Tag-arkiv: kvinder

Historie

Fra konflikt til egen forening

Skriv en kommentar

I 1906 blev Kvindelig Idrætsforening dannet efter uenigheder i Københavns kvindelige Gymnastikforening, men først et hurtig smut forbi det ugymnastiske Østerbro.

I starten af 1900-tallet var Østerbro en ugymnastisk bydel, hvor der ikke fandtes et gymnastikhold for kvinder.
Kvinderne i Kvindelig Idrætsforening satte sig for at ændre på dette, men de havde ikke midler til annoncer og anden reklame.

Gymnastik på taget.

Små 20 medlemmer påtog sig at dele programmer ud – derude på det ugymnastiske Østerbro. Gaderne blev fordelt og så gik det op og ned ad de mange trapper. Tusinder af programmer blev uddelt. Lønnen for sliddet var en fælles besøg hos kvarteret bedste konditor. Kalorieregnskabet skal jo holdes i plus.

Gennem en årrække var programrunddelingen på Østerbro en fast tradition i foreningen. Da det endeligt lykkedes at oprette et godt hold i bydelen faldt den bort og medlemmer glippede den årlige trappetræning.

Anekdoten om programuddeling på Østerbro stammer fra bogen Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie udgivet i anledning af Kvindelig Idrætsforenings (KI) 10 års jubilæum i 1916.

Et brud

I jubilæumsskriftet fortælles der også om KIs tilblivelse. Foreningen opstod efter et brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG), hvor et mindretal havde kæmpet for “de viderekomne Holds gennem alle Aar hævdvundne Ret til selv at vælge deres Leder”, som Ester Schrøder skriver i jubilæumsskriftet.

De havde argumenteret godt for deres sag på KKGs generalforsamling. Der dannede sig et flertal på generalforsamlingen for at fastholder holdenes ret til vælge leder og der var et flertal blandt de fremmødte. Men der kom en stak skriftlige fuldmagter på bordet fra medlemmer der ikke var tilstede. Flertallet var væk.

“Saa alvorligt tog “de tretten” det, at de følte det, som var de sat ud af en Forening og et Arbejde, de havde holdt meget af og allerede havde viet mange Kræfter. Men fortsætte under de forandrede Vilkaar, derom kunde der ikke være Tale.”
(citat: Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie, side 5)

Gymnastik på taget.

I et jubilæumsskrift for Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG) fremstilles stridspunktet anderledes:
“Det har forøvrigt aldrig været Foreningens [KKG] Ønske at stile imod at vinde Pris ved offentlige Opvisninger, da deri en saadan Higen kan ligge en Fare for Overanstrengelse særlig for Kvinder, hvis Iver og Ærgerrighed let driver dem længere frem, end deres Kræfter rækker. Dette Syn paa Foreningens Maal har dog ikke sejret uden Brydninger.
En Følge af disse var Oprettelsen af “Kvindelig Idrætsforening” Aar 1906. Den stiftedes af Medlemmer, som mente at kunne naa videre frem under andre Rammer”.
(citat: Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911, side 13-14)

Her fremstille det ikke som en konflikt om valg af ledere på de erfarne hold, men et spørgsmål om fastholde en asketisk amatørisme hvor man ikke stillede efter sejre og hæder.

I forbindelse med bogen Den kvindelige Kvinde har Anne Lykke Poulsen skrevet om Kvindelig Idrætsforenings brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening.

I de første år af KKG levetid var der ingen nævneværdige stridigheder. Men da Aage Budtz-Jørgensen overtog træningen af foreningens seniorhold, viste det sig, at hans syn på kvindegymnastik ikke var i overensstemmelse med foreningens opfattelse af legitim kvindegymnastik.

Aage Budtz-Jørgensen fik dog lov at oprette et elitehold der trænede tre gange ugentligt. Fra begyndelsen var der modstand overfor projektet i dele af bestyrelsen. I protest mod eliteholdet gymnastik der var for kraftig og mandspræget trak K. S. A. Præstegaard sig som formand ved generalforsamlingen i 1902.

I 1904-1905 diskuterede KKGs bestyrelse eliteholdets forhold og om det skulle nedlægges. Der blev nedsat et udvalg. Udvalget kom med et forslag til nye love gældende lukkede hold. Forslaget blev vedtaget i september, men det stoppede ikke uenighederne i foreningen.

I december samme år, blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger hvor uenigheden igen kom til udtryk. To støtter til Aage Budtz-Jørgensen hold forlod KKGs bestyrelse og et nyt udvalg blev nedsat. Udvalgets mål var at reformulere de nye love og dets flertal havde et ønske om at nedlægge holdet.

Hvile på taget.

“Konflikten kulminerede på en generalforsamling den 21. maj 1906, hvor der blev stemt om, hvorvidt eliteholdet havde ret til selv at vælge en leder. I første omgang blev der kun stemt blandt de fremmødte. Aage Budtz-Jørgensen og hans tilhængere vandt afstemningen. Derefter blev der gennemført en anden afstemning, som inddrog fuldmagter fra fraværende aktive og passive medlemmer. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere fandt den anden afstemning uretfærdig og manipulerende.”
(citat: Den kvindelige Kvinde af Anne Lykke Poulsen, side 95)

Den anden afstemning gik mod eliteholdet. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere forlod efterfølgende generalforsamlingen gik op i “a Porta” på Gammel Torv. Stemningen var tung, men skiftede da tanken om at stifte en ny forening opstod.

De erfarnes holds ret til selv at vælge leder, var det konkrete udtryk for elitesholdets stræben efter at dygtiggøre sig.

Historie

Grundlovsstenen i Slotshaven

Skriv en kommentar

Grundlovsdag 1915 gik et optog gennem Hillerød. Optoget entrerede Slotshaven via Møntporten. Der var musik og op mod 3.000 mennesker deltog – kvinderne var i flertal. Anledningen til optoget var den nye Grundlov og den ændring af loven, der gjorde at kvinder og tyende fik stemmeret.

Sten med tekst
Grundlovsstenen aka Kvindestenen.

I Slotshaven ved Fredspladsen er der et minde fra Grundlovsfesten. Nord for Badstuedammen er Grundlovssten placeret. Stenen bærer følgende tekst: “REJST AF KVINDER / 5. JUNI 1915 /// MAND OG KVINDE – BEGGE LIGE – / GIVER LOV I DANMARKS RIGE.”

Det siges, at vi fik demokrati med Grundloven fra 1849. Men det var kun omtrent 14% af befolkningen, der fik mulighed for at deltage i demokratiet med deres kryds. Blandt dem der ikke fik stemmeret i 1849 var kvinder, børn, forbrydere og tyende.

Efter årtiers pres fra arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen blev Grundloven ændret, så valgret blev for de fleste – og ikke kun for velbjærgede mænd.

I Hillerød gik samtlige politiske partier og byens to kvindeforening (Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen) sammen om at afholde Grundlovsfest i Slotspavillonen i 1915.

Det var kvindeforeningerne, der lod en sten opsætte i anledningen af den nye Grundlov.

Ved afsløringen af stenen talte fru overlærer Johanne Velschou (Dansk Kvindesamfund) og frk. Camilla Petersen. Fru redaktør Hansen fremsagde et digt, skrevet i dagens anledning.

På 100-årsdagen (2015) for kvindernes stemmeret, blev der plantet en kvindeeg ved stenen.

Historie

Mindetavle for Lillemor

Skriv en kommentar

Modstandskvinden erindres med mindetavle og stræde i Hillerød.

Cecilie “Lillemor” Dybvad Hansen blev født 14. januar 1914 i Svendborg. Hun døde i 2015, 101 år gammel.

Som ung kom Cecilie “Lillemor” til Hillerød hvor hun blev gift med Aksel Dybvad. Aksel døde som ung i 1942.

Cecilie “Lillemor” blev uddannet sygeplejerske og var i mange år skolesygeplejerske i Hillerød.

Mindetavle i Cecilie Lillemors Stræde.

Aktivist

Inden nazisternes invasion 9. april 1940 var Cecilie “Lillemor” allerede aktiv og husede tyske flygtninge.

Under besættelsen blev Cecilie “Lillemor” hus, Gadevangsvej 91, brugt som tilflugtssted for modstandsfolk på vej til nye opgaver og flygtninge på vej til Sverige.

“Cecilie selv er en dame, der står ved sine meningers mod og har noget at have de skarpe holdninger i. Da Tyskland i 1930’erne begyndte at lukke sig om sig selv, og flygtningene skyndte sig over grænsen til Danmark, åbnede Cecilie sit hjem og gjorde sit for at skabe tryghed. Dette ændrede sig ikke mærkbart under besættelsen i 1940’erne, hvor Cecilie løb en stor risiko ved at beskytte de danske modstandsfolk. Hun gjorde sig fortjent til navnet ’Lillemor’, som hun fortsat levede op til efter befrielsen i 1945, hvor hun blev ved med at tilbyde et fristed for politiske flygtninge.”
(citat: “Cecilie giver stafetten videre” af Jens Henrik Nybo i Domea Magasinet, marts 2014)

I hæftet “Hilsen til Finn og Johanne” beskriver Elith Truelsen en situation hvor fire modstandsfolk, der er på vej til at modtage en nedkastning fra et britisk fly, stoppes ved en tysk kontrolpost. Kontrolposten ligger ved Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Dalle, en af modstandsfolkene, havde glemt sit legitimationskort. Han forsøgte at flygte men et par tyske soldater får fat i ham. Tyskeren får en nødløgn om at han er en blaffer som de tre andre har taget med. Dalle blev taget med af tyskerne, men han slap senere fri: “Det var Cæcilie Dybvad, kaldet Lillemor, hos hvem Dalle og Rikard Andersen boede illegalt. Hun var om eftermiddagen blevet ringet op af tyskerne, der bad hende finde Dalles legitimationskort og bringe det ned til Gestapos hovedkvarter i Hillerød. Gestapo skulle ringe til brovagten, om Dalle kunne frigives.
Lillemor kørte ikke ned til Gestapo, men cyklede direkte til broen i Frederikssund med Dalles falske legitimationskort, som tyskerne godtog og slap Dalle fri.” (citat: Hilsen til Finn og Johanne).

Efter befrielsen blev Lillemor gift med Murer-Tonny, der havde overlevet et ophold kz-lejren Dachau. Også i efterkrigstiden har flygtninge, f.eks. fra Iran og Chile, fundet et fristed hos Cecilie “Lillemor”.

Mindetavle i Cecilie Lillemors Stræde

Mindetavle for Cecilie “Lillemor” Dybvad Hansen,

Teksten på tavlen: “Cecilie Dybvad Hansen “Lillemor” /// Sidst i 1930’erne tog Lillemor imod flygtninge fra / Nazi-Tyskland med husly og hjælp til at komme videre. / Under krigen var hendes hjem tilflugtssted for friheds- / kæmpere, og hun var selv aktiv modstandskvinde. / Hun var i mange år skolesygeplejeske i Hillerød Kommune. / I 1970’erne tog hun imod flygtninge fra Chile og Iran. / Hun arbejdede hele sit liv for social retfærdighed, mod / facisme og krig. /// Hillerød Kommune, 4. maj 2017.”

Idræt

Gymnastik for kvinder

Skriv en kommentar

Motion er sundt for kvinder og mænd. Men det har ikke altid været lige så let for kvinder som for mænd at få lov til at motionere.

“Man behøver ikke at være saa højt oppe i Aarene for at have oplevet den Tid, da kun særlig frisindede Forældre gav deres Pigebørn Lov til at tumle sig sammen med Drengene i Hjemmet, klatre, springe, balancere paa Plankeværker o. l., og da kun, indtil de kom i de lange Kjoler — saa var Herligheden forbi for stedse.
Ikke fordi Lysten til at røre Lemmerne, prøve sit Mod, sine Kræfter, sin Aandsnærværelse, var udslukket i Kvindekønnet samme Øjeblik, som Læggene blev lagt ned paa Kjolen; men fordi det var en Utænkelighed at tillade en ung Pige, hvad man paa Trods af Skik og Brug dog havde tilladt Børnene.”
(citat: Thora Konstantin-Hansen)

En gymnastiktime.

2. oktober 1886 stiftede en gruppe gymnastiklærerinder foreningen Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG). Det var den første danske kvindelige gymnastikforening.

KKG blev stiftet på opfordring fra Frk. Mimi Strombeck, der var hentet til København fra Stockholm. Her underviste hun unge kvinder i gymnastik. Da hun stoppede oprettede de deltagende kvinder foreningen, så de ikke glemte hvad de havde lært.
Foreningens tidligste historie er beskrevet i jubilæumsskriftet ”Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911” af Thora Konstatin-Hansen.

I de første år optog foreningen kun medlemmer uddannet i svensk gymnastik. Den svenske gymnastik blev skabt af gymnastikpædagog Pehr Henrik Ling. Svensk gymnastik kaldes da også Lingsk gymnastik. Målet for den svenske gymnastik var, at udøverende skulle udføre øvelserne for at styrke muskulaturen, den ranke holdning, selvtilliden og skønheden.

Pehr Henrik Ling hentede inspiration til gymnastiksystemet mange steder. Det var mens han arbejdede som fægtemester på Lunds Universitet, at han udviklede sit gymnastiksystem af rationelle og ordnede legemsøvelser inspireret af medicinsk-fysiologiske tankegange.

Generalprøve i Koncertpalæet.

Fra 1890 blev KKG åbnet for andre end gymnastiklærerinder uddannet i svensk gymnastik. Men foreningen forblev eksklusiv og nye medlemmer skulle gennem en optagelsesprøve.

Fra 1897 oprettede foreningen de første hold uden optagelsesprøve heriblandt aftenhold for arbejderkvinder.
Det var Frk. Gabriele Poulsen der “gjorde det første Skridt i samfundsgavnlig Retning ved at gøre Gymnastik gratis for Fabrikspiger, hvortil hun opnaaede at faa Lokaler i en Frederiksbergsk Kommuneskole.

Det første år med billige gymnastikhold for arbejderkvinder var der tre hold. Deltagerne på disse hold blev ikke medlemmer af KKG og var udelukket fra foreningens kulturelle og sociale aktiviteter, ligesom de var udelukket fra indflydelse via foreningsdemokratiet.

Fra starten af KKGs historie var det praksis, at nye medlemmer skulle bestå en prøve, men på de nye hold var der ingen optagelsesprøve og programmet blev udvidet, så KKG ud over gymnastik med tiden kom til at tilbyde aktiviteter som langbold, svømning, roning, folkedans og håndbold.

Det sociale liv i foreningen omfattede fester, opvisninger, udflugter, foredrag og debatmøder og i 1930 fik foreningen råd til at købe et feriehus – Stjernen – ved Solrød Strand.

Annonce fra avisen Dannebrog 25. september 1893.

Læs mere i jubilæumskriftet Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911 via bibliotek.dk.

Kilde: Stræderne i København. 2018, juni/juli.