Tag-arkiv: København

IAAF/AL-bank VM halvmaraton : Halvdårligt halvmaraton

København, 29. marts 2014.

Resultat

  • Startnr.: 2224
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 4228 af 27220
  • Placering mænd: 3817 af 17772
  • Nettotid: 01:35:35
  • Bruttotid: 01:40:52
  • Tempo: 04:32 min/km
  • Hastighed: 13,3 km/t

Løbsoversigt

VM halvmaraton

Så blev det tid til at løbe VM-halvmaratonløbet i København. Sjældent har et løb i København været så hypet inden start. Nu er det også første gang, at motionisternes (næsten) får lov at stille op til start med eliten i et løb om verdensmesterskabet.

For der er kun ligeved og næsten, at vi glade motionister får lov at stille op med eliten. For selvfølgelig løber eliten først – uforstyrret af det store amatørfelt. Andet ville ikke give mening. Men en halv time efter elitekvinderne og straks efter elitemændene blev 30.000 mere eller mindre fit’e amatørløbere sendt af sted.

For mig har vintertræningen har ikke været optimal. Jeg har døjet med lidt inflammation i højre ben og har derfor ikke løbet så lang og slet ikke så intenst som det var planen.

Derfor gik jeg ind i marts måned med reviderede planer for de to store løb jeg var tilmeldt. Først Barcelona maraton hvor målet blot var at gennemføre og hygge mig gennem byens gader.
Jeg lagde fra start i et tempo der lå til en sluttid 03:40 ig 03:45. Mest for at have et udgangspunkt.

Jeg kom i mål på tiden 03:42:05 – og var ikke helt så slidt som jeg havde frygtet. Jeg havde nydt turen med musik, underholdning og glade catalonier i gaderne.
Efter løbet følte jeg, at jeg kunne med ro i sindet kigge frem mod næste løb; VM halvmaraton i København.

Da jeg for meget lang tid siden tilmeldte mig motionsløbet i forbindelse med VM halvmaraton i København var intentionen at løbet skulle bruges til at sætte PR på distancen. Men som nævnt ovenfor har træningen hen over vinteren ikke været optimal. Allerede tilbage i januar droppede jeg tanken om PR til VM-arrangementet.

Efter maratonet i Barcelona blev jeg måske lige lovlig optimistik og besluttede mig alligevel for at give det et forsøge. Min PR [01:33:23] skulle forbedres og jeg skulle under 01:30. Man har vel lov at håbe.

Jeg kom planmæssigt fra start sammen med 1:30-ballonerne. Det holdt cirka 7 km, så var jeg færdig og måtte bare arbejde mig i mål til en hæderlig sluttid. Inden da havde jeg misset det første væskedepot.
For ligesom at sætte en tyk streg under fiaskoen, væltede jeg over en af publikumafspærringerne ved 16 km. En eneulykke jeg kun kan kladre mig selv og min manglende koncentration. Det gav en meget blå midttår og et par hudafskrabninger, men det var mest stoltheden der fik et slag.

Splittiderne blev langsommer og langsommere. Stik mod tempoet på et godt løb var det dalende. Jeg kom ikke under 01:30 – og det blev ikke til PR på halvmaratondistancen. Nogle gange er håbet naivt.

Kigger jeg ud over min egen (forudsigelig) fiasko, var VM halvmaraton et flot løb. Der var masser af opbakning og glade mennesker – både blandt publikum og løbere.

Lægges alle kilometer der blev tilbagelagt i Københavns gader sammen, blev der løbet langt nok, til at komme 16 gange rundt om Jorden – sådan cirka.
Der var deltagere for 88 forskellige nationer og eliten udgjorde kun 223 løbere. Den bedste elitekvinde blev Gladys Cherono der løb på 01:07:29, mens hurtigste mand var Geoffrey Kipsang Kamworor som løb på 00:59:08.

Min sluttiden blev 01:35:35.

IAAF/AL-bank VM halvmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 29.03. 2014

Skudt ved Kongens Nytorv

Modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen (1925-1945) var medlem af Den sjællandske Organisation hvor han var en del af den illegale bladvirksomhed. I februar 1945 blev han dræbt af hipofolk.

Mindetavle for modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen.
Mindetavle for modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen.

Arboe-Rasmussen var ansat på Roskilde Dagblad som journalistelev. Ved siden af det officielle arbejde var han aktiv ved det illegale blad “Roskilde Kuréren”. Bladet bragte dansk og udenlandsk nyhedsstof samt lokale nyheder. Det udkom månedlig fra april 1944 til januar 1945 og ugentlig marts og maj 1945. Der var et samarbejde med “Budstikken : Med bud til alle Danske”, Hjemmefronten” og “Studenternes Efterretningstjeneste”.

Arboe-Rasmussen fik kollegaen Torben Wulff med i det illegale arbejde omkring “Roskilde Kuréren”. Wulff blev fristet af penge og i januar 1945 angav han ni frihedskæmpere fra miljøet omkring “Roskilde Kuréren” til Gestapo. Han havde forventet mere, men fik kun 100,- kr for udåden.

Da Gestapo ville anholde Arboe-Rasmussen hoppede han ud af et vindue på første sal fra sit værelse i Bondetinget og undslap derved nazisternes razzia i Roskilde.

Sammen med andre fra gruppen der var undsluppet, tog han til København og gik under jorden.

Uden at vide at Wulff var stikker, kontaktede de undslupne frihedskæmpere ham med henblik på at genoptage arbejdet med den illegale presse. Arboe-Rasmussen og kammeraten Johannes Kristiansen aftalte et møde med Wulff på Café Brønnum 5. februar.

Arboe-Rasmussen og Kristiansen kom i god tid og satte sig ved et bord i caféen. Sammen med fem hipofolk var Wullf på vej til møde på det aftalte tidspunkt. Da Arboe-Rasmussen ville kigge ud af døren efter Wullf, skød hipofolkene efter ham. En ramte.
Arboe-Rasmussen vaklede tilbage i caféen hvor han faldt om. Hårdt såret blev han kørt på lazarettet på Nyelandsvej hvor han senere døde. Johannes Kristiansen flygtede ud gennem caféens køkken.

Efter befrielsen blev stikkeren Torben Wullf dømt til døden og henrettet den 8. maj 1947.
Hipomanden der skød Jørgen Arboe-Rasmussen blev ligeledes dømt til døden og henrettet den 22. januar 1948.

Mindetavlen

Tavlen for Jørgen Arboe-Rasmussen sidder på August Bournonvilles Passage 1 (Frem til 2005: Tordenskjoldsgade 1), hvor Café Brønnum engang lå. I dag er det Det kongelige Teaters billetcenter der holder til på adressen.
Teksten på tavlen er:
“JØRGEN ARBOE-RASMUSSEN / faldt for Danmark / d. 5 Februar 1945”

Kilde: Stræderne i København. 2013, november.

Teatret i Lille Grønnegade

Teatret i Lille Grønnegade åbnede i 1722, men fik en kort levetid. Teatret erindres på en tavle i Ny Adelgade.

Mindetavle for Teatret i Lille Grønnegade.
Mindetavle for Teatret i Lille Grønnegade.

Omkring 1700 fik René Magnon de Montaigu (1661-1737) etableret en fransk hoftrup ved Frederik IV’s hof. Fra starten var Montaigu både leder og aktiv skuespiller. I 1721 fyrede kongen hele hoftruppen, og Montaigu blev arbejdsløs.

Kort forinden var Étienne Capion (død før 1757) gået i gang med at etablere et teater i Lille Grønnegade. Capion havde tidligere arbejdet som dekoratør og regissør for Montaigus hoftrup. For at skaffe en indtægt slog Montaigu sig sammen med Capion. I januar 1722 begyndte Montaigus trup at opføre assembléer og maskerader i Capions nye teaterbygning.

Senere i 1722 fik Montaigu til ladelse (af kongen) til at opføre skuespil på dansk. Han havde dog én udfordring. Han fik samlet en dansk skuespillertrup og 23. september 1722 var der præmiere i Teatret i Lille Grønnegade. På programmet stod “Gnieren” af Molière fremført på dansk.

Ludvig Holberg (1684-1754) blev teatrets husforfatter. Det første Holbergstykke, “Den Vægelsindede”, blev sat op i efteråret 1722. Dog uden den helt store succes. Heller ikke “Jeppe på Bjerget” blev godt modtaget til premieren. Den første Holberg-succes kom med “Den politiske Kandestøber” senere samme år.

Økonomien i teatret var ikke god. Der var byggelån, som skulle tilbagebetales, og i 1723 måtte Capion en tur i gælds fængsel. Han fandt dog nogle sponsorer, og teatret overlevede i første omgang. I 1724 lukkede Teatret i Lille Grønnegade dog, og Capion gik konkurs. I 1726 lykkedes det Montaigu at genåbne teatret, men allerede året efter var det slut. På trods af en kort levetid fik teatret stor betydning for dansk skuespil. Efter Københavns brand i 1728 forsvandt ethvert håb om genåbning.

Stærkt religiøse præster prædikede mod forlystelser og ryggesløse københavnere, der skulle have påkaldt sig Guds vrede og være skyld i branden. København sank ned i pietis mens mørke.

Mindetavlen

På bygningen Ny Adelgade 10 sidder en mindetavle for Teatret i Lille Grønnegade. Teksten på tavlen er:
“PAA DENNE GRUND STOD / THEATRET I LILLE GRØNNEGADE / DEN FØRSTE DANSKE SKUEPLADS / FOR HVILKEN LUDVIG HOLBERG / SKREV SINE KOMEDIER / 1722 – 1728”

Kilde: Stræderne i København. 2013, september.

Powerade København halvmaraton

København, 15. september 2013.

Resultat

  • Startnr.: 507
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 771 af 8193
  • Placering mænd: 725 af 5036
  • Nettotid: 01:33:23
  • Bruttotid: 01:33:43
  • Tempo: 04:26 min/km
  • Hastighed: 13,5 km/t

Mellemtider

  • 5 km [5 km]: 00:21:17 / 00:21:17 / 04:16 min/km
  • 10 km [5 km]: 00:43:31 / 00:22:15 / 04:27 min/km
  • 15 km [5 km]: 01:06:05 / 00:22:34 / 04:31 min/km
  • 20 km [5 km]: 01:28:44 / 00:22:39 / 04:32 min/km
  • 21,097 km [1,097 km]: 01:33:23 / 00:04:40 / 04:15 min/km

Løbsoversigt

Næsten i mål.
Næsten i mål.

Powerade København halvmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 15.09. 2013

Copenhagen Marathon : Planen lykkedes

København. 19. maj 2013.

Resultat

  • Startnr.: 994
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 2681 af 9480
  • Placering mænd: 2500 af 7450
  • Nettotid: 03:38:49
  • Bruttotid: 03:42:58
  • Tempo:  05:12 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Mellemtider

5 km [5 km]: 00:25:40 / 00:25:40 / 05:08 min/km
10 km [5 km]: 00:51:16 / 00:25:37 / 05:08 min/km
15 km [5 km]: 01:17:13 / 00:25:57 / 05:12 min/km
20 km [5 km]: 01:43:42 / 00:26:30 / 05:18 min/km
25 km [5 km]: 02:09:43 / 00:26:02 / 05:12 min/km
30 km [5 km]: 02:35:50 / 00:26:07 / 05:14 min/km
35 km [5 km]: 03:01:58 / 00:26:09 / 05:14 min/km
40 km [5 km]: 03:27:43 / 00:25:45 / 05:09 min/km
maraton [2,195 km]: 03:38:49 / 00:11:07 / 05:04 min/km

Løbsoversigt

Cph marathon

Copenhagen Marathon var det andet storbymaraton i foråret. Det første var Hamburg Marathon i april. Begge løb indgik i en større plan.

Inden Hamburg Marathon, der blev afholdt 21. april, var min bedste maratontid 4 timer og 48 sekunder, løbet i Kalundborg i januar. Jeg havde flere maratontider der lå lige over de fire timer. Det skulle der gøres noget ved. I sin enkelhed lagde jeg en planen, der gik ud på, at løbe 03:50:00 i Hamburg. I København skulle den tid så igen forbedres med 10 minutter, så jeg endte på en sluttid på 03:40:00.

Første del af planen var Hamburg. Her løb jeg i mål på tiden 03:49:57. Tre sekunder hurtigere end de 3:50 som var målet. En fejlmargen der er til at leve med 😉

Copenhagen Marathon blev en våd omgang, til gengæld var der ingen problemer med varmen. Lige inden startskudet lød kunne vi fra startfeltet kigger på nogle faretruende, tunge skyer. En løber sagde hvad vi alle tænkte: “Om lidt begynder det at regne”. Hvortil hans kammerat svarede: “Men så er det godt det kun er en byge”. Måske var det en byge, men så havde den taget alle dens byge-venner med, for det regnede stort set fra start til slut.

Tilbage til planen og de 03:40:00. Jeg startede med fartholdernes der løb mod sluttiden 03:40. Så langt så godt. For at får lidt luft omkring mig og undgå den værste crowd overhalede jeg ballonerne inde 5 km-mærket og lage mig foran 03:40:00-gruppen. Den position holdt jeg hele vejen.

Et par gange kom fartholderne op og åndede mig i nakken, men hver gang kunne er forcere en smugle og trække fra. Det var superfedt og jeg følte jeg var i kontrol hele vejen – og så nåede jeg ovenikøbet at holde en tissepause uden at blive overhalet af 03:40:00-gruppen.

Sluttiden blev 03:38:49. Jeg tog igen 10 minutter af min PR. Nu kan jeg sige farvel til et (for mig) hurtigt forår og sige goddag til en langsom, men lang sommer.

Trøjen er klar
Trøjen er klar

Copenhagen Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 19.05. 2013

Træningstur til Gladsaxe Fort

Inspireret af min gode kollega Erik Høy, der fornylig er begyndt at blogge om vandring, løb jeg en tur til Gladsaxe Fort.

Gladsaxe Fort er et trekantfort og indgår som det sydligste af den kæde af forter, der i begyndelsen af 1890erne blev opført mellem Vestvolden og Dyrehaven. Fortet er opført 1892 og stod færdigt i august 1893. Det er et betonstøbt trekantfort med en tør grav. Fortets bemanding bestod af 4 officerer, 14 underofficerer og 100 artillerister. Fortet var i brug frem til 1920.

Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy
Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy

Efter at militæret havde trukket sig fra fortet har det været benyttet af forskellige selskaber, f.eks. Fort bryggeriet. Den tyske brygmester Henry Luppy købet i 1927 fortet og grundlagde A/S Fort-Bryggeriet. En brand i 1940 blev bryggeriets endelige og de lokale kunne ikke mere drikke en “Bajere med krudt i”.
Siden 1983 har Hjemmeværnet holdt til i Gladsaxe Fort. Læs mere om Gladsaxe Fort på Vestvolden.info.

Løbeturen

Det er en grå søndag. Det regner lidt indimellem og byen er fugtig.

Den bedste løbevej fra Sjællandsgadekvarteret til Utterslev Mose er via Lersø Parkallé. Når først jeg er drejet af fra Jagtvej er der nærmest ingen trafik og kun få lysreguleringer. Dejligt når man skal løbe.

Omkring Utterslev Mose er der masser af gode stier. Det er en af de lokaliteter i København hvor det er rigtig godt at løbe. Sådan er det også i dag, selv om der ind imellem er nogle store vandpytter.

Vestvolden er for mig et velkendt landskab, men i dag bliver det kun til en ganske kort stræk inden jeg drejer ned ad Mørkhøjvej. Her løber jeg også kun ganske kort inden jeg drejer væk og ind i ukendt land.

Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy
Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy

Eventyret begynder. Uden store problemer finder jeg Den Navneløse Sti, som vil føre mig til Gladsaxe Fort. Det meste af vejer er stien svagt stienden. Men ikke nok til at det betyder noget.

Gladsaxe Fort ligner de øvrige bygningsværker der blev bygget i slutningen af 1800-tallet som en del af Københavns nye befæstning. Her sker ikke så meget, men over i et hjørne af græsarealet foran fortet står en ældre herre med et par hunde. Han stirre olmt. Jeg tror han tænker: “Skal de der løbere nu også til at forstyrre freden på mit fort.”

Så er det hjem igen: Den Navneløse Sti. Mørkhøjvej og lidt af Vestvolden. Da jeg rammer Utterslev Mose sætter jeg farte lidt op, men ikke så det for alvor kan udfordre. Dette her er en hyggetur.
Hjemad mødre jeg lidt flere løbere. Når jeg husker det hilser jeg pænt på den.

Fra mosen løber jeg hjem ad Tagensvej. Det er en lidt kortere end Lersø Parkallé. Tilgengæld er der masser af biler, cyklister, fodgængere og lysreguleringer der forstyrre løberytmen.
Fra Bispebjerg Torv løber jeg med Gojira “The Dawn” i ørerne. Et godt løbenummer med masser af mental kraft. Og hjem kommer jeg, men Lersø Parkallé er så klart at foretrække.

Kort

Alt i alt en rigtig god tur, så tak til Erik for at give mig ideen til at løbe til Gladsaxe Fort. Det er ikke sidste gang jeg bruger hans vandringsberetninger som inspiration til træningsture.

Hjemme igen går jeg på Cafe Ae for at re-loade, men jeg overloader nok nærmere. Så i morgen skal den have ekstra gas til BodyCombat ➫ CXWORX.

Publiceret på sh.newsun.dk 14.10. 2012

Powerade København halvmaraton : Anden gang

København, 9. september 2012.

Resultat

  • Startnr.: 975
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 1446 af 7504
  • Placering mænd: 1321 af 4853
  • Nettotid: 01:38:38
  • Bruttotid: 01:39:49
  • Tempo: 04:40 min/km
  • Hastighed: 12,84 km/t
  • Nettotid som 21-29 årig: 01:33:56 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

kbh halvmaraton

Første gang er altid spændende. Hvad venter der og hvordan følelse det. Anden gang er lidt noget andet, det er ikke længere ukendt territorium, men det er stadig en udfordring.

Powerade København halvmaraton 2011 var mit første officielle løb. Siden er det blevet til 2 løb på 10 km, et enkelt løb på 15 km, i alt 5 halvmaraton og 2 maratonløb. Nå ja, så løb jeg også DHL stafet i år.

Første gang løb Powerade København halvmaraton var ikke en entydig succes, men det var min egen skyld. Nu stod jeg for anden gang til start på Østerbro. Og målet var en ny PR på de 21,1 km.

Powerade København halvmaraton er det lille, at Københavns to store løb. Copenhagen Marathon er det absolut største – både hvad angår antal løbere, det omkringværende set up, tilskuere og stemning. Men efterårshalvmaratonløbet byder også på fine ramme og et medlevende publikum.

I år var der godt 8.000 tilmeldte løbere. Knap så mange mødte op og gennemførte. For mit vedkommende gik starten godt. Men på de første 10 km var der to løbere der røg i jorden. På den sidste lød det som om det gjorde rigtig ondt. Men vi ligger også tæt på de første km når der er så mange deltagere. Det er med at være vågen og passe på hinanden.

Et hvert løb er noget særligt. Ruten, vejret, de andre løbere, tilskuerne, dagsformen og mange andre ting spiller ind og gør det unikt. Noget af det der gjorde dette løb specielt, var at min storesøster Marianne løb med. Hun bor i Odder og vi er ikke ligefrem en familie der overrender hinanden. Så det var noget ganske særligt. Desværre vred hun op på den ene fod efter knap 10 km, men hun er jo sej og løb videre 🙂

Det var fedt at løbe og vide, at hun løb i feltet, selv om forskel i tempo gjorde at vi allerede fra starten var langt fra hinanden.

Supporten ude på ruten var rigtig fin. For mit vedkommen var der lidt ekstra denne gang, så lige en tak til Gedved, søstrene og anden familie der var kommet fra Fyn og Jylland, eks-konen, sønnen og alle andre kendte og ukendte folk der gav energi fra sidelinjen.

Min mål om en ny PR blev indfriet med en tid på 01:38:38.

Powerade København halvmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 09.09. 2012

Ørestadsløbet

Ørestad, 23. juni 2012.

Resultat

  • Startnr.: 389
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 172 af 629
  • Placering mænd: 163 af 428
  • Nettotid: 01:45:38
  • Bruttotid: 01:46:07
  • Tempo: 05:00 min/km
  • Hastighed: 11,9 km/t

Løbsoversigt

Halvmaraton med start og mål i Ørestaden. Ruten er én lang omgang hvor der både løbes på Amager og på Sjællandssiden af havneløbet. Arrangeret af Amager Atletik Club.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.07. 2012

Copenhagen Marathon : Første maraton

København, 20. maj 2012.

Resultat

  • Startnr.: 1971
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 4270 af 9504
  • Placering mænd: 3717 af 7485
  • Nettotid: 04:03:11
  • Bruttotid: 04:10:13
  • Tempo: 05:45 min/km
  • Hastighed: 10,41 km/t

Mellemtid

  • Halvmaraton: 01:54:34

Løbsoversigt

Slutspurt.
Slutspurt.

42,195 km. i Københavns gader.

Som ved et hvert andet løb er der én løber som kommer først over målstregen. Men der er mange vindere til et maraton. Hver enkel løber der gennemfører er hovedpersonen i en spændende historie. Copenhagen Marathon er en historie med omkring 12.000 hovedpersoner – og i 2012 med over 9.500 vindere.

Er jeg klar til at træde ind på scenen og være hovedpersonen i mit løb? Jeg har klaret de 30 km som en del af Spartas søndagstræninger, men hvad sker der ude på de sidste 12 km? Holder jeg. Holder mine ben. Rammer jeg en sluttid på omkring 3:50?

Ankomst til startområdet på Islands Brygge omkring 40 minutter før løbets start. Mange mennesker. Løbere med familie og venner, der er med som moralsk opbakning. Jeg må på toilettet, så meget at jeg ikke bare kan pisse i havnen, som så mange andre gør. Toiletkøen er lang og slår alt jeg har set på Roskilde Festivalen – også i gamle dage.

Da toiletbesøget er overstået, er starten gået og de første, hurtige løbere sendt af sted. Men jeg kan stadig nå at komme med i feltet omkring de fire timer. Problemfrit bliver starten dog ikke. Min mp3-afspiller fejler. Jeg tager en hurtig beslutning og efterlader den. Det er bedre ikke at have den med, end at bruge tid og energi på tekniske problemer. Da jeg kommer afsted, er jeg et godt stykke bag ballonerne med sluttid på 3:50. Dem havde jeg tænkt mig at løbe med, men det var ikke muligt at komme frem til dem i startområdet efter toiletbesøget. For mange løbere og for lidt tid.

Afsted kom jeg. Solen skinnede og det var en smuk dag.

Jeg forsøgte at indhente 3:50-ballonerne og kom derved til at løbe lidt hurtigere end planlagt fra start. Der er en vis tryghed ved at have en plan og holde den, derfor brugte jeg energi på jagten.

Da jeg stadig lå et bag 3:50 efter 10 km-mærket droppede jeg ballongruppen. Herfra løb jeg mit eget løb. Da jeg var halvvejs holdt tidsplanen stadig. En tid på 3:50 – og i hvert tilfælde under 4 timer – var indenfor rækkevide. Men jeg begyndte at tabe fart.

Frem til 30 km holdt jeg øje med tiden. Forsøgte at holde et tempo, der kunne give en sluttid tæt på 3:50. Men jeg kunne mærke at den ikke gik. Reviderede målet til at gennemføre uden at gå. På de sidste 10 km kiggede jeg ikke på min gps.

Jeg løb. Kroppen, især benene, sagde stop. Der er ikke mere. Jeg tænkte: Løft knæene. Nu er der kun 8 km – det samme som en rolig hverdagstræningtur. Bliv ved med at løbe. Nu er der 7 km. Den ene fod foran den anden. Løb. Løft kænene. Lyt til løbets rytme. Nu er der 5 – det samme som en tur hjemmefra og rundt i Fælledparken. Det er ingenting. Løb. 4 km. Lyt til føddernes rytme. Løb. 3 km. Løft knæene. 2 km.

Som jeg nærmede mig Islands Brygge blev der flere og flere tilskuere. Det hjalp. Det var hårdt, men det var en utrolig støtte og jeg fik overskud til at kigge lidt på de andre løbere. Hold da helt kæft hvor var de slidte – og hvor var der mange der gik. 200 meter fra mål lå en med krampe. Surt!

I mål med en løftet hånd. Fuck at tiden kom på den forkerte side af 4 timer. Jeg gennemførte og har lært en del til næste gang. F.eks. at det er vigtigere at løbe mit eget løb, end at følges med en ballon.

Vi ses igen i Københavns gader den 19. maj 2013. Jeg er tilmeldt.

Copenhagen Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 22.05. 1012

Mejeriarbejdernes mindetavle

EnighedenDet startede med en lockout. Den 16. november 1897 var en god del af mælkekuskene fra A/S Københavns Mælkeforsyning samlet på Gimle. Her talte formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, M.C. Lyngsie, om deres ret til at organisere sig i kampen for bedre arbejdsforhold.

Et flertal af kusken valgte derefter at organisere sig. Blot med det resultat at de blev lockoutet. Nye kuske stillede dagen efter får at køre mælk ud. Det kunne de lockoutede kuske selvfølgelig ikke gå med til, og sammen med mælkedrengene indledte de en strejke. Fem uger efter at kuskene blev organiseret i en fagforening, dannede de deres eget mejeri: Enigheden.

Det først mælkevogne kørte ud fra Enigheden 12. marts 1897. Dengang havde selskabet adresse på Falkoner Alle 8. Senere flyttede firmaet ud på Lygten, Nordvest.

I anledning af selskabets første arbejdsdag skrev “Socialdemokraten”: “Hver kusk får fem drenge til sin assistance under det daglige arbejde i byen, og hele styrken sendtes i går ud til deres respektive kvarter, hvor de præsenterede sig for de gamle kunder og uddelte cirkulærer med anbefalinger af det nystiftede selskab.
De 100 drenge (hele den styrke der før strejken var ansat ved “Kjøbenhavns Mælkeforsyning”) vakte opsigt, hvor de kom.”

Startkapitalen blev rejst med aktier lyden på 10 kr, og indbetalt med 25 øre om ugen af arbejderne. I bogen “Eventyret om mælkeriet Enigheden” der udkom i 1949 står der at “Gennem 50 år er denne spæde kim vokset til en mælkeforsyning, der spiller en betydelig rolle inden for Storkøbenhavns samlede mælkebranche. Den bevægede start og de beskedne kapitalforhold gav de første år en urolig udvikling; men efterhånden blev vanskelighederne overvundet, og selskabet gled ind i en støt og rolig kurs, der har ført det frem til sin nuværende position”.

I 1912 solgte mejeriet 9.628.818 kg mælk og fløde. Det tal var steget til 17.358.447 kg i 1930. Smørproduktionen stig i samme periode fra 41.574 kg til 98.120 kg.

I slutningen af 1940erne modtog mejeriget ca 130.000 liter mælk dagligt, der efter behandling blev emballeret på ca. 200.000 flasker.

Jubilæum og mindetavle

Den 12. marts 1947 havde mejeriet 50 års jubilærum. I den anledning overrakte personalet et tårnur og en mindetavle til firmaet. Tavlen og uret kan stadig ses på enden af Enighedens gamle bygningen på Lygten 39-41.

Om jubilærumsarrangementet berettede Social-Demokraten (13.03. 1947) bl.a.: “Vognene kørte ud som sædvanlig, men Ismejerierne var i Forvejen underrettet om, at baade Kuske og Medhjælpere meget gerne vilde være tilbage paa Mælkeriet senest Kl. 9:30. Ogsaa af den Grund gik Udleveringen ekstraordinært glat og hurtigt, saa samtlige 700 Medarbejdere sammen med tidligere Kollegaer og Ledelsen kunne samles til et festligt Fællesmøde. Personalet overrakte Virksomheden et Taarnur med Slagværk og en Mindeplade med Vers af Oskar Hansen.”

Teksten på mindetavlen er: “MANGE LANGE ARBEJDSAAR / -TIDEN GAAR, TIDEN GAAR- / MERE LYKKE, BEDRE KAAR / MEDENS TIDEN GAAR / – / SKÆNKET AF ARBEJDERE / OG FUNKTIONÆRER / 1897 · 12 MARTS · 1947”

Eventyret om Enigheden sluttede 19. januar 1996. Den sidste mælk var laveret fra arbejdernes mejeri i Nordvest. På det tidspunkt havde MD-FOODS købt produktionen fra mejeriet. Og under påskud af MD/KLØVERs mælkmonopol lukkede de Enigheden ned.

Kilde: Nyt fra lokalhistorien. Nr. 86, december 2011.