Amager. 14. juli 2024.
Søndagsmaraton på Ø maratons “Havn og ø”-rute. To gange rundt på en halvmaraton-gps-runde. I modsætning til første gang jeg løb ruten, kom jeg i dag rigtigt rundt på begge omgange.
—
Ø maraton # 159 – havn og ø-løbet
Vestamager. 14. juni 2024.
Resultat
Da jeg løb et gpx-løb i Helsingør koksede det i kommunikationen mellem mig og mit løbeur. Fredag efter fyraften prøvede jeg igen. Det var da Ø maraton inviterede til løb på en halvmaraton-gpx-rundstrækningen med start/mål ved Hekla Park – med start 16:00.
Ruten var en rundtur, hvor vi først skulle en tur omkring Københavns Havn, hvor vi løb på Islands Brygge siden – helt ud til Inderhavnsbroen. Vi skulle passere over boren og løbe retur på Sjællands-siden, ned til Fisketorvet.
Fra Fisketorvet skulle vi over Bryggebroen, gennem Nokken og videre hen over fælleden til Ørestad. Vi skulle rundt om Ørestad ad Kalvebod Sti og løbe mod nord ad stien mellem Ørestad og haveforeningerne. Ved Vejlands Allé skulle vi krydse gennem Ørestad og løbe retur til start ved Hekla Park.
Jeg endte i en lille gruppe på tre løbere. Lad os bare sige, at vi ikke var helt skarpe på det der gpx-halløj. På første omgang koksede vi rundt kort efter start og endte med at løbe den gale vej rundt – altså ud om Ørestaden først og mod løbsretningen!
På anden omgang gik det betydelig bedre med navigationen. Vi fik et par kilometer ekstra, men jeg tænker, at næste gang jeg løber gpx-løb, så er den der.
—
Ø maraton # 155 – havn og ø-løbet
København. 5. maj 2024.
Resultat
Første gang jeg løb Copenhagen Marathon var i 2012. Der var start på Islands Brygge og det var mit første maraton. Der var godt vejr. Måske lidt for godt vejr for mange døjede med varmen. Jeg havde et mål om at kommer under fire timer. Det lykkedes ikke, men det er jeg kommet siden.
I dag løb jeg mit 10. Copenhagen Marathon.
De fleste gange jeg har løbet Copenhagen Marathon, har starten været på Islands Brygge. Sidste år ændrede arrangørerne, Sparta, ruten. Den ændrer sig altid lidt, hvis ikke andet, så fordi der altid er en eller anden gade, der er ved at blive gravet op og er spæret for trafik. Men grundlæggende har ændringerne været små. Indtil sidste år, hvor start/mål blev flyttet til Østre Allé i Fælledparken.
Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta, begrundede flytningen af mål og start og omlægningen af ruten i 2023 med en ambition om vækst. Ambitionen er at komme op på 15.000 til 20.000 deltagere. Her i 2024 har Sparta meldt udsolgt med 15.000 tilmeldte løbere.
Den omlagte rute er også hurtigere, hvilket skal tiltrækker flere udenlandske eliteløbere. Til gengæld har jeg mødt dem, der mener, at der var flere attraktioner på den gamle rute – og derfor nu mindre at kigge på som gæst i København. Det melder jeg lidt pas på. Jeg har været rundt i byen menage gange og turistattraktionerne er ikke rigtig interessante mere. Det er mere stemningen på ruten, der kan gøre noget for mig.
Hvad stemningen angår, så er der altid en del mennesker ved Trianglen på Østerbro. Dronning Louises Bro er et højdepunkt, hvor løbere fra Nbro Running, der ikke selv deltager i Copenhagen Marathon, i stedet holder en fest. På den gamle ruten med start på Islands Brygge kom vi op og ned ad Sønder Boulevard. Her var der altid god stemning. Der løber vi ikke mere. I stedet er der en flok tilskuere ved Dybbølsbro Station.
Der er mange gader med fin, stemning men strækket ad Strandboulevarden, som vi passerer tre gange, er en stemningsmæssig ørkenvandring. Det gør ikke så meget de første 2 gange, som ligger i begyndelsen af løbet. Sidste gang, som er kilometeren omkring 40, ville det være fedt med lidt mere support for østerbrogenserene.
Til årets løb var der 16.358 tilmeldte. 15.100 til start og heraf kom 14.655 i mål.
Stort tillykke til min niece Iben, der løb sit først maraton. Og stort tillykke til Gert Jensen der løb sit maraton nummer 100.
Jeg kom fornuftigt gennem årets Copenhagen Marathon, hvor jeg havde et mål om at sætte PR. Løb de første 30 km rimeligt stabil, men gik så desværre lidt ned i tempo. Dog ikke mere end at det blev til PR og en godkendt indsats.
—
Copenhagen Marathon # 45
København. 14. maj 2023.
Resultat
Copenhagen Marathon præsenterede i april en ny brand identitet. Det indbefattede et nyt logo og nye farvevalg på løbets site og SoMe. Jeg synes det nye logo ligner noget der vil være velegnet for en medicinalvirksomhed eller en investeringsbank. Men ifølge Copenhagen Marathon/Sparta forestiller logoet et par løbeben. Når man ved det, kan man godt se det.
23. april lancerede Copenhagen Marathon årets medalje på Facebook med teksten: “Nyt design – og et bevis på din styrke, når du krydser målstregen den 14.05.23.” Medaljen er med løbets nye logo og den gule farve, som er en del af Copenhagens nye brand-identitet.
Modtagelsen af medaljen var ikke videre positiv, jeg citere fra debattråden på Facebook:
“Ej det mener i altså ikke 😵💫 Hold op hvor charmen ved Copenhagen Marathon de sidste mange år er ved at forsvinde 🥺”
(citat: Melisa Røntved)
“Der er vist gået lidt rigeligt “design” i den..
Tænker den vækker jubel lidt rundt omkring i Østerbro området…”
(citat: Torben Sørensen)
“Hold da op! Godt nok en downgrade af medaljer ved Copenhagen Marathon
Det kan I sgu godt gøre bedre!”
(citat: Bahram Lotfy)
Gad vide hvor mange brugere Sparta har testet det nye design på, inden de valgte at køre med det?
Det er ikke bare designet omkring løbet der er nyt. Ruten er også ændret. Starten er flyttet fra Islands Brygge til Øster Allé på Østerbro.
Vi kommer med S-tog og går fra Nordhavn. På Klosterfælleden finder vi Klub 100-teltet og hilser på løbevenner og bekendte. Da der kun er maraton på programmet, er Mette med i dag som support – til glæde for mig og en masse andre Klub 100-løbere.
Da træningen ikke har været optimal pga. læg-problemer, har jeg nedjusteret startgruppe og satser på at løbe dagens tur i et tempo på omtrent 05:00 – med mulighed for at nedjustere på de sidste ti kilometer – hvis varmen kræver det – og stadig få en fin sluttid.
Start er tæt på Eventyrkiosken. Herfra vi løber ned ad Øster Allé mod Trianglen. Her plejer der at være fest og der er da også en del mennesker i år.
Vi fortsætter mod Indre By og kommer forbi Kartoffelrækkerne, hvor vi løber langs søerne. Vi kommer forbi SMK og Rosenborg på vej mod Holmens Kanal, hvor vi drejer rundt og løber tilbage mod Østerbro via Kongens Nytorv og Store Kongensgade. Vi zig zagger rundt i Frederiksstaden og kommer tilbage til Kartoffelrækkerne – nu på indersiden ad Østre Farimagsgade [far i mag].
Vi skal ud på den gammelkendte runde på Østerbro ad Strandboulevarden – som dog er forlænget fra Nordre Frihavnsgade til enden af Strandboulevarden, hvor den bliver til Jagtvej, og vi drejer ned at Østerbrogade.
Efter godt 11 kilometer er vi tilbage ved Trianglen – her er stadig masser af mennesker.
Vi kommer igen forbi Kartoffelrækkerne. Herfra løber vi igen forbi SMK og Rosenborg. Vi har rundet de 15 km og mine 5 km splittider er: 05:01 min/km, 04:59 min/km og 05:00 min/km. Så langt så godt.
Vi løber mod Holmens Kanal og videre forbi Christiansborg og sætter en noget snørklet kurs mod Nørrebro.
Dronning Louises Bro rammer vi efter 19 kilometer. Her plejere at være en fest. Her er også mange mennesker. Stedet kaldes i dagens anledning “N-BRO Power Zone”. Jeg synes stemningen er flad i forhold til foregående år.
Vi passerer halvmaraton ved flyverlegepladsen i Nørrebroparken. Her hepper yngstearvningen Rosa, ekskonen og Villum. Supersupport.
Efter godt 4 kilometer i det der engang var et stolt arbejderkvarter, passerer vi grænsen til Frederiksberg Kommune. Her løber vi godt 2 kilometer, inden vi kommer forbi Forum og re-entrerer hovedstadskommunen ved Julius Thomsens Gade.
Efter Frederiksberg skal vi til Vesterbro. Ud omkring Enghave Plads og tilbage ad Søndre Boulevard. Det plejer at være en festligt gade. Men her er stille i år.
Vi kommer ud til havneløbet og løber ad Kalvebod Brygge. Her er også stille og lidt vind. Det er rart, for forårsvarmen er kommet, som det hører sig til ved Copenhagen Marathon.
Ved de fleste depoter er der vand og High5-energidrik. Jeg har aldrig været vild med High5, så jeg har mine egne geler med.
Efter 33 kilometer er et depot med Red Bull. Jeg springer over selv om, jeg er lidt tørstig, men jeg må vente til næste vanddepot.
Vi passerer igen Christiansborg og sætter nok engang kursen mod Østerbro, men først skal vi forbi Kongens Nytorv og Marmorkirken.
Inden vi kommer til Østerbro løber vi nok engang ned ad Østre Farimagsgade. Her er surprise-hep fra yngstearvningen og crew. Og ikke længe efter opdager jeg for første gang Mette. Der er ikke et øje tørt.
Vi slutter med rundturen på Østerbro ad Strandboulevarden den ene vej og retur mod mål af Østerbrogade.
Opløbet er langs Kattebakken på Øster Alle. Jeg kommer i mål i tiden 03:30:28. Med et gennemsnitlig tempo på 05:00!
Personliget har jeg ingen holdning til om den nye rute er bedre eller værre end den gamle. Er eliteløberne glade, så er det fint med mig. Og medaljen. Jeg ved ikke om det er den grimmeste medalje Copenhagen Marathon/Sparta har lavet, men det er den kedeligste.
—
Copenhagen Marathon # 44 – #cph42
København. 15. maj 2022.
Resultat
Jeg havde ikke de vilde planer med Copenhagen Marathon i år. Primært skulle jeg bare rundt og nyde at vi igen kan mødes i tusindtal til løb.
Jeg ville dog gerne i mål med en tid på under fire timer. Derfor startede jeg lige foran 4-timers ballonen i startboksen. Da jeg ikke så ballonerne igen inden jeg løb over målstregen, kunne jeg konstatere at jeg kom ind i en sup firetid.
—
Copenhagen Marathon # 43
Den store plan: “Det, der vil præge vort Syn paa Arkitekt Råvad i faglig Henseende, er hans Interesse og Arbejde for Plan i Københavns Udvikling”, sådan indledes nekrologen for Alfred Råvad (1848-1933) i tidsskriftet Arkitekten. Råvad var en pioner inden for byplanlægning. Få år inden hans død udgav han “Borgmesterbogen” som skitserede en samlet plan for hovedstadens fremtid.
Kigger du på et kort over hovedstadsområdet kan du med lidt god vilje se en hånd. Forestil dig tommelfingeren ned langs Køge bugt, pegefingeren som forstæderne ud ad B-linjen mod Høje Taastrup. Langfinger som byerne ud ad Frederikssundsvej. Ringfinger ud mod nordvest og lillefinger op langs nordkysten. Det er nogenlunde sådan Storkøbenhavn ser ud.
Fingerplanen var en plan for udviklingen af København med det enkle princip, at byen skulle vokse ud af fem linjer mod købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Planen, der egentlig hed “Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn” blev udsendt af Egnsplankontoret i 1947.
Selv om planen aldrig blev formelt vedtaget fik den stor betydning for byudviklingen i Storkøbenhavn. Idéen fængede. Konkret fik planen f.eks. betydning for vedtagelsen af byreguleringsloven i 1949. Fingerplanens ide om fem linjer ud fra centrum er den hånd, du kan se på kortet.
Allerede i 1886 havde Alfred Råvad foreslået, at der blev fundet økonomiske midler til at udarbejde en generalplan for København. Han sendte ansøgningen om støtte til Indenrigsministeriet.
Ministeriet udarbejdede et afslag. Det nåede Råvad dog ikke at modtage. Efter 1½ års ventetid, trak han sin ansøgning tilbage og emigrerede til USA med sin kone og fire sønner.
Råvad kom tilbage til Danmark i 1914. Han skrev en del indlæg i relevante blade og var en agtet person inden for fagkredse. Men uden for det snævre fagmiljø var der ikke mange, der lyttede til ham. Den brede offentlighed og det politiske niveau havde endnu ikke erkendt behovet for byplanlægning.
Alfred J. Råvad udtænkte i 1920’erne en plan for Københavns udvikling, hvor idéen var at opdele Københavns omegn i kileformede regioner, med kilernes spids rettet mod det administrative centrum.
I 1929 udkom “Borgmesterbogen”, først som føljeton i tidsskriftet “Arkitekten” og efterfølgende som en trykt bog. Bogen var henvendt til borgmestre, embedsmænd og skatteborgere for at skabe bro mellem sagkundskab og politik.
En del af Råvads plan var en stor, national hovedstadspark: Enghave Stævnet. Her skulle være torvepladser for handel, varebørs og auktionshaller, torv med prøveudstilling af industri og kunsthåndværk. De rekreative elementer i parken skulle efter Råvads mening rumme områder dedikeret til moralske adspredelser og sundhedspleje som idræt.
Råvads “Borgmesterbogen” var en fremskrivning af, hvordan København ville se ud 1999.
I bogens indledning skriver han: “Når det her nævnte tidspunkt, efter dette århundredes forløb, er nåt, vil havneløbet og dettes krydsninger være gennemførte og folketallet vil have passeret 2 million mærket. Bebyggelsen vil da, ikke alene have spredt sig nordefter ad Strandvejen og Lyngbyvejen, men det hele belte langs Roskildevejen vil være bebygget ligesom den søndre strand langs Køgebugten vil have formet sig som en Søndre Strandvej, medens Amager vil være fuldt bebygget, navnlig efter havebyformen, omkredsende havnens industrikvarter. Vej og gadeanlægene vil rettes mod havnekrydsningerne istedet for de historiske voldgatte (Østergat, Nørregat, Vestergat og Amagergat), som vil være gamle minder. Dette er store forandringer, men de er dikterede af stadens geografiske forhold og det vilde være en fornærmelse mod stadens borgere om man tvivlede på ævnen til at følge naturens og historiens vejvisning.”
Borgmesterbogen af Alfred J. Raavad. Akademisk Architektforening, 1929.
Kilde: Stræderne i København. 2017, november.
København. 19. september 2021.
Resultat
Den store Københavnshalvmaraton der kommer rundt på Østerbro, Indre By, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Mål og start er placeret mellem Blegdamsfælleden og Klosterfælleden.
—
Copenhagen Half Marathon # 7 – #nolimitsedition
København. 11. april 2021.
Resultat
—
Maraton PopUp # 50 – Københavns Havn
København. 28. oktober 2020.
Resultat
Frederiksberg er en bydel i København og en selvstændig kommune omgivet af Københavns Kommune hele vejen rundt. Der bor lidt over 100.000 mennesker i kommunen. Det til trods, kniber det lidt med maraton- og halvmaratonløb med start indenfor kommunegrænsen.
På maratondistancen er der dog et cannonball med start i Frederiksberg Kommune: Frederiksberg maraton.
Starten er på Kammasvej – og her er det med at holde sig på den rigtige side af vejen. Vi er lige ved kommunegrænsen. Husene på sydsiden ligger i Carlsberg Byen – i Københavns kommune.
Det er kun få meter på Kammasvej, hvor der er start, mål og depot, der løbes i Frederiksberg Kommune. Vi når kun lige ud af starthulleren og så drejer vi ned af Valby Langgade og er i Københavns Kommune. På modsatte side af vejen ligger Søndermarken, som er Frederiksberg Kommune, men der løber vi ikke.
Ved Jesuskirken drejer vi væk fra Valby Langgade og løber videre til Banevolden. Vi følger banen til Carlsbergviadukten hvor vil løber over Roskildebanen til Vestre Kirkegård. Ruten fortsætter ind på kirkegården.
“Velkommen til de dødes rige
Velkommen til dødningehjemmet
Omfavnet af skygger
Hvor døde øjne lurer i mørket.”
(citat: Solbrud: “Det sidste lys”)
Vestre Kirkegård er smukt klæde i efterårsfarver. Det klæder Solbruds musik, som er mit soundtrack til de sidste par runder. Fra kirkegården løber vi samme vej tilbage til Kammasvej som vi kom – her passere vi nogle smukke villaer og passeres af en del cyklister – ikke alle lige positive over livet.
Til Frederiksberg maraton kan der kun løbes maraton. Deltagerne skal selv medbringe depot og prisen er ganske fornuftig: 25 kr. Det er en overraskende smuk rute – inde middt i hovedstaden – og kun men et enkelt lyskryds på Valby Langgade der skal krydses.
Hele ruten løbes i Københavns Kommune. Det er nærmest en tilsnigelse at kalde løbet for Frederiksberg maraton. Men reglerne for at en kommune tæller i Kommunemaraton, er at løbet starter i pågældende kommunen. Og her kvalificere løbet sig som et Frederiksbergløb.
Har ud endnu ikke løbet Frederiksberg maraton – så se at kom af sted. Det er en fin storbysløbeoplevelse.
—
Frederiksberg maraton # 81 – på kirkegården
København. 19. maj 2019.
Resultat
Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.
Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.
Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.
Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16.
Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.
Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund.
Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.
—
Telenor Copenhagen Marathon # 40
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
