For 66. gang afvikler Malene Jeppesen og Søren Jeppesen Gåsetårn maraton i Vordingborg. Malene Jeppesen løber sit maraton nummer 200 og for 10. gang deltager jeg i Gåsetårn maraton.
Efter en kort briefing sender Søren os ud på ruten. Klokken er 9. Vejret er gråt. Kalenderen siger vinter. Vejrguderne siger efterår. Blæst og regn.
Vi kommer fint i gang. Jeg kommer til at ligge helt fremme i feltet fra start, men overhales af en del løbere efterhånden som folk finder deres marchtempo.
Våd dag i Vordingborg.
Med en rute på 5,3 km er Gåsetårn maraton er et hamsterhjulsmaraton. Heldigvis er der stor afveksling på turen rundt. Fra starten – for enden af Sydhavnsvej – drejer ruten til højre ad Færgegaardsvej og hurtige efter til højre ad Bogøvej for igen at dreje til venstre ad Langøvej. På denne del af ruten er der lidt beboelse og småindustri – samt Vordingborg Køkkenet administration.
For enden af Langøvej fortsætter ruten til højre ad Trellemarksvej og vi passeres Trellemarken H/F med omtrent 30 kolonihavehuse som ligger langs grusvejens venstre side.
Trellemarksvej slutter i et t-kryds, her drejer ruten til venstre ad Digevej, med lidt skov på højre side og åben land på venstre. Kort efter drejer ruten til venstre og vi kommer til at løbe på Færgegaardsvej igen, men den bliver hurtigt til en mindre sti. Vi er nu ude på en tur rundt om Helbredelsesanstalten for Sindssyge. På nord- og østsiden af Oringe-pynten følger siten kysten. På turen rundt er der kig til Gåsetårnet og på den sidste del af rundturen lidt fornemmelse af skov.
Tilbage ved Digevej løber vi den direkte vej tilbage til start, hvor depotet venter med vand, cola, vingummi og andet godt.
Underlaget er en blanding af asfalt/fortov og grussti – helt ukompliceret. Sidste omgang byder på en kort genvej ad Kalvøvej i starten af ruten.
Forplejningen fejler ikke noget. På en kold dag som i dag er det helt rigtigt med varm tomatsuppe efter målgang. Der er også kage. I dag ris a la mande kage. Der er altid gode kager til Gåsetårn maraton bagt af den ene af arrangørerne: Malene Jappesen. Malene løb i dag sit maraton nummer 200. Tillykke med den flotte præstation.
Dagens medalje.
I hovedreglen afvikles Gåsetårn maraton op ruten beskrevet ovenfor. En enkelt gang er har jeg løbet på Vinterruten, med start og mål i Neder Vindinge nord for Vordingborg.
Det er altid dejligt med et lokalt maraton. Det er også rart med et Maraton PopUp – det plejer at være hyggeligt når Henrik Birkedal invitere til cannonball-løb. I dag var vejret ikke helt på arrangørens siden, men selv i regn og blæst må løberne ud.
Henrik havde fundet en fin rute med mål og start nær Kroppedal Museum. Underlaget var markvej, skovvej, stier og en smugle asfalt. Vi kom ikke over den nyopførte vikingebro, men der var kig til den fra både på vejen ud på ruten og på vej tilbage mod depot/mål. Ruten var godt 7 km lang og skulle gennemløbes 6 gange for et maraton.
Starten er i skoven ved Kroppedal Museum, ude af skove er der et pænt stræk gennem af afgræsningsareal med masser af køer. Ruten fortsætter gennem den vestlige del af Vestskoven omkring Risby inden den fortsatte retur til depotet på Kroppedals Allé.
Underlaget var vådt. Ved depotet var der meget mudder og vand. På det meste var turen rundet, var det muligt at løben udneom de største vandpytter og det værste mudder.
Rømer på Vestegnen.
Lige efter start mødte jeg Ole Rømer. Ole Rømer står få meter fra ruten på det sted hvor han oprettede sit landobservatorium, Tusculanum, i 1704. Teksten på statuen er: “OLE / CHRISTENSEN RØMER / OPDAGEDE LYSETS TØVEN / LÆRTE ASTRONOMEN NØJERE / AT BESTEMME STJERNERNES PLADS / OG AABNEDE FYSIKEREN VEJEN TIL / DEN PRAKTISKE VARMEMAALING / HAN VISTE DET DANSKE FOLK / NATURVIDENSKABENS ANVENDELSE / 1644-1710”
Jeg landede fredag morgen i Muskats lufthavn. I ankomsthallen var der allerede samlet en flok løbere. Snakken gik på italiensk, fransk og ukrainsk. Snart skulle vi afsted i bus mod ørkenen, hvor en løbetur på 165 kilometer over seks dage ventede.
Vi blev kørt til base camp i udkanten af sandørkenen uden for landsbyen Al Hawiyah. Base camp bestod af en række permanente telte med en central bygning i midten som bl.a. benyttes til fællesspisning. Her havde vi en enkelt overnatning inden Oman Desert Marathon startede.
Først skulle udstyret kontrolleres og nummerudleveringen overstås. Vi mødtes i den centrale bygning. Inden vi fik vores nummer blev udstyr efterset. Det var en lang rækkes krav til ting alle deltagere skulle medbringe. Beholdere til vand, kompas, førstehjælpsgrej, mad og en pandelampe var blandt det obligatoriske udstyr.
Til selve løbet ville arrangørerne stille telte til rådighed. Desuden ville der være vand tilgængelig – i et vis tidsrum varmt vand til madlavning. Alt hvad vi ellers ville have med under løbet, måtte vi selv medbringe.
1. etape – 16.11. 2019
Start: 08:00
Distance: 20 km
Placering samlet: 19 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 03:00:27
Tempo: 09:01 min/km
Vågnede i base camp. Det var snart tid til den første etape. For sidste gang i seks dage bestod morgenmad af æg, baked beans, lyst brød og honning. Fra base camp blev vi kørt ind til landsbyen Al Hawiyah, Bidiyah. Her var der åbningsceremoni og fejring af Omans 49. nationaldag med traditionel musik og dans.
Starten gik. Vi blev sendt afsted sammen med en masse børn der løb 3 km og lokale motionister der løb et halvmaraton (10,5 km ud og hjem). Det gav masser af trafik på første halvdel af ruten.
Løbet startede med signing på de første 4,5 km. Sandet var løst, solen stod højt og flade passager var der ikke mange af. Løbet sluttede med en udfordrende stigning op af en høj sandklit.
Markering af ruten.
I lejren blev vi placeret i fællestelte. Jeg fik en plads ved siden af Dörte fra Tyskland, samt nogle løbere fra sydeuropa. Dörte havde expresso-sticks med og invitere på kaffe! Helt fantastisk at sidde i ørkenen og drikke expresso efter en god løbetur.
Aftensmaden var som alle aftner frysetørret mad fra Trek’n Eat.
2. etape – 17.11. 2019
Start: 06:30
Distance: 25 km
Placering samlet: 20 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 04:28:01
Tempo: 10:43 min/km
Klokken halv syv var det stadig køligt, men varmen kom hurtigt. Det gjorde sandklitterne med løs sand også. Først efter 20 km fik vi lov at løbe 3 km i et relativt fladt landskab, men jeg var så brugt, at jeg stadig måtte skifte mellem løb og gang på det flade stykke. Inden mål ramte vi atter sandklitterne.
Teltlejrene var ikke sat op da vi nåede i mål. Den var heller ikke umiddelbart på vej. Lastbilerne der transporterede lejrene fra stede til sted havde svært var at komme frem. Oven i det var én af vognene punkteret i sandet Det gav et par timers ekstra forsinkelse. Da lastbilerne med lejren endelig kom frem var der ikke længe til solnedgang.
Lejrens sene ankomst giver lidt kaos omkring indflytningen i teltene og vi ender ikke op med de samme beboersammensætning som første nat i lejren. Engelsk Rob flytter ind sammen med Dörte og mig og vi etablere et hygge-house i den ene ende at teltet.
3. etape – 18.11. 2019
Start: 06:30
Distance: 27 km
Placering samlet: 21 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 04:24:20
Tempo: 09:47 min/km
Jeg brokkede mig ikke over, at der var lidt skyer på himlen fra morgenstunden. Ruten bød på 3 store klitsystemer med masser af op- og nedløb i den løse sand. Der var også et par passager med et mere jævnt terræn, hvor jeg kunne løbe med noget der lignede en fast rytme.
Af sted ud på dagen etape.
På de to første etaper var luftfugtigheden lav. Det gjorde varmen behagelige. Men vi var kommet nærmere kysten og luftfugtigheden steg for hver dag. Det gør det endnu sværer at præstere i varmen – og sveden begyndte at hænge i tøjet. Sandet klister til sveden.
4. etape – 19.11. 2019
Start: 06:30
Distance: 28 km
Placering samlet: 25 af 50
Placering mænd: 21 af 35
Tid: 05:02:41
Tempo: 10:49 min/km
På et tidspunkt rammer ørkenen. I dag ramte den mig. Sol fra morgenstunden og højere luftfugtighed end den foregående dag gjorde sit. Det var en hård omgang der sled på kroppen og det mentale.
Etapen startede med lidt sandklitter efterfulgt af en længere passage der var forholdsvis flad, hvor der kom noget der lignede fart i skoene.
Efter det første depot ved 10 km kom vi op i klitterne igen. Det var tungt og jeg holdt ikke det tempo jeg ønskede.
Mod slutningen kom der igen en fladere passage, i mellemtiden var varmen gået helt i top, godt hjulpet af at vi løb i lavning mellem to klitsystemer.
For første gang under Oman Desert Marathon løb jeg med lyd: Solbrud. Det af to omgange. Første gang var en kuldegysgivende fornøjelse, anden gang var overlevelse på vej ind mod målstregen.
Dagens etape var den eneste, hvor jeg løb tør for vand mellem to depoter
5. etape – 20.11. 2019
Start: 16:00
Distance: maraton
Placering samlet: 16 af 50
Placering mænd: 15 af 35
Tid: 06:34:33
Tempo: 09:24 min/km
Der var så rigeligt med stejle sandklitter i terrænet til Oman Desert Marathon. Men på den lange etape var det mere rullende bakker der dominere landskabet. Sandet var stadig løst og trak kræfterne ud af benene.
Med start klokken fire var der omtrent et par timer med lys, inden pandelampen måtte findes frem. Med mørket faldt temperaturen og sandet blev lidt mere fast. Fint for mig.
Jeg holder mig løbende på stort set alle 42 kilometer. Hurtigt gik det ikke og på de sidste 7 kilometer tænder jeg op for mp3-afspillerne og Solbrud. Det holdt mig løbende.
Jeg har sjældent været så øm i krop og ben som efter at jeg kom i mål. Vablerne begyndte at finde vej til mine fødder. På venstre storetå konstaterede jeg en vabel under en vabel. Etagevabel.
Lejren lå spredt i mørket mellem sandklitterne. Den var sat mere halvt end helt op. Jeg fandt et tilfældigt telt, pakkede soveposen ud og kryb ned i den. De næste tre timer blev jeg holdt vågen af en lastbil som åbenbart skulle stå til tomgang. Efter at motoren var blevet slukket havde jeg svært ved at falde i søvn og kunne følge med efterhånden som de sidste løbere ankom og fandt en ledig plad i et telt. Der var ikke længe til det atter var morgen.
6. etape – 21.11. 2019
Start: 08:00
Distance: 23 km
Placering samlet: 20 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 04:37:54
Tempo: 12:05 min/km
Efter en nat uden meget søvn blev det morgen og tid til sidste etape. 23 kilometer til mål og til stranden ved Det Arabiske Hav.
Etapen startede som maraton-etapen sluttede – med rullende bakker.
Sandklitterne kom. Sandklitter; det var vel nærmere sandbjerge der tårnede jeg op i landskabet. Høje og med stejle stigninger med løst sand der skred under fødderne. Selvfølgelig lå rutens sværeste 13 kilometer til sidst på den 165 kilometer lange løbetur.
Så er det op.
Jeg kom igennem – vi kom næsten alle sammen igennem. Kun seks måtte udgå. Jeg bruget i alt 28 timer, 7 minutter og 56 sekunder på turen. Hurtigste mand, Rachid Almurabity, kom i mål i tiden 15:47:14, mens langsomste løber, Massimiliano Pandini, brugte over 47 timer på Oman Desert Marathon 2019.
Øm i hele kroppen drak jeg en cola og spise mad der ikke var frysetørret. Opløftet og glad. Det var en fantastisk tur der rensede krop og sind.
— Oman Desert Marathon # 7
Arrangører: The Adventurer
Start: Bidiyah
Land: Oman
Distance: 6 etaper på i alt 165 km
Underlag: sand
Deltagerantal: 50
Sko: Salomon S/Lab Sense 7 med Raidlight Desert Gaiters
I Helsingør er der åbenbart nogle løbere der godt kan lige Wienerbrød. Så i august afholdes der det årlige Wienerbrødsløb. Det er ikke nogen dum kombinationen, for løbekroppen har jo brug for kulhydrater.
Som Malene Norup Stolpe skriver på Wienerbrødsløbet site: “Lad os nu bare tage fx en herlig chokoladebolle! Makronæringstoffernes fordeling i en chokoladebolle er 11,5 g fedt, 50,3 g kulhydrat, 7-10 g protein. Hvert gram fedt giver os 9 kcal, mens protein og kulhydrat hver giver 4 kcal/gram. Dvs at vi ved at spise en chokoladebolle på 100 g får ca 331 kcal. En chokoladebolle vejer hos Bagt i gennemsnit 75 g, så ved at indtage en chokoladebolle får vi noget der minder om 248kcal. Og vi får rigtig mange kulhydrater i de 248kcal! Ca. 150kcal kulhydrat og 75kcal fra fedt. Protein er ikke så interessant her, da vi ikke forbrænder det med mindre der slet ikke er andet tilgængeligt.”
I startområdet er der et infotelt og et kaffe & wienerbrødstelt. Der er officiel tale fra borgmesteren og anden snak fra en lille scene.
Efter alle ordene er bare med at sætte i gang med løberiet og kagespiseriet (der er wienerbrød i alle depoter). Vi når knap ud af startfeltet før det går opad. Vi er i gang.
Første del at ruten fører os rundt i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov.
Wienerbrødsløbet kalder sig selv “hard trail” men der er en del brede velpassede grusstier og skovveje på de først 10 km. Jo, der var da singlespor, men i små mængder.
Efter knap 12 kilometer krydser vi vort eget spor og ender snart på kysten hvor sand og store stenblokke venter. Vi startede i sol men nu begynder regnen og der kommer meget af det. Ved Kronborg suppleres regnen af hagl. Stenene på volden rundt om slottet er ganske glatte.
På den del af ruten der går gennem Helsingør er der naturlig nok en del asfalt/fortov, men inden vi rammer målet ved Højstrup Station få vi lidt fedtet skovsti.
I mål er der kaffe og rigelige mængder wienerbrød og romkuglere. Det fornøjer jeg mig med mens jeg venter på Mette der også napper et halvmaraton i dag.
Det er lidt en gåde, hvordan det har kunne lade sig gøre, at det først er nu, at jeg løber mit første Fredskov maraton.
Fredskov maraton arrangeres af Aneste (tidligere: Annette) Fredskov. Det var hende der i 2012/13 løb 366 maraton på 365 dage. Det var dengang jeg løb mine første maraton.
På vej mod Næstved langs kanalen.
For at få nå 366 maraton på 365 dage arrangerede A. Fredskov selv mange løb. Og det fortsatte hun med efter at projektet var slut. I det lys er der forunderligt, at dette er mit debut til Fredskov maraton.
Dagens løb er et basisløb, så jeg har selv det med som jeg vil have i depotet – hvilket i dag er vand og energi-gel. Og en Flipper til efter løbet.
Vi er en fin flok på godt 12 løbere hvor halvdelen er tilmeldt maraton. Sommervejret svigter lidt, men ind imellem skinner solen i det mindste. Der er ingen der kan brokke sig over varmen i dag. Til gengæld er der lidt vind.
Aneste fortæller lidt om ruten og regler. Der tages et startfoto og vi stiller os klar på Marskvej ud for Happy2Fitness, hvor der er depot og mål. Det er ikke downtown Næstved, men stadig indenfor bygrænsen, sådan i den del af byen hvor der er småindustri.
Vi løber ud af byen. Det er omtrent lige så sexet som at løbe ud af en hvilken som helst anden halv stor, dansk provinsby. Det lille felt splittes hurtigt og jeg får lov at løbe alene.
Jeg løber ud af Næstved ad en cykelsti langs en landevej. Først passeres Evegrøft med et fugtigt ådalsmiljø, herefter er landskabet præget af monokulturelle landbrugsmarker. Ved Stenbæksholm forlader jeg landevejen og underlaget skifter snart fra asfalt til grusvej.
Jeg runder Næstved flyveplads og får næsen i retning mod Næstved. Herfra følger jeg kanalen ind mod byen. Efterhånden som jeg nærmer mig Næstved skifter underlaget fra grussti til singelspor omgivet af træer.
Det er nærmest et chok, at komme ud af det grønne ad Lagunestien til Fabriksvej med Jespers Auto, lastbilparkering anden industrirod. Jeg er nu tæt på depotet og så skal jeg bare lige rundt 5 gange mere.
Epilog
Det er hyggeligt at løbe Fredskov maraton. Vi bliver taget godt imod og stemningen er god. Ruten er fin og der er ikke nævneværdigt med højdemeter. Særligt turen langs kanalen er smuk. Ved depotet er der toiletter inde hos Happy2Fitness. For et maraton skal ruten løbes 6 gange, på den sidste omgang skæres der lidt af, så det kommer til at passe med de 42.195 km plus en sjat.
Jeg kom fint rundt på mit første Fredskov maraton, som var min maraton nummer 150.
Klokken ni nul dut. Start. “Løb med glæde” løbet er i gang. Vi skal syv gange rundt om Grønnemose og to af søerne i Utterslev Mose.
Jeg fik kysset kæresten inden løbet blev sat i gang så alt er som det skal være. Ruten er afmærket med små, gule flag. Der er også en rute med lyserøde flag, men det er kun halvmaratonløberne som skal bruge den – på deres fjerde runde.
Glade løbere i gang med første runde af dagens løb.
Vi er en fin flok løbere der der har fundet vej til det yderste at Københavns kommune, der hvor den grænser op til Gladsaxe. Det går fint med at følge afmærkningen, så jeg lader tankerne vandre tilbage til dengang jeg boede på Nørrebro og trænede op til mit første maraton.
En del gange kom jeg omkring Utterslev Mose på Spartas åbne søndagstræningerne. Altid i flok, opmærksom på de andre – og årvågen for at samle den viden de erfarne fartholderne fra Sparta måtte dele ud af. Der er sket meget siden og jeg løber sjældent i flok.
Første runde. Depot. Jeg drikker lidt Powerade – en vane jeg fik dengang hvor Powerade var sponsor for Spartas efterårshalvmaraton og som jeg ikke er kommet af med.
Tit løb jeg også alene ud i mose for at få nogle kilometer i benene. Nok især efter at jeg havde gennemført det første maraton. Jeg løb rundt på stierne på må og få, ind til jeg synes jeg havde fået nok og det var tid til at vende snude mod Nørrebro.
WTF! Der er depotet igen. Er anden omgang allerede slut? Jeg kigger på tempo og tid. Jeg er her 10 til 11 minutter for tidligt. I dag skulle jeg ikke løbe på må og få, men følge den afmærkede rute! Jeg må nok hellere fokusere på nutiden og holder øje med hvor jeg er.
Powerade og videre. Ruten er helt flad, der er lidt vinde, men ingen særlige udfordringer på denne halvkolde dag maj. Der er toiletter ved depotet hvilket var ganske godt når jeg nåede den stærke morgenkaffe men ikke toiletbesøget inden vi kørte hjemmefra. Det var før start. Der er også masser af træer på ruten hvor det er muligt at træde af på naturens vegne.
Inden fjerde runde er overstået møder jeg kæresten, men hun er i flow og det er vidst bedst ikke at forstyrre for meget. Jeg fortsætter. Tempoet er stabilt. Jeg fortsætter. Femte gang i depotet står Mette klar med en bar og Powerade. Jeg takker nej. Spiser i stedet en Gu-gel, drikker lidt vand og fortsætter. Ind imellem overhaler jeg nogle af dem der giver sig god tid på ruten. Hilser venligt og fortsætter.
Sjette gang i depot. Jeg tager gladeligt imod Powerade, drikker lidt og afsted igen. Sidste runde og stadig med et stabilt tempo. Regnen truer, men det bliver ikke rigtigt til noget. Jeg fortsætter. Et par af de mange gæs hvæser truende. Jeg fortsætter. Nu kan jeg se depotet. Mette og et par andre løbere klapper anerkendende. Jeg fortsætter – til alles overraskende.
Der er lige et par kilometer fra anden omgang der skal hentes inden jeg kan kalde det et maraton. Jeg løber en god kilometer videre ud ad ruten og vender rundt. Herfra er det retur til depotet og så passer regnskabet.
“Løb med glæde” er et fint løb. Ruten er tydeligt markeret, jeg kan kun klandre mig selv for fejlen på anden runde. Løbet arrangeres af Linda Wind og Martina Müller Holst, der tager 100,- for deltagelse. Medaljerne er lavet af medlemmer fra Nyreforeninger. Foreningen får en andel af deltagergebyret.
Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.
Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.
Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.
Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16. Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.
Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund. Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.
Det er søndag, og som så ofte brugte jeg søndagen på en længere løbetur. Sammen med Mette kørte jeg i morges til Kalundborg, hvor der var 5 tårns løbet.
5 tårns løbet arrangeres af den lokale løbeklub 5 tårns motion. Det med de 5 tårne, kommer af den lokale Vor frue kirke der har 5 tårne. Kirken er formentlig opført mellem 1200-1230. En mulig tolkning af de 5 tårne er, at de skulle lede tankerne hen på Det himmelske Jerusalem, som man i middelalderen forestilles sig som en befæstet by med 5 tårne.
Til løbet. Det afvikles på samme halvmaratonrute som Kalundborg Vintermaraton – dog lige med en ekstra bakke på de sidste kilometer. Ruten er derfor kendt, men landskabet ser noget grønnere nu, end i januar hvor vinterløbet afvikles.
Os der løb maraton, vi var en beskeden flok på 11 kvinder og mænd, blev sendt af sted klokken 09:00. Halvmaratonløberne startede først 11:00, så Mette havde lige et par timer til sove i bilen.
Det har været et koldt forår og dagen startede også med en kold vind. Den bed lidt i huden på de bare arme i modvind og var kold om ryggen i medvind. Ruten har en del bakker, hvoraf en enkelt, efter omtrent 3 km, var en gåbakke. Her var der god tid til at hilse på et par lokale som var ude og tage billeder med iPhonen.
Den del af ruten der ligger uden for Kalundborg by passer den lokale golfbane et par gange. Ellers var landskabet præget af landbrugsjord. I øjeblikket med en del gule rapsmarker.
Jeg rundede halvmaraton og start/mål ved 5 tårne motions’ klubhus efter en time og 58 minutter. Alle halvmaratonløberne stod klar til start og sendte mig ud på anden omgang klap og opmuntrende tilråb.
Af sted igen. Jeg tog en Powerade med fra depotet hvor jeg havde en lille taske stående med forsyninger. Efter anden tur op ad gåbakken fik jeg selskab af en snaksagelig halvmaratonløber. Vi fulgtes omtrent 5 kilometer. Herfra løb jeg med Solbrud i ørerne resten af turen.
Temperaturen steg i løbet af formiddagen. Vinden forsvandt ikke, men kulden gjorde.
Efter en brag kamp de sidste 3 kilometer, kom jeg i mål et my under 4 timer. Skiftede til tørt tøj, fandt en kop kaffe og satte mig i solen for at vente på Mette – hun mente i øvrigt, at der var mere end én gåbakke på ruten.
Det var gjort noget ud af medaljerne da Lea Witzell og Jimmi Bjerregaard begge løb deres halvmaraton nummer 100.
Succes maraton har hjemme i Næstved, hvor løbet afvikles af Morten Blok. I dag har han flyttet løbet til Vestsjælland. Her bliver det afviklet på en rundstrækning på Mindeshoved ved Skælskør.
Landskabet på Mindeshoved er fladt. Det er sparsom med træ og i dag blæser det. En kølig vind fra nordvest kommer med god fart ud fra havet.
Inden vi går i gang siger Morten pænt goddag og konstatere at vi vist alle har løbet en del cannonball, så han ikke behøver at bruge tid på regler og praktik. Et fællesfoto og så af sted.
Vi starter på Gaden (ja, det hedder vejen) og løber op til Mindeshovedvej hvor vi drejer til venstre. Op mod vinden. Den kan mærkes i dag. Vi følger Mindeshovedvej til Gedehavevej, hvor vi drejer til højre Her løber vi lidt langs Skælskør Fjord og vinden kommer i ryggen.
Vi fortsætter ad Gedehavevej, ind til vejen rammer Mindeshovedvej. Vi drejer til højre, løber lidt ad Mindeshovedvej ind til vi kommer til Gaden, her skal vi en tur i depotet. Repeat: Af sted ad Gaden. Syv gange skal vi gennemløbe ruten og så slutter vi med en epilog frem og tilbage ad Mindshovedvej.
Der er flere flotte udsigter på ruten. Her løber vi langs vandet.
Vejret er besværligt i dag. Sådan er det gerne i skiftet mellem vinter og sommer – og vice versa. Når vi løber i modvind er det koldt og der kommer handsker på. Når vi drejer ned ad Gedehavevej og får vinden i ryggen, gør solen at det er varmt. Lidt for varmt til alt det tøj jeg har på. Men jeg kan ikke undvære den vindtætte jakke i modvinden.
Fra den ottende kilometer ligger en løber i blå jakke sig forrest. Efter sidste weekendens Trailman Ultra har jeg egentlig en plan om at tage det med ro i dag. Jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg skal sætte tempoet lidt ned, men jeg slipper ikke den blå løber af syne og lader mig trække med.
Afstanden mellem os svinger fra omtrent 400 meter og en lille kilometer. Vi nærmer os de 30 kilometer og jeg begynder at trække ind på den blå løber. Inden den sidste hele runde går vi stort set samtidig i depot. Ikke længe efter er det mig der ligger i front.
Det var ikke meningen. Benene har stort set fra start været trætte, så nu er det ingen undskyldning, at de stadig er trætte. Der er heller ikke nogle højdemeter som jeg kan undskylde mig med. Det er ikke andet at gøre end at holde på og holde tempoet.
Mål! Helt alene. De tre løbere på halvmaratondistancen er for længst taget hjem. De fire andre maratonløbere er alle ude på sidste runde. Notere min tide og skifter til tørt tøj inden jeg spiser en medbragt proteinbar og drikker lidt sodavand.
Den eneste løber der ikke nået i mål inden jeg kører hjemad, er Morten – så jeg får ikke sagt tak for i dag. Det var ellers en fin rute han har lavet. Den gad jeg godt genbesøge på en sommerdag.
“Næste stop Korsør” annoncere togføreren. Jeg tager tasken på ryggen, går ud og venter på at toget stopper. Om ikke så længe skal jeg løbe Trivsel 24syv maraton. Det er det store, lokale cannonballløb her på egnen.
Togen stopper. Dørene åbner og jeg spadsere hurtigt over til bus 908 der kører til Caspar Brands Plads, tæt på Havnearkaderne hvor der er start, mål og depot til løbet.
Trivsel 27syv maraton arrangeres af Kenneth Sommer. Et kvart inden start kalder han de fremmødte sammen. Tid til løbsbriefing med ruteforklaring og andre relevante informationer. Gruppefoto – og så af sted.
Inden start stiller løberne op til fællesfoto.
Løbes afvikles på en godt 14 kilometer lang rute. Den er del op i to halvdel, så vi kommer forbi depotet halvvejs og helvejs gennem ruten. Vi løber først den hvide runde som primært ligger nord for Halsskov Bro. Starten er syd for broen, så vi passere den som noget af det første.
Der er mange løbere til dagen arrangement. Efter broen drejer ruten til højre og vi fortsætter langs Korsør Nor. Efter Bådforeningen Lilleø rammer vi nogle smalle stier og det kniber lidt med pladsen. Snart efter kommer vi Korsør Golfklubs golfbane hvor vi løber en lille runde, inden vi igen skal retur langs Korsør Nor, over broen hvorefter der venter en lille ekstra omvej tilbage til depotet.
Jeg drikker lidt energi i depotet og løber ud på den lyserøde runde. Efter de første 7 kilometer er der kommet spredning på feltet. Provinsstilheden sænker sig og forstyrres kun af tågehornene på Storebælt.
En god del af den lyserøde runde strækker sig gennem Korsør by. På anden halvdel af den lyserøde runde løber vi lidt langs stranden og ender med et fint løb forbi Flådestationen, Korsør Fæstning og langs havneløbet.
Det er en afvekslende rute med masser at kigge på og skiftende underlag. Tågen er dog tæt og derfor er udsigten i dag begrænset til det helt nære.
Temperaturen er høj for en februarsøndag og på trods af at dagen er tågegrå er der forårsfornemmelse i Korsør.
Sidste halvdel af løbet gennemføres nærmeste i ensomhed. De mange deltager på de korte distancer er gået hjem og spredningen mellem maratonløberne er stor.
På langt de fleste løbedage med et roligt maraton som dette, vil jeg sætte tempoet lidt op på de sidste 10 kilometer. Men det er der ikke til i dag. Efter en uge med to sygedage med feber og et par arbejdsdage på Panodil og kamillete er kroppen ikke i top. Jeg må i stedet kæmpe for at holde tempoet oppe.
Selv om det er hårdt, nyder jeg de sidste kilometer. Jeg ved, at når jeg er færdig og har klædt om, kommer min søde kæreste og henter mig.
Tillykke til Søren Lerche Rasmussen der løb sit halvmaraton nummer 100.
