Skodsborg. 1. april 2014.
Resultat
—
Skodsborg Marathon # 129 – Basic
Publiceret på sh.newsun.dk 01.04. 2014
Barcelona. 16. marts 2014.
Resultat
Barcelona er kendt for et af verdens bedste fodboldhold, arkitekten Antoni Gaudí og turistfælden La Rambla. Som alle andre storbyer med en vis status har den catalanske hovedstad et stort maratonløb.
Barcelona maraton, eller som det hedder på catalansk Marató de Barcelona, blev arrangeret første gang i 1978. Dengang hed det Marató de Catalunya. Navnet blev ændret til det nuværende navn i 2005.
De første to år blev løbet afholdt i Palafrugell nord for Barcelona. Det kneb med tilladelserne fra bystyret, men i 1980 flyttede løbet til Barcelona. Siden er bystyret kommet med som en del af arrangementet så rammerne omkring løbet er i orden.
Start og mål til årets udgave af Marató de Barcelona var på Avinguda de la Reina Maria Cristina ved Plaça d’Espanya. Løbet startede 8:30. Derfra var der seks timer til at komme i mål inden for løbets tidsgrænse.
Ruten bød på nogle højdemeter, men stigningerne og falden var lange og ikke så stejle. Med små justeringer i tempoet blev de ikke noget problemer.
Det var lidt køligt inden starten, men efter løbet kom i gang fik jeg hurtigt varmen. Op af formiddagen blev det dejligt varmt – også for tilskuerne. Heldigvis var der rigeligt med vand langs ruten. Ved vanddepoterne uddeltes hele vandflasker så løberne kunne løbe videre med frisk vand. Godt tænkt.
Som ved ethvert andet storbymaraton var der masse af publikum langs ruten. Der var musik, DJ’s og en del rytmegrupper. Desværre var respekten for løberne mindre end i f.eks. Hamburg og Berlin. En del tilskuere krydsede ruten uden særlig hensyntagen til løbernes og deres eget helbred.
Til gengæld var tilskuerne gode til at råbe.
Ruten var en flot sightseeing-tur hvor løberne bl.a. kom forbi Camp Nou, Monument a Cristòfor Colom, La Sagrada Familia og Arc de Triomf.
Jeg løb 2014 udgaven af Maraton i Barcelona på tiden 03:42:05. En tid jeg er tilfreds med og jeg er endnu mere tilfredse med oplevelsen. Jeg nød turen rundt i Barcelona og jeg nød varmen. Det var dejligt at kommer fra det kolde danske vejr til det varme Catalonien. Mest at alt nød jeg kærestens supporten rundt om på ruten.
Fotos fra Marató de Barcelona. Foto: Signe Højgaard og Sune Hundebøll
—
Zurich Marató de Barcelona # 36
Publiceret på sh.newsun.dk 18.03. 2014
Vanløse. 1. marts 2014.
Resultat
—
Damhus Cannonball Marathons # 48
Publiceret på sh.newsun.dk 01.03. 2014
Strandparken, 16. februar 2014.
Resultat
Distance: maraton
Tid: 03:56:09
Tempo: 05:36 min/km
Hastighed: 10,7 km/t
Det er februar og vinter. Det er noget øv og jeg glæder mig i den grad til sol og tocifrede varmegrader. Men selv om det er koldt skal der løbes. I dag stod den på maraton i Strandparken ved Lille Vejlesø og Jægersø. For at holde humøret oppe pakkede jeg mp3afspilleren med det schweiziske folkmetalband Eluveitie.
Cannonballkendere vil vide at det er Skinnermaraton der løbes fra Hundige Havn og rundt om Jægersø. Et hyggeligt løb på en rute der gennemløbes 7 gang. Langt det meste af ruten er på stierne i Strandparken. Eneste undtagelse er en tur ned ad Strandvangen.
Som sagt stod Eluveitie for musikken. Det schweiziske band synger ind i mellem på det udøde sprog gaulish så det er ikke til at vide, hvad de lukker ud af vrøvl. Uanset hvad de synger om, så er det god rock ‘n’ roll. Og det er god løbemusik. Jeg havde dem i ørene på de sidste 3/7 af ruten og følte mig som en keltisk kriger.
Alt i alt var dagens løb en fornøjelse. Der var en frisk vind, nærmest ingen nedbør og plusgrader. Jeg kom under de fire timer og i mål ventede kæresten med det kys.
Nu har jeg løbet 3 maraton i februar. Alle på Vestegnen, det kan der nok godt lægges noget i.
Strandpark-selfie
—
Skinnermaraton # 44
Publiceret på sh.newsun.dk 16.02. 2014
Vestegnen. 9. februar 2014.
Resultat
Vestegnsmaraton er et socialmaraton hvor der løbes i grupper – en gruppe løber maraton på 4 timer og en løber på 4 timer og 30 minutter. Start og mål er ved Ishøj Idrætscenter. Vestegnsmaraton løbes på Vestegnsruten. Det er en motions- og oplevelsesrute med en længde svarende til en marathondistance. Ruten er godkendt af Dansk Atletik Forbund.
Kort efter start kom vi til Store Vejleå som vi løb langs med et stykke tid. Vi kom forbi Vallensbæk Sø og løb videre mod Roskildevejen. Vi fortsatte. Kom under Motorringen. Tempoet var roligt. Gruppen, der løbe efter en sluttid på 04:30, blev alligevel trukket lidt lang.
Løbet fortsatte forbi Vridsløsemagle. En landsby med godt 250 indbyggere. Omkring landsbyen vidnede gravhøje om, at der har levet mennesker på egnen gennem de sidste 5.500 år.
Vi fortsatte og kom til Vestskoven. I mellemtiden havde vi passerede de første depoter med vand, varm saft, saltstænger, slik, banan og andet godt. Humøret var godt.
Vestskoven er et kunstigt anlagt skovområde. Anlæggelsen begyndte i 1967, så det er en ung skov. I skoven ligger Herstedhøje, som er landets største kunstigt skabte bakkelandskab. Vi løb forbi bakkerne, men ikke hen over. Løbet fortsatte gennem Hvissinge til Vestvolden.
Ved omkring de 25 km blev gruppen splittet i to, en gruppen satte tempoet en smule op, mens den anden fortsat mod en sluttid på omkring de 4 timer og 30 minutter. Jeg fulgte den forreste gruppe.
Vestvolden. Københavns forsvarsværk der knap blev bygget færdig før det var forældet. Vestvolden blev opført 1888-92 som et godt 13 km langt voldanlæg. Under 1. Verdenskrig var fæstningsværket fuld bemandet og blev udbygget med bl.a. Tunestillingen. Efter krigen var det tydeligt, at Vestvolden havde mistet sin militære betydning og i 1920 blev den nedlagt.
Efter Vestvolden og en lille afstikker gennem Brøndbyskoven løb vi via Strandparken – tilbage til Ishøj Idrætscenter. Lige inden vi ramte Brøndby Strandpark slap jeg gruppen og fulgte mit eget tempo resten af vejen i mål.
Arrangøren havde udlagt fire depoter undervej, men jeg havde taget min vandpukkel på ryggen og medbragte energigel. Det var en god disposition da jeg kunne drikke lidt hele tiden. Jeg slap for at kaste en masse væske i maven når der var et depot. Tilgengæld nød jeg et lille glas af den varme saft i depoterne.
Undervej kom vi gennem syv Vestegnskommuner; Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup, Hvidovre, Glostrup, Brøndby og Vallensbæk.
Vestegnsmaraton var mit maraton nummer 25. Ingenting i forhold til multimaratonløberen, hvoraf nogle af de andre deltager allerede var oppe omkring de 8 maraton alene i år. Johan Melin, der er på vej mod de 100 maraton, løb sit maraton nummer 13 i år og nummer 72 i alt.
—
Vestegnsmaraton – Socialmaraton
Publiceret på sh.newsun.dk 09.02. 2014
Ketteholm. 1. februar 2014.
Resultat
Lørdag var der debut på cannonball-løbet Kanonkugle maraton på Vestsegnen. Sneen lå flot på markerne ved Byvej, og selv om vi skrev februar var temperaturen til at leve med.
Kanonkugle maraton er arrangeret af René Hjorth Olsen der har masser af erfaring med at lave cannonball-løb fra Damhus Cannonball Marathons der afvikles ved Damhussøen.
Det nye løb har start og mål på Ketteholm – her er også depot med cola, romkugler og andet godt. Fra Ketteholm løbes der til venstre ad Kettevej til Byvej hvor der igen drejes til venstre. Ved Brostykkevej drejes der til venstre. Efter få hundrede meter drejes der til venstre ad Bredholtvej. For enden af den, drejes der til venstre ad Krogholtsvej og kort efter til højre ad Rosmosevej. Fra Rosmosevej løbes der tilbage til Byvej ad Kastaienborgvej, herfra til højre ad Byvej og igen til højre ad Kettevej og videre retur ad Ketteholm til depotet.
Ruten er på godt 6 km og gennemløbes 7 gange. På sidste runde skydes der genvej fra via Grænsevej fra Krogholtsvej. På trods at genvejen var ruten godt en km for lang, men det kom vi ikke til at betale ekstra for. Landskabet er en blanding af villakvarter og marker. Højdemeter var der ikke rigtig nogle af.
Løbet var også housewarming for Rene og Christina der har købt hus på Ketteholm. Fik ikke set så meget af huset, men det jeg så, så hyggeligt ud. Tillykke med det.
Jeg havde ikke noget mål inden løbet. Andet end at gennemføre og hygge mig en fire timer tid på Vestegnen. Startede roligt. På de første 30 km øgede jeg tempoet en lille smule. Kort efter at jeg havde rundet de 30 km begyndte det at gøre den anden vej – og faldet i tempo var mere drastisk ende øgning havde været på de første 30 km. På de sidste km kunne jeg næsten lige så godt have gået.
Alt i alt var det en god tur. Jeg nød snelandskabet og ind i mellem en godt gang dødsmetal på mp3afspilleren. Da jeg kom i mål var der både hjemmelavet roulade og en kop varm kaffe.
—
Kanonkugle maraton # 1 – Housewarming
Publiceret på sh.newsun.dk 01.02. 2014
Skodsborg. 23. december 2013.
Resultat
Distance: maraton
Tid: 04:01:30
Tempo: 05:43 min/km
Hastighed: 10,5 km/t
Traditionen tro var der julemaraton i Skodsborg den 23. december. Der var mødt en pæn flok op til start – stort set alle med nissehuer på.
Skodsborg maratons klassiske rute, er en flot skovrute på godt 6 km. Den er ujævn og rummer, efter danske forhold, en pæn mængde højdemeter. Særlig berømt/berygtet er Mathildebakken som kan bestiges syv gange i løbet af maratonet.
Grebet af den gode stemning og med et medbragt honninghjerte som egopræmie lagde jeg optimistisk ud. Det gik sådan set også fint på den første halvdel af turen. Derefter begyndte trætheden at melde sig, særligt på op og nedløbene. Dem er der simpelthen for få af i København!
Selv om tempoet gik ned, var humøret højt. På de sidste kilometer røg der finsk skovmetal på mp3afspilleren. Med Korpiklaani i ørene rendte jeg rundt i skoven som som en anden endorfin-nisse. Lalleglad og på hovedet en lang rød hue med en hvid knup for enden, der dinglende rundt på min ryg.
Skodsborg maraton
Juleløb
Publiceret på sh.newsun.dk 23.12. 2013
Vestegnen. 18. december 2013.
Resultat
På mit arbejde sagde jeg, at jeg skulle ud og løbe et lille maraton. En frisk kollega spurgte, hvor langt det så var. Jeg måtte svare, at det var 42,195 km som alle andre maraton. Det var antallet af deltagere, der var lille. Løbet hedder Vestvoldmaraton og løbes, ja – godt gættet, ved Vestvolden.
Vi var ikke mange. 14 løbere stillede til start ved Brøndbyskoven denne decembermorgen. Der var plusgrader og gråvejr.
Brøndbyskoven er en ung skov. Det første træ blev plantet i 1952 for at give den flade Vestegnen nogle landskabskvaliteter. I dag er skoven på ca 80 hektar.
Fra Brøndbyskoven gik ruten via Vestvolden til Avedøre og retur. Fra start løb vi ad skovveje og stier gennem skoven hen til Vestvolden. Her var der et par hundrede meter på asfalt henover broen over Holbækmotorvejen. Efter broen drejede ruten til højre og hurtigt til venstre. Her ramte lugten af fugtig jord og det fortsatte langs Vestvoldens voldgrav på forsvarsværkets ydersiden. Jævn jordsti. Et par væltede træer gav lidt ekstra udfordring på dagen. Efter et langt stræk krydsede ruten vandet, og der skulle løbes tilbage på asfaltstien langs Vestvolden, med Avedøresletten på højre side.
Tilbage i Brøndbyskoven løb vi ad skovveje, der på et stykke var mudret, tilbage til start. Saft. Vand. Banan og så afsted på næste runde.
Ruten er godt syv km og gennemløbes seks gange.
Den sidste omgang blev løbet med min dødsmetalplayliste i ørerne. På opløbet ramte jeg Gojira “Dawn” i ørene. Det var fedt og gav en god slutspurt på de sidste 1000 meter.
Jeg løb på 4 timer og 50 sekunder. Det er ikke imponerende, men ikke desto mindre dagens bedste tid. Læren af det er, at hvis det er et tilstrækkeligt lille maraton, hvor deltagerne løber for hyggens skyld. Ja, så kan alle vinde.
Vestvoldmaraton er et blandt flere cannonaball maraton i Københavns området. Men det er ikke bare “just another cannonball”. Det er et løb med en flot rute med både natur og historie. Det skal klart løbes igen.
| Nr. | Navn | Tid |
| 1 | Sune Hundebøll | 04:00:50 |
| 2 | Carsten Jensen | 04:03:48 |
| 3 | Pia Hansson | 04:06:01 |
| 4 | Gustaf Mellerup | 04:23:00 |
| 5 | Annette Fredskov | 04:25:05 |
| 6 | Louise Jensen | 04:34:30 |
| 7 | Jesper Ølsgaard | 04:36:00 |
| Morten Walter | 04:36:00 | |
| Niels Engell Hendriksen | 04:36:00 | |
| Ole Bille | 04:36:00 | |
| Peter Møllebro | 04:36:00 | |
| Rene Hjorth Olsen | 04:36:00 | |
| Ulrik Pihl | 04:36:00 | |
| 14 | Lene Bruun | 04:39:17 |
Publiceret på sh.newsun.dk 18.12. 2013
Strandparken. 13. oktober 2013.
Resultat
Sydkystmaraton
Efterår
Løbsrapport Vådt, koldt men hyggeligt marathon i: LøbeMagasinet. Nr. 53, december 2013.
Publiceret på sh.newsun.dk 13.10. 2013
Berlin. 29. september 2013.
Resultat
Mellemtider
Sidste weekend i september gik turen til Tysklands hovedstad, hvor der var bymaraton på plakaten. Berlin Marathon kaldes verdens hurtigste maratonrute. Kunne en langsom løber som mig, forbedre maratontiden der?
Tidligere på året var jeg i Hamburg for at løbe maraton. Der arrangerede jeg selv turen. Til Berlin havde jeg valgt den nemme og lidt dyre løsning og rejste med Marathon Travel Club.
Berlin Marathon er et af World Marathon Majore. Ruten gennem Berlin har ikke hørt om højdemeter. Det er nok derfor, her er sat flere verdensrekorder. Undervejs kommer løberne forbi mange af byens turistseværdigheder. Ingen nævnt, ingen glemt. Men det skal lige nævnes at start og mål er i området ved Brandenburger Tor.
Rejsen med Marathon Travel Club var med bus fra Sjælør. Motorvejskilometer efter motorvejskilometer, kun afbrudt af sejlturen fra Gedser til Rostock.
I Berlin skulle vi forbi maratonmessen for at hente løbenumre og tidstagerchips inden vi kørte til hotellerne. Tiden på maratonmessen blev desværre meget kort, da vi var blevet forsinket af den berlinske eftermiddagstrafik. Ingen tid til at kigge på messetilbud.
Vi kom frem til hotellet og jeg fik mit værelse på fjerde sal. Nu manglede jeg kun mad. I Berlin var jeg ikke på hjemmebane. I modsætning til Hamburg, kunne jeg ikke bare tage hen til et velkendt kvarter og finde et spisested, som jeg i forvejen kendte. Jeg måtte på gaden og se mig omkring.
Efter at have vandret lidt omkring i kvarteret hvor hotellet lå, kunne jeg konstatere, at alle spisesteder var asiatiske. Der var kinesisk, vietnamesisk og thaimad. Den wienerschnitzel jeg havde tænkt mig, kunne jeg godt skyde en bambuspil efter. Det blev kinesisk.
Der sad jeg så. En fredag aften i Berlin, drak cola og spiste kyling a la kina. Med en plan om at gå tidligt i seng. Klokken ikke alt for sent kunne jeg sige godnat til mig selv.
Dagen inden løbet startede stille og roligt. Et brusebad og så på gaden for at finde lidt morgenmad. Formiddagen gik med souvenirshopping og kaffedrikning. Om eftermiddagen havde jeg købt en busrundtur i Berlin med Marathon Travel Club. Så der blev leget charterturist i et par timer.
Efter turistbusturen gik jeg hen og heppede lidt på deltagerne i maraton for inliners. Det så fedt ud og der var god fart på. Ærgerligt jeg aldrig er blevet fortrolig med rulleskøjter og da slet ikke inliners.
Det blev tid til aftensmad. Jeg fandt en hyggelig italiensk restaurant i nærheden af hotellet. (En nærmere undersøgelse havde afsløret andet end asiatiske spisesteder). Pasta med spinat og lidt laks. Mums.
Efter maden tog jeg et karbad. Gik tidlig i seng og stenede ligegyldig tv.
Turen til Berlin var lige ved at ryge i vasken. Godt en uge inden afgang blev min mor indlagt med en lille hjerneblødning og nyresvigt. Nyrerne kom heldigvis i gang igen. Hjerneblødningen var ikke livstruende og det ser ikke ud til at den har nævneværdige konsekvenser. I weekenden inden afgang besøgte jeg hende på Esbjerg Sygehus. Selvfølgelig var hun svag, men i bedring. Humøret fejlede ikke noget og hun var mentalt til stede.
Da det var tid til af gang vurderede jeg, at jeg godt kunne tage en tur syd på. Skulle min mors tilstand blive kritisk, var jeg jo ikke på den anden side af Jorden.
Jeg ved ikke rigtig, om det giver mening, at dedikere et ligegyldigt maratonresultat som mit. Men anyway. Inden Berlin besluttede jeg at dedikere mit løb og resultatet til min mor. Det er hermed gjort.
Maratonmorgenen skulle være stille og rolig. Stod tidligt op og spiste morgenmad. I god tid tog jeg mod startområdet i en af Marathon Travel Clubs busser. Og her opdagede jeg dagens store fejl. Havde glemt chippen i skoen! Heldigvis var jeg i så god tid, at jeg kunne tage en taxa tilbage til hotellet og hente chippen.
Mens jeg havde været tilbage på hotellet, var vejen omkring startområdet blevet spærret af. Taxaen kunne ikke køre dertil hvor jeg havde fanget den. Heldigvis var der god tid til en rolig morgengåtur.
Tilbage ved startområdet fandt jeg min startboks. Løberne her skulle løbe et langsommere tempo, end det jeg havde planlagt. Jeg var åbenbart ikke så optimistisk angående min tempoudvikling, da jeg for lang tid siden bestilte rejsen.
Af sted kom vi og jeg kom i gang med at overhale. Og hold da helt op hvor var der mange løbere der skulle overhales. Kunne klart mærke at det er et større løb end København og Hamburg. Der var tæt med mennesker fra start til slut. I Hamburg havde der været flere perioder, hvor jeg ikke behøvede at koncentrere mig om at undgå at løbe ind i andre løbere, eller selv blive løbet ned. Sådanne rolige kilometer var er ikke i Berlin.
De første 25 kilometer holdt jeg nogenlunde det planlagte tempo. Men så faldt det. Ikke meget. På det lange stræk, skal der ikke den store temponedgang til at gøre en forskel på sluttiden. Tempoet på de første 25 kilometer lå på 05:00. Efter at have erkendt at tempoet ikke kunne holde hele vejen, fandt jeg rytmen i et tempo på 05:05. Det holdt, men jeg måtte kæmpe med alt jeg havde – og lidt til – for at holde det på de sidste syv kilometer. Soundtracket stod Gojira for. Sådan er det nu engang, når der skal kæmpes.
I mål kom jeg på tiden 03:32:05. En forbedring af min personlige rekordt med godt seks minutter. Jeg løb med alt jeg havde, og kan kun være tilfreds. Det selv om jeg havde håbet på at være en lille smule hurtigere.
De professionelle løb f**king hurtigt. Wilson Kipsang satte ny verdensrekort på 02:03:23. Hvilket er en hæderlig tid for motionister på den halve distance. Bedste kvinde blev Florence Kiplagat med tiden 02:21:13.
Det var ottende gang, der bliver sat verdensrekord i Berlin.
Og Berlin Marathon. Kommer jeg tilbage? På positiv siden er ruten dejlig flad, hvis man løber for den gode tid. Publikum giver den gas og er en stor oplevelse. Ned trækker det, at løbet er så stort. Der er simpelthen for mange deltagere til min smag. Så måske vender jeg tilbage, men Berlin Marathon er absolut ikke øverst på min ønskesedlen, eller for den sags skyld en del af mine løbeplaner for de kommende par år.
Publiceret på sh.newsun.dk 02.10. 2013
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.