Kalundborg Vintermaraton. Start og mål er på Munkesø Stadion. Herfra løbes der mod vest i retning om Røsnæs, omkring halvvejs drejer ruten og efter en sløjfe går det retur til Munkesø Stadion. Rutens distance er et halv maraton, så den skal gennemløbes to gange.
Jeg spiste morgenmad på Kalundborg Vandrehjem. Imens jeg fortærede en ostemad læste jeg på Facebook, at søndag er tag det roligt-dag. Kalundborg vintermaraton har en tidsgrænse på 6 timer, så alt for roligt kunne jeg ikke tage det.
I dag lagde jeg ikke ud med en målsætning om en bestemt sluttid. Vidste der var bakker på ruten, men ikke hvor mange højdemeter der var – og hvor stejle bakkerne var.
Tempoet på de første km. på omkring 10,4 km/t. Planen var at justere op eller ned alt efter rutens beskaffenhed samt min motivation og fysiske tilstand.
Ruten var meget smuk. Det samme var vejret. Der er spredt godt med højdemeter udpå ruten – altså efter danske forhold. I det lys er jeg pænt tilfreds med en tid på 04:00:48.
Jeg løb Kalundborg vintermaraton, som jeg gerne vil løbe. En anelse hurtigere på sidste halvdel end på den først halvdel – og stadigt i et nogenlunde stabilt tempo hele vejen.
Allieret med dødsmetal erklærede jeg bakkerne på de sidste 8 km krig. I stedet for at gå ned og tabe tempo øgede jeg og de sidste 8 km blev de hurtigste. Asfalten måtte æde sig selv i stedet for at fortære mig.
Så blev det den 23. december og det blev dagen for løb med fjollet hovedbeklædning.
Mit tredje Skodsborg maraton blev mit første løb på Skodsborgs hjemmebane og den klassiske Skodsborgs maratonrute. En rute der løbes i Jægerborg Hegn; fra Skodsborg Dam i nord til Mølleåen i syd, hvor der løbes lidt langs åen. Ruten er en rundstrækning på godt 6 km, der gennemløbes 7 gange. Med en lille genvej på sidste runde, for at få kilometerne til at stemme.
På løbets site oplystes det, at der er dresscode til Juleløbet: Nissehue og julehumør. En nissehue blev det dog ikke, men fjollet julerelateret hovedbeklædning blev det da. Og løbsarrangørerne brokkede sig ikke over alternativet.
Vejret var koldt og blæsende. Heldigvis gav skoven læ. Der var mødt en del løbere frem på trods af vejret.
Efter at der var taget gruppebillede og ruten var forklaret, gik starten. Og den gik som meget fint. Men allerede omkring 10 km fik jeg det sådan lidt: “Ahh, det er vist ikke lige min løbedag”.
Og lad mig få det sagt. Det blev dagen hvor jeg løb på min hidtil dårligste tid. Når ellers grundformen er der, er det at løbe et maraton meget en mental udfordring. Den klarede jeg ikke idag. Jeg forsøgte flere gange at fjerne fokus fra de negative ting. Med ringe succes!
Det var muligt at det ikke var min løbedag. Der er dage der er dårligere end andre. Men der er klart minuspoint til mig for det mentale arbejde gennem løbet. Havde det været på plads, var tiden blevet knap så ringe.
Selvfølgelig fuckede mp3-afspilleren op, så jeg kunne ikke bruge musik til at finde lidt ekstra til de sidste kilometer. Den er stadig i udu og reagerer ikke på noget som helst. Venter på batteriet bliver tomt, så må jeg se om jeg kan få liv i den igen.
Ruten var der ikke noget galt med. En flot skovtur med lidt rødder, ujævnheder og bakker.
Fremad
Nu kan jeg bonke mig selv lidt i hoved i juledagene med mit dårlige mentalarbejde, men ellers er det med at se fremad.
(H)jul er en gammel hedensk højtid. En markering af at lyset vender tilbage og et nyt år begynder. Det løbeår som næsten er slut har rummet mange gode løbeoplevelser. Og jeg er klar til en ny runde.
Første store begivenhed for mig var Copenhagen Marathon, der var mit første af slagsen. Med dette maraton er jeg oppe på 8 gennemførte maratonløb. Af dem vil jeg fremhæve Skodsborgs Maraton – Halvorsen trail, der både var en smuk naturoplevelse og en hård omgang. For ikke så længe siden gennemførte jeg to maraton på en weekend. Det var ude på Amager hvor der løbes Ø maraton. Både Ø maraton og Skodsborg maraton er såkaldte cannonball-løb. Små løb der afvikles under forholdsvis primitive forhold. Jeg er begejstret for begge løb og kan varmt anbefale dem til andre.
På de knap så lange distancer var det en fin dag, da jeg løb Powerade København halvmaraton sammen med min storesøster Marianne. Nå ja. Vi løb ikke sammen, da der var forskel i tempo, men det var alligevel en god oplevelse 🙂 Det bedste mudderbad fik jeg i Holte til Salomon trail tour finaleløb. En sjov og beskidt oplevelse.
I det nye år glæder jeg mig til Sahara Marathon i februar. Det bliver noget helt specielt. Der ud over ser jeg frem til mit første 50 km løb som bliver Ø maraton i marts. De længere distancer end maraton er udfordringen efter Sahara-rejsen. Jeg er spændt på hvor langt jeg når.
Lige nu og lige her glæder jeg mig til i morgen, hvor den står på 120 minutters BodyCombat med Københavns sejeste instruktør og en der hedder Henrik.
Gruppefoto set fra gruppen.
Skodsborg maratons klassiske rute er i naturskønne omgivelser.
Talrækkemaraton. Starten gik 12 sekunder over 12 minutter over 12 til Skodsborg maraton den 12.12. ‘12.
Løbet var mit andet Skodsborg maraton. Det skulle have været dagen hvor jeg prøvede den Skodsborgmaratonske klassiske rute, men vejret ville det anderledes.
Når vejret ikke arter sig, løbes Skodsborg maraton på Sommervej-ruten med start og mål ved indkørslen til Bernstorff Slot. Sne og frost gjorde Sommervej-ruten til dagens rute. Ruten går ad Jægersborg Alle, Bernstorffsvej, Parkovsvej og Smakkegårdsvej. På den sidste runde er der indlagt et lille genvej så løberne ikke kom til at løbe alt for langt.
På den første runde var vi en pæn flok der fulgtes ad. Efter det første stop i depotet kom der større spredning – nu kendte vi alle ruten og kunne sætte et tempo der passede hver enkelt løber.
Hvis man undlod at løbe på fortorvet kunne det næste lade sig gøre at komme hele vejen rundt på nøgen asfalt. Hele turen byder på godt 300 højdemeter.
Jeg kom rundt de otte gange uden rigtig at fryse. Blev kølet lidt ned hver gang jeg drak vand, saft eller cola. Ud fra rutens beskaffenhed og stigninger er jeg tilfreds med min tid. Kulden ramte for alvor, da jeg stoppede med at løbe. Så blev det også rigtig koldt.
Hjemme fik jeg varmen under bruseren og med en god kop kaffe. Herefter tog jeg en politisk ukorrekt tur på burger bar.
Efter aftensmaden var der mental genopladning på Amager Bio hvor Morbid Angel og Kreator spillede den onde tråd. Førstnævnte band spillede bl.a. Pain Divine: “Pain for pleasure / Pain for adoration / Pain is to godliness”. Så kunne jeg jo stå og tænke lidt over det.
Morten Walter forklarer hvordan man løber rundt.
Så længe der løbes mærkes kulden ikke.
Der er ikke så langt til depotet og så er der kold cola.
Efter løbet. Mental genopladning med Morbid Angel i Amager Bio.
Så blev det tid til en ny udfordring: 2 maratonløb på to af hinanden følgende dage – i løbekredse kaldet en maraton dublet. Samtidig stiftede jeg bekendtskab med et nyt løb.
Ude på Amager arrangerer Henriette Lisse med jævne mellemrum maraton under navnet Ø maraton. Løbet løbes i landskabet omkring Amager Strandpark og Kastrup Lystbådehavn. Der er i den grad tale om en flad rute der løbes på en rundstrækning på godt 5 km.
Løbet er et cannonball-løb. Det er billigt. Normalt koster det 50 kr at deltage og så skal løberne selv medbringe mad og drikke til depotet.
Til depotet havde jeg taget vand, energigel, bananer, æblejuice og müslibarer med. Til efter løbet havde jeg medbragt proteinbar, vitamindrik og kakaomælk.
Starten gik klokken 9:00. Min plan var at løbe med en snitfart på – 05:36 min/km (10,7 km/t). Men det gjorde jeg ikke.
Som lovet på arrangørens site, var det en flad rute. En meget flad rute. Dagen bød på gråvejr. Men det var stort set vindstille og der var ingen regn. På denne årstid er det svært at forestille sig bedre løbevejr.
Da jeg havde løbet den halve distance, var det med et gennemsnitligt tempo på 05:44 min/km og da jeg kom i mål, havde jeg igen et snittempo på 05:44 min/km. Ud fra de to tal, kan man godt tro, at det var et nærmest perfekt løb, hvor jeg satte et tempo og holdt til hele vejen. Men sådan var det ikke.
Jeg lagde ud med et tempo på omkring de 05:36 som planlagt. Og det hold vel omkring 5 km. Stille og roligt dalede min fart frem til halvvejs gennem dagens løb. Her gjorde jeg status. Jeg var bagud på tid, men havde det fint i benene. Så jeg satte farten op. Det holdt et stykke tid, men efterhånden som jeg nærmede mig de 30 km faldt tempoet.
Ved de 35 km kunne jeg konstatere, at jeg igen var tidsmæssig langt efter hvad jeg havde planlagt og lå til en sluttid på den forkerte side af 4 timer. Jeg satsede. Satte Gojira på mp3-afspilleren og øgede tempoet.
Selv om jeg løb godt på de sidste 5 km var det ikke helt nok til at få tiden under 4 timer. Desværre.
Når alt det er sagt, var det et godt løb. Det var langsommere end jeg havde håbet, men jeg havde ingen kriser undervejs – og er særdeles tilfreds med at kunne finde kræfter til at øge tempoet til sidst – selvom det ikke helt var nok.
Efter det første løb var det svært at vurdere hvad jeg kunne præstere på andendagen. Men jeg besluttede at starte med et tempo på 05:43 min/km (10,5 km/t).
Løbet blev helt anderledes end lørdagen løb. Det eneste der var det samme, var ruten og løbeskoene.
Det første stræk efter starten foregik i medvind. Jeg vidste godt at vind og regn villle have indflydelse på løbet, men ikke hvor meget. Og de første par hundrede meter gav ikke svaret.
Fra Amager Strandvej drejede jeg ned mod stranden ved Kilometerbroen. Bum, der var vinden og på under et nanosekund erkendte jeg at tempo og sluttid var ligegyldige størrelser. I dag skulle der bare løbes med et eneste fokus: At komme i mål.
Om vejret i følge DR: “Lavtrykket uddybes indtil omkring søndag middag og når ned omkring 985 hPa, og det betyder blæsevejr i Danmark.
På forsiden af lavtrykket blæser det op i løbet af søndag morgen og formiddag, vinden kommer op på hård vind til kuling fra sydøst.” Jo tak, det bemærkede vi.
I mål kom jeg. Tiden er ikke noget at tale om, men efter forholdene havde jeg et godt løb. Det var super at komme i mål – træt, kold og gennemblødt – og møde ekskonen og børnene med tørt tøj. Og kaffen i Motionsklubben Amagers klubhus var også værdsat.
Efterårsskoven er et smukt syn – også når man tilbagelægger en løbetur på 42,195 km.
Løberen Skovmaraton er et klassisk efterårsløb. Det afvikles i St. Dyrehave ved Hillerød, som på dette tidspunkt byder på smukke efterårsfarver.
Lidt om skoven historie. I 1628 blev der opført et jorddige om den firkant, som i dag udgør Store Dyrehave, for at holde hjortevildtet inde, så der altid var frisk kød til kongen på Frederiksborg Slot.
Mellem 1670-1680 blev skovvejene i St. Dyrehave anlagt som lange jagtveje. Formålet med vejen der mødes i en stjerneform, var at effektivisere Christian V parforcejagt. Stjerneformen ses stadig.
Optakten til løbet var alt andet end godt, da jeg i flere dage døjede med en efterårsforkølelse, der havde sat sig i luftvejene. Det er det eneste løb, hvor jeg aftenen inden har drukket, en drik bestående af brun farin, kogt vand, citronsaft og rom.
Morgen blev det og afsted kom jeg. Vejret var fint – hvilket på denne årstid betyder, at det ikke blæser og det ikke regner.
Løbets kulisser er efterårsskov hele vejen. Smukt. Ruten er grus- og skovvej fra start til slut, kun afbrudt af få hundrede meter med asfalt. Der er en del små stigninger med efterfølgende nedløb, så det er ikke en rute til PR. Men nu bliver løbet solgt som et skovløb – og som det, er den fuldstændig, som den skal være.
Jeg lavede en klassisk fejl. Burde være klogere end det. Men lagde for hurtigt ud. Og løb de første 15 til 18 km i et for højt tempo. Og selvfølgelig hævnede det sig. Måtte virkelige kæmpe for holde mig i gang på de sidste 7 km.
På de sidste 3 km fandt jeg og Gojira et nyt sted. Så dybt nede og hente fremdriften har jeg aldrig været før. Smertefuldt og interessant.
Bortset for mit personlige fuck up, var det et godt løb. Kan klart anbefale Løberen Skovmaraton til løbere, der kan lide at løbe i naturen.
Skodsborg maraton – Halvorsen trail blev mit hidtil mest ressourcekrævende løb.
Op og ned, op og ned, stejlt op og ned, op og ned, op og stejlt ned. Grussti, skovsti, næsten ingen sti. Rødder, grene, blade – og en hest.
Bom. Der fangede en rod min fod.
Halvorsen trail blev afviklet i Ermelunden nord for København. I anledning af Jesper Halvorsens 40 års fødselsdag, var Skodsborg maraton et trailløb.
Det var noget helt andet end de flade løb, jeg tidligere har løbet og en anden udfordring. De konstante skift i terrænet gjorde det umuligt at finde en rytme. I stedet måtte jeg løbe et skridt af gangen, som det nu kunne blive, alt efter hældning, underlag, rødder, løse grene mm.
Jeg kom i mål. Løbende. Men der var ikke ret meget mere at give af. Det er første gang jeg i den grad har følt mig tømt efter et løb.
Når det så er sagt, var det en smuk rute. Der var et godt depot og en god stemning. Det var totalt fedt at løbe og komme igennem. Og som ekskonen skrev i en sms; nu er jeg kommet et skridt nærmere Sahara Marathon.
At løbe et stort opsat maraton som Copenhagen Marathon er én ting. Her er mange løbere, der kan bruges som trækdyr. Der er energi og støtte fra de tusinder af tilskuere. Der er musik på ruten og meget andet som gør rammen speciel og hjælper på motivationen. Det er straks noget andet, at løbe et maraton med få deltagere og ingen tilskuere på ruten.
Skinnermaraton er et cannonball maratonløb. Cannonball er et løb, hvor deltagerne sørger for sig selv. Ofte er der dog enkelte depoter med væske, som deltagerne betaler et lille beløb for. Der er sjælent over 50 deltagere og ingen officiel tidstagning.
Skinnermaraton ved Hundige arrangeres af Leif Skinnerup og deltagelse koster 100,- kr. Start og mål er ved Hundige Havn, hvorfra der løbes syv gange rundt om Jægersø. Der løbes både lørdag og søndag hen over sommeren. Om søndagen er ruten en anden, men distancen den samme: 42.195 km.
I første omgang havde jeg tilmeldt mig Skinnermaraton søndag den 22. juli. Jeg blev siden inviteret til Baggårdsfest på Nørrebro den 21. juli. Feste vil jeg gerne. Uden større besvær fik jeg flyttet min tilmelding til lørdag i stedet.
Løbet
I starten af juli fik jeg et lille vred i anklen. Det er tre uger siden og ind i mellem mærker jeg stadig lidt til det. Så det var med lidt ekstra nervøsitet at jeg kastede mig ud i dagens udfordring.
Jeg er ikke et morgenmenneske – heller ikke når der skal løbes. Men op kom jeg og med en taxa til Hundige. Fra halv syv var der indskrivning. Som minutterne nærmede sig syv mødte der flere og flere op – og det endte med at vi var 40 løbere.
Blandt løberne var løberkendis som Anette Fredskov, der var ude på sit syvende af 366 maraton i træk og Tor Rønnow der bl.a. er medforfatter til Elsk at løbe.
Claus Ø, Leif Skinnerup og Tor Rønnow, der alle var med, har løbet over 250 maraton. Erhard Filtenborg, med over 400 maratonløb i benene, og lægen Jerk Langer med over 170 maraton var også mødt op. Flere af de øvrige deltager nærmer sig deres maraton nummer 100. Et par af løberne havde taget turen helt fra Svendborg. I den lille flok var der mange med en del maratonløb i benene og jeg følte mig som noget af en nybegynder og amatør i selskabet.
Efter indskrivning og gruppefoto blev løbet sat i gang klokken 7:00. Mit oplæg var at ende på en tid mellem 4 og 4:30 – gerne tættere på fire end fireenhalv. Desuden skulle det helst lykkedes, at løbe med nogenlunde samme tempo hele vejen.
Begge dele lykkedes og jeg kom i mål med på tiden 4.05.27. Derudover er Skinnermaraton en superhyggelig løbeoplevelse. God stemning hele vejen og masser af smil og opmuntrende kommentarer fra de andre løbere på ruten. – Og anklen gav ingen problemer.
Som ved et hvert andet løb er der én løber som kommer først over målstregen. Men der er mange vindere til et maraton. Hver enkel løber der gennemfører er hovedpersonen i en spændende historie. Copenhagen Marathon er en historie med omkring 12.000 hovedpersoner – og i 2012 med over 9.500 vindere.
Er jeg klar til at træde ind på scenen og være hovedpersonen i mit løb? Jeg har klaret de 30 km som en del af Spartas søndagstræninger, men hvad sker der ude på de sidste 12 km? Holder jeg. Holder mine ben. Rammer jeg en sluttid på omkring 3:50?
Ankomst til startområdet på Islands Brygge omkring 40 minutter før løbets start. Mange mennesker. Løbere med familie og venner, der er med som moralsk opbakning. Jeg må på toilettet, så meget at jeg ikke bare kan pisse i havnen, som så mange andre gør. Toiletkøen er lang og slår alt jeg har set på Roskilde Festivalen – også i gamle dage.
Da toiletbesøget er overstået, er starten gået og de første, hurtige løbere sendt af sted. Men jeg kan stadig nå at komme med i feltet omkring de fire timer. Problemfrit bliver starten dog ikke. Min mp3-afspiller fejler. Jeg tager en hurtig beslutning og efterlader den. Det er bedre ikke at have den med, end at bruge tid og energi på tekniske problemer. Da jeg kommer afsted, er jeg et godt stykke bag ballonerne med sluttid på 3:50. Dem havde jeg tænkt mig at løbe med, men det var ikke muligt at komme frem til dem i startområdet efter toiletbesøget. For mange løbere og for lidt tid.
Afsted kom jeg. Solen skinnede og det var en smuk dag.
Jeg forsøgte at indhente 3:50-ballonerne og kom derved til at løbe lidt hurtigere end planlagt fra start. Der er en vis tryghed ved at have en plan og holde den, derfor brugte jeg energi på jagten.
Da jeg stadig lå et bag 3:50 efter 10 km-mærket droppede jeg ballongruppen. Herfra løb jeg mit eget løb. Da jeg var halvvejs holdt tidsplanen stadig. En tid på 3:50 – og i hvert tilfælde under 4 timer – var indenfor rækkevide. Men jeg begyndte at tabe fart.
Frem til 30 km holdt jeg øje med tiden. Forsøgte at holde et tempo, der kunne give en sluttid tæt på 3:50. Men jeg kunne mærke at den ikke gik. Reviderede målet til at gennemføre uden at gå. På de sidste 10 km kiggede jeg ikke på min gps.
Jeg løb. Kroppen, især benene, sagde stop. Der er ikke mere. Jeg tænkte: Løft knæene. Nu er der kun 8 km – det samme som en rolig hverdagstræningtur. Bliv ved med at løbe. Nu er der 7 km. Den ene fod foran den anden. Løb. Løft kænene. Lyt til løbets rytme. Nu er der 5 – det samme som en tur hjemmefra og rundt i Fælledparken. Det er ingenting. Løb. 4 km. Lyt til føddernes rytme. Løb. 3 km. Løft knæene. 2 km.
Som jeg nærmede mig Islands Brygge blev der flere og flere tilskuere. Det hjalp. Det var hårdt, men det var en utrolig støtte og jeg fik overskud til at kigge lidt på de andre løbere. Hold da helt kæft hvor var de slidte – og hvor var der mange der gik. 200 meter fra mål lå en med krampe. Surt!
I mål med en løftet hånd. Fuck at tiden kom på den forkerte side af 4 timer. Jeg gennemførte og har lært en del til næste gang. F.eks. at det er vigtigere at løbe mit eget løb, end at følges med en ballon.
Vi ses igen i Københavns gader den 19. maj 2013. Jeg er tilmeldt.
