I weekenden blev der løbet ultratrail fra Egå til Ebeltoft. 58 kilometer med omtrent 500 højdemeter.
Dagen i forvejen var jeg rejst til Odder, hvor den éne af mine storesøstre bor. Her overnattede jeg og hun var så venligt at køre mig til startområdet i Egå på løbsdagen.
Efterårssolen strålede smukt fra morgenen. Ved Åkrogen i Egå gjorde halvandenhundrede ultraløbere deres entre. Alle klar på en rask løbetur ud på Jyllands næse.
Ruten var nøje lagt, så vi kom gennem mange naturskønne områder og rundt om Kalø Slotsruin.
Der var højvande så nogle af passagerne langs kysten var ekstra udfordrende. Vi måtte løbe på de store sten der gør det som kystsikring i uvejr.
Et sted var stenene så tilgroede at det var svært at se hvad der var sten og hvad der var dybe huller mellem stenene. Jeg og de der var omkring mig kom sikkert igennem. Jeg måtte et enkelt sted gribe ud efter en gren for at holde balancen. Det svære var det en gren af den slags der har tårne.
På ruten var der to depoter. Et lige før Kalø Slotsruin og et i Mols Bjerge. Da jeg nåede det sidste depot var jeg godt og grundig træt. Tempoet var røget ned, men jeg holdt mig trods alt løbende. Jeg løb meget roligt de næste kilometer og fandt derefter energi til at sætte lidt mere fart i skoene på de sidste 8 km.
At løbe Molsruten er en meget smuk oplevelse. Masser af klassisk dansk natur med strand og skov. Prøv det, og husk: “Det er bare noget vi lejer” som løbsleder Moses Løvstad sagde lige inden start.
Først løb jeg et seks timers løb, så fordoblede jeg til 12 timers løb for et år siden. Anden weekend i august var det tid til at fordoble timetallet igen og teste udholdenheden på 24 timers løbet i Viborg.
Klokken 12:00 lørdag blev løbet sat i gang. Herfra var der 86.400 sekunder til at løbe i.
Løbet blev afviklet på en rute rundt om Søndersø. Mål, start og depot var på vestbredden af søen. Fra start løbes der mod syd, og ruten rundede sydspidsen af søen via Søndersøvej. På østsiden blev der løbet på en grussti langs søbredden op til Kloster Allé. Vandrestien langs søens østside blev anlagt af unge arbejdsløse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt i 1932-1933. Aktivering er ikke noget nyt fænomen.
Fra Kloster Allé fortsatte ruten ad Randersvej-broen og derfra sydpå ad en asfalteret sti tilbage til målområdet. Hver runde var 5,71 km lang.
Søndersø er den største af de to bysøer i Viborg. Søen dækker 145 hektar, hvor den lidt mindre Nørresø dækker 123,4 hektar. I mange årtier blev spildevandet fra Viborg ledt urenset ud i Søndersø, hvilket gav en lav vandkvalitet og en mindre flatterende stank. Sådan er det heldigvis ikke mere, men søbunden er stadig dækket af et tykt lag fosforholdigt slam.
Nær målområdet var der et område reserveret til singleløbere. Her havde vi hvert vores telt med eget depot, ekstra tøj/udstyr og eventuelle supportere, der kunne hjælpe. Jeg havde god support fra kæresten og sønnen, der gjorde hvad de kunne for, at jeg kunne holde mig i gang.
De første 12 timer gik stort set efter planen. Det regnede og blæse fra start. Først på aftenen stilnede regnen af og senere aftog vinden også. Ved midnat nærmede jeg mig de 100 kilometer og var ved godt mod. Jeg havde dog været en tur forbi toilettet med lige lovlig tynd mave. Jeg fortsatte og håbede det var det.
Lidt over midnat var sønnen faldet i søvn i teltet, og kæresten var taget på hostel for at sove. Jeg var alene i mørket, men havde Eluveitie og Korpiklaani klar på mp3-afspilleren. Det blev dog ikke mørket, der blev udfordringen, men mit fordøjelsesapparat. Jeg havde tilsyneladende mistet evnen til at optage både flydende og fast føde. Hver gang jeg så et toilet, måtte jeg ind og tømme tarmene og ustandseligt måtte jeg stoppe og tisse. Det føltes som om, der kom mere ud, end jeg indtog. Samtidig kunne jeg konstatere at tempoet var dalet drastisk – og jeg måtte også til at gå ind i mellem. Jeg fortsatte dog frem til daggry.
Da solen stod op var tanken om at stoppe tænkt første gang. Jeg løb langsommere end en pensionist med rollator i modvind. Da kæresten kom ved syv-tiden søndag morgen var tanken blevet til beslutning. Det gav ikke længere mening at fortsætte, og jeg trak stikket. Hun kørte mig tilbage til hostlet, hvor jeg fuldstændig tømt – sådan rent fysisk – og med lidt feber kravlede i seng. Det blev derfor kun til godt 130 km på 19 timer og 23 minutter.
Efter løbet mener jeg stadig det var den rigtige beslutning at stoppe. Selvom jeg selvfølgelig havde drømt om flere kilometer, er jeg tilfreds med min egen indsats. Det første halve døgn gik godt. Derefter kæmpede jeg en brav kamp for at komme gennem natten – og da det nærmede sig det absurde, havde jeg overblikket til at stoppe, inden legen blev alt for absurd.
Træning uge for uge
Uge
Træning
21
Løb: 50,52 km; gennemsnitstempo 05:38 min/km
22
Løb: 70,59 km; gennemsnitstempo 06:36 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
23
Løb: 33,45 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
24
Løb: 108,69 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km BodyCombat: 1 x 60 min
25
Løb: 89,89 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
26
Løb: 75,52 km; gennemsnitstempo 05:56 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
27
Løb: 81,53 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
28
Løb: 111,19 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
29
Løb: 91,17 km; gennemsnitstempo 05:16 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
30
Løb: 107,50 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
31
Løb: 60,45 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
32
Løb: 146,51 km; gennemsnitstempo 08:35 min/km heraf 24 timers løbet i Viborg: 131,33 km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
Så fik jeg tilføjet et nyt maraton til rækken af løb jeg har gennemført. Denne gang til turen til Sorø hvor Michael Jensen arrangere Midt-i-maraton. Er man ikke til 42,195 km kan man nøjes med at løbe halvmaraton eller omgange á godt 7 km.
Start var i et villakvarter i Sorø. Herfra løbes der ad Engsvinget til Sorø Sønderskov hvor der løbes en rundtur på 5 km. I byen var underlaget asfalt og i skoven grusvej.
Med start klokken 16:00 på en juli dag, var der høje temperaturer. Den lå omkring 28° ved start, men faldt heldigvis lidt som tiden gik.
Ruten gennem skoven er flot, specielt nu hvor træerne står frodige og grønne. Der er mange små sving og det er dejligt afvekslende.