintermaraton. Der er særligt en bakke med en stejl stigning efter omtrent 3 kilometer


Kalundborg Vintermaraton

  • Arrangør: 5 tårns motion
  • Land: Danmark
  • Start: Lundemarken 64C, Kalundborg
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 288
  • Sko: Adidas Solar Boost

5 tårns løbet : 2 x ½M = M

Kalundborg. 12. maj 2019.

Resultat

  • Startnr.: 4
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 5 af 11
  • Placering mænd: 5 af 9
  • Tid: 03:58:28
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Det er søndag, og som så ofte brugte jeg søndagen på en længere løbetur. Sammen med Mette kørte jeg i morges til Kalundborg, hvor der var 5 tårns løbet.

5 tårns løbet arrangeres af den lokale løbeklub 5 tårns motion. Det med de 5 tårne, kommer af den lokale Vor frue kirke der har 5 tårne. Kirken er formentlig opført mellem 1200-1230.
En mulig tolkning af de 5 tårne er, at de skulle lede tankerne hen på Det himmelske Jerusalem, som man i middelalderen forestilles sig som en befæstet by med 5 tårne.

Til løbet. Det afvikles på samme halvmaratonrute som Kalundborg Vintermaraton – dog lige med en ekstra bakke på de sidste kilometer. Ruten er derfor kendt, men landskabet ser noget grønnere nu, end i januar hvor vinterløbet afvikles.

Os der løb maraton, vi var en beskeden flok på 11 kvinder og mænd, blev sendt af sted klokken 09:00. Halvmaratonløberne startede først 11:00, så Mette havde lige et par timer til sove i bilen.

Det har været et koldt forår og dagen startede også med en kold vind. Den bed lidt i huden på de bare arme i modvind og var kold om ryggen i medvind. Ruten har en del bakker, hvoraf en enkelt, efter omtrent 3 km, var en gåbakke. Her var der god tid til at hilse på et par lokale som var ude og tage billeder med iPhonen.

Den del af ruten der ligger uden for Kalundborg by passer den lokale golfbane et par gange. Ellers var landskabet præget af landbrugsjord. I øjeblikket med en del gule rapsmarker.

Jeg rundede halvmaraton og start/mål ved 5 tårne motions’ klubhus efter en time og 58 minutter. Alle halvmaratonløberne stod klar til start og sendte mig ud på anden omgang klap og opmuntrende tilråb.

Af sted igen. Jeg tog en Powerade med fra depotet hvor jeg havde en lille taske stående med forsyninger. Efter anden tur op ad gåbakken fik jeg selskab af en snaksagelig halvmaratonløber. Vi fulgtes omtrent 5 kilometer. Herfra løb jeg med Solbrud i ørerne resten af turen.

Temperaturen steg i løbet af formiddagen. Vinden forsvandt ikke, men kulden gjorde.

Efter en brag kamp de sidste 3 kilometer, kom jeg i mål et my under 4 timer. Skiftede til tørt tøj, fandt en kop kaffe og satte mig i solen for at vente på Mette – hun mente i øvrigt, at der var mere end én gåbakke på ruten.

Det var gjort noget ud af medaljerne da Lea Witzell og Jimmi Bjerregaard begge løb deres halvmaraton nummer 100.


5 tårns løbet

  • Arrangører: 5 tårns motion
  • Start: Lundemarken 64C, Kalundborg
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton, 13, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 134
  • Sko: Brooks Glycerin 13

Kalundborg Vintermaraton

Kalundborg. 14. januar 2018.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: maraton
  • Placering: 16 af 58
  • Tid: 03:55:26
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 141 bpm

Løbsoversigt

Snemand.

Det traditionsrige vinterløb i Kalundborg. Der var en lidt vind og det var koldt at løbe i modvind.
Jeg har tidligere løbet Vintermaraton. Det var i 2013. Ruten var stort set den samme, men med et par småændringer, f.eks. var mål og start flyttet fra Munkesøen Stadion til 5 Tårns Motions klubhus.

Tillykke til Henrik Birkedal Hansen der løb sit maraton nummer 100.


Kalundborg Vintermaraton

  • Arrangør: 5 tårns motion
  • Land: Danmark
  • Start: Lundemarken 64C, Kalundborg
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Levitate
  • Deltagerantal: 249

Kalundborg Vintermaraton : Bakketur

Kalundborg. 13. januar 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:00:48
  • Tempo: 05:43 min/km
  • Hastighed: 10,5 km/t

Løbsoversigt

Kalundborg Vintermaraton. Start og mål er på Munkesø Stadion. Herfra løbes der mod vest i retning om Røsnæs, omkring halvvejs drejer ruten og efter en sløjfe går det retur til Munkesø Stadion. Rutens distance er et halv maraton, så den skal gennemløbes to gange.

Jeg spiste morgenmad på Kalundborg Vandrehjem. Imens jeg fortærede en ostemad læste jeg på Facebook, at søndag er tag det roligt-dag. Kalundborg vintermaraton har en tidsgrænse på 6 timer, så alt for roligt kunne jeg ikke tage det.

I dag lagde jeg ikke ud med en målsætning om en bestemt sluttid. Vidste der var bakker på ruten, men ikke hvor mange højdemeter der var – og hvor stejle bakkerne var.

Tempoet på de første km. på omkring 10,4 km/t. Planen var at justere op eller ned alt efter rutens beskaffenhed samt min motivation og fysiske tilstand.

Ruten var meget smuk. Det samme var vejret. Der er spredt godt med højdemeter udpå ruten – altså efter danske forhold. I det lys er jeg pænt tilfreds med en tid på 04:00:48.

Jeg løb Kalundborg vintermaraton, som jeg gerne vil løbe. En anelse hurtigere på sidste halvdel end på den først halvdel – og stadigt i et nogenlunde stabilt tempo hele vejen.
Allieret med dødsmetal erklærede jeg bakkerne på de sidste 8 km krig. I stedet for at gå ned og tabe tempo øgede jeg og de sidste 8 km blev de hurtigste. Asfalten måtte æde sig selv i stedet for at fortære mig.

Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton

5 Tårns Motion

Publiceret på sh.newsun.dk 13.01. 2013