I forbindelse med den lokale Kirsebærfestival, arrangerer Kerteminde Cannonball Kirsebærløbet. Løbet starter ved Lulu’s Café & Boutique, der ligger centralt i byen.
Kirsebærløbet er et byløb på en kort rundstrækning i down town Kerteminde, hvor vi ser lidt af byen og lidt af havnen. Vi skal 10 gange rundt for at samle kilometer nok til et maraton.
I depotet er der selvfølgelig kirsebær ad libitum.Vi kommer rundt i Kertemindes smalle gader – ren sightseeing.10 gange skal vi ud og vende på molen.Fiskerkone (aka Amanda fra Kerteminde), skulptur af Robert Lund Jensen.Salomon Spectur.
— Kerteminde Cannonball # 119 – Kirsebærløbet
Arrangører: Trine Dydensborg Land: Danmark Start: Lulu’s Café & Boutique, Langegade Distance: maraton, halvmaraton, runder á 4,2 km Underlag: asfalt Deltagerantal: 65 Sko: Salomon Spectur
Regionsløb 2023: Sidste løbsdag i året regionsserie. Opgaven er simpel, 6 gange rundt om Gravlev Sø i Lindenborg Ådal. Så er der til et maraton.
Det er varmt fra morgenen. Der er tidlig start, for de løbere der regner med at bruge mere end 5 timer på dagens maraton. Jeg er fristet til at løbe med, men tænker godt jeg kan kommer igennem på under 5 timer og venter til starten klokken 9.
Vi er i gang med årets sidste Regionsløb. I dag i Region Nordjylland.
Jeg har gemt den hvide singlet til i dag og det er vist meget godt. Under løbsbriefingen er der en der får sagt, at de eneste højdemeter er dem der er op til depotet. Det viser sig, at være en lille løgn, men med Rebild Bakker som nærmeste nabo, må ruten siges at være nærmest flad.
Vi bliver igen forkælet med en fin rute. Underlaget er en blanding af jord, grus og en smule asfalt. Særlig stemningen i skoven i den nordlige ende af rundstrækningen er skøn. Stemningen er helt speciel mellem træerne og her er skygge – hvilket er prisværdigt på en sommerdag som denne. Vi passerer også Ravnekilde, der frister med klar vand.
I skoven.
Dagen i dag er speciel. Ikke kun fordi vi er en del, der løber et maraton for femte dag træk. Birgitte Langballe løber sit maraton nummer 200. Birgitte kan vi altid regne med. Hun arbejder sig gennem løbene i et roligt og stabil tempo og altid med et smil, når vi møder hende på ruten. Tillykke med de 200.
Birgitte i mål på maraton nummer 200.
I morgen venter mandag, en dag på fabrikken med running blues.
Epilog
Samlet bruget jeg 22 timer 21 minutter og 55 sekunder på de 5 maraton (210,975 km) – i snit har jeg brugt 04:28:23 pr. maraton. Hurtigste mand blev Claus Jeslund der løb det 5 maraton på 19:47:56 (03:57:35. pr maraton). Hurtigste kvinde blev Lone Friis der løb i de 5 maraton på 26:08:06.
Jeg blev nummer 6 ud af 21 løbere som løb maraton alle 5 dage. Jeg fik hakket 3 kommuner af på kommunebingopladen: Nyborg kommune, Holstebro kommune og Rebild kommune. Efter turen rundet om Gravlev Sø har jeg rundet de 280 maraton.
De deltagere som løb maraton eller halvmaraton alle 5 dage. Foto: Henrik Birkedal/Maraton Danmark.
Regionsløb 2023: Der er et godt kammeratskab omkring Klub 100 og de løb, der afvikles i Klub 100-miljøet. Men det er nu noget helt særligt til regionsløbene. Jeg ved ikke, om det er fordi det er sommer og vi danskere bare er lidt flinkere i solskin, eller det er fordi vi mødes på tværs af landet, eller det er fordi en god del af deltagerne turnerer samme gennem Danmark i fem dag. Måske lidt det hele.
Stemningen er fin fra morgenstunden. Vi er i Region Midtjylland, ved Stubbergård Sø. Det er en fredet sø, hvor der er en natursti hele vejen rundt. Fra parkeringspladsen hvor vi holder, er der 14 km rundt om Stubbergård Sø, så med et lille bonusløb frem og tilbage på grusvejen ved parkeringspladsen passer det med et maraton.
Det er en fin sti, der er rundt om Stubbergård Sø. Underlaget er helt tørt. Der er nogle småstigninger, der skal bestiges og nogle låger til kvægfolde, der skal forceres. De steder hvor der er potentiale for våde fødder pga. sump eller søvand, er der lagt broer ud, så vi kommer tørskoet gennem løbet. De der bliver våde, er kun dem der frivillige hopper i vandet for at blive kølet ned. Det er en varm dag og der er ikke meget vind.
Det fortælles på egnen, at da de kørte kirkeklokken til Trandum faldt den ned i Stubbergårds Sø og sank til bunds. På højtidsaftener skulle man stadig kunne høre den ringe.
Det er hverken aften eller højtid, så det eneste jeg hører er fuglekvidder – og Solbrud på de sidste 5 kilometer.
Efter 3 rundture omring Stubbergård Sø og 3 gange frem og tilbage på grusvejen ved parkeringspladsen er jeg færdig. Det tager lige lidt tid inden jeg er klar til at få skiftet det svedige løbetøj ud med noget andet. Jeg får taget mig sammen, hvorefter jeg finder en plads i skyggen, hvor jeg sidder og klapper de sidste deltagere i mål. Der bliver lidt væddeløbsstemning i depotet med højlydt heppen og hujen, hvis der er løbere som ankommer samtidig og som kan motiveres til en slutsport.
De foregående dage var det arrangørerne fra Maraton Danmark der stod for ruterne. I dag er det ansvar lagt over til Maria Hummeluhr og Rita Bjerregaard. Tak til dem for et oplevelse der er værd at huske.
— Regionsløb – Midtjylland
Arrangør: Maraton Danmark, Maria Hummeluhr og Rita Bjerregaard
Regionsløb 2023: Vi kommer her alle sammen. Kørende fra øst mod vest – eller den modsatte vej. Det er et af de helt centrale infrastrukturværker i Danmark: Storbæltsbroen. På vestsiden er ankerblokken placeret på halvøen Knudshoved. Det er her vi skal løbe i dag.
Det er en rundtur i infrastruktur. Ud over at vi kommer under Storbæltsbroen på yderspidsen af Knudshoved, løber vi langs Fynske Motorvej/E 20 og Den fynske hovedbane.
På dagens rute er der meget asfalt, men der er også sand og sten ved stranden og lidt grus undervejs.
For skibsfarten var vores fyr engang meget vigtige for sikkerheden på havet. Vi passerer Knudshoved Fyr. Tårnet er 12 meter højt.
Vi kommer også forbi det gamle færgeleje, hvor Storbæltsfærgen sejlede i pendulfart mellem Fyn og Sjælland indtil 1998, hvor den indstillede driften.
Langs stranden.
På første omgang får vi lov at løbe frem og tilbage på Sydmolen. På de resterede 3 omgange springer vi molen over. Det er fint, for der er så rigeligt med meter på den anden side af 42 kilometer.
Der er også natur på ruten. Vi løber rundt om Østre Sø. Østerø Sø er en lidt speciel sø. Den er kun adskilt fra Storebælt med en lav strandvold og oversvømmes ind i mellem. Derfor svinger saltindholdet i søen. I området omkring Østre Sø yngler vade- og andefugle.
Kodak moment.
“Halvøen Knudshoved strækker sig ud i Storebælt fra Nyborg og danner den nordlige afgrænsning af Nyborg Fjord. Området bestod tidligere af moræneøer, som strandvoldsdannelser gradvis har forbundet med hinanden og det fynske fastland. Mod syd afsluttes halvøen af et krumoddekompleks, der yder læ for den lille naturhavn Slipshavn.” (citat: Trap Danmark : Bind 18 : Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg. Trap Danmark / Gad, 2021.)
Moletur retur.
En bonde på Nyborg-egnen menes at vide, at når en kylling eller ælling kommer ud af ægget, skal de hurtigt muligt puttes gennem et bukseben eller et afklippet strømpeskaft (gad vide om et kompressionsrør kan bruges). Gøres det, kan rovfugle slet ikke se dem!
Regionsløb 2023: Så er sommeren kommet lidt igen. Der er pletvis sol, da vi ankommer til Kongskilde Naturcenter i Sorø Kommune. I dag skal vi løbe i Region Sjælland.
Vi er her i god tid, så jeg bliver plantet med et beachflag, der er sat fast på et hegn med ét stykke gaffa. Tydeligvis ikke nok til at holde flaget. Mette har fundet en ny rulle, men Ulrik insisterer på at få sat pantposer og affaldsposer fast med gaffa på depotbordet. Så gå tiden da med det.
Sukkervand.
Med tålmodighed når man meget og til sidst bliver beachflaget sat ordentlig fast og jeg slipper fri. Tids nok til at gøre løbevest klar til løbet.
Det bliver tid til morgenmøde med information om dagens rute og fællesfoto. Og så får vi lov at komme af sted. David løber forrest og sætter markeringen. Godt at han er en af de hurtige.
Det er en rute med lidt højdemeter og masser af græs.
Vi løber i landskabet nord for Tystrup Sø. Det går sjælden lige ud og underlaget skifter mellem græs, jord, grus og asfalt. Det er en flot rute og vi kommer forbi mange spændende steder, bland andet Det Urgamle Overdrev og Frederikskilde Langdysse.
“Overdrev er en kulturhistorisk betegnelse for en bestemt type græsland. Overdrev kendes på det korte plantedække med græs og blomster og en mangfoldighed af sommerfugle og biller” står der på en infotavle ved Det Urgamle Overdrev.
Flere steder passerede vi gennem dyrefolde.
Frederikskilde Langdysse er en fredet langdysse fra bondestanalderen, opført ca. 3.600 f.v.t. Anlægget er 27 meter langt og 10 meter bredt.
Rundstrækningen vi løber på er et kvartmaraton. Vi møder både kvæg og vilde heste på turen.
Jeg skal fire gange rundt. De tre første runder går fint, men så møder jeg Kaptajn Tungben og så bliver de sidste 10 km noget sløve. Med 600+ højdemeter i går og 700+ højdemeter i dag, er det måske ikke så underligt.
På den sidste del af rundstrækningen var det lidt sumpet, men det mærkede vi ikke noget til.
Der er naturligvis en flok løbere, som allerede er færdig. De sidder i depotet og hygger, imens jeg løber i mål. Jeg skifter tøj og slutter mig til flokken.
Vi klapper af de øvrige deltagere, efterhånden som de kommer i mål. Det er egentlig lidt synd, at der ikke er nogle til at klappe af de hurtigste, der kommer først.
Regionsløb 2023: For tredje gang deltager Mette og jeg i serieløbet Regionsløb. Som navnet indikerer er det et løb i hver af landet regioner. 5 dage. 5 regioner. Deltagerne har skrevet sig op til at halvmaraton eller et maraton. Jeg snupper 5 maraton.
De foregående 2 år har der været start på det første løb i Nordjylland og det sidste løb er afviklet i Hovedstadsregionen. Det har været dejligt for os, for så har vi ikke haft så langt hjem efter det sidste løb. I år er der bytte om på rækkefølgen. Start er i Gladsaxe, så vi starter hjemme og slutter i det nordlige Jylland med et løb ved Rebild – og en lang biltur hjem. Men en dag af gangen.
Morgenmøde.
I dag starter vi ved Bagsværd Sø i den nordlige ende af Gladsaxe kommune. Vi skal løb i skovene mellem Bagsværd Sø og Furesø. Men først skal vi hamstre i depotet. Det bliver til en sodavand, en banan og en lille pose Pepito.
David og Henrik fortæller lidt om dagens arrangement og ruten vi skal løbe. Den er markeret og det er jo godt, for så farer vi ikke vild.
Grønt er sundt.
Rundt og vend
Vi starter tæt på Danmarks Nationale Rostadion på Bagsværd sø. I dag er der stille på søen, men her kan være hektisk med både eliteroer og motionister på vandet.
Efter fællesfoto bliver vi sendt afsted. Underlaget er en blanding af grusvej og skovveje. Ved bådudlejningen på Frederiksdalsvej rammer vi et kort stykke med asfalt.
En enkelt forhindring på ruten.
Ruten fortsætter mod Furesø og her har Henrik, der er ansvarlig for dagens rute, fundet et vældigt fint spor langs søen. Vi løber først lidt oppe i landskabet med kik til søen mellem træerne og senere nede ved vandet – helt tæt på søbredden. Under løbsbriefingen tidligere fik vi oplyst, at Furesø er Danmarks dybeste sø. På det dybeste sted er der 37,7 meter til bunden.
Vi fortsætter og forlader søen og løber tilbage mod depotet. Det smalle spor bliver til skovvej, der bliver til grusvej, som til sidst ender som asfaltvej. Så er vi rundt. På anden omgang løber vi den modsatte vej rundt. Det giver en masse hyggelige hils og gensidige opmuntringer.
Som udpræget b-menneske er jeg ikke fan af tidlig start – og ja, i min bog er start klokken 08:00 tidligt. Men i dag er det okay, for Kim Henningsen der arrangerer løbet, skal første løbe et maraton og derefter et halvmaraton. I mellem løbene skal der være tid til fest. Mere om det senere.
Jeg har brugt en god del af morgenen på, at diskutere påklædning med mig selv. Vejret er omskifteligt. Der er lidt sol, så er der lidt gråvejr. Solen kommer igen. En sky glider for og så drypper det lidt fra oven.
Jeg er endt i en singlet, med et par løse ærmer i løbevesten. Kim holder løbsbriefing og fortæller, at han har lavet en flad rute, der er markeret med pile på jorden – i hvert tilfælde en del af vejen. Hans kridtspray slap op. På den sidste del skal vi kigge efter grønne flag.
Friske ben på første omgang.
Fællesfoto og så af sted. Vi starter på parkeringspladsen udenfor Ballerup Atletik Stadion. Herfra løber vi ad Harrestupstien. Vi løber i det grønne område mellem Harrestrupvej og Marbækvej. Og der er et cirkustelt. Det er DRs Cirkus Summarum, der har slået teltpælene i jorden i Ballerup. Jeg sender en venlig tanke til Mads Geertsen, imens vi løber rundt om cirkuspladsen.
Vi løber hele vejen rundt og rammer grusstien ved Træsamlingen i Harrestrup Ådal. Her er potentiale for modløb og hej-hilsner senere, når feltet er mere spredt.
En fin rute med masser af grønt for øjnene.
Vi løber bagom golfbanen, forbi legepladsen Haren i Ådalen, syd om Svanesøen, under Motorring 4 og her kommer en stor overraskelse. En bakke. Dragebjerget. Det er nu ikke fordi bakken er særlig stort, men når nu løbsarrangøren havde sagt en flad rute, falder der en del kommentar, imens vi nærmere os bakken.
Efter bakketuren løber vi tilbage under Motorring 4, nord om Svanesøen og videre hen over lidt af golfbanen. Så er vi tilbage ved depotet.
Udsigt fra bakken på den flade rute.
Festen
Jeg løber rundt igen, igen, igen og igen. Seks gange i alt, så er der til et maraton. Tørt tøj og slush ice gør godt. Nu starter festen – først med hygge imens vi venter på hovedpersonerne. Der er god tid til røverhistorier fra livet i løbesko.
Der bliver fundet champagneflasker frem. Den første der får et champagnebad er Rikke Cebula, der i dag løber sit maraton nummer 200.
Mere ventetid. Kaffetid og flere røverhistorier. Dagens anden hædersperson er på vej. Nye champagneflasker og et bad til Susanne Wildt, der løber sit maraton nummer 200.
Cirkus Summarum.
Ikke længe efter kommer dagens hovedperson, løbets arrangører Kim Henningsen der løber sit maraton nummer 100! De første hundrede er noget ganske særligt og Kim får dagens største champagnebad.
Efter at de tre jubilarer er i mål, er der kaffe og kage. Gaver og fine taler – flere røverhistorier. Det ender med at det blive en af de dage, hvor kalorieindtaget er en del større end kalorieforbrændingen.
Kim i champagnebad.
De løse ærmer fik jeg ikke brug for. Og vi tager hjem inden Kim starter dagens 2. løb. Et halvmaraton. Kims nummer 200.
Trine Dydensborg fra Kerteminde havde taget turen til Nordsjælland for at løbe et maraton. Det havde hun for at få hakket Gribskov Kommune af på kommunebingopladen – og dermed afsluttet sit projekt med at løbe et maraton i hver kommune i Danmark. 98 kommuner. 98 maraton. En flot præstation som kun få har gennemført før Trine. Stort tillykke.
Salomon Speedcross 6.
Skoene er klar til Cold Hawaii Ultra, så mangler jeg bare formen.
En maraton til statistikken. Mit Green Running-løb nummer 2. Mit maraton nummer 8 i Vallensbæk kommune. Mit maraton nummer 273, nummer 16 i år. Maraton nummer 174 løbet på under 4 timer.
Store Vejleå.
Store Vejleå er en å på Vestegnen med udløb i Køge Bugt i Ishøj kommune. Indtil 1937 dannede åløbet grænsen mellem Ishøj og Vallensbæk kommune. Store del af åens løb er flyttet mod vest, så det er kun fra sydkanten af Vallensbæk Mose og til Strandparken, at den i dag danner kommunegrænsen.
Store Vejleå udspringer i Porsemose i Høje-Taastrup kommune. Åen er omtrent 10 km lang.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I samarbejde med Sagnlandet Lejre lavede Hvalsø Løbeklub et unikt løb. På en 3,2 km lang runde løb vi gennem stenalderen, jernalderen og 1800-tallet. Selv om det er en kort strækning, nåede vi langt. Og efter en masse omgange fik vi et maraton ud af anstrengelserne.
Kongehallen i Lejre.
Sagnlandet Lejre er et forskning og formidlingscenter. Det åbnede i 1964 som Historisk-arkæologisk Forsøgscenter – i folkemunde Lejre Forsøgscenter.
“Sagnlandet Lejre er et stemningsfuldt udflugtsmål for hele familien. Her er rekonstruerede huse, hytter og haver fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet samt arbejdende tekstil- og keramikværksteder og gamle husdyrracer” hedder det i en pjece jeg fandt ved indgangen.
Hvorfor?
Hvorfor nu et løb i Sagnlandet Lejre? Det skyldes Morten Brogaard Jakobsen, der som så mange andre er røget på CityStrides-projektet med at løbe veje fra ende til anden.
I sine bestræbelser på at gennemløbe alle gader og veje i Lejre kommune, stødte Morten på den barriere, at det sidste stykke af Slangealleen ligger bag Sagnlandets Lejres betalingsmur.
En glad mand, der har løbet alle veje i Lejre kommune.
For at få gennemført Slangealleen var Mortens løsning, at lave et cannonball-løb i Sagnlandet. Det er vi 100 løbere, der er glade for. Tak Morten. Og tillykke med at du nu kan hakke Lejre kommune, med sine 759 veje a 655,7 kilometer, af.
Dagens løb
Vi kom alle lidt sent ind gennem entréen til Sagnlandet. Men vi var der også inden den officielle åbningstid og Sagnlandet havde sin debut som med-arrangører af løb. Alle kom ind, fik løbenumre og Morten nåede at give en løbsbriefing og tage startfoto, inden starten gik klokken 09:00.
Vi startede nær Hvidesøhus og løb mod Jernalderlandsbyen Lethra. Efter få hundrede meter er vi 2.000 år tilbage i tiden. Lethra er en landsby, som en landsby tog sig ud i perioden mellem 200 f.v.t og 200 e.v.t.
I jernalderen.
Vi nåede knap nok ud af Lethras tilstødende marker, inden vi røg yderligere nogle tusinde år tilbage til stenalderbopladsen Athra – en hytte a la ertebøllekulturen (ca 4.500-3.900 f.v.t). Ertebøllekulturen var en kystjægerkultur og der lå da også en køkkenmødding med skaldyr ved hytten.
Herefter fulgte, på lidt afstand, stenalderhytten Traha (maglemosekulturen), inden det gik ned ad bakke til istidsjægerteltet Ranaa. Vi var omtrent 13.000 år tilbage i tiden – og vi have kun løbet 1 kilometer!
Stenalderbro. Dagens balanceudfordring.
Videre over Stumpbroen og snart passerede vi startstedet, hvor der var depot med masser af slik, frugt og væske.
Ruten var en sløjfe, så fra depotet fortsatte vi forbi Hvidesøhus, hvor vi drejede til højre og fortsatte ad Slangealleen.
Vi passerede arkæologiske værksteder samt forlystelser som spydkast og bueskydning. Efter rundens mest seriøse stigning, endte vi i 1800-tallets bondekultur.
Inden vi var hele vejen rundt, passerede vi Sagnlandets ikoniske Kongehal – Danmarks største vikingehal.
Det var 3,2 kilometer. Jeg måtte gennem tidsrejsen 13 gange, inden jeg næsten var færdig med dagens maraton. Der manglede lige lidt og løbet blev afsluttet med en epilog i jernalderen.
Stumpbroen.
De mange runder til trods, blev det aldrig kedeligt. Den første time kunne vi i ro lære runden og landskabet at kende. Så kom der folk i de forskellige tidsaldre. Hr. og fru Sten i stenalderen, en bondefamilie i 1800-tallet, beboere i Lethra osv.
Som timere gik kom der flere gæster – som undrende betragtede os – og som vi gen-betragtede og ind imellem hilste høfligt på.
Underlaget på de to runder var forskellige. Den første runde var sjovest med trailspor. Her løb vi på grus, jord og græs. Der var en underholdende stenalderbro med mulighed for våde fødder. På den anden del af sløjfen, var underlaget jævn og stabil grus – lidt kedeligt hvis du spørger mig.
Sagnlandet Lejre ligger i det smukke landskab i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Sagnlandet
Sagnlandet Lejre er et fint sted. Det er god formidling af en fjern fortid og der er oplevelser for store og små. Selv om Mette og jeg gik en lille turisttur efter løbet, kom vi ikke det hele rundt. Vi skal tilbage og se det resten en anden dag.
