Berlin. 29. september 2013.

Resultat

• Startnr.: 32335
• Distance: maraton
• Placering samlet: 7277
• Placering mænd 40: 1630
• Nettotid: 03:32:05
• Bruttotid: 03:47:36
• Tempo: 05:02 min/km
• Hastighed: 11,9 km/t

Mellemtider

• 5 km [5 km]: 00:24:54 / 00:24:54 / 04:59 min/km
• 10 km [5 km]: 00:49:55 / 00:25:01 / 05:01 min/km
• 15 km [5 km]: 01:14:53 / 00:24:58 / 05:00 min/km
• 20 km [5 km]: 01:39:55 / 00:25:02 / 05:01 min/km
• 25 km [5 km]: 02:04:49 / 00:24.54 / 04:59 min/km
• 30 km [5 km]: 02:30:12 / 00:25:23 / 05:05 min/km
• 35 km [5 km]: 02:55:35 / 00:25:23 / 05:05 min/km
• 40 km [5 km]: 03:20:55 / 00:25:20 / 05:05 min/km
• maraton [2,195 km]: 03:32:05 / 00:11:10 / 05:05 min/km

Løbsoversigt

Sidste weekend i september gik turen til Tysklands hovedstad, hvor der var bymaraton på plakaten. Berlin Marathon kaldes verdens hurtigste maratonrute. Kunne en langsom løber som mig, forbedre maratontiden der?

Tidligere på året var jeg i Hamburg for at løbe maraton. Der arrangerede jeg selv turen. Til Berlin havde jeg valgt den nemme og lidt dyre løsning og rejste med Marathon Travel Club.

Berlin Marathon er et af World Marathon Majore. Ruten gennem Berlin har ikke hørt om højdemeter. Det er nok derfor, her er sat flere verdensrekorder. Undervejs kommer løberne forbi mange af byens turistseværdigheder. Ingen nævnt, ingen glemt. Men det skal lige nævnes at start og mål er i området ved Brandenburger Tor.

Syd på

Rejsen med Marathon Travel Club var med bus fra Sjælør. Motorvejskilometer efter motorvejskilometer, kun afbrudt af sejlturen fra Gedser til Rostock.

I Berlin skulle vi forbi maratonmessen for at hente løbenumre og tidstagerchips inden vi kørte til hotellerne. Tiden på maratonmessen blev desværre meget kort, da vi var blevet forsinket af den berlinske eftermiddagstrafik. Ingen tid til at kigge på messetilbud.

Vi kom frem til hotellet og jeg fik mit værelse på fjerde sal. Nu manglede jeg kun mad. I Berlin var jeg ikke på hjemmebane. I modsætning til Hamburg, kunne jeg ikke bare tage hen til et velkendt kvarter og finde et spisested, som jeg i forvejen kendte. Jeg måtte på gaden og se mig omkring.

Efter at have vandret lidt omkring i kvarteret hvor hotellet lå, kunne jeg konstatere, at alle spisesteder var asiatiske. Der var kinesisk, vietnamesisk og thaimad. Den wienerschnitzel jeg havde tænkt mig, kunne jeg godt skyde en bambuspil efter. Det blev kinesisk.

Der sad jeg så. En fredag aften i Berlin, drak cola og spiste kyling a la kina. Med en plan om at gå tidligt i seng. Klokken ikke alt for sent kunne jeg sige godnat til mig selv.

Fridag

Dagen inden løbet startede stille og roligt. Et brusebad og så på gaden for at finde lidt morgenmad. Formiddagen gik med souvenirshopping og kaffedrikning. Om eftermiddagen havde jeg købt en busrundtur i Berlin med Marathon Travel Club. Så der blev leget charterturist i et par timer.

Efter turistbusturen gik jeg hen og heppede lidt på deltagerne i maraton for inliners. Det så fedt ud og der var god fart på. Ærgerligt jeg aldrig er blevet fortrolig med rulleskøjter og da slet ikke inliners.

Det blev tid til aftensmad. Jeg fandt en hyggelig italiensk restaurant i nærheden af hotellet. (En nærmere undersøgelse havde afsløret andet end asiatiske spisesteder). Pasta med spinat og lidt laks. Mums.

Efter maden tog jeg et karbad. Gik tidlig i seng og stenede ligegyldig tv.

Dedikation

Turen til Berlin var lige ved at ryge i vasken. Godt en uge inden afgang blev min mor indlagt med en lille hjerneblødning og nyresvigt. Nyrerne kom heldigvis i gang igen. Hjerneblødningen var ikke livstruende og det ser ikke ud til at den har nævneværdige konsekvenser. I weekenden inden afgang besøgte jeg hende på Esbjerg Sygehus. Selvfølgelig var hun svag, men i bedring. Humøret fejlede ikke noget og hun var mentalt til stede.

Da det var tid til af gang vurderede jeg, at jeg godt kunne tage en tur syd på. Skulle min mors tilstand blive kritisk, var jeg jo ikke på den anden side af Jorden.

Jeg ved ikke rigtig, om det giver mening, at dedikere et ligegyldigt maratonresultat som mit. Men anyway. Inden Berlin besluttede jeg at dedikere mit løb og resultatet til min mor. Det er hermed gjort.

Løbet

Maratonmorgenen skulle være stille og rolig. Stod tidligt op og spiste morgenmad. I god tid tog jeg mod startområdet i en af Marathon Travel Clubs busser. Og her opdagede jeg dagens store fejl. Havde glemt chippen i skoen! Heldigvis var jeg i så god tid, at jeg kunne tage en taxa tilbage til hotellet og hente chippen.

Mens jeg havde været tilbage på hotellet, var vejen omkring startområdet blevet spærret af. Taxaen kunne ikke køre dertil hvor jeg havde fanget den. Heldigvis var der god tid til en rolig morgengåtur.

Tilbage ved startområdet fandt jeg min startboks. Løberne her skulle løbe et langsommere tempo, end det jeg havde planlagt. Jeg var åbenbart ikke så optimistisk angående min tempoudvikling, da jeg for lang tid siden bestilte rejsen.

Af sted kom vi og jeg kom i gang med at overhale. Og hold da helt op hvor var der mange løbere der skulle overhales. Kunne klart mærke at det er et større løb end København og Hamburg. Der var tæt med mennesker fra start til slut. I Hamburg havde der været flere perioder, hvor jeg ikke behøvede at koncentrere mig om at undgå at løbe ind i andre løbere, eller selv blive løbet ned. Sådanne rolige kilometer var er ikke i Berlin.

De første 25 kilometer holdt jeg nogenlunde det planlagte tempo. Men så faldt det. Ikke meget. På det lange stræk, skal der ikke den store temponedgang til at gøre en forskel på sluttiden. Tempoet på de første 25 kilometer lå på 05:00. Efter at have erkendt at tempoet ikke kunne holde hele vejen, fandt jeg rytmen i et tempo på 05:05. Det holdt, men jeg måtte kæmpe med alt jeg havde – og lidt til – for at holde det på de sidste syv kilometer. Soundtracket stod Gojira for. Sådan er det nu engang, når der skal kæmpes.

Mål

I mål kom jeg på tiden 03:32:05. En forbedring af min personlige rekordt med godt seks minutter. Jeg løb med alt jeg havde, og kan kun være tilfreds. Det selv om jeg havde håbet på at være en lille smule hurtigere.

De professionelle løb f**king hurtigt. Wilson Kipsang satte ny verdensrekort på 02:03:23. Hvilket er en hæderlig tid for motionister på den halve distance. Bedste kvinde blev Florence Kiplagat med tiden 02:21:13.

Det var ottende gang, der bliver sat verdensrekord i Berlin.

Og Berlin Marathon. Kommer jeg tilbage? På positiv siden er ruten dejlig flad, hvis man løber for den gode tid. Publikum giver den gas og er en stor oplevelse. Ned trækker det, at løbet er så stort. Der er simpelthen for mange deltagere til min smag. Så måske vender jeg tilbage, men Berlin Marathon er absolut ikke øverst på min ønskesedlen, eller for den sags skyld en del af mine løbeplaner for de kommende par år.

Medaljen

BMW Berlin Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 02.10. 2013