Tag-arkiv: Letting Run

Letting Run

Frederikssund. 7. januar 2024.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 02:04:54
  • Tempo: 05:55 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

Dagen er tiltaget med 18 minutter, men det mærkes nu ikke så meget. Dagene synes stadig alt for korte og kolde.
Da solen stod op, blev det en flot dag.

Solen er på vej…
og løbet er i gang.
I frost.
Lav sol over jernbanen.
3 løbere i vinterlandskabet.
Ruten var fint markeret med grønne flag. Næste gang vil jeg prøve at følge dem hele vejen, så halvmaratonet ikke ender på 22,4 km.
Færdig for i dag.


Letting Run # 254

  • Arrangører: Familien Letting
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej, Frederikssund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, is, sne
  • Deltagerantal: 24
  • Sko: Salomon Spectur

Letting Run

Letting Run

Frederikssund. 31. december 2022.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 01:38:15
  • Tempo: 04:39 min/km
  • Hastighed: 12,9 km/h

Løbsoversigt

Årets sidste løb. Et halvmaraton i Frederikssund til Letting Run. I dag på Rute 2, som jeg ikke har løbet før. En fin, flad rute med modløb på det første/sidste stykke af rundstrækningen.

Undervejs er der fine views ud over vandet og rundstrækningen byder på en tur gennem Vikingebopladsen.
For et halvmaraton skal jeg tre gange rundt.

View over Roskilde Fjord.
Fiskerstrædet, hvor den lokale fritidsfiskerforening holder til.
Resterne af Den sjællandske midtbanes bro over fjorden.
Til et nytårsløb må det gerne været lidt festligt.
Det er altid godt at vide hvor man er.
Og en fin medalje skal der til.


Letting Run # 196 – nytårsløb

  • Arrangører: Familien Letting
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej, Frederikssund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 50
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Letting Run

Letting Run

Frederikssund. 31. december 2020.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 01:49:51
  • Tempo: 05:12 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Løbsoversigt

Sorte løbesko på en sten.
Brooks Glycerin 16 .

Årets sidste løb. Et halvmaraton i Frederikssund.

Med start klokken seks er det mørkt i provinsbyen og de grønne markeringsflag er lette at overse. På første runde har jeg Mads Letting Flacheberg lige bag mig og han korrigere de gange jeg er ved at løbe forkert.

På anden runde kommer jeg rundt uden problemer, men på sidste tur rundt misser jeg en markere og henter lidt ekstra til distancen på Vangedevej.

Ruten hedder HaveYouSeenTheJuleLights-ruten aka Vinterrute 2. Det er asfalt hele vejen.

Julelys på hus med teksten "Godt nytår"
Strandgårds Alle.

Ny vej fuldført på CityStrides: A. C. Hansens Vej


Letting Run # 70 – nytårsløb

  • Arrangører: Familien Letting
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej, Frederikssund
  • Distance: halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 8
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Letting Run

Letting Run : på tur med familien Letting

Frederikssund. 18. juli 2020.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 01:40:04
  • Tempo: 04:45 min/km
  • Hastighed: 12,6 km/t

Løbsoversigt

Familien Letting er en motionstosset familie. De løber og de arrangere løb kaldet Letting Run. Her er der halvmaraton på programmet.

Letting Run er “low key cannonball løb” hvor der løbes efter løbskriterierne fra Klub 100 Halvmarathon og Dansk Halvmarathon Klub. På løbets site kan det læse at “det også planen at marathon distancen skal på” programmet. Det ser jeg frem til.

Kig til Kronprinsesse Marys Bro fra start/mål-området.

Prisen er holdt nede og deltagerne har selv depot med. De 50,- kr som deltagelse koster dækker udgifter medaljer og diplom. Det er med modifikation, at vi skal skal have depot med selv. Der står en lille plastickasse til hver deltager med en ½ liter vand, kiks og salte chips.
En fin løsning på corona-problematikken med individuelle, genbrugelige plastickasser til depot og medaljefordeling.

Under løbet holder jeg mig til mit medbragte depot – så bestemmer jeg selv hvordan mit sukker og salt-indtag skal smage.

Letting Run har to ruter som arrangørerne veksler mellem. I dag løbes Rute 1 med start Østersvej 4 i Frederikssund. Ruten er omtrent 7 km og skal gennemløbes 3 gange for et halvmaraton. For at få distancen til at passe, er der en lille ekstra runde på første omgang. Det er en kort tur ned mod stranden ved Marbæk Strand og er rutens smukkeste stykke. Lidt ærgerligt at det kun er med på første runde.

Næsten i mål.

Ruten er ukompliceret. Stort set kun asfalt og ikke nævneværdig højdemeter. Ruten går gennem lidt af det sydlige Frederikssund, videre ud på landbrugslandet med kornmarker og tilbage til byen langs Frederikssundsbanen.

Den rette vej er afmærket med hvide pile. Der er de pile der skal bruges for at finde rundt. Det lykkes godt nok et par løbere at løbe forkert, men det kan de ikke klandre rutemarkering for.

Efter løbet er der hygge ved depotet. Der er en udendørs bruser hvor den værste sved kan skylles af og der er offentlige toilettet.


Letting Run # 11

  • Arrangører: Familien Letting
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej, Frederikssund
  • Distance: halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 19
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Letting Run