I dag poppede Maraton PopUp op i Fredensborg. Det giver ikke meget mening at begynde at beskrive ruten til dagens løb i detaljer. Det er tiende gang jeg løber Maraton PopUp, men første – og sikker også sidste – gang i Fredensborg.
Jeg har deltaget i Maraton PopUp 3 gange i Vestskoven – på to forskellige ruter. Ellers har det været et nyt sted hver gang. Det har været forskellige lokaliteter på Vestegnen, på Amager og en enkelt gang i Gladsaxe.
Henrik, der arrangere Maraton PopUp, er med i kredsen omkring Rigionsløbene og Kommunemaraton arrangeret af Maratondanmark. Efter at der er gået kommuner i Henriks løberliv, bliver Maraton PopUp nok ved med at poppe op helt nye steder.
Der er gerne god stemning til et Maraton PopUp og sådan er det også i dag. Deltagerne er i høj grad the usual suspects. Det er skønt, at vi igen kan mødes og dyrke vores løbepassion sammen.
Normalt er der fin depotbuffet til Maraton PopUp. I dag var den coronatilpasset og der blev uddelt små slikposer, chipspakker, dåsecola og vand inden løbet. Vi fik også medaljen med det samme – så var der styr på det.
Henrik har droppet markeringen på ruten og forsøger at forklare hvordan vi skal løbe rundt i Fredensborg Slotspark. Det er vist ikke alle der hører lige godt efter, men efter et gruppefoto med behørig afstand kommer vi afsted.
Op mod slottet og tilbage til stien ved slotshavens yderkant. Hele vejen rundt – og her går det galt for nogle. Jeg kommer rundt, videre tilbage til parkeringspladsen ved Dronningens Kovang hvor vi startede og en lille tur ad en sti op i Fredensborg Søpark. Omtrent 500 meter. Tilbage. Gentag!
Det er sommer i dag og temperaturen stiger stille og roligt. En af de dage hvor det er vigtigt med salt og vand. Det er få dage siden jeg er blevet tappet for blod, så tempoet er moderat.
Henrik har ikke sparet på højdemeterne. Det er en enkelt gåbakke. Nogle mener der er mere end én. Efter fire timer og en snas er jeg færdig. En fin tur og tak til Henrik for at finde en rute hvor der trods alt var lidt skygge på – det var dejligt på en dag som i dag.
Aneste Fredskov blev en kendt figur i offentligheden da hun i 2012-2013 løb 366 maraton på 365 dage. Hun løb videre og i dag rundede hun de 800 maraton!
Det første maraton løb Aneste i 2010 i Frankfurt. Flest på et år løb hun i 2013, hvor det blev til 218 gennemførte maraton. Anestes PR på maratondistancen er 03.32.14, løbet 19. maj 2019.
Det var en lørdag morgen og der var cannonball-løb i Esbjerg. Det regnede fra morgenen af da vi kørte fra Vejen hvor vi overnattede. Inden vi ramte Esbjerg var regnen stilnet af. Det var stadig gråt og vådt, med masser af fugt i luften.
Depotet til dagens cannonball lå tæt på Blue Water Arena, hvor det lokale Superligahold dagen forinden, havde overrasket med en sejr over ps&e. Depotet var placeret i en bålhytte hvor der var læ for vinden. Inden start fortalte løbsarrangøreren lidt om dagen løb og regler for tidtagning m.m.. Der blev taget et gruppefoto – og så var det af sted.
Løbet blev afviklet i Vognsbølparken. Løberuten ser ud som en retningsforvirret løber der løber rundt om sig selv med bind for øjnene. Det var måske derfor der ikke blev sagt så meget om ruten til briefingen inden løbet. Der blev blot sagt, at vi skulle følge pilene. Det var også nok. Markeringen var i top, så det var ingen problemer i at komme rigtigt rundt på ruten. Turen rundt var godt 5 kilometer lang, så jeg måtte otte gange rundt for et maraton.
Vognsbølparken er Esbjergs store rekreative bypark hvor esbjergenserne vandre, løber eller cykler en tur. Der var også en del andre på stierne denne lørdag. Vi løb forbi Karl Åge Rigets skulptur “Obelisk”, i en indhegning derefter gik en flok uspecificeret rådyr.
Vognsbølparken ligger lige uden for Esbjerg midtby. Ganske centralt. Skulle nogen komme med tog var der omtrent en halv times gang. Alternative kunne deltagere komme fra stationen til start på en kvarterstid med bus 8C.
Jeg sætter selv stor pris på de cannonball-løb der afvikles tæt på hjem og tænker at Vognsbølparkens maraton er til stor glæde for de lokale løbetosser.
Karl Åge Rigets skulptur, “Obelisk”. Oprindeligt opstillet i gågaden i 1981 men senere fjernet i forbindelse med renovering. Genplaceret i Vognsbølparken i 2017.
Depotetet var velforsynet med slik, cola, vand, banan og andet godt. Efter løbet var der varm kakao og kaffe. Genialt på sådan en våd og blæsende februardag. Der var flødeboller og tak-fordi-i-kom-kage. Jeg tror faktisk jeg endte med et pænt overskud i dagen kalorieregnskab.
Vognsbølparkens maraton var velarrangeret og jeg snupper gerne en rundforvirret rundtur i Vognsbølparken en anden gang.
— Vognsbølparkens maraton # 40 – vinterferien er slut
Arrangør: Christian Topp Eliasen og Marianne Eliasen
Denne løbsomtale læses med størst udbytte med Gustav Holsts “Planeterne” som musikalsk baggrundstæppe.
Deltagerne i Maraton PopUp kommer godt omkring. I dag løber vi gennem solsystemet. Heldigvis er der ingen der brændte op mens vi passerer solen.
Solen står på “Bjerget” nær Åmarken Station. Den passeres kort efter start. Start, depot og mål er placeret ved parkeringspladserne ved s-togsstationen. Bjerget er ikke nogen stor bakke, men allerede ved foden af bakken har vi passeret planeterne tættest på solen og er kommet ud til Mars.
Løbet er igang og vi forlader den indre del af solsystemet.
Dagens rute til Henrik Birkedals Maraton PopUp følger Planetstien i Hvidovre. Her er solsystemets planeter placeret i en korrekt afstand til solen – i målstørrelsesforholdet 1:1.000.000.000. Som Henrik sagde til løbsbriefingen: Hver gang vi tager et skridt, bevæger vi os 1.000.000 km (hvis vi holder vores skridtlængde på én meter).
Fra Bakken ved Åmarken og frem til Hvidovre Havn følger ruten kysten ad en asfaltsti lidt inde i landet. Efter havnen er der dømt villakvarter frem til Langhøjskolen, hvor vi forlader Hvidovre Strandvej og følger kysten ad Dæmningsstien. Vi passere Uranus inden vi drejer til højre ad Strandengstien.
Dæmningsstien.
Strandengstien bliver til Mågestien og efter omtrent 6 kilometer passere vi Pluto der er placeret på en bakke i Mågeparken. Vi fortsætter endnu lidt længere, men lige inden Stamholmen vender vi og løber samme vej tilbage.
Turen ud Pluto og hjem til solen løbes 3 gange for et galaktisk maraton, men så har vi også tilbagelagt 42.195.000.000 km.
Ingen brændte sig på solen, men enkelte fik udfordret balancen af blæst fra sydøst. Igen en god dag i solsystemet og på Vestegnen.