Tag-arkiv: Køge kommune

Regionsløb : Region Sjælland

Køge Havn. 16. juli 2022.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: maraton
  • Placering: 7 af 42
  • Tid: 04:09:34
  • Tempo: 05:55 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

Regionsløb 2022: 4. dag på årets regionsløb-serie er overstået og efter en tur gennem landet med start i Vendsyssel er vi landet i vores egen sofa. I dag løb vi region Sjælland og i morgen afsluttes årets Regionsløb i region Hovedstaden.

På tv’et ruller Tour de France og Mette er krøbet ned i et infrarød varmetæppe. Kaffen er varm og udenfor skinner solen.

Sydmolen.

I morges vågnede vi i Hedebohuset B&B efter en god nats søvn. Vi spisete müsli og drak vores morgenkaffen inden vi kørte ind Køge Havn.

Molekarusellen

Dagens løb startede for enden af Søndre Molevej. Vi ankom i god tid, så der var tid til at hygge og til at sende den tidlige start afsted. De løbere der bruger mere end fem timer på et maraton, har mulighed for at starte en halv time før os andre.

Jeg forsynede mig i depotet hvor der var lakridsstænger og mørk Bounty – og en masse andet godt. Det var lidt køligt, men hættetrøjen måtte af og over i bilen inden der er start.

Hygge på molen.

Klokken ni var der start. Få stak afsted med en plan om at løbe på en godt tid. De fleste af os tog det stille og roligt. Det var trods alt fjerde maraton på fire dag.

Ruten var en kort runde der skulle gennemløbes 8 gange for et maraton. Hver runde sluttede med en tur ud ad Sydmolen. Her kunne vi mærke vinden. På de første par runder var molen en seværdighed der skulle opleves. Det forandrede sig. På de sidste runder var molen et helvede der skulle overstås. Derfor så jeg frem til 8. runde, hvor vi sprang Sydmolen over får at få distancen til at passe.

David Brede holder tale for Zamel Zhaian.

Efter løbet var der kage i anledning af at Zamel Zhaian løb sit maraton nummer 300. Stort tillykke til Zamel!

Inden vi kørte hjem for at lande i sofaen, gav Mette en velfortjent is med to kugler og guf.


Regionsløb – Region Sjælland

  • Arrangør: Maraton Danmark
  • Land: Danmark
  • Start: Søndre Molevej, Køge
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, beton, jord, sand
  • Deltagerantal: 64
  • Sko: Brooks Levitate 4

Juhldal Bjerrede maraton : ad å-stien

Udløbet. 13. maj 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:35:04
  • Tempo: 06:31 min/km
  • Hastighed: 9,2 km

Løbsoversigt

Skøn A til B til A-løb langs Køge Å.

Juhldal Bjerrede maraton arrangere ind i mellem løb på Køge Å siten med start ved Dyndet nær landsbyen Udløbet.

Dyndet er et smukt moseområde med en badesø som er opstået pga. massiv udgravning af grus. Fra Dyndet løbes ad Regnemark Banke til Vestre Ringvej, videre gennem Regnemark og så følge Køge Å stien til parkeringspladsen ved Ølbyvej i Køge.

Et maraton er som bekendt 42,195 km langt, men med et trail-eventyr i Skovhus Vænge og en egen rundtur i Åsen fik jeg dagens tur op på 44,87 km. Ren skønhedsbonus.


Juhldal Bjerrede maraton # 54 – Køge Å Stien

  • Arrangør: Lars Christensen, Kim Henningsen og Klaus Grønhøj
  • Land: Danmark
  • Start: Dyndet, Borup
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 32
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Juhldal Bjerrede maraton

Sædder maraton : Efterår i februar

Sædder. 19. februar 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:52:54
  • Tempo: 05:31 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 154 bpm

Løbsoversigt

Efterår i februar

Jeg havde aldrig hørt om Sædder inden jeg en dag ledte efter maratonløb på Sjælland i løbekalenderne på Motionsløb.dk. Sædder (Sæthær (ca. 1370)) en en lille by og et sogn syd for Køge – og dermed ikke så langt hjemmefra. Det er ikke store forhold, i 2016 boede der 1.436 mennesker i sognet.

At komme til Køge er nemt nok. Derfra kører der et tog en gang i timen som stopper på Herfølge St., derfra er der ikke så langt at cykle. Så det gjorde jeg.
Jeg kunne vælge at ankomme i sidste øjeblik eller omtrent en time inden start. Jeg valgte at komme i godt tid, så der var tid til at cykle forkert undervejs.

Ikke overraskende var jeg den første deltager der ankom. På Sæddervej blev jeg godt modtaget af arrangørerne Maria og Morten, og en hund der var lige så venlig som den var højlydt. Der var kaffe på kanden.

Klokke blev ni og jeg måtte forlade kaffekruset. Der skulle løbes. Sædder maraton blev afviklet på to ruter. Først løb vi to runder på en otte km rute der gik gennem Søllerup Indelukke, underlaget var asfalt og skovvej. Derefter fulgte en tur frem og tilbage af Fruedalsvej på fem km. Her ramte vi halvmaratondistancen og gentog det hele en gang til.
Ruten på otte km var klart den mest interessante og flotte, så det var godt det var den vi skulle løbe fire gange.

Vejret var ikke det fedeste. Ægte dansk efterårsvejr med vind og småregn. På positivsiden holdt det op med at regne efter et par timer.

Cannonball – et venligt koncept

Sædder maraton er, som så mange andre af de løb jeg løber, et cannonball. Det vil sige løb arrangeret af løbeentusiaster for andre løbere. Løbene bliver afviklet under primitive forhold og løberne er selv ansvarlige for tidtagning.

Jeg er imponeret og taknemmelig for de mange mennesker der bruger deres fritid på at finde ruter, indkøbe mad/drikke til depot, lave diplomer og medaljer m.m. Særlige beundringsværdig er de løbsarrangører der som Maria og Morten åbner deres hjem og som gøre lidt ekstra ud af det, som i dag, hvor der var varm suppe til alle. Super på en kold og våd dag.


Sædder maraton # 7

Arrangør: Maria Holtze Kryger
Land: Danmark
Start: Sæddervej 26, Sædder
Distance: maraton, halvmaraton
Underlag: asfalt, skovvej
Sko: Brooks Glycerin 13
Deltagerantal: 45

Sædder maraton