Regnvejrsdag i skoven. Alt var vådt. En lille del af dagens rundstrækning var på Skjoldungestien. Her fik vi lov til at skøjte lidt rundt. På resten af runden stod vi fint fast i vores asfaltfræsere.
De fleste løbere er pakket godt ind.
Det siges, at man ikke er hurtigere end det sidste løb. I så faldt er jeg blevet en langsom løber i løbet af den sidste uge. Dagens maraton blev løbet 51 minutter og 35 sekunder langsommere end maratonet i sidste weekend.
En fedtet sti.
Efter 21 kilometer virkede morgenkaffen pludseligt. Der var et toilet i skoven, sådan nogle 100 meter fra ruten. Desværre havde jeg passeret vejen til toilettet kort inden kaffen virkede. De næste 5 km var lidt træls og på det sidste stykke inden toilettet, fik jeg vand i øjnene.
Toilet i skoven.
Selv om fingrene blev kolde og mudderet trængte helt ind mellem tæerne, var det en dejlig dag i Bidstrup Skovene.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I samarbejde med Sagnlandet Lejre lavede Hvalsø Løbeklub et unikt løb. På en 3,2 km lang runde løb vi gennem stenalderen, jernalderen og 1800-tallet. Selv om det er en kort strækning, nåede vi langt. Og efter en masse omgange fik vi et maraton ud af anstrengelserne.
Kongehallen i Lejre.
Sagnlandet Lejre er et forskning og formidlingscenter. Det åbnede i 1964 som Historisk-arkæologisk Forsøgscenter – i folkemunde Lejre Forsøgscenter.
“Sagnlandet Lejre er et stemningsfuldt udflugtsmål for hele familien. Her er rekonstruerede huse, hytter og haver fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet samt arbejdende tekstil- og keramikværksteder og gamle husdyrracer” hedder det i en pjece jeg fandt ved indgangen.
Hvorfor?
Hvorfor nu et løb i Sagnlandet Lejre? Det skyldes Morten Brogaard Jakobsen, der som så mange andre er røget på CityStrides-projektet med at løbe veje fra ende til anden.
I sine bestræbelser på at gennemløbe alle gader og veje i Lejre kommune, stødte Morten på den barriere, at det sidste stykke af Slangealleen ligger bag Sagnlandets Lejres betalingsmur.
En glad mand, der har løbet alle veje i Lejre kommune.
For at få gennemført Slangealleen var Mortens løsning, at lave et cannonball-løb i Sagnlandet. Det er vi 100 løbere, der er glade for. Tak Morten. Og tillykke med at du nu kan hakke Lejre kommune, med sine 759 veje a 655,7 kilometer, af.
Dagens løb
Vi kom alle lidt sent ind gennem entréen til Sagnlandet. Men vi var der også inden den officielle åbningstid og Sagnlandet havde sin debut som med-arrangører af løb. Alle kom ind, fik løbenumre og Morten nåede at give en løbsbriefing og tage startfoto, inden starten gik klokken 09:00.
Vi startede nær Hvidesøhus og løb mod Jernalderlandsbyen Lethra. Efter få hundrede meter er vi 2.000 år tilbage i tiden. Lethra er en landsby, som en landsby tog sig ud i perioden mellem 200 f.v.t og 200 e.v.t.
I jernalderen.
Vi nåede knap nok ud af Lethras tilstødende marker, inden vi røg yderligere nogle tusinde år tilbage til stenalderbopladsen Athra – en hytte a la ertebøllekulturen (ca 4.500-3.900 f.v.t). Ertebøllekulturen var en kystjægerkultur og der lå da også en køkkenmødding med skaldyr ved hytten.
Herefter fulgte, på lidt afstand, stenalderhytten Traha (maglemosekulturen), inden det gik ned ad bakke til istidsjægerteltet Ranaa. Vi var omtrent 13.000 år tilbage i tiden – og vi have kun løbet 1 kilometer!
Stenalderbro. Dagens balanceudfordring.
Videre over Stumpbroen og snart passerede vi startstedet, hvor der var depot med masser af slik, frugt og væske.
Ruten var en sløjfe, så fra depotet fortsatte vi forbi Hvidesøhus, hvor vi drejede til højre og fortsatte ad Slangealleen.
Vi passerede arkæologiske værksteder samt forlystelser som spydkast og bueskydning. Efter rundens mest seriøse stigning, endte vi i 1800-tallets bondekultur.
Inden vi var hele vejen rundt, passerede vi Sagnlandets ikoniske Kongehal – Danmarks største vikingehal.
Det var 3,2 kilometer. Jeg måtte gennem tidsrejsen 13 gange, inden jeg næsten var færdig med dagens maraton. Der manglede lige lidt og løbet blev afsluttet med en epilog i jernalderen.
Stumpbroen.
De mange runder til trods, blev det aldrig kedeligt. Den første time kunne vi i ro lære runden og landskabet at kende. Så kom der folk i de forskellige tidsaldre. Hr. og fru Sten i stenalderen, en bondefamilie i 1800-tallet, beboere i Lethra osv.
Som timere gik kom der flere gæster – som undrende betragtede os – og som vi gen-betragtede og ind imellem hilste høfligt på.
Underlaget på de to runder var forskellige. Den første runde var sjovest med trailspor. Her løb vi på grus, jord og græs. Der var en underholdende stenalderbro med mulighed for våde fødder. På den anden del af sløjfen, var underlaget jævn og stabil grus – lidt kedeligt hvis du spørger mig.
Sagnlandet Lejre ligger i det smukke landskab i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Sagnlandet
Sagnlandet Lejre er et fint sted. Det er god formidling af en fjern fortid og der er oplevelser for store og små. Selv om Mette og jeg gik en lille turisttur efter løbet, kom vi ikke det hele rundt. Vi skal tilbage og se det resten en anden dag.
Jeg bliver så glad når arrangøren af et løb anbefaler trail-sko. Musvågen skovløb er et nyt løb, men det er Hvalsø Løbeklub der arrangere og de har masser af erfaring fra Skovløberen og Hvalsø cannonball så jeg føler mig i trygge hænder – og de anbefaler trail-sko til dette løb!
Mette sidder ved rattet og vi ankommer i god tid. Vi bliver anvist parkering ved Asylcenter Avnstrup. Det er godt vi er i god tid, for der er en lille kilometer ind til start- og mål-området inde i skoven. Vi når toiletterne ved Heide Overdrev-parkering.
Depot i målområdet.
Jeg er mødt op for at løbe maraton. Men det er også muligt at stille på op halvamarton, 10 og 5 km – og de seje kan snuppe en tur på 80 km!
Musvågen skovløb afvikles på ruter med fire forskellige runder: En blå på 5 km, en rød på 10 km, en pink på 11,1 km og en gul rute på 16,1 km. Løberne på de korte distancer kommer ikke rundt på alle ruterne, men på maraton får jeg det hele med. De der løber 80 km får glæde af at løber den røde, den gule og den pinke rute to gange.
Startområdet ligger inde i skoven. Der er en plastic-pavillon til bagage, en blå målportal og et depot. Ved indregistreringen oplyser vi vores startnummer og får udleveret nummer med tidtagningschip. Så er vi sådan set klar til start, men der er tid til at hilse på nogle løbevenner inden klokken bliver 11:00 og jeg skal afsted. Mette løber halvmaraton og hun har en time til at blive klar til start på halvmaraton.
Lige inden start er der løbsbriefing. Lidt om ruterne og rækkefølgen vi skal løbe de fire runder i. Jeg laver en huskeregel. Først løber vi Ukraine: Blå og gul, så løber vi Enhedslisten. Først liste Ø efter årtusindeskiftet: Lyserød, så liste Ø før årtusindeskiftet: Rød.
Et af flere væltede træer på ruten.
Så er der start. De første par hundrede meter løber vi på en skovvej, men så drejer vi ind på et mtb-track – og det er der meget at på den første runde. Blå runde er kun 5 km lang. Så er det ud på den gule runde. Masser af lækre spor men også skovveje af forskellig kvalitet. Undervejs på den gule runde kommer vi over Gyldenløves Høj – en klassiker i det sjællandske skovhøjland. Gyldenløves Høj er ikke den eneste knold der tæller meter ind i højderegnskabet.
Efter 16 km på den gule runde, runder jeg igen målområdet og begiver mig afsted på den lyserøde runde. Mere kuperet terræn, flere lækre spor, mere skovvej. Den lyserøde runde er 11 km og byder på alt hvad skoven har at byde på af underlag. En del af turen rundt følger Skjoldungestien, så der dukker en masse fine minder op fra Mette og min vandretur i Skjoldungelandskabet.
Medalje.
Jeg runder igen mål. Nu er der den røde runde tilbage. 10 km. Det er trail hele vejen rundt – spor og mtb-tracks. Og skal jeg være helt ærlig, så er svævefasen meget kort i mit løb. Men i mål kommer jeg efter en skøn skovtur. Det er en super-lækker rute Hvalsø Løbeklub har sat sammen. Tak til dem!
Det ser faktisk ud som om jeg løber… Foto: Carsten Jensen/Musvågen skovløb
Morten Brogaard gør sig som løbsarrangør.Temperaturen er ikke høj, men der er forårsfornemmelser i skoven.Der kan løbes runder af 7 km, halvmaraton, maraton og 50 km. Og der er mange deltager på de første runder af løbet. Senere kommer der mere ro på ruten.Kærlighed i skoven.Størstedelen af ruten er skovvej.Terrænet er kuperet og der er lidt højdemeter på ruten.En tur i Bidstrup Skovene kan klart anbefales.HØP er en forkortelse for “her må du gerne gå”.Kage, i et i øvrigt velforsynet depot.
Morten Brogaard Jakobsens # 200
Efter at Morten Harboe-Jepsen og Allan Hallin meldte at de ikke længere ville står for Hvalsø cannonball, og Hvalsø Løbeklub nedlagde Skovløberen, så det skidt ud med muligheden for at løbe løb i Bidstrup Skovene. Men som en fugl føniks er Hvalsø cannonball tilbage – nu med Morten Brogaard Jakobsen som den drivende kræft. Stor tak til ham for at gribe depechen, så vi fortsat kan komme på løbetur i den skønne skov.
I dag var første gang Morten Brogaard Jakobsen stod for løbet. Han løb også sit halvmaraton nummer 200. Stort tillykke Morten!
Årets skovtur i Bidstrup Skovene blev afviklet i weekenden. En fin tur med sol og glade løbere. Jeg kom rundt i en sub fire tid. Havde egentlig tænkt mig at tage det mere med ro. Men efter første tur over Gyldenløves Høj tænkte jeg: “Det var jo ikke så galt” og så blev tempoet sat efter de knap 4 timer.
Nogen varmer op inden løbet, andre varmer op på de første 30 kilometer.Løbet starter ved Hvalsø Hallerne. Herfra er der et par kilometers asfaltløb inden vi rammer Bidstrup Skovene hvor hovedparten af dagen 42,195 km tilbagelægges.I skoven er der også lidt asfalt.Størstedelen af løbet løbes på skovvej.Tre på stribe.Ind imellem løber vi ad spor.30 kilometer tilbage – ja, der tælles nedad til Skovløberen.Nogle steder går det opad.Et eller andet sted ude på ruten. Foto: Preben Winther Mortensen/Skovløberen.
En øv-nyhed
I august kom der en nederen nyhed på Facebook. Styregruppen bag Skovløberen meddelt at 2021 blev det sidste år med Skovløberen.
Det blev til 19 år med Skovløberen og maraton i Bidstrups Skovene. I dag var min tredje deltagelse. Det er ærgerligt at arrangørerne trækker stikket.
Bidstrup Skovene er et dejligt sted at løbe maraton og da Hvalsø cannonball også er stoppet, er vi gået fra at have så rigeligt med mulighed for at løbe maraton Bidstrup Skovene, til ingen mulighed at have for at løbe maraton i Bidstrup Skovene.
Løbet er i gang. Bakkerne sørger for at feltet hurtigt splittes ad.Der snakkes og hygges.Først lidt nedad, så lidt opad.Stierne er fine og stiller ikke specielle krav til løbeteknikken.Ruten er markeret med små flag og gule pile malet på jorden.Skov-selfie.I dag var det sneglenes dag i skoven.Dagens medalje.
— Hvalsø cannonball # 17 – De 4 årstider, Avnstrup-ruten
En god og lang dag i Bidstrup Skovene hvor jeg havde sat mig for at løbe 72 kilometer. Her var der premiere på Trailmans nye ultraløb Trailman ultra. Ruten var 18 kilometer og bød på et bløde ridespor, off road mellem træerne, lidt af Valdemarsvejen, en tur over Gyldenløves Høj og en tur ned Helvedskedlen. Det gave en masse højdemeter.
Ruten var markeret med små flag.Løber på vej.Langs en sø.Skovvej.Vandløb.Spor i skoven.En 18 kilometer-løber med godt fart i benene.Op ad en mudret sti.Hop.Løber i bunden af Helvedskedlen.Et par løbere i skoven.Mindesten for modstandfolk på toppen af Gyldenløves Høj.Fin gård i udkanten af skoven.
Jeg er fan af Bidstrup Skovene og omegn – og folkene fra Trailman havde mikset en afvekslende og smuk rute sammen. Jeg kom igennem i en rimelig tid. Det var sådan en dag, hvor jeg løb de sidste 2 km på omtrent 13 minutter og syntes det gik vildt hurtigt.
