Tag-arkiv: Maraton PopUp

Maraton PopUp : Forårsmaraton

Amager. 29. april 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:49
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

I dag poppede “Maraton PopUp” op på Amager Fælled. Undervejs på ruten kommer vi hen over “Bjerget på Amager Fælled”.

Vi mødes på den runde parkeringsplads ved krydset Vejlands Alle – Artillerivej. Alle fremmødte har nogle maratonløb i benene og løbsarrangøren går hurtigt hen hvor formaliteterne. Der tages gruppebilleder der senere skal bruges til diplomer og så afsted.

Ruten er godt markeret med små lyserøde flag. Det er godt. Den første kilometer er let, men så kommer vi hen over “Bjerget på Amager Fælled” og herefter er der mange stier at vælge mellem. Amager Fælled må målt på antal stier pr kvadratkilometer ligge i den absolutte top.

Vi følger de lyserøde flag og så går alt godt. Selv om der er et “bjerg” på ruten, må Amager Fælled-ruten betegnes som flad og uden nævneværdig udfordringer.
Vi løber i et otte-tal og krydser vores eget sort nær “Bjerget på Amager Fælled” hvor vi løber ad Sønderbrostien.

Ruten er godt fem kilometer og skal derfor gennemløbes otte gange. Selv om det er et basis cannonball-løb, hvor deltagerne selv har ansvar for egen forplejning, her løbsarrangøren sørget for lidt vand, cola, chips og nødder.

Mens vi løber kommer jeg i tanke om udtrykke lorteø, der bruges om Amager. Udtrykket stammer fra gamle dage, hvor Amager Fælled blev brugt losseplads, og de københavnske latriner blev tømt på fælledens nordlige del.
Om det er tankens påvirkning af kroppen, aftensmaden fra i går eller noget helt tredje der spiller ind ved jeg ikke, men jeg må ud mellem buskene et par gange og tømme ud. Ellers er det et fint arrangement og vejret er i forårshumør.

Selv om der var et bjerg på Amager Fælled-ruten, må den betegnes som flad.


Maraton PopUp # 17 – Amager Fælled

  • Arrangører: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Fællede ved Vejlands Allé
  • Distance: maraton
  • Underlag: grussti
  • Sko: Brooks Levitate
  • Deltagerantal: 19

Maraton PopUp

Maraton PopUp

Vestskoven. 31. marts 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:38
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Ny rute, men stadig ingen tur hen over Herstedhøje.

Jeg har løbet her før – Maraton PopUp i Vestskoven – og så alligevel ikke. Ruten er lavet om.
Sidst løb vi på en rute rundt om Herstedhøje. I dag løb i stedet vest om Herstedhøje ad Rovej til gangbroen over Motorring 4. På den anden side af motorvejen løb vi en kort runde i skoven og tilbage til start/depot/mål ad Rovej.

Ruten var fint afmærket med små, lyserøde flag.

??♬

For nogen tid siden lagde jeg Solbruds album Jærtegn på min mp3afspiller. Min først erfaring med at løbe til Solbrud var, at det ikke gav samme effekt som f.eks. Finntroll og Ensiferum. Finntroll og Ensiferum er gode når jeg skal arbejde i den røde pulszone, eller når tempoet skal i vejret på de sidste kilometer af et maraton.
Det er ikke der Solbruds musik virker.

Solbrud er til gengæld gode på det lange seje træk, hvor dieselmotoren skal pumpe derudaf i et langt, jævnt træk.

I dag var Solbrud med som hyggemusik på de sidste 10 kilometer.

…og der var kage. Johanna Gren løb hendes maraton nummer 200. (I Sverige tæller ultraløb med på maratonranglisten). Tillykke til Johanna.


Maraton PopUp # 15 – Vestskoven

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Gamle Landevej 18, Albertslund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 30

Maraton PopUp

Maraton PopUp : Maraton i Vestskoven

Vestskoven. 24. september 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:15:33
  • Tempo: 06:03 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 149 bpm

Løbsoversigt

Maraton PopUp er som navnet antyder et cannonball-løb der popper op her og der rundt om i landet – dog hovedsageligt på løberuter i nærheden af Albertslund.

I dag var det anden gang Henrik afholdt Maraton PopUp. Løbet afvikles på en af tre mulige ruter i og omkring Albertslund. I var blev løbet afviklet på Vestskovsruten. En rundstrækning på godt 7 km som vi gennemførte 6 gange.

Løbet havde i dag start, mål og depot nær Gamle Landevej 18. Herfra løb vi afsted mod nord, under Vestskovvej og videre forbi Herstedhøje. Ved Hejremosevej drejede vi venstre om og løber tilbage mod depotet. På tilbagevejen passerede vi igen Herstedhøje, denne gangs på den vestlige side af højene.
Ærgerligt at ruten ikke gik hen over Herstedhøje når nu højene ligger dig der ved siden af og gerne ville bestiges.

Ruten var tilstrækkelig opmærket og rimelige let at finde rundt på. Underlaget var asfalt og grussti og -vej. Mest grus.
Er tankeren et andet sted og tilstedeværelsen begrænset, er dog mulige at snuppe små 500 meter ekstra meter frem og tilbage ad Hasselvej.

Dagens PopUp-løb var at basisløb hvor deltagerne selv skulle have forsyninger med. Der var dog lidt vand og saft i depotet.
Jeg har taget et par GU-energigel, vand og en Powerade med. Så var jeg så rigeligt velforsynet.

Fra morgenen var det lidt gråt og fugtigt, dog uden egentlig regn. Som timerne gik steg temperaturen og solen brød igennem skyerne. Omgivelserne skiftede mellem skov og det mere slette agtige landskab omkring Herstedhøje.
Depotet ligger i en hundeskov, så deltagerne skal helst have det okay med løse hunde. De hundeejere der var der i dag med deres dyr, var alle af den slags der havde styr på hunden. Så det var en sand fornøjelse.

Henrik fortæller om ruten.
Afsted.
Herstedhøje set fra sydøst.
Herstedhøje set fra vest


Maraton PopUp # 2 – Vestskoven

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Gamle Landevej 18, Albertslund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 30

Maraton PopUp

Gem