Københavns brand 1728 var en stor katastrofe for hovedstaden. Store dele at byen brændte ned og efterfølgende forestod et større genopbygningsprojekt.
Husene nummer 1-9 på Gråbrødretorv er bygget i tiden efter branden. På nr. 1 erindres det med en ildebrandssten.
Københavns første store brand brød ud den 20. oktober 1728. Den startede i en ejendom nær Vesterport, i nærheden af den nuværende Rådhusplads. Vinden blæste fra sydvest og branden bredte sig med vinden, med kurs mod Nørreport og Gammeltorv.
Først den 23. oktober døde ilden hen. Inden da havde vinden skiftet retning og ført ilden gennem adskillige af byens kvartere. En stor del af byen var agt i aske. Ikke mindre end 1670 huse, seks kirker, en del af universitet, samt en række offentlige bygninger var brændt ned.
Huset Gråbrødretorv nr. 1
Før branden 1728 lå et lille hus, der tilhørte lærredskræmmer Johan Danxt på grunden. Efter branden opførte øltapper og fiskebløder Hans Lau det nuværende hus på Gråbrødretorv nr. 1. Huset er bygget med bindingsværk til gården og naboen, men facaderne er grundmurede. Det blev opført i 1731-1732 og kaldes Fiskebløderhuset efter bygherrens erhverv.
Hans Lou dør i 1739, hvorefter hans enke Bodil Nielsdatter overtog ejendommen. Hun fik i øvrigt huset vurderet af Brandforsikringskassen til 2.500 Rdlr. Enken gifter sig med Christen Hansen Nør, der så blev ejer af huset og Fiskebløderiet.
Gråbrødretorv nr. 1 til nr. 9 er alle ildebrandshuse. De blev bygget efter den store brand i 1728. Forhuset til nr. 3 (Wessels hus) blev opført i 1732 af skipper Mads Børgesen Lund. Huset i nr. 5 stod også færdigt i 1732. Det er et bindingsværkskompleks med grundmuret facade, opført for stolemager Peder Svendsen. Nr. 7 stod ligeledes færdigt i 1732. Det blev opført af isenkræmmer Peder Winnberg.
Guldsmed Bendix Lund fik opført huset på Grådbrødretorv nr. 9. Det stod færdigt i 1729. Bygningen blev forhøjet fra to til fire etager med kvist i 1779.
De københavnske ildebrandshusene er typisk to eller tre etager høje, med fem fags vinduer. Husene er kendetegnet med en høj muret gavlkvist. De blev ofte malet i stærke farver.
Mindetavlen og dens “naboer”
Ildebrandsstenen sidder over døren på Gråbrødretorv nr. 1. Huset ligger på hjørnet af Gråbrødretorv og Niels Hemmingsens Gade og huser i dag Ristorante Sole D’Italia.
Teksen på ildebrandsstenen er: “DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao 1732”.
Hans Lou fik tavlen indmuret over døren. Den senere ejer Jørgen Jensen Pinvig har overskrevet en del af tavlen med sine initialer.
På huset Gråbrødretorv nr. 3, mellem første og anden sal sidder en anden mindetavle. Den er sat for digteren Johan Herman Wessel der boede i huset, mens han skrev “Kærlighed uden strømper”. Johan Herman Wessel (1742-1785) var en dansk-norsk digter. Han var grandnevø til Peter Wessel Tordenskjold.
Midt på pladsen findes en tredie mindesten. I brolægningen er lagt én granitsten med initialerne “WF”. Stenen er placeret, hvor skamstøtten til minde om hans ugerninger stod fra 1664 til 1842.
Teksten på skamstøtten (der i dag er i Nationalmuseet forvaring) er: “Forræderen / Corfitz Ulfeldt (WF) / Til Ævig Spott / Skam og Skiendsel” Gråbrødretorv hed tidligere Ulfeldts Plads. Her lå hans ejendom, til den blev revet ned efter hans dom for landsforræderi.
Litteratur:
Byen brænder af Kåre Lauring. Gyldendal, 2003. 135 sider.
Graabrødre Torv af Peter Linde. Myrdahls Bogtrykkeri, 1946. 175 sider.
Publiceret på sh.newsun.dk 27.02. 2011