Så er det ved at være jul og det kunne ses i dag til Ø maraton i Amager Strandpark, hvor flere mødte op med nissehuer og anden juleudsmykning.
Morgenstemning på Amager.
Der var plusgrader, lidt vind og fugtigt – uden at det blev til regn. Jeg løb 50 kilometer på lige knap 5 timer. Det var året sidste ultraløb. I 2024 er det blevet til syv ultraløb.
Julemanden havde i dagens anledning taget turen fra Sverige.
Jeg brugte årets korteste dag på et maraton på Amager – og jeg nåede da hjem, inden solen gik ned.
Maratonet var mit 39. maraton i år. Det bliver ikke til flere i 2024, men 39 er også ét maraton mere end sidste år og dermed det højeste antal maraton, jeg har løbet på ét år.
Årets hurtigste var Copenhagen marathon, hvor jeg løb på 03:13:12, hvilket rakte til en personlig bedste tid. Den største maratonoplevelse i 2024 var Hvalsø Cannonball den 2. marts, hvor jeg løb mit maraton nummer 300. Fantastisk dag i skoven med gode venner.
Maraton pro anno
Klub 100 gældende maraton pr. år fra 2012 til 2024.
Mandy og Mia inviterer til mørke-maraton på Vestegnen. Mere præcist i Vestskoven, med start, depot og mål ved Herstedhøje.
Der er start klokken 16:00 og solen gik ned 15:38, men der er stadig meget lys, imens Mandy og Mia fortæller om dagens arrangement.
Vi skal løbe i et ottetal. En omgang rundt om Herstedhøje efterfulgt at en omgang i skoven nord for Herstedhøje. For at samle kilometer til et maraton skal jeg syv gange rundt i ottetallet plus en ekstra omgang i den øverste cirkel i ottetallet.
Efter fællesfoto løber vi afsted mod sydvest ad Tværvej. Vi drejer til højre ad Rovej. Det er stadig forholdvis lyst, men på de efterfølgende omgange er det meget stemningsfuldt at løbe på Rovej i mørket. Der er nedlagt små lys i en linje midt på vejen.
Ikke alle er enige med mig i, at der er baggrundslys nok til at løbe uden pandelampelys.
Rovej bliver til Ballerupstien. Ballerupstien ender i et t-kryds med Herstehøjevej, hvor vi drejer til højre og sætter retningen mod Herstedhøje.
Inden vi kommer helt tilbage til Herstedhøje, drejer vi af og følger Tværvej mod nord. Vi løber helt op i den anden ende af Tværvej, hvor den ender i et T-kryds med Hejremosevej, vi drejer til venstre. Vi følger Hejremosevej rundt til den fletter ind i Herstedhøjevej – og denne gang får vi lov at løbe hele vejen til depot ved Herstedhøje.
Den første omgang løb vi samlet, så alle kunne finde rundt på den umakerede ottetalsrundstrækning.
Det var en omgang – videre, af sted ud på den næste. Nu alene.
Selv om det er blevet mørkt efter første omgang, bliver det aldrig rigtig mørkt og jeg finder det ikke nødvendigt at tænde pandelampen. Der er en enkelt gang, hvor der er modtrafik og et par gange, hvor jeg overhaler andre løbere, hvor jeg tænder pandelampen for at gøre opmærksom på, at jeg er på vej. Ellers er der rigeligt med baglys fra Storkøbenhavn til at navigere i Vestskoven.
På sidste omgang tændte jeg lampen, så jeg kunne tage et foto at aftenskoven.
Det havde ikke været af storhed, hvis arrangørerne lige havde tage cyklen rundt og sat et par markeringsflag, de steder hvor vi skulle dreje. Så kunne alle have sat deres eget tempo fra start, og det er ikke en uoverkommelig opgave.
Og så er der det med medaljer. Dem er der ingen af. Det gør ikke mig det store. Men jeg kender da et par stykker, der ikke stiller op, hvis der ikke er medaljer. Nu er i advaret!
Når det er sagt, så er Mandy og Mias mørke-maraton et fint arrangement. Der er et lille depot med det mest nødvendige. Nu har jeg boet på Vestegnen og har løbet et en del i området omkring Herstedvester, så jeg havde ingen problemer med at finde rundt efter første omgang. Men om det er det samme for deltagere uden lokalkendskab, ved jeg ikke.
At løbe i mørket er noget helt særligt – også selvom det ikke er helt mørkt.
Højdemeter er der ikke så mange af. Og når nu jeg er kørt hele vejen til Herstedhøje for at løbe, er det super ærgerligt ikke at komme nogle gange over den lokale bakkeløbsattraktion.
Dagens løb var det andet af fire adventsløb, som Kokkedal maraton arrangerer. Der var masser af julepynt i depotet.Opvarmning.
En lidt trist og fugtig vinterdag. Men det kan Kokkedal jo ikke gøre for. Gert havde lavet en ny rute: én lille prolog og så seks gange rundt på en syv kilometer lang rundstrækning. Masser af cykel/gangstier gennem villakvartererne. Og så en fin tur langs åen på det sidst stræk mod depot/mål.
På ruten var der tagget små opmuntringer på jorden med spray, som “Du er sej” og “Kom så :)”
Efter løbet indfandt dagens højdepunkt sig: Æbleskiver og gløgg.
Medaljerne hang på et lille juletræ i depotet.
— Kokkedal maraton – 2. advent, snemand frost løbet
Søndag. Tidligt på formiddagen – eller sent på morgenen. Det er som du ser på det. Det blæser. Solen skinner. Det er tid til at løbe en tur.
Jeg står og småfryser, imens Thomas Lønbæk færdiggør dagens morgensamling. Ruten, vi løber på i dag, har start ved Hvidovre Havn. Det er en ny rute Thomas har kreeret. Men området er velkendt for mange maratonløbere. Undervejs kommer vi til at krydser ruterne for flere andre løb, f.eks. Rundt om solen, Marathon PopUp Planetstien, Fredskov 2500 basis og Copenhagen Coast Run.
Morgenfriske? løbere møder ind – klar til at maraton eller halvmaraton.
Fællesfoto. (Huskede jeg at smile?) Klokken rammer 09:00 og Thomas sender os af sted.
Vi skal løbe i Kystagerparken og Valbyparken. Kystagerparken ligger mellem Kalveboderne og Søndre Kystagervej – nord for Hvidovre Havn og syd for Harrestrup Å. Et lille, grønt, rekreativt område skabt af overskudsjord fra vejanlæg og byggerier i Storkøbenhavn.
Nord for ligger Valbyparken. Parken ligger på den gamle Valby Fælled – ud mod havneløbet. Området er tidligere blevet benyttet som losseplads. Valbyparken er nu Københavns største park. Mellem Kystagerparken og Valbyparken ligger Renseanlæg Damhusåen.
Vi løber…
Vi starter med at løbe langs Hvidovre Havn, hvorfra vi drejer mod nord og løber langs kysten. Ruten fortsætter nordpå til vi krydser Harrestrup Ås udløb, hvor vi også krydser kommunegrænsen til Københavns kommune. Vi løber videre langs kysten, indtil vi har passeret den lille sandstrand, der er etableret i Valbyparken. Nu skal vi skal hen over græsset til en kondisti, der snor sig mellem nogle træer.
Løb langs kysten.
Vi rammer Tudsemindevej der både byder på brosten og asfalt. Snart kommer vi til den store træallé, der strækker sig gennem Valbyparken. Vi forlader asfalten og får i stedet grus under fødderne. Træalléen følger vi tilbage til kysten, hvor ruten fortsætter et stykke i modsatte retning, som vi kom fra tidligere.
Efter at have passeret Harrestrup Å og kommunegrænsen til Hvidovre kommune forlader vi stien, hvor vi løb ud, og følger i stedet Kystagerstien tilbage til start/depot/mål ved Hvidovre Havn. Ruten er markeret med lyserøde wireflag, plus et par enkelte skilte med pile.
Seks gange skal jeg rundt på rundstrækningen for at samle kilometer nok til et maraton. Ruten er flad og det eneste der kan drille i dag er vinden.
Hvis du vil, er en flad rute en hurtig rute. Det benytter Lone Birgitte Larsen sig af. Hun sætter personlige rekord på maratondisstanden og løber sit første sub-fire-timer-maraton. Stort tillykke!
Nogle gange bliver vi vidne til noget stort, helt uden at vi på forhånd ved, at det sker.
På de første omgange er benene friske. Det ændre sig.
I dag stod jeg op og tænkte det blev en stille og rolig dag, med en masse ture rundt om Tueholm Sø i løbeskoene. Det blev en dag med masser af runder om søen. Men der var én med ekstra meget fart i fødderne
Allerede fra start var der en ung mand, der gjorde sig bemærket. Han kom piskende forbi i et højt tempo. Igen og igen og igen. Ganske imponerende.
Og efter fire timer var det stadig det samme. I høj fart fór han forbi. Gang på gang. Mod slutningen af dagens 6-timers løbetur, blev der lidt længere mellem hans overhalinger. Men han holdt et højt tempo hele vejen. Et tempo højt nok til at slå Brian Arreborgs 10 år gamle Danmarksrekord på 6 timers distancen.
Kæmpe tillykke til Mads Lund Skaaning. Mads satte 88,416 km på kontoen i dag og er den nye indehaver af Danmarksrekorden for 6 timers løb.
Jeg kom selv ganske fornuftig rundt og endte med 64,942 km i benene. Nok til en femteplads.
Godt inde i løbet, med knap så friske ben. Foto: Lars Elgaard Larsen.
Den fynske øl-rute maraton afholdes på Ærø – syd for Fyn. Så vi løber ikke en ølrute på Fyn – men en kort rundstrækning på Ærø, og så drikker vi masser af øl.
På Fyn er der indtil flere små og store ølbryggerier. Der er Anarkist, Vestfyn, Ørbæk, Refsvindinge med flere. På sitet Visit Fyn er en oversigt over bryggerierne. Siden hedder “Besøg de fynske bryggerier“. Tidligere hed siden “Den Fynske Ølrute” – og deraf navnet til dagens maraton. Der er desværre ikke en afmærket vandrerute med navnet “Den Fynske Ølrute” – dertil ligger bryggerierne måske lidt for spredt. I stedet løber vi på Ærø.
Vi er i Søby. En lille havneby hvor færgen fra Faaborg ligger til. Det er den by på Ærø, der ligger længst mod vest og så langt væk som muligt fra Marstal, hvor vi har overnattet på Hotel Udsigten.
Hygge inden start.
Inden start få vi hilst på flere af vores fynske og jyske løbevenner. Arrangøren siger en helt masse inden start. Jeg hører ikke halvdelen af det, men hovedpointen er vist, at vi skal løbe og drikke øl. 12 gange skal vi rundt i Søby.
For hver omgang er der en ny øl fra et af de fynske bryggerier – eller det lokale bryggeri på Ærø.
Vi bliver sendt af sted. En del deltagere har taget festtøjet på. Der er ikke så mange, der har travlt med at komme afsted. Fokus i dag er ikke på tempo, men på hygge.
Første omgang. Humøret er højt og alle er endnu ædru.
Løbet er et rundeløb, hvor øllene serveres hver gang løberne passerer start/mål. Jo længere deltagerne løber, jo flere øl. Jeg har valgt den længste distance. Maraton. Det giver 12 omgang og dermed 12 øl. Jo, hvis man er alkoholiker med hang til løb, så er Den fynske ølrute maraton nok årets højdepunkt.
Søby er åbenbart en lille knold ved færgelejet, for det går noget opad gennem de små gader i den lille by. Vi kommer nærmest byen rundt, inden der kommer et nedløb mod start-, depot- og målområde. Hvor det er tid til den første øl. En juleøl.
Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Hov. Nu er der tre øl at vælge mellem. Jeg tog den første og bedste, men der er også en mørk øl, som ser spændende ud. Den ryger også ned. Det med de 12 øl holder ikke. Det bliver til flere.
Sådan forsætter det. Mindst en øl pr. omgang. Ikke en hel flaske, men et glas. Hvis ikke der er flere at vælge mellem, kan man være heldig at få én til hvert ben.
Partybussen.
På en af de sidste omgange møder jeg en anden løber, vel omkring totredjedel vej rundt gennem Søby. Han har et fuldt ølglas i hver hånd. Han påstår, det er til et par andre deltagere, der går hundrede meter foran. Lige meget hvad. Deltagerne går op i det med at drikke øl.
I det jeg kommer rundt på min 10. omgang, løber dagens hurtigste mand i mål. Der opstår dog senere en rygte om, at han var ædru, og derfor ikke kan regnes for en vinder, da han ikke har gennemført konkurrencen i løbets ånd.
Det er en underlig ting, at starte en brandert med et maraton. Jeg fortsætter øldrikkeriet i Cafe Arthur, der ligger ved mål. Her serveres en gratis øl på startnummeret og selskabet er godt.
Ærø kommune
“Efter ca. en times sejlads ankommer færgen til Ærø, og du kan nu godt begynde at sænke tempoet og lægge stress og jag bag dig. Du er på en ø, hvor isolationen er total mellem ca. kl. 21 om aftenen til ca. 5 næste morgen, som er de to yderpunkter mellem sidste og første færgeafgang fra Ærø. Freden, roen og stilheden er det første, du lægger mærke til på Ærø. Her er der meget “højt til loftet” – du kan høre fuglesang! Her oplever du, at stilheden næsten er larmende.” (ciat: “Ærø bogen” af Allan Harsbo, 2011)
Ærø ligger syd for Fyn, mellem Langeland og Als. Frem til 1864 var Ærø en del af Slesvig.
Øl.
Den nuværende Ærø kommune blev til i 2006, da man lagde Ærøskøbing og Marstal kommuner sammen. Kommunen ligger i Region Syddanmark. Kommunens administrative centrum ligger i Ærøskøbing, mens Marstal er øens største by med dobbelt så mange beboere som Ærøskøbing. Ud over Ærø dækker kommunen også Birkholm, Dejrø, Lilleø og Halmø.
Pr. 1 januar bor der 5.960 mennesker på øen, det er 433 færre end i 2014. På sin længste led er Ærø ca. 30 km. Ærøboere har 90,10 km² at boltre sig på. De er dermed 66 personer pr. km² – som de dog skal dele med de mange turister, der besøger øen. Ifølge Visit Ærø havde Ærø i 2023 304.782 besøgende.
En kølige efterårsmorgen. Op ad formiddagen steg temperaturen heldigvis lidt.Morgendis over banen.RUC i morgensol.
Roskilde Universitet (RUC). Et ungt universitet, oprettet i 1972, som aflastning for Københavns Universitet – der har en historie der går tilbage til 1479. RUCs første rektorer var Erling Olsen. I slutningen af 1972 advarende Erling Olsen imod, at RUC kun blive en marxistisk missionsskole.
Jeg var lidt i tvivl, om jeg turde tilmelde mig. Der var så meget markedføringsbullshittekst på løbets hjemmeside, at jeg overvejede om det var et reelt arrangement eller et scam.
Jeg tog chancen. Jeg meldte mig til. Da jeg ankom til Dragør søndag morgen, var der heldigvis stillet op til et løbsarrangement.
Amarmino-startstenen i Dragør.
Tidtagningen var ikke med chip i skoene/på løbenummer, eller ved manuel tidtagning af arrangørerne ved målstregen. For at få en tid, skal deltagerne downloade Strave og blive medlem af Run Amarminoen by aioss. Tiden bliver så taget med Strava.
Løbet
Amarminoen er en fin og varieret vandrerute tæt på København. Underlaget skifter mellem strand, skovstier, grusvej og asfalteret cykelstier. Det er Amager, så højdemeter er der ikke mange af. Eneste bakke af betydning, er affaldsjordbakken ved Sønderbro Haveforening.
Start/mål er i Dragør ved Amarmino-startstenen. Vendepunktet er ved Amarmino-startstenen i den anden ende af vandreruten, tæt på DR Byen.
Det er køligt fra morgenstuen, men solen varmere stille og roligt Amager op.
Uanset arrangementets beskaffenhed, er Amarminoen, som den er. Jeg kender mine begrænsninger og ved, at jeg ikke er i stand til at ramme Run Amarminoen sprogtone. Derfor har jeg bedt Perplexity og ChatGPT om hjælp:
Løbeturen på Amarminoen er den ULTIMATIVE oplevelse – en uforglemmelig rejse, der starter i det charmerende Dragør og fører dig hele vejen til ikoniske DR Byen – og i dag retur! Denne spektakulære rute er ikke bare en løbetur – det er en NATUROPLEVELSE uden lige, der forener skønheden i Danmarks vilde natur med en udfordrende og alsidig rute!
Amarminoen byder på et svimlende udvalg af terræner, der vil få dit hjerte til at slå hurtigere af både spænding og motion! Kast dig ud i eventyret gennem tætte, frodige skove, galopér over vidtstrakte, åbne marker og sus langs kystlinjer, der tager pusten fra dig med deres storslåede udsigter. Hver eneste kilometer på Amarminoen er en overraskelse – fra den dybe ro i Pinseskovens bløde skovbund til de endeløse, betagende panoramaer over det majestætiske Øresund!
Og som om det ikke var nok – Amarminoen er en OASE af biodiversitet! Løb gennem den enestående Naturpark Amager, hvor du kan være heldig at spotte sjældne vadefugle og farverige andefugle, mens du trækker vejret dybt ind i den rene, friske natur. Denne rute er ikke bare for dine ben, men for hele din sjæl – inspirerende, beroligende og REN magi for både krop og sind! (redigeret citat: perplexity.ai/ChatGPT)
Opsamling
Det har været en usædvanlig weekend. Ikke fordi jeg har løbet to løb på en weekend. Det sker for tit til at være usædvanligt. Det usædvanlige er, at jeg har været til to løbsarrangementer, uden at se kendte ansigter.
Kalvebod Fælled.
I dag var der usædvanligt mange unge løbere sammenlignet med en standard cannnonball-søndag. Det er nok i virkeligheden det, der er med sproget. Jeg er ikke målgruppen for arrangementet. Og det hele kan da godt sætte nogle tanker i gang, omkring Klub 100s ønske om at tiltrække nye og yngre løbere – og samtidig flytte hovedparten af arrangementer over på Facebook. Det hænger ikke så godt sammen.
Tilbage på sporet. Det er selvfølgelig venlige løbere, der er mødt op til dagens tur frem og tilbage på Amarminoen. Vi hilser pænt på hinanden ved overhalinger og ved det modløb, der er før og efter vendepunktet.
På et tidspunkt er der overvældende mange, som hilser på. Jeg undres et øjeblik, indtil det går op for mig, at der løber tre unge piger lige bag mig. Efter at de har overhalet, bliver niveauet af “God tur”, “Godt løbet” og andre hilsefraser mere normalt.
Tunnel under Øresundsbanen.
Jeg kommer i mål i en tid, der svarer til mine forventninger. I dag kunne jeg godt styre tempoet og det var nok meget godt, distancen taget i betragtning.
Run Amarminoen er ikke bondefangeri. Men der er ingen resultatliste, medalje eller diplom. For så vidt, ingen opdatering af resultatet til Deutsche Ultramarathon-Vereinigungs statistikbank. Men jeg fik 54 kilometer i benene, hyggede på turen frem og tilbage på Amarminoen – og der er chili con carne på Badehotellet efter målgang. Det kan noget.
