Tag-arkiv: løbetræning

Ishøj 100%

CityStrides: I november 2020 overførte jeg alle mine løb fra Garmin Connect til CityStrides. Status efter overførslen var, at jeg, via mine vanlige træningsruter, havde løbet 20% af gaderne i Ishøj kommune.

Så var det bare med at sætte i gang og få løbet de resterende 80% af kommunen. Det er nu gjort.

Ishøj er ikke en stor kommune, hverken målt på indbyggertal eller areal. Der er omtrent 23.000 (2020: 22.989) indbyggere og kommunen dækker et areal på 26,50 km². 97,6% af befolkningen bor i bymæssig bebyggelse.

Thorsbrovej. Kommunegrænsen mellem Ishøj og Høje-Taastrup kommune.

En stor del af den bymæssig bebyggelse ligger i området omkring Ishøj Station, mellem Ishøj Sø og Traneparken. Jeg bor selv i området. Derfor ligger de fleste gader og veje tæt på min gadedør.

De lange løbetur får at hente få gader og veje har været få. Men det er da blevet til et par gode ture til om Solhøj og området deromkring.

Projektet er ikke gennemført effektivt. Pointen er at løbe nogle lange (og halvlange) træningstur og at komme kommunen rundt. Derfor er det også blevet til en del tur til den fjernes ende af kommunen.

48,1% af boligerne i kommunen er almennyttige boliger. Villaerne og rækkehuse er det der ellers præget turne i Ishøj By.

Det meste af Strandparken havde jeg løbet på kryds og tværs inden jeg gik i gang med CityStrides. Det er et oplagt sted at løbe med gode stier og smuk natur. Det jeg manglede var Tangloppen og Hummeren.

Lige på den anden side af motorvejen (i forhold til mit hjem) er området omkring Tranegilde og Ishøj Dyrepark. Igen et smuk naturområde. Et oplagt område for gå- og løbetur. Også det området var stort set gennemløbet inden jeg startede projekt løb-alle-gader-i-Ishøj.

Den øvrige landzone i kommunen er præget af marker og enkelte gårde, samt Torslunde, Ishøj Landsby og kolonihaveforeningerne vest for Ishøj Landsby.

Torslundemaglevej: OpenStreetMap.

Torslunde overraskede. En del gange er jeg løbet gennem byen ad Torslundevej, men landsbyens charme blev først afsløret da jeg kom ned på Torslunde Bygade og Lille Bygade.

Endeligt er der industrikvarteret ved motorvejen. Det var knap så interessant at løbe gennem.

Hvad bakker angår, så har Ishøj kommune ikke noget at byde på. Som størstedelen af Vestegnen er her ganske fladt, kun affaldsjord og overskudsjord fra anlægsarbejde samt støjvolde giver et par højdemeter her og der.

Der er ganske få småstier. De der er, f.eks. langs Lille Vejleå, ligger spredt. Det er ikke muligt, at lave en godt trail-træningsrute indenfor kommunes grænser. Til gengæld er der gode muligheder for løbetræning i sand på stranden langs Køge Bugt.

Det har været en fornøjelse at komme Ishøj kommune rundt. Der er flere charmerende steder som jeg aldrig ville have opdaget, hvis ikke jeg havde fået dette, lidt tossede, projekt.
Nu har jeg fået flere træningsruter at vælge mellem.

CityStrides
Ishøj kommune

Vi løber videre hver for sig – sammen

The end of COVID 19 challenge: Heldigvis er vinteren forbi. Det siger jeg, fordi kulde nærmest er det eneste der kan få træningsdisciplinerne til at svigte.

Jeg har altid været lidt kuldskær og har det svært med lave temperaturer. Det er derfor jeg gerne stille op til et løb i en ørken, men aldrig kommer til at løbe på arktisk eller stiller op til et vinterløb i Alaska. Jeg kan ikke forestille mig nogen fornøjelse i den slags.

Ved Hakonsøen i Vestskoven 13. april.

Her hvor verden er lukket ned på grund af COVID 19 får jeg fortsat løbet det jeg skal. Men ikke sådan som jeg normalt ville løbe mine ugentlige kilometer.

Jeg savner weekenderne med cannonball-løb. Det at mødes med en flok løbetosser og sætte afsted sammen. Det at kunne snakke med ligesindede, hvor man kan tale multimaraton og ultraløb uden at blive kigget på som en særlig. Med tocifrede plustemperatur skal jeg nok komme af sted, men det er ikke så sjovt uden de andre løbetosser.

Derfor sætter jeg også stor pris på Peter Olsen solo running challenge-initiativ på Facebook. Det startede som 120 KM solo running challenge og er nu blevet til The end of COVID 19 challenge. Uanset navn er formålet fællesskab.

Formålet med det fællesskab Peter Olsen har organiseret er at holde motivation og fokus på de løbe oplevelser der venter os alle forude og at skabe lidt humør og glæde.

Store Dyrehave. Scenen for et maraton den 18. april.

Deltagerne i The end of COVID 19 challenge vælger et antal kilometer der vil løbe i snit pr. uge; fra 30 til 60 kilometer. Der ud over vælger alle en tilvalgsudfordring: et maraton om ugen/hver anden uge, et halvmaraton om ugen, plus 3, 5 eller 10 km hver uge eller foto challenge.

Jeg har valgt 60 km om ugen. Et maraton hver anden uge, så jeg ikke skal løbe de uger hvor jeg har min datter. Og foto challenge, hvor der kan vindes præmier for bedste løbefoto.

Hvis nogen spørger, hvad jeg gør for at holde træningsmoralen oppe under corona-nedlukningen, er svaret: Jeg deltager i Peter Olsens solo running challenge’s.

Hvid bygning
Løb forbi Thorsbro vandværk ad Allevej den 23. april.

Maraton

En del af min udfordring er et maraton hver anden uge. For at være lidt forpligtet tilmeldte jeg mig Fredskov fokus på muligheder Run & Fun 18. april og 2 maj.

Fredskov fokus på muligheder Run & Fun
18. april: 03:58:09. 05:39 min/km. 364 højdemeter
En dejlige forårstur i Store Dyrehave sammen med Mette. Vi startede sammen, men Mette løb et trail halvmaraton. Jeg løb maraton på den rute som Mette og jeg anvender til sh løb. Fire omgange med en masse bakker og skøn skov. Undervej måtte jeg sætte kæden på en cykel for et par børn på skovtur.

Fredskov fokus på muligheder Run & Fun
2. maj: 03:58:29. 05:39 min/km. 19 højdemeter
Brugte muligheden til at tage til Liseleje sammen med Mette, så vi kunne rekognoscere i terrænet i Liseleje Plantage og Melby Overdrev. Forhåbentlig ender det med et cannonball i Halsnæs kommune.

sh løb # 5 – forår i Strandparken
8. maj: 03:52:4. 205:31 min/km. 33 højdemeter
1. april kom der en opdateret vejledning angående løb fra DAF og efterfølgende nye retningslinjer fra Klub 100. Det betød at der blev åbnet op for cannonball løb med op til 10 deltagere.
Dette blev min første gældende maraton i to måneder. Det var fedt at se andre løbere efter en lang periode med sololøb. Glæder mig allerede til næste cannonball.

Uge for uge

Ishøj Havn – en af fire havne besøgt på løbeturen den 26. april.
Uge 16
  • 13. april: 29,92 km trail. 03:02:50. 06:07 min/km. 573 højdemeter
  • 15. april: 6,29 km fartleg. 00:27:44. 04:24 min/km. 32 højdemeter
  • 16. april: 15,89 km løb. 01:15:03. 04:43 min/km. 63 højdemeter
  • 18. april: maraton løb. 03:58:09. 05:39 min/km. 364 højdemeter

Total: 94,29 km

Uge 17
  • 20. april: 22,03 km trail. 02:00:43. 05:29 min/km. 243 højdemeter
  • 22. april: 5,92 km fartleg. 00:25:59. 04:23 min/km. 14 højdemeter
  • 23. april: 20,64 km løb. 01:46:11. 05:09 min/km. 74 højdemeter
  • 26. april: 20,52 km løb. 01:42:23. 04:59 min/km. 28 højdemeter

Total: 69,10 km

Uge 18
  • 27. april: 11,24 km løb. 00:51:23. 04:34 min/km. 37 højdemeter
  • 28. april: 11,61 km trail. 01:03:54. 05:30 min/km. 110 højdemeter
  • 29. april: 16,23 km trail. 01:25:36. 05:15 min/km. 140 højdemeter
  • 30. april: 7,20 km løb. 00:31:36. 04:23 min/km. 42 højdemeter
  • 2. maj: maraton løb. 03:58:29. 05:39 min/km. 19 højdemeter
  • 3. maj: 12,84 km løb. 01:02:57. 04:54 min/km. 34 højdemeter

Total: 101,31 km

Uge 19
  • 4. maj: 11,11 km trail. 01:00:21. 05:26 min/km. 31 højdemeter
  • 6. maj: 5,67 km fartleg. 00:24:24. 04:18 min/km. 19 højdemeter
  • 8. maj: maraton løb. 03:52:42. 05:31 min/km. 33 højdemeter
  • 10. maj: 5,15 km løb. 00:25:02. 04:51 min/km. 27 højdemeter

Total: 64,12 km

Uge 20
  • 11. maj: 20,50 km løb. 01:40:07. 04:53 min/km. 72 højdemeter
  • 12. maj: 19,51 km trail. 01:45:16. 05:24 min/km. 42 højdemeter
  • 13. maj: 14,64 km trail. 01:19:44. 05:27 min/km. 157 højdemeter
  • 15. maj: 6,17 km løb. 00:25:39. 04:09 min/km. 24 højdemeter
  • 16. maj: 23,28 km vandring. 06:56:28. 17:53 min/km. 408 højdemeter
  • 17. maj: 21,03 km vandring. 05:44:13. 16:22 min/km. 270 højdemeter

Total: 105,14 km
Heraf løb: 60,83 km

Sporspotning i Store Dyrehave 29. april.
Solomaraton ved Liseleje 2. maj.
sh løb i Strandparken den 8. maj. Foto: Emmanouil Psaradakis.
En tur på Sydkysten den 12. maj.
Musvit i Lejre. Vandretur på Skjoldungestien 16.-17. maj.

The end of COVID 19 challenge

Seneste opdateret: 17. maj 2020

Vi løber videre sammen – alene

120 KM solo running challenge – part II

14 dages coronavirus-hjemsendelse fra arbejdet, med forbud mod at mødes mere end 10 mennekser ad gangen, blev forlænget med 2 yderligere uger.

I de første to uger arrangere Peter Olsen en løbeudforing for os løbetosser der plejer at mødes til cannonball-løb i weekenden: 120 KM solo running challenge.

Og Peter tog initiativ til en part II, der løber af staben i uge 14 og 15. To uger mere med sololøb – sammen.

Reglerne er simple: Løb 120 km på 14 dage fra den 30. marts til 12. april. Løb alene eller med god afstand. Løb på løbebånd der hjemme. Ingen tidsgrænse. Løb så vidt muligt på ruter der ikke er overbefolket.

Marathon PopUp
Virtuel Covid-19 Run

9. april klokken 09:00 startede Virtuel Covid-19 Run arrangeret af Maraton PopUp/Henrik Birkedal Hansen.
Deltagerne løb et maraton eller halvmaraton på en rute efter eget valg. Alle løb alene.

Jeg løb Vestegnsruten, med start i Traneparken. Det er tæt på mit hjem i Ishøj. Vestegnsruten går gennem syv kommuner på den københavnske vestegn. I 2009 blev ruten godkendt af Dansk Atletik Forbund som marathon-rute.

Dag for dag

  • 30. marts: 31,86 km trail. 03:11:38. 06:01 min/km. 472 højdemeter
  • 1. april: 6,26 km fartleg. 00:27:29. 04:24 min/km. 26 højdemeter
  • 3. april: 11,37 km løb. 00:52:56. 04:39 min/km. 60 højdemeter
  • 4. april: 11,52 km løb. 00:57:32. 05:00 min/km. 105 højdemeter
  • 5. april: 12,38 km løb. 01:11:02. 05:44 min/km. 85 højdemeter
  • 6. april: 16,01 km løb. 01:37:53. 06:07 min/km. 380 højdemeter
  • 7. april: 6,36 km fartleg. 00:27:38. 04:21 min/km. 14 højdemeter
  • 9. april: maraton løb. 04:37:30. 06:35 min/km. 185 højdemeter
  • 10. april: 11,76 km trail. 01:08:08. 05:48 min/km. 16 højdemeter
  • 12. april: 10,96 km trail. 00:57:30. 05:15 min/km. 25 højdemeter

Total: 160,68 km

Lille sø med huse i baggrunden
Løbetur i Ishøj den 3. april. Her boligområdet Gadekæret.
Mette passere en bro over Frederiksværkbanen den 5. april.
Den 6. april hilste jeg på kæmpen Thomas.
Ishøj Strand den 10. april. Standsand og de små stier.
Seneste opdateret 12. april

120 km solo running challenge

Vi løber alene – sammen

Jeg plejer at hygge mig med et maraton søndag formiddag – i selskab med andre glade løbetosser. Men for tiden står den på sololøb og enetræning.

Træningen foregår alene mens vi forsøger at begrænse spredningen af COVID-19 ved hjemmeisolation og fravalg af social samvær.

Men Peter Olsen har skabt løbefællesskabet 120 KM solo running challenge, så vi har lidt fællesskab på Facebook mens vi holder os fra hinanden.

Peters koncept er, at løbe 120 km på 14 dage fra den 16. marts til 29. marts. Formålet er at holde formen ved lige. Det koster 150 kr for diplom og medalje og overskuddet går til forskning i COVID-19.

  • 16. marts: 30,24 km, trail. 02:59:00. 05:55 min/km. 304 højdemeter
  • 18. marts: 5,75 km, fartleg. 00:25:15. 04:23 min/km. 15 højdemeter
  • 19. marts: 27,43 km trail. 02:37:39. 05:45 min/km. 58 højdemeter
  • 20. marts: 7,69 km løb. 00:37:52. 04:56 min/km. 22 højdemeter
  • 21. marts: 21,10 km løb. 01:42:44. 04:52 min/km. 37 højdemeter
  • 22. marts: 10,41 km løb. 00:47:36. 04:34 min/km. 39 højdemeter
  • 23. marts: 9,14 km løb. 00:41:47. 04:34 min/km. 29 højdemeter
  • 24. marts: 30,39 km trail. 03:02:36. 06:00 min/km. 426 højdemeter
  • 26. marts: 6,05 km fartleg. 00:28:07. 04:39 min/km. 16 højdemeter
  • 29. marts: 19,79 km løb. 01:38:04. 04:57 min/km. 80 højdemeter

Total: 167,99 km

Trailløb på Vestvolden den 16. marts. En del af højdemeterne blev fundet på Herstedhøje.
Fartleg til Vallensbæk og retur. 18. marts.
Sololøbetur i Strandparken den 21. marts. Et dejligt sted med masser af gode løbeminder.
Løbetur i Adidas Ultra Boost 20 den 26. marts.
Søndagstur til Brøndby Strand den 29. marts.
Seneste opdateret 29. marts

Sydkysten – en træningstur i sand

Jeg har tidligere bragt en video om en træningstur på Vestegnen med lidt højdemeter. Et andet fint alternativ til de flade veje og cykelstier er stranden.
Jeg tog sydpå til Jersie Strand og løb til Ishøj Strand.

Løbeturen var lige godt 20 kilometer lang med masser af sand og strand. For at kommer fra en naturlige strand i Køge Bugt og om til stranden i Strandparken, løb jeg omkring Hundige Havn. Det er en tur på knap 2 kilometer. Tager du naturstien langs langs Lille Vejlesø i stedet for cykelstien langs Hundige Havnevej, slipper du for asfalt.

Stauning Ø er den ene at to lange halvøer i Jersie Strandpark. Stauning Ø er en halvø der er skabt af vandrende materaler i Køge Bugt, der lægger sig parallelt med kysten som en lang revle. Den tidligere ø er dannet og vokset til i løbet af 1900-tallet.

Trylleskoven er en lille klitplantage ved Karlstrup Strand. Foruden den blandede nåleskov og den gode sandstrand er der åbne arealer med lynghede.
Plantagen blev plantet af Gammel Køgegård ført før 1900. Skoven blev fredet i 1928 og overgivet til Solrød Kommune i 1972.

Mosede Fort (Mosede Batteri) er et kystværk opført med det formål at bekæmpe landgangsforsøg i Køge Bugt. I 1916 stod fortet færdigt.
Det er et rektangulært kasemateret betonanlæg, med fredskasernen liggende modsat kasematbygningen vest for fortgaden. Kasernen var opført til 44 mand.

Strandparken ved er et 7 km langt menneskeskabt strandområde med klitter, søer og enge og der er etableret 4 lystbådehavne. Strandparken blev bygget i årene 1976-1979, indviet i 1980.
Ishøj Strand er den del af Strandparken. Her ligger cafe Ka’nalu hvor du kan købe kaffe og is.

Strand. Sand og vand.

I videoen nævner jeg Erik Høy der vandre og skriver om vandring. Her er hans indlæg om henholdsvis Stauning Ø og Trylleskoven:
Staunings Ø og Ølsemagle Revle
Karlslunde

Højdemeter på Vestegnen

Landskabet på den københavnske Vestegne er fladt. Men med lidt planlægning er det muligt at løbe en tur med gode højdemeter.

På turne i videoen passere jeg Herstedhøje. Det er et kunstigt anlagt bakkelandskab bestående af jord, murbrokker og betonklodser, der blev kasseret som byggeaffald.
Herstedhøje ligger nord for Herstedøster. Højeste punkt er 67 meter over havoverfladen og lige godt 30 meter højere end den omkringliggende terræn.

På vej til Vestvolden passere jeg Oxbjerget (Oksebjerget). Igen en kunstig anlagt bakke der er omkring 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Oxbjerget ligger i Hundeskoven.

Vestvolden blev anlagt i slutningen af 1800-tallets som en del af Københavns Befæstningsanlæg. Sporene på selve volden giver en fornemmelse af terrænløb og da det er en vold er det også muligt at hente lidt højdemeter her.

Jeg ved ikke om Plutobakkerne har et officielt navn, de ligger i Mågeparken. Her er igen tale om et par bakker anlagt af byggeaffald.

Mig bekendt har bakkerne ved Brøndby Havn ikke et navn. De er anlagt med overskydende jord fra anlæggelsen af den nye Ringstedbane.

For at det ikke skal være løgn, så er den strand jeg løb på mellem Brøndby Havn og Vallensbæk også kunstig anlagt.

Træning til Hammer Trail 50 mil

Når jeg tidligere har trænet frem mod et langt løb, har jeg lavet en detaljeret træningsplan med træningsmål uge for uge. Hver gang er der sket det, at virkeligheden – arbejde, en hverdag med børn og alt muligt andet – har saboteret planen.

Denne gang gjorde jeg det slå lidt anderledes. Jeg lagde en plan for antal af kilometer jeg skulle løber hver måned fra januar og frem til maj. Jeg havde desuden en intention om at træne i treugerspas, hvor jeg øvede intensiteten/afstanden for hver uge.

Når tre ugen var gået og jeg skulle starte på en ny treugerspas gik jeg ned i intensitet/afstand i forhold til netop afsluttede uge tre, men ikke helt så langt ned, så jeg var i sidste uge en.
I marts hvor jeg løb længst afveg jeg fra treugernspasplanen…

Planen

  • Januar: 300 km
  • Februar: 350 km
  • Marts: 400 km
  • April: 250 km

En del af min løbetræning bestod i løbture hjem fra arbejde. Jeg bor på den københavnske vestegn, hvor der ikke ligefrem er ruttet med højdemeter – og jeg arbejde i København.
I forhold til hvad der ville være optimalt, løb jeg relativt mange kilometer på asfalt og med få højdemeter. Jeg løb dog en del ture på Vestvolden små sti hvor der er kan findes mindre stigning og nedløb. Jeg trænede lidt “bakkeløb” på affaldsjordbakkerne ved Brøndby Havn og deltog desuden i et kortere trailløb.

Fra start havde jeg et mål om at styrketræne mindst en gang om ugen. Jeg synes ikke styrketræning er sjovt og min motivation til styrketræning er at vide at det er med til at holde mig skadesfri og at en stærk core er en hjælp på de lange, krævende ture.
Jeg har for lang tid siden erfaret, at jeg ikke får styrketræningen, hvis jeg satser på solotræning i maskinerne i fitnesscentret.
Det hjælper hvis der er noget musik og andre at træne sammen med. Derfor består min styrketræning primært af BodyPump og TRX i FitnessDK.

Det tre første uger løb jeg efter planen. Fik godt nok løbet lidt for lidt i uge 1, men ikke mere end at det kunne indhentes i løbet af måneden. I uge 4 fangede jeg en virus og den var så vild med mig at vi hang ud i flere dage. I den uge blev det kun til BodyPump og BodyCombat i FitnessDK mandag og til en løbetur søndag.

I februar ramte jeg de 350 km som var målet. Måneden bød på en god blanding af asfaltløb i form at transportløb fra arbejde og hjem suppleret med min datters middagslure som giver et par timer med løbevogn og nogle kortere ture på stierne omkring Ishøj. Der ud over løb jeg nogle fornøjelige trail-træningsture på Vestvolden.

Marts måned bød på mange kilometer. Jeg nåede de 400 og lidt til. Det blev kun til 96 km km trailløb. I forhold til kvaliteten i træningen ville jeg gerne have løbet flere trailkilometer.
I en travl hverdag bliver det den træning der ligger lige for døren som bliver tilvalgt – og det er ikke trail.

Målet i april var 250 km. Det blev til godt 300 km. Det ser jo fint ud, men hvad tallene ikke viser, er at jeg i den sidste uge af april var ramt af en virus og ikke fik trænet ret meget.
Det var men en vis spænding at jeg pakkede tasken og rejse til Bornholm. Hvor meget betød sygdom og begrænset træning så tæt på løbet?

  • Januar
    Løb: 272,66 km, heraf trail 48,3 km
    Fitness: 1 x BodyAttack á 60 min. 5 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min
  • Februar
    Løb: 353,47 km, heraf trail 93,38 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min. 1 x TRX á 60 min.
  • Marts
    Løb: 421,45 km km, heraf trail 96,28 km
    Fitness: 3 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min.
  • April
    Løb: 302,80 km, heraf trail 80,83 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min. 1 x CXWorx á 30 min.

Løb gennemført som en del af træningen til Hammer Trail:
Taastrup løbet · Kanonkugle maraton · 3600 maraton · Vestvoldsmaraton · Sædder maraton · Midt i maraton · Sjælsø maraton · Gåsetårn maraton · Sydkystløbet · Succes maraton · Vikingesporet

Kaponier, Voldpunkt II på Vestvolden. En træningstur i januar.

Se også:
Hammer Trail : Hammerknudeudfordringen
Hammer Trail 2017 i fotos

Gåsetårn maraton : Forår i Vordingborg

Vordingborg. 24. marts 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:49:26
  • Tempo: 05:26 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt

Skærtorsdag var der arrangeret Gåsetårn maraton i Vordingborg. Efter en togtur og en kort cykeltur fra Vordingborg Station til Sydhavnen var jeg klar til start.

Solen skinnede fra pletvis skyet himmel. Det var ikke så koldt som jeg havde frygtet og stemningen var god, da løbsarrangør Søren Jeppesen bød velkommen og informerede om ruten, regler og andet relevant. Faktisk var stemningen så god, at det var svært at høre hvad han sagde.
Men af sted kom vi.

Ruten var lagt i udkanten af byen. Den første del af ruten går forbi lidt blandet beboelse, småindustri og nogle klassiske kolonihaver. Størstedelen af ruten løbes i smukke omgivelser på Oringepynten, omkring Oringe Sindsygehospital.
Fra østsiden af Oringepynten er der kig hen over Vordingborg Nordhavn til Gåsetårnet. Tårnet står tilbage som det eneste af den engang mægtige borg. Den gamle kongeborg var hjemsted for tre Valdemar-konger.

Med otte omgange for et maraton er løbet i hamsterhjul-klassen, men det er et skønt hamsterhjul med masser af variation og kik ud over vandet. Første del er næsten flad, mens den sidste del er mere kuperet og byder på et par småbakker. Undervej kunne der opleves fuglekvidder fra en solrig himmel. Foråret er kommet!

Depotet, som var placeret ved start/mål, var velforsynet med slik, nødder, vand, sodavand, banan med mere. Efter løbet var der god, varm suppe.
Det var god plads under de opstillede pavilloner og for de trængende var en toiletvogn.

Cannonball de lux.

Oringepynten

Træning

Jeg løber for tiden en del kilometer som forberedelse til Hammer Trail. De mange kilometer sætter sig i benene og benene er tungere end vanligt.
Når først jeg er kommet i gang med at løbe forsvinder ømhed og benene bliver lettere. Men jeg har aldrig skullet løbe så mange kilometer før jeg kommer dertil hvor musklerne løsner og trætheden forsvinder.

Jeg glæder mig til de sidste par uger inden Hammer Trail, hvor afstandene jeg løber bliver kortere og intensitet i træningen bliver lidt mindre, og hvor jeg kommer til at opleve hvordan kroppen optimeres og fyldes med overskud.

– og så glæder jeg mig til jeg har løbet 158 af godt 160 kilometer på Bornholm hvor jeg kan fyre op for Finntrolls Solsagan på mp3-afspilleren og kravle det sidste stykker til mål.

Gåsetårn
Gåsetårn maraton - logo


Gåsetårn maraton # 26 – Skærtorsdagsmaraton

  • Arrangører: Malene Jeppesen og Søren Jeppesen
  • Land: Danmark
  • Start: Vordingborg Sydhavn
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, natursti
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 143

Gåsetårn maraton

Blæsevejrsløb

Eller hvordan jeg kørte 234 km for at træne en time i FitnessDK og løbe en tur i Strandparken.

Sidste dag i januar. Sidste dag i den første måned med fokus på forårets store udfordring; Hammer Trail. Den dag havde jeg længe tænkt skulle bruges til et roligt maraton.

Og længe havde jeg hold øje med diverse løbekalendere og Facebookgrupper i håb om at der dukkede et cannonball maraton op i Hovedstadsområdet. Det skete bare ikke og så måtte jeg kigge længere ud i landet.

To muligheder: Lolland eller Odense. Jeg valgte Radsted maraton der afvikles lidt uden for Sakskøbing. Jeg fik lånt en bil, så det kunne lade sig gøre at komme af sted.

I morges stod jeg tidlig op. Gjorde mig klar og kørte afsted i den til lejligheden lånte bil. Det var noget af en blæsevejrstur. Særligt ved Farøbroerne kunne jeg mærke vinden rive i bilen.

Frem kom jeg til Radsted Langet 5 hvor der ifølge løbets site var start og depot. Men har var ikke en sjæl og jeg var ikke specielt tidligt på den. Der ankom en løber mere, som havde taget turen fra Ringsted. Jo,  vi var begge rimelige sikre på at det var her løbet skulle starte, men klokken var ved at være otte og vi var de eneste der var mødt frem.

En kvinde, der ikke ligefrem lignede en maratonløber, dukkede frem fra huset. Er Kenni ikke dukket op? spurgte hun. Det var han jo tydeligvis ikke.
Hun ringe og kunne fortælle at løbet var aflyst. Noget med at én af de tilmeldte havde meldt fra. Det var kommet en anden løber fra København for øre, som så havde ringe for at får bekræftet af vi andre havde i sinde at dukke op.

Da Kenni ikke kunne garantere at vi andre dukkede op, havde løberen fra København vendt bilen og var kørt tilbage. Det havde så  fået Kenni til at aflyse løbet mens løberen fra Ringsted og jeg intetanende drønende ad motorvejen mod Lolland.

Til dem der ikke ved den slags og for at forstå løberen der gav op og vendte om på vej ud af København, så er der en regel i Klub 100 maraton, om at en cannonball-løb kun tæller i statistikken hvis fem løbere stiller til start. (Var løbet ikke blevet aflyst, havde vi været fem!)

Jeg havde stået længe nok ud i blæsten i Lolland til at blive gennemkold. Når det var afklaret at der ikke blev noget løb satte jeg mig ind i bilen, tændte for sædevarmen og kørte tilbage mod Ishøj.

Efter at have tilbagelagt godt 230 km i bilen var jeg tilbage ved udgangspunktet. Efter den lange tur og med erindringen om hvor hurtig jeg blev kold i vinden på Lolland havde jeg mistet lysten til at løbe. Men jeg havde på den anden siden en masse energi i kroppen som jeg skulle af med.

Når nu jeg jeg var i besiddelse af en bil og hvis jeg skyndte mig op i lejligheden, smed et par indendørs sko og shots i tasken, kunne jeg lige når en times BodyCombat i FitnessDK Vallensbæk.
Efter en godt omgang BodyCombat kørte jeg hjem igen. Spiste lidt frokost og drak en kop kaffe. Men jeg havde jo ikke fået løbet og det var efterhånden nogle timer siden jeg havde stået på Lolland og frosset. Løbelysten kom så småt tilbage.

Jeg klædte om igen og tog løbeskoene på og så ud af døren. Det blev ikke til et maraton, men til 25 km i Strandparken, hvor jeg igen kunne mærke vinde rive. Denne gang i mig i stedet for bilen. God tur!

Der går nok en rum tid inden jeg igen har mod på at tilmelde mig Radsted maraton. Men så er der heldigvis mange andre gode cannonball-løb.

Strandparken