Søndagsmaraton på Ø maratons “Havn og ø”-rute. To gange rundt på en halvmaraton-gps-runde. I modsætning til første gang jeg løb ruten, kom jeg i dag rigtigt rundt på begge omgange.
Onsdag tog jeg ikke hjem efter arbejde. I stedet drog jeg til Amager – og løb øen rundt.
Lønbæk cannonball arrangerede maraton på Amarminoen. Amarminoen er en 27 km lang vandrerute. Vandreruten starter ved DR Byen og slutter i Dragør – eller omvendt alt efter hvor du starter.
Amarminoen passerer undervejs Sydvestpynten, Pinseskove og Amager Fælled. Som de fleste ved, er 27 km ikke nok til et maraton. Derfor har Lønbæk cannonball tilføjet ruten et stræk fra DR Byen via Amager Strandpark til Dragør. Med den tur er der kilometer nok til at maraton. Forlængelsen ændrer ruten fra en A til B-rute til en runde med start og mål samme sted.
Amarminoen blev indviet 9. oktober 2020, hvor borgmestrene fra både Tårnby og Dragør var mødt op. Onsdag var der ikke så prominente gæster. Vi var blot en lille flok løbere med lyst til nogle kilometer i benene.
Vejret var ikke det bedste. Det regnede da jeg ankom til DR Byen med metro. Der var lidt tid til start og jeg blev i læ på stationen. Heldigvis stilnede regnen af og jeg kunne gå ned til mødestedet uden at blive våd. Den medbragte regnjakke kom ikke op af løbevesten på noget tidspunkt. Til gengæld tittede solen frem undervejs.
Thomas forklarede lidt om rundstrækningen. Kort inden start gik vi fra metrostationen over på Amager Fælled, hvor der var start en par hundrede meter fra Amaminostenen, som markerer Amarminoens start/mål-sted ved DR Byen.
Som skrevet skulle vi en tur omkring Amager Strandpark, inden vi løb Amarminoen fra Dragør til DR Byen. Derfor passerede vi kort efter start Amarminostenen. Vi fortsatte forbi DR Koncerthuset og løb op til Njalsgade, hvor vi drejede til højre – i retning om stranden. De første kilometer var byløb, med lyskryds, masser af fodgængere og cyklister. Det hørte op, da vi ramte Amager Strandpark.
Vi løb hele vejen gennem Amager Strandpark fra nord mod syd ad den hårde betonsti. Nu skriver jeg “vi”, men vi var allerede her så spredte, at jeg løb alene, godt nok med løbsarrangøreren Thomas Lønbæk ikke langt efter.
Jeg fortsatte syd på forbi Den blå planet og over Øresundsmotorvejen. Herefter kom dagens kedeligste strækning. Kystvejen udenom lufthavnen. Nu er det jo nærmeste en sightseeing tur Amager rundt, og på sådan én er Københavns Lufthavn nærmest obligatorisk.
Alting har en ende og det havde turen ad Kystvejen også. Dragør. En idyllisk lille by i den fjerne ende af Amager. Her løb jeg lang kysten ad en grussti. Det var dejligt med et skifte fra beton og asfalt til et blødere underlag. Nær Dragør Badehotel passerede vi den Amaminosten, der markerer start/mål på vandreruten i Dragør. Herfra er ruten markeret, men jeg løb hele vejen efter den gpx-rute, som jeg havde uploadet til mit løbeur.
Vi havde fået at vide, at ved Dragør Fort var der mulighed for at få fyldt vandflasker op. Det var en lummer sommeraften, så ekstra vand havde jeg brug for. Jeg havde dog ikke hørt ordentlig efter til briefingen og løb helt ind på fortet for at finde en vandhane. Der fandt jeg ingen vandhane, men tilbage på ruten fandt jeg vandhanen. Knap 30 meter efter det sted, hvor jeg var drejet af, for at løbe ind på Dragør Fort. Ren bonus: Jeg fik set fortet og jeg fik ekstra meter.
Efter Dragør var der dømt strandløb med sand. Her valgte jeg at gå og med det sløve standtempo og turen ind på Dragør Fort, var jeg endt som en af de bagerste af deltagerne.
Sand blev til grussti og satte jeg atter i løb. Jeg kom syd om Søvang og nærmede mig et landskab, hvor jeg har løbet før: Kongelunden Sydvestpynten og derefter Pinseskoven. Ved Kongelundsfortet benyttede jeg igen den offentlige adgang til en vandhane og fyldte mine vandflasker med frisk vand.
I Pinseskoven fik jeg hentet nogle af de andre deltagere. Hilste venligt og fortsatte mod Kalvebod Fælled. Det var først her, i det åbne landskab på Kalvebod Fælled, at jeg bemærkede vinden.
Efter Kalvebod Fælled kom asfalten tilbage i form af Dæmningsvej. Ruten havde dog en afstikke op gennem Byskoven, hvor underlaget var grus. Videre ad Dæmningsvej til Vejlands Allé som vi passerede under.
Jeg løb videre rundt om motorcrossbanen og op på bakken ved Sønderbro Haveforening. En bakke, som os der har løbet Toppen af Nokken, kender gangske godt. Fra bakken er der en flot udsigt.
Fra bakketoppen var der kun et nedløb og en tur over Amager Fælled tilbage. inden jeg var retur ved DR Byen – og i mål.
En fed løbeoplevelse rigere. Gpx-løb kan noget, specielt på de lange rundstrækninger hvor deltagerne kan kommer langt omkring. En fed måde at kommer på sightseeing. Tak til Thomas for et fint low key-arrangement og en oplevelsesrig løbetur.
Dans, dans så regnen falder ned. Regn. Dans. Hvem fanden har gang i den regndans? Stop det! Sjældet har jeg været så våd til et maraton.
Det regnede da jeg hentede startnummer. Det regnede i startområdet inden start. Det regnede de første 10 kilometer. Så kom der en pause i regnen. Regn kom tilbage. For fuld styrke. Fra kilometer 18 og til mål var der ingen pause i regnen, kun variation i intensiteten.
Rundstrækning var noget så sjældent som et helmaraton. Det var ikke engang et gpx-løb. Der var markering hele vejen rundt, de steder hvor der var brug for det. Arrangørerne, Junglerun, havde klogeligt nok lavet en rute med lange stræk, så det var begrænset hvor mange steder, der skulle sættes markering op.
Start og mål var i Kystagerparken i Hvidovre. Med en rundstrækning på 42,195 kilometer kom vi vidt omkring. Vi startede i Hvidovre kommune, undervejs kommer vi gennem København, Tårnby, Brøndby og Vallensbæk kommuner. Det var Amager og det var Vestegnen, så højdemeter var der ikke mange af. De højdemeter der var, kom i forbindelse med Kalvebodbroerne.
Avedøreværket kunne se fra det meste af rundstrækning, ellers oplevede vi Kalvebodløbet, lidt af Fasanskoven, Ørestad med Ottetallet, Pinseskoven, Avedøre Holme på ydersiden ad Dæmningsstien, Strandparken og Mågeparken.
Grundet den insisterende regn, var mobiltelefonen pakken ind og lagt om bag i løbevesten. Løbevesten var under løberegnjakken. Så billeder har jeg lånt mig til.
Hurtigste kvinde på maratondistancen blev Stine Pearson, der kom rundt på 03:38:25. Første mand i mål blev Brian Løager i tiden 03:17:15 – det til trods for at han inden start have proklameret, at det ikke skulle gå hurtigt i dag.
Hvis jeg havde en bucket liste, så havde Aabenraa bjergmaraton stået på listen nogenlunde lige så længe, som jeg har løbet maraton. Nogle gang tager ting tid, men nu står jeg her i Aabenraa, klar til at løbe et maraton i bakkerne omkring byen.
Aabenraa er en gammel købstad. Aabenraas (Opneraa) ældste dokument er byens skår fra 1335. Her stadfæstes byens vedtægter, “som de var på kong Valdemars tid” omtrent 100 år tidligere.
I Aabenraa finder du Sønderjyllands største havn og i følge Sproget.dk, hedder indbyggerne i byen aabenraaer.
Start og mål er centralt i byen på Storetorv. Torvet er i dagens anledning domineret af afspærringshegn, en lille scene og et fadølsanlæg.
Gaderne er ikke brede i denne del af byen, så vi står tæt i startblokken. Selv om jeg er langt hjemmefra, hilser jeg på flere løbevenner, mens vi venter på, at den tale vi ikke kan høre, bliver færdig.
Klokken bliver lidt over ti og så kommer vi afsted. Jeg er længere nede i feltet, end jeg egentligt troede. Jeg føler mig lidt fanget på de første par kilometer, men som altid løsner feltet op og jeg kan løbe i det tempo jeg ønsker.
Nu er der, som alle ved, ingen bjerge i Danmark. Det ville være mere korrekt at kalde det et bakkeløb, og bakkerne de er der nærmest fra start af.
Bakkeløb kan noget særligt. Især med bakker af den type der stiller sig lige foran én og siger: Kom an! Den slags bakker er der et par stykker af på rundstrækningen. Rundstrækningen er et halvmaraton formet som en sløjfe, hvor vi omtrent halvvejs kommer forbi målområdet inde i byen.
Der er både asfalt, grus og jord på ruten. Vi løber i byen og på landet – og især i skovene omkring Aabenraa. Undervejs får jeg hilst på flere løbevenner og bekendte.
I 2015 gennemførte Per Munch Aabenraa Bjergmaraton. Det berettede han efterfølgende om i artiklen “Bjergmarathon med blod, sved og grænsehandel” i Politiken (27.6. 2015). Ud over at konstatere, at de 428 højdemeter fik han ned med nakken, måtte han med 27 kilometer tilbage visualiserer sig “tilbudsavisen fra Fleggaard, hvor der i denne uge er 1 kg Heinz-ketchup til kun 9,95 kroner, dog kun 5 flasker per kunde”, for at komme resten af vejen til mål. Der er mange måder, at finde dét der skal til for at komme i mål.
Jeg skal ikke over grænsen til Tyskland efter løbet, så jeg må finde en anden motivation end Per Munch. I dag visualiserer jeg ikke noget tillokkende efter løbet. Løber blot stille og roligt, går lidt på bakkerne og forsøger at tage den lidt med ro, så der er lidt til i morgen, hvor jeg skal løbet Ø maraton hos Henriette på Amager.
Da jeg løb et gpx-løb i Helsingør koksede det i kommunikationen mellem mig og mit løbeur. Fredag efter fyraften prøvede jeg igen. Det var da Ø maraton inviterede til løb på en halvmaraton-gpx-rundstrækningen med start/mål ved Hekla Park – med start 16:00.
Ruten var en rundtur, hvor vi først skulle en tur omkring Københavns Havn, hvor vi løb på Islands Brygge siden – helt ud til Inderhavnsbroen. Vi skulle passere over boren og løbe retur på Sjællands-siden, ned til Fisketorvet.
Fra Fisketorvet skulle vi over Bryggebroen, gennem Nokken og videre hen over fælleden til Ørestad. Vi skulle rundt om Ørestad ad Kalvebod Sti og løbe mod nord ad stien mellem Ørestad og haveforeningerne. Ved Vejlands Allé skulle vi krydse gennem Ørestad og løbe retur til start ved Hekla Park.
Jeg endte i en lille gruppe på tre løbere. Lad os bare sige, at vi ikke var helt skarpe på det der gpx-halløj. På første omgang koksede vi rundt kort efter start og endte med at løbe den gale vej rundt – altså ud om Ørestaden først og mod løbsretningen!
På anden omgang gik det betydelig bedre med navigationen. Vi fik et par kilometer ekstra, men jeg tænker, at næste gang jeg løber gpx-løb, så er den der.
Jeg kom rundt på dagens maraton i en tid lidt under fire timer. Der var tid til et toiletbesøg på Ringsted Bibliotek og til uforvarende at få provokeret den lokal pushertype ved Købmanden på Rønnedevej.
Det er anden gang jeg deltager i Lisbeth Olsens cannonball-arrangement “Runden maraton”. Første gang løb vi én omgang, så var der til et maraton. I dag skal vi to gange rundt for at få kilometer til et maraton.
Runden er et halvmaraton, der starter og slutter i Hellebo Park. Der er masser af kilometer i skov og ude på landet, men turen byder også på by og en smut omkring Kronborg og gennem Helsingør Ferieby. Første omgang løbes mod uret, anden omgang med uret.
Løbet er et gpx-løb. Det er ikke min favoritdisciplin, men det går fint de første fem til seks kilometer. Så kokser uret. Det holder op med at fortælle, hvornår jeg skal dreje og uret holder op med at vise ruten. Heldigvis løber jeg i en lille, hyggelig gruppe, hvor der er et par stykker, der har styr på gpx-vejvisningen. Og jeg kan følge med gruppen hele vejen rundt på begge omgange.
I dag holdt Maraton PopUp løb i Rødovre. Vi var flere, der mødte op for at få hakket kommunen af på kommunebingopladen – og Søren Kuhlmann kom for at fuldføre sit projekt med et maraton i hver af landet kommuner.
Vi var ikke mange, men det var gode folk, der var kommet til Vestegnen. Efter et kort morgenmøde blev løbet sat i gang på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park.
Friske ben på den første kilometer.
Vi løb ud til Voldstien og løb mod nord langs Vestvolden. Vi krydsede voldgraven via Ejby Bro og fortsatte over den buede bro over Motorring 3. Nu havde vi forladt Rødovre kommune og fortsatte i Glostrup kommune.
Vi rundede hestefolden ved Hvissingestenen og fortsatte mod syd ad stien på støjvolden langs Motorring 3. Få 100 meter inden Roskildevej krydsede vi igen Motorring 3. Vi entrerede igen Rødovre kommune og løb lidt på stien langs Vestvoldens voldgrav. Ved Roskildevej drejede vi omkring og løb tilbage mod startstedet.
Kort inden vi er retur på parkeringspladsen, runder vi trolden Sovende Louis, der nu sover på en bakke mellem små træer og krat. Mon trolden sover tømmermændene ud efter en fest?
For at få kilometer nok til et maraton måtte jeg 5 gange rundt.
Får på Vestvolden.
Efter løbet var der hygge på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park. Vi fejrede Søren Kuhlmanns flotte præstation og så kom Ulrik Pihl med en overraskelse: Med dagens maraton rundede Steen Christesen 500 maraton!
Således blev det ikke kun en fest for en fynbo, men også en fest for en jyde. Et stort tillykke til både Steen og Søren.
To seje maratonløbere.
Fortællingen om trolden Sovende Louis
I en tid for længe siden, da Rødovre var langt uden på landet udenfor København, boede en mægtig trold ved navn Sovende Louis her.
Sovende Louis var kendt for sin evne til at falde i dyb søvn i mange hundrede år, kun for at vågne op, når musikerne lavede for meget larm. Når han vågnede, var hans vrede frygtindgydende, og hans dybe brøl kunne høres over hele Østsjælland.
Sovende Louis. En af Thomas Dambos trolde.
I gammel tid boede Sovende Louis i en kæmpemæssig hule under det gamle egetræer ved Valdöigård. En dag vandrede Kandis på turné og lavede en vældig larm på Roskildevej.
Troldens øjne åbnede sig langsomt, og han rejste sig med et brøl, der fik jorden til at ryste. “Hvem har vækket mig?” brølede Sovende Louis. Han så de angstblege musikere, der var forenede i skræk. Og kort efter var Johnny, Jens Erik, Ole, Mads og Frank alle ædt med hud og ben.
Mæt og veltilfred faldt Sovende Louis igen i søvn.
Efter århundreder i ro var Louis hule groet til med slyngplanter og mos. Ingen turde nærme sig stedet. En forårsdag ville Cut’N’Move byde op til dans på Vestegnen. Knap var musikken startet, inden jorden skælvede og Sovende Louis brølede: “Hvem har vækket mig?”
Så var den musikkomsammen slut. Jørn, Per, Zipp og Zindy fylde godt i Sovende Louis behårede mave og trolden fandt igen ro i lang tid.
Hvissingestenen. Sjællands største sten, der vejer omkring 130 tons.
En tidlig søndag morgen lød et brød ud over Rødovre og omegn. Brølet fik kirkegængerne til at skælve og de flygtede om på den anden siden af Damhussøen til Vanløse.
Det var Mathias Lillmåns der råbte “Solsagan” i gang. Nu skulle der festes på Vestegnen. Kort efter lød et endnu højere brøl. Det var Sovende Louis der brølede: “Hvem har vækket mig?”
Knap var Sovende Louis vågnet før trolden kom i festhumør. Sovende Louis lyst til dans i moshpitten til finske Finntroll’s sortnede folkemetal var stor. En fest, der varede i 7 uger og 13 timer, startede.
Godtfolk fra hovedstaden kom for at feste med. De medbragte telte, så de kunne snuppe en lur ind i mellem. Derfor er der den dag i dag en campingplads i Rødovre.
I en af løbegrupperne på annoncetjenesten Facebook kom en opfordring: “Prøv et maraton syd for den dansk-tyske grænse”. Jeg blev ramt af et impulskøb – og inden jeg havde tænkt mig om, havde jeg købt et startnummer til Marathon am Meer i Husum.
Senere opdager jeg, at Marathon am Meer er delstatsmesterskab for Slesvig-Holsten, hvorfor jeg må formode en god del af de 120 deltagere er pænt hurtige.
Jeg har min søn, Andreas, med på turen. En art far og søn roadtrip. Vi ankom til Husum i går og har overnattet i et lokalt gasthaus. Med knap 24.000 indbyggere kan Husum vel betegnes som en mindre provinsby i marsklandet i det vestlige Sydslesvig. Den ældste kendte navn for byen er Husumbro (Bro mellem husene) fra 1252.
Aftensmad i Husum.
Vi var på Weihnachtshau og vandrede rundt i Husums hyggelige gader. Kaffen blev drukket på Tina Cafe og jeg carbloadede på Osteria bei Peci.
Løbsdag
Nu befinder vi os nord for Husum by, ved Schobüll (Skobøl) hvor der er start, depot og mål for Marathon am Meer.
Startområdet ligger lige uden for Schobüll på kanten af marsken, men lidt oppe i landskabet ligesom Schobüll. Jeg får mit startnummer. Andreas får bilnøglen og min mobiltelefon, med besked om ikke at bruge alt strømmen på bilens batteri og gerne tage nogle stemningsbilleder fra løbet.
Startområdet med teltet hvor deltagerne henter numre og chips til tidtagning.
Jeg hilser på Karen og og Hans, som jeg mest kender fordi Karen lavede ruten til et mindeværdigt Regions-løb ved Skærbæk. Resten af de fremmødte er tyskere.
Det bliver tid til løbsbriefing. Da det foregår på tysk, forstå jeg ikke det hele. Men mon ikke det går alligevel.
Vi starter med at løbe 50 meter ned mod vandet, kun for at vende rundt og løbe op mod Schobüll. Vi fortsætter i udkanten af byen, mod syd ad Alte Dorfstraße og videre ad Deichweg. Sidstnævnte gadenavn siger noget om dagens rundstrækning. Vi fortsætter ad en cykelsti på ydersiden af Nordsee-Deich, der beskytter Husum og omegn mod Vadehavets vandmasser.
Et par løbere i Schobüll. Foto: Andreas K. Hundebøll.
På turen langs diget, løber vi blandt en masse får. Det er det, der kendetegner løbet. Diget og marskens får.
Vi passerer badestranden ved Wunderbar am Dockkoog og fortsætter ind ad mod Husum. Vi kommer dog ikke i nærheden af Husum by, for lidt nede ad Dockkoogstraße drejer vi 180° omkring og løber tilbage til diget. Herfra løber vi tilbage til start- og målområdet på indersiden af diget. Her er også får, men ikke så mange som på ydersiden. De sidste par kilometer af rundstrækningen, er de samme som på udturen.
På vej i depotet ved start/mål. I det fjerne ses Vadehavet. Foto: Andreas K. Hundebøll.
Rundstrækningen er et kvartmaraton, så jeg må fire gange rundt. Der er depot med vand og cola ved start/mål, og så er der to depoter ude på strækningen.
Depoterne er ikke optimalt placeret. Det første kommer efter godt seks kilometer og det næste efter 8,5 kilometer. Det giver et langt stræk på udturen uden vand, til gengæld så rigeligt med vand på vej ind mod depot, og til sidst mål. Og i dag er det med vand vigtigt, for det er allerede lunt ved start og temperaturen går kun en vej: Opad.
Løber i landskab. Foto: Andreas K. Hundebøll.
Efter tre og en halv time er jeg færdig. Tænker det er vigtigt at præstere godt, når jeg er i udlandet og repræsentere klubben – og en tredjeplads i min aldersgrupper er vel godkendt?