Det var 42 af de hårde kilometer. Vildt smuk rute med nogle fede spor og en masse højdemeter. På Facebook beskrev arrangørerne ruten som “meget hurtig de første 8 km 😃👍🏽 – men så kommer de berygtede tekniske stykker 😎 … Ved første depot har du løbet 11 km med 400 HM+ og mangler “kun” Hammerknuden, hvor der er 500 af de sjove.”
Og det var så en omgang. Et halvmaraton. Jeg fik gælden af de 900+ højdemeter to gange.
Jeg havde ikke min bedste løbedag. Jeg har ellers trænet, spist mine vitaminpiller og sovet fornuftigt. I dag kunne jeg ikke får kontrol over min vejrtrækning. Det er ellers aldrig et problem, og jeg ved ikke helt hvad der foregik. Men jeg kom rundt og jeg nød naturen. Nordbornholm er noget helt særligt.
Hammerknuden på Nordbornholm er udgangspunktet for Hammer Trail, landets hårdeste trailløb.
Sandvig.Pension Sandbogaard, et af mange overnatningsmuligheder i Sandvig.Sandvig.Et kig på ruten inden start, ikke langt fra Sandvig.Afmærkning af ruten. Her med reflekt til løb om natten.100 mil-løber på første runde.100 mil-løber på første runde.De sidste forberedelser inden start.Første tur (af tre) ned til Jons Kapel – og op igen.Natløb.Hammershus i det fjerne.Løvehovederne.Op ad bakke.Klokken ved Jons Kapel. Anden gang vi var nede og ringe.Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Men den strategiske placeringen på en klippeknude ud mod Østersøen, hvor borgen været et vartegn for Bornholm siden middelalderen.For lang vej til depotet?Trappen op fra Jons Kapel. Tredje og sidst gang den skulle bestiges.Pissebækken, Danmarks tredjehøjeste vandfald.To løbere – næsten i mål.
Hvor langt er 80 km? I fugleflugt svarer det til afstanden mellem København og Slagelse (82 km), eller til køreafstanden i bil fra København til Jyderup. I løb er der stor forskel på at løbe 80 km lige ud af en flad landevej og på at løbe med masser af højdemeter og på et ujævnt underlag.
Hammerknuden på Nordbornholm er udgangspunktet for landets hårdeste trailløb. Start, mål og depot er ved Hammersø.
I år havde jeg havde tilmeldt mig 50 mil (80,4672 km) distancen med start midnat mellem fredag og lørdag. De 50 mil blev afviklet på en 26 km rundtur med en kort prolog rundt om Hammersø.
Jeg ankom i god tid. I mad og depotteltet sad en 100 mil løber og slappede af mellem to runder mens en anden var igen med aftensmaden.
Jeg hentede mit løbenummer, fandt min løbevest med vand og ordnede de sidste par småting. Og var det bare at vente mens de øvrige 50 mil-løbere indfandt sig.
Kvart i start var der løbsbrifing og udstyrskontrol. Det blev tjekket, om vi havde ekstra batterier, survival blanket og bandage med.
Der blev talt ned fra 10 og så var det afsted ud i mørket.
På prologen rundt løb vi tæt og de mange pandelamper lyste godt op omkring feltet. Efterhånden som vi kom ud på rute kom der afstand mellem os. Lyset blev reduceret til en cirkel på stien foran fødderne.
Det var en stor oplevelse at løbe i mørket. Jeg har prøvet før, men ikke i så lang tid. Terrænet bød konstant på forhindring der kunne sabotere løbet, så det var nogle koncentrerede timer i mørket.
Jeg kom hele vejen rundt på prologen og den første reelle runde i mørket. Første runde var min hurtigste hvor jeg kom rundt på under fire timer. Sidste runde tog næsten fem timer.
Jeg kom hurtigt gennem depotet og ude på anden runde. Efter få kilometer begyndte morgenen at gry. Langsom kom landskabet til syne. Og hvilket landskab! Her var skov dækkes med hvide blomster. Rå klippevægge. Vandfald. Højdepunkter med udsyn. Vildnis og blå anemoner.
Ind imellem kunne jeg godt tænke: Her havde jeg nok ikke givet den helt så meget gas i nat, hvis jeg havde set hvor tæt afgrunden var på.
Efterhånden satte de mange stigninger og nedløb sig i benene. Ikke nok med at der var over 1.100 højdemeter pr omgang. Så var det besværlige og krævende højdemeter. Ujævne med masser af klipper der truede med at fange en fod eller forårsage et vrid. Der var løst jord som forhindre et frit og ligetil nedløb i mellem træerne. Klippesten der er højere end en kæmpes trappetrin som skulle forceres. Et enkelt sted var ruten så stejle, at jeg nærmest måtte kravle. Terrænet hvor Hammer Trail blev afviklet, var et terræn der gjorde modstand.
Besøget i depotet mellem anden og tredje omgang kørte på rutinen. Jeg fyldte vandflaskerne i min løbevest, nye energigel og saltpiller blev puttet i lommerne. Drak lidt vand og spise en ostemad før jeg atter løb afsted.
Desværre var det ikke en af mine rutiner at huske løbestave. Mange gange på anden runde, havde jeg tænkt, at løbestavene skulle med ud på den sidste omgang, så belastningen på kroppen og særdeles benene kunne blive ændret lidt.
Efter at have løbet et par kilometer på den sidste runde, måtte jeg bitters erkende, at jeg havde glemt alt om løbestave da jeg var i depotet.
Der var ikke andet at gøre, end at fortsætte og nyde forårssolen og den nordbornholmske natur.
Tempoet fik yderliger et nyk nedad og da jeg nærmede mig finalen på Hammerknude var jeg virkelige træt. På Hammerknude var der samlet en god del af løbets mange højdemeter. Har var der få steder hvor det var muligt bare at løbe lige ud. Det gik enten op eller ned – og gerne med et udfordrende underlag.
Nær Sandvig var der en kort passage oppe på nogle flade klipper hvor jeg kunne løbe uden at fokuseres på meget på underlaget. Her kom der musik i ørerne til de sidste få kilometer.
I mål kom jeg. Træt og øm et utal af steder. Men hvilken fantastisk oplevede jeg havde få med mig!
Trailløb fået ikke smukkere indenfor landets grænser.
Epilog
Første udgave i Hammer Trail blev afviklet i 2010. Dengang var der 16 deltagere. Her i starten af maj 2017 deltog knap 500 løbere for 14 forskellige nationer i festlighederne på Nordbornholm.
Jeg løb nok lidt langt, men der var andre der løb rigtig langt. Der var en del der løb den dobbelte afstand af mig, altså 100 mil. Og så var der fem løbere der tog udfordringen op med imponerende 200 km! To kom i mål, men der er point blot for at kaste sig ud i sådan en udfordring.
Vinderen på 50 mil, Ture Dahl Børglun, løb på imponerende 09:40:44. Det er omtrent 3 timer og 40 minutter hurtigere end mig!
Tak til alle løberne jeg mødte på ruten og som var med til at gøre det til en fornøjelse og tak til tilskuere og lokale der kom med opmuntringer undervejs.
