Tag-arkiv: maraton

Vegan Run : cannonball i Kalundborg

Kalundborg. 30. august 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:59:30
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Vegan Run arrangeres af Jacob Brobæk Kiær – han er veganer, deraf navnet til løbet. I dag afholdt han Vegan Run for niende dag. I dag løb Jacob Brobæk Kiær sit maraton nummer 100.

Vi var tidlig oppe og var blandt de første deltagere der ankommer til Kalundborg. Så der var ingen kø til toilettet. Stille og roligt indfandt alle dagens deltagere sig og det var ved at være tid til start.

Der var mål og start ved en villa på Mosevangen. Grundet corona fik hver deltager en plastkasse med vand, chips og slatstænger. Dertil var der banan og æbler og enten en posen lakrids eller vingummi.

Plasticbokse med væske og slik/banan
Coronasikker depot.

Løbsarrangør Jacob har to ruter at vælge imellem, en kvartmaratonrute og en 7,1 km rute – begge med start på Mosevangen. Til dagens løb blev den korte rute brugt.

Inden start bød Jacob velkommen og fortalte lidt om ruten. En næsten coronasikkert gruppefoto forevigede det morgenfriske løbsfelt. Så var det af sted.

Fra Mosevangen løbes der mod Bredekildevej og videre ad Brandsbjerg. Det viste sig hurtigt, at ruten ikke var af den flade slags. Det var bakker. Ikke kæmpebakker og ikke steje bakker – men så rigeligt af dem.
Ved Hestehavebakken drejede ruten til højre for kort efter igen at dreje mod vest ad Raklev Skillevej. Taklev Skillevej blev til Gl. Nyrupvej, ved Nyrup By drejede ruten til venstre og herefter tilbage mod start/mål ad Nyrupvej og Gl. Raklev inden ruten var tilbage på Brandsbjerg, derefter Bredekildevej og endeligt igen Mosevangen. Det var lige godt syv kilometer, så det skulle gentages seks gange for et maraton.

Løbere på mindre asfaltvej.

Da jeg nærmede mig mål, nærmede distancen på mit løbeur sig 43 kilometer. Jeg måtte spurtes de sidste 500 meter for at komme under fire timer. Det bekom ikke min mave vel, men efter et toiletbesøg, en Mathilde og vand blev jeg nogenlunde mig selv igen.

En god halv time efter kom Jakob i mål. Et hundrede maraton! Det indbyder til respekt og giver adgang til tosseklubben. Tillykke.

Claus Blaabjerg holdt den officielle Klub 100 Marathon-tale, hvor han blandt andet gjorde opmærksom på at Jacob har løbet alle hans maraton i Danmark og at langt de fleste maraton er løbet på under fire timer.

Jacob skulle have løbet sit maraton nummer 100 i foråret. Men så kom corona, så han har vente længe på denne dag. Det var en rørt Jacob der takkede for alles deltagelse og særdeles kærestens forståelse og støtte til maraton-projektet. Ganske rørende.

Fire personer udenfor et hus, to af dem med talepapir. Om lidt skal der holdes tale
Taletid,

Alt i alt – en ganske fin dag i Kalundborg.


Vegan Run # 9 – Jacobs maraton nr. 100!

  • Arrangører: Jacob Brobæk Kiær
  • Land: Danmark
  • Start: Mosevangen, Kalundborg
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 71
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Vegan Run

Hvalsø cannonball

Avnstrup. 22. august 2020.

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:16:32
  • Tempo: 06:05 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Der hviler en forbandelse over Bidstrup Skovene og højdemeterne er alle højere end en meter.

Hvalsø cannonball # 23 – De 4 årstider, efterårsudgaven

  • Arrangører: Hvalsø løbeklub
  • Land: Danmark
  • Start: Avnstrupvej, Ny Tolstrup
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 98
  • Sko: Brooks Levitate 3

Hvalsø cannonball

Svinningeløbet : Stationsbyen rundt

Svinninge. 8. august 2020.

Resultat

  • Startnr.: 4210
  • Distance: maraton
  • Placering : 6 af 17
  • Tid: 04:12:01
  • Tempo: 05:58 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

#Charity7Summits arrangere Svinningeløbet ved Svinninge i Odsherred.

Svinninge er en stationsby på Odsherredsbanen. Byen har knap 3.000 indbyggere. Svinninge har blandt andet en Brugs, en Netto, en Aldi, en discgolfbane, en hvidkalket kirke, et pizzaria, en bager og et stadion. På byens stadion er der start og mål for Svinningeløbet.

Skilt med teksten "Velkommen til Svinninge Stadion"

Svinningeløbet afvikles på en kvartmaratonrute. Der er forskudt start på de forskellige distancer. For maratonløberne er der start 08:30. Halvmaratonløberne sendes afsted to timer senere og efter dem følger de øvrige distancer.

Nummerudleveringen åbner en time inden start på maratondistancen. Sammen med løbenummer udleveres en goodiebag med vand, chips og andet mundgodt.

I startområdet er der opsat en masse små flag med god afstand. Inden start stiller deltagernes sig ved hvert sit flag – med de hurtigste heste forrest. Alle kommer fornuftigt af sted med god afstand.

Der er depot med vand og cola i mål/start og ude på ruten er der tre yderligere depoter. Alle depoter er med engangskrus og regelmæssig afspritning.

Løberne får set Svinninge. Fra stadion går ruten ud af byen i et monotont landbrugslandskab – dog ses en bakke ude i horisonten med en flot gravhøj: Svendsbjerg.

Tilbage i Svinninge fortsætter ruten ad et fint spor ved byens discgolfbane og kort efter kommer det første depot.

Efter lidt sightseeing i stationsbyen går ruten igen ud på landbrugslandet ad en grusvej. Og så tilbage til Svinninge igen. Sidste del af ruten snørkler sig rundt i byen ad småveje og stier. Det sidste stykke af ruten går gennem skov og lidt mere af discgolfbanen.

Skoven er stort set det eneste sted med skygge. Ruten byder ikke på mange højdemeter, til gengæld byder dagen på høje temperaturer.

Løber i bar overkrop

#Charity7Summits er “en frivillig forening, som kombinerer leg, bevægelse, motion, træning og eventyrlyst med at gøre en forskel for alle børn”. Støtten fra Svinninge løbet 2020 går til Legeheltene, et af Børneulykkesfondens initiativer.


Svinningeløbet

  • Arrangører: #Charity7Summits
  • Land: Danmark
  • Start: Svinninge Stadion
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5, 2,5 km
  • Underlag: asfalt, grus, græs, jord
  • Deltagerantal: 194
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Maraton PopUp : vikingebroen

Høje Taastrup. 30. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:30
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Særudgave af Maraton PopUp med løb over vikingebroen på Vestegnen.

I perioden 2017-2019 blev Danmarks længste vikingebro opført tværs over Store Vejleådalen – på grænsen mellem Høje-Taastrup og Albertslund kommune. Broen forbinde kulturinstitutionerne Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen.

Broen blev opført efter inspiration fra broen over Ravning Enge ved Vejle. Ravningbroen blev anlagt på initiativ af Harald Blåtand.


Maraton PopUp # 41 – Sommerferie PopUp

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Kroppedals Alle
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: skov- og markvej, en smugle asfalt og træbro
  • Deltagerantal: 19
  • Sko: Brooks Levitate 3

Maraton PopUp

Fredskov run & fun

Næstved. 19. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:14:24
  • Tempo: 06:02 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Dagens rute havde start, depot og mål i Stenbæksholm. Herfra løb vi langs Næstved Kanal ind i Næstved by. Turen retur var via Marskvej, Grimstrupvej og Karrebækvej.


Fredskov run & fun

  • Arrangører: Aneste Fredskov
  • Start: Fjordvangen 1, Stenbæksholm
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 34
  • Sko: Brooks Levitate 3

Fredskov maraton

Kanonkugle maraton

Ketteholm. 16. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:44:59
  • Tempo: 05:20 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

En enlig løber på Kettevej.


Kanonkugle maraton # 217

  • Arrangører: Rene Hjorth Olsen
  • Start: Ketteholm, Hvidovre
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Deltagerantal: 8
  • Sko: Adidas Solar Boost

Cannonball Marathons

Skinnermaraton

Strandparken. 11. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:35
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Mette løb sit halvtredsindstyvende halvmaraton


Skinnermaraton # 138

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 30
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Skinnermaraton

sh løb

Liseleje. 5. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:56
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Sandklitter og havet i baggrunden
Det meste af ruten gik gennem skov og hede, men vi skulle lige ud i klitterne og vende.


sh løb # 7 – hedetur

  • Arrangører: Mette Jensen og Sune Hundebøll
  • Start: Parkeringspladsen ved Liseleje Strand
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: skov-, hede- og sandsti
  • Deltagerantal: 18
  • Sko: Salomon S/Lab Sense 7

sh løb