Tag-arkiv: København

Historie

Tobaksproduktionen i København

Skriv en kommentar

MindetavleI 1805 etablerede tobaksspinder Peter Abraham Bock en tobaksfabrik, på Kultorvet.

Røgfri tobak på Kultorvet

Under englændernes bombardement af København i 1807 blev Bock fabrik ramt. Han rejste efterfølgende et forsikringskrav på 10.749 rigsdaler, 2 mark og 4 skilling. Tre år senere døde Bock og Hans Henrich Groth overtog virksomheden.

Langt senere overtager køb- og handelsmanden Hermann Krüger tobaksfabrikken. Opkøbet resulterer i et navneskrift til Hermann Krügers Tobaksfabrik.

I starten af 1900-tallet var der omkring 40 skråtobaksfabrikker i Danmark. Bocks gamle tobaksspinder flytter til Østre Fasanvej 23, men beholder et udsalg i Indre By på Købmagergade 67-69.

I Christian Christensens erindringer “En rabarberdreng vokser op” er det muligt at læse lidt om arbejdsforholdene på Krügers Tobaksfabrik, hvor hans far arbejde som sovsekoger og han selv som dreng: ”Det rum jeg blev skubbet ind i var et stort halvmørkt lokale, hvor jeg skimtede en maskine og en mand i baggrunden. Fru Sørensen, en svær kone, kaldte på mig og fik at vide, at jeg hed Christian. Hun var meget flink, og viste mig, hvorledes jeg bundt for bundt skulle tage råtobakken, røre stilkene rundt i venstre hånd til de skiltes ad og derefter vikle baastbåndene af og skille bladene fra hinanden og lade dem falde ned i en stor kurv.”

I 1916 omdannes selskabet til et aktieselskab med Erik Peter Stokkebye som direktør. Han driver i forvejen en tobaksfabrik i Odense og i 1927 afvikles produktionen på Frederiksberg.

Siden Bocks død har virksomheden skiftet navn, ejer og sortiment. Den har skiftet adresse fra København til Odense og kendes i dag som House of Oliver Twist.

Mindetavlen

Mindetavlen sider på ejendommen Kultorvet 13, hvor Bock i sin tid grundlagde hans tobaksspinderi. Teksten på tavlen er:
“Anno 1805 grundlagde Tobaksfabriqueur / Peter Abraham Bock / på dette sted et spinderi for / røgfri tobak, der siden skulle / blive kendt som Oliver Twist. /// Opsat af: / Selskabet for Dansk Memorabilitet 2005”

Kilde: Stræderne i København. 2011, december.

Idræt

Powerade København halvmaraton : Første halvmaraton

Skriv en kommentar

København, 21. august 2011

Resultat

  • Startnr.: 3138
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 3813 af 4511
  • Placering mænd: 2634 af 2889
  • Nettotid: 02:14:59
  • Bruttotid: 02:19:50
  • Tempo: 06:23 min/km
  • Hastighed: 9,38 km/t
  • Nettotid som 21-29 årig: 02:09:34 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

Sune

En onsdag i starten af juli tog jeg 10 minutters fri Internetsurf på arbejde, faldt jeg over beskrivelsen af et løb: Powerade København halvmaraton .

Ud af det blå tog jeg en beslutning og tilmeldte mig. Et halvmaraton på Østerbro med start og mål på Øster Allé og en rute der bl.a. kom omkring Kastellet og Nyhavn.

Løbekarrieren inden da

…eller mangel på samme.
Den 30. maj 2011 løb jeg 4,2 km. Det var første gang jeg havde været ude at løbe siden DHL-stafetten 2009. Fra den korte tur i maj og til jeg tilmeldte mig halvmaratonen havde jeg ikke løbetrænet.

At jeg i sin tid deltog i DHL-stafetten var en social ting. Noget jeg gjorde for at vise flaget i de sociale arbejdspladsaktiviteter der lå udenfor arbejdstiden. De første fire km. af stafetten gik godt. Den sidste kilometer, der hvor der er meget publikum, blev en kamp mod sidestik og grillrøg. Men jeg gennemførte. Uden at gå!

Jeg har aldrig været den store løber, men skal jeg finde tilbage til en periode i mit liv, hvor jeg regelmæssigt har løbet, er det min to år på Brejninggård Efterskole.

Krise

Hvorfor så pludselig løbe en halvmaraton? En god del af forklaringen hedder krise. Noget med at mærke sig selv, måske endda straffe sig selv lidt. En vigtig del er at mærke sine grænser og at flytte dem. At arbejde med sin holdbarhed og at gå efter et mål. Og nå malet!

Dagen efter at jeg havde tilmeldt mig løbet, tænkte jeg, at jeg heller måtte teste formen. Det lykkedes at gennemføre en tur på omkring 10 km. Tiden snakker vi ikke om, men jeg løb hele vejen.

På vej mod løbet

Den første rigtige holdbarhedstest kom i slutningen af juli, hvor jeg cyklede til Skælskør for at besøge Mogens D. Julsdorf. Motivationen for at kommer frem var klar: Kammeratlig samvær og øl. Udturen gik godt, om end vestenvinden sled.
Turen hjem startede fint. Men fra Rønnede ramte modvinden og særligt de sidste 40 km fra Køge var lange. Det samlede resultat blev 225,8 km., ømme ben og en gennemtræt krop.

Et par ugen inden Powerade København testede jeg holdbarheden og løb godt 20 km. Det gik ikke hurtigt, men jeg gennemførte og følte mig klar. Og her var det jeg fandt mit løbemotto: Jeg er ikke hurtig, men jeg er sej.

Der gik nogle dage hvor jeg var tryg ved situationen. Det skulle nok gå! Men tirsdagen inden Powerade København løb jeg rundt om søerne en sidste gang. Hjemmefra er det en rute på ca. 8,3 km. Benene var tunge. Meget tunge! Og knæene begyndte at blive ømme på de sidste kilometer. Usikkerheden meldte sig.

Løbet

København Powerade halvmaraton blev en andet kamp end jeg havde regnet med. I stedet for at løbe til det yderste af hvad min aktuelle form kunne præstere, blev det kamp mod smerten i knæene.
Fra ca. 11 km. fik jeg ondt i begge knæ. Kroppen sagde stop. Dette her er dine led ikke trænet op til. Og rationelt burde jeg have lyttet. Men jeg ville gennemføre. Skulle gennemføre.
Jeg løb gennem smerten, frem til og over målstregen. Tiden blev ikke så god som jeg havde håbet. Men det betyder mindre.
At gennemføre løbet var en tåbelig handling. Men kan jeg gennemføre et halvmaraton hvor de sidste 10 km er et smertehelvede kan jeg også klaret et helt maraton, inklusivt muren!

Og fuck at det var tåbeligt: Jeg gennemførte!

Powerade København halvmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 23.08. 2011

Historie

Arbejdets folk organiseres

Skriv en kommentar

De samvirkende Fagforbund (DsF) blev dannet på et stiftende møde den 3.-5. januar 1898 i Folkets Hus på Vesterbro. Har var godt 400 delegerede samlet. De repræsenterende omkring 70.000 organiserede arbejdere. Forbundets først domicil lå i Brolæggerstræde 11, det erindres med en mindeplade.

En mindetavle i byen

Indbyderen til mødet i Folkets Hus var De samvirkende Fagforeninger i København. Her var repræsentanter fra landets 40 fagforbund. Festsalen i Folkets Hus var udsmykket med fagforeningernes gamle og nye faner.

60 år senere interviewede Oskar Hansen mælkekusken Ole Christensen. Han erindrer: “Jeg vil hævde, at jeg så mange år efter husker mange enkeltheder, men der er et par ting, der særligt har fæstnet sig. Det ene er begejstringen, da sammenslutningen blev vedtaget. Alle i salen og på balkonen rejste sig, og så husker jeg da vi – nogle kammerater – sammen gik derfra. Kors hvor vi diskuterede, hvad der var sket. Vi var sku vågne dengang. Det var satme en fornøjelse at ha’ med at gøre.”

De Samvirkende Fagforbund ændrede senere navn til LO (Landsorganisationen).

Mindetavlen

De samvirkende Fagforbund

Tavlen sidder på ejendommen Brolæggerstræde 11. Her havde De Samvirkende Fagforbund kontor 1898-1900. Teksten er:
“I DETTE HUS HAVDE / DE SAMVIRKENDE FAGFORBUND (LO) / DERES FØRSTE DOMICIL / 1898-1900”

Mindetavlen blev sat op i forbindelse med LOs 100 års jubilæum i 1998. Da næstformand Tine Brøndum afslørede pladen, afslørede hun også gravørens fejl. I stedet for 1898 stod der 1858 på pladen og LOs historie var således forlænget med 40 år. Fejlen blev hurtigt rettet.

Kilde: Stræderne i København. 2011, maj.

Historie

Ildebrandshuse : Gråbrødretorv 1

Skriv en kommentar
Gråbrødretorv

Københavns brand 1728 var en stor katastrofe for hovedstaden. Store dele at byen brændte ned og efterfølgende forestod et større genopbygningsprojekt.
Husene nummer 1-9 på Gråbrødretorv er bygget i tiden efter branden. På nr. 1 erindres det med en ildebrandssten.

Københavns første store brand brød ud den 20. oktober 1728. Den startede i en ejendom nær Vesterport, i nærheden af den nuværende Rådhusplads. Vinden blæste fra sydvest og branden bredte sig med vinden, med kurs mod Nørreport og Gammeltorv.

Først den 23. oktober døde ilden hen. Inden da havde vinden skiftet retning og ført ilden gennem adskillige af byens kvartere. En stor del af byen var agt i aske. Ikke mindre end 1670 huse, seks kirker, en del af universitet, samt en række offentlige bygninger var brændt ned.

Huset Gråbrødretorv nr. 1

Før branden 1728 lå et lille hus, der tilhørte lærredskræmmer Johan Danxt på grunden. Efter branden opførte øltapper og fiskebløder Hans Lau det nuværende hus på Gråbrødretorv nr. 1. Huset er bygget med bindingsværk til gården og naboen, men facaderne er grundmurede. Det blev opført i 1731-1732 og kaldes Fiskebløderhuset efter bygherrens erhverv.

Hans Lou dør i 1739, hvorefter hans enke Bodil Nielsdatter overtog ejendommen. Hun fik i øvrigt huset vurderet af Brandforsikringskassen til 2.500 Rdlr. Enken gifter sig med Christen Hansen Nør, der så blev ejer af huset og Fiskebløderiet.

Gråbrødretorv

Gråbrødretorv nr. 1 til nr. 9 er alle ildebrandshuse. De blev bygget efter den store brand i 1728. Forhuset til nr. 3 (Wessels hus) blev opført i 1732 af skipper Mads Børgesen Lund. Huset i nr. 5 stod også færdigt i 1732. Det er et bindingsværkskompleks med grundmuret facade, opført for stolemager Peder Svendsen. Nr. 7 stod ligeledes færdigt i 1732. Det blev opført af isenkræmmer Peder Winnberg.

Guldsmed Bendix Lund fik opført huset på Grådbrødretorv nr. 9. Det stod færdigt i 1729. Bygningen blev forhøjet fra to til fire etager med kvist i 1779.

De københavnske ildebrandshusene er typisk to eller tre etager høje, med fem fags vinduer. Husene er kendetegnet med en høj muret gavlkvist. De blev ofte malet i stærke farver.

Mindetavlen og dens “naboer”

Ildebrandsstenen sidder over døren på Gråbrødretorv nr. 1. Huset ligger på hjørnet af Gråbrødretorv og Niels Hemmingsens Gade og huser i dag Ristorante Sole D’Italia.

Teksen på ildebrandsstenen er: “DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao 1732”.
Hans Lou fik tavlen indmuret over døren. Den senere ejer Jørgen Jensen Pinvig har overskrevet en del af tavlen med sine initialer.

Gråbrødretorv

På huset Gråbrødretorv nr. 3, mellem første og anden sal sidder en anden mindetavle. Den er sat for digteren Johan Herman Wessel der boede i huset, mens han skrev “Kærlighed uden strømper”. Johan Herman Wessel (1742-1785) var en dansk-norsk digter. Han var grandnevø til Peter Wessel Tordenskjold.

Midt på pladsen findes en tredie mindesten. I brolægningen er lagt én granitsten med initialerne “WF”. Stenen er placeret, hvor skamstøtten til minde om hans ugerninger stod fra 1664 til 1842.

Teksten på skamstøtten (der i dag er i Nationalmuseet forvaring) er: “Forræderen / Corfitz Ulfeldt (WF) / Til Ævig Spott / Skam og Skiendsel” Gråbrødretorv hed tidligere Ulfeldts Plads. Her lå hans ejendom, til den blev revet ned efter hans dom for landsforræderi.

Litteratur:
Byen brænder af Kåre Lauring. Gyldendal, 2003. 135 sider.
Graabrødre Torv af Peter Linde. Myrdahls Bogtrykkeri, 1946. 175 sider.

Publiceret på sh.newsun.dk 27.02. 2011