Som Niels Henrik Andreasen gør opmærksom på i kommentaren til indlægget Rundkørselsrundhøj, så er der mere end én rundkørselsrundhøj i Danmark. Der er i hvert tilfælde også en i København.
Det er jo nærmest en klassisk fejl, ikke at dobbelttjekke sine kilder. På Egense – Rantzausminde Lokalarkivs hjemmeside læste jeg, at Korshøj “er Danmarks eneste gravhøj midt i en rundkørsel”. Det tog jeg det for gode vare og gentog det i mit indlæg om gravhøjen. Så tak til Niels for at korrigere og gøre opmærksom på rundkørselsrundhøjen på Østerbro.
Rundkørselsrundhøjen på Østerbro ligger i rundkørslen på Bolandsvej. I Kulturarv.dk‘s beskrivelse står der: “Formodet rundhøj. Ses på foto fra ca. 1900 og er afsat som gravhøj på de Høje Maalebordsblade. I dag bevaret som træbevokset høj i rundkørsel på Bolandsvej. Samme fremtoning på fotos fra 1940’erne.” Samme sted dateres den til bronzealderen.
Niels Henrik Andreasen skriver lidt om højen i “Før byen”, bind 1 i serien “København og historien“: “Enkelte høje overlevede omfattende ændringer i det omkringliggende landskab. Et interessant eksempel er den lille gravhøj i rundkørslen på Bolandsvej i Emdrup. Mange er ikke klar over, at den lille forhøjning rent faktisk er et forhistorisk gravmonument.”
Mon der er flere rundkørsesgravhøje i Danmark? Kender du én, så skrev gerne en kommentar. Tak.
Sparts maraton-testløb er en institution i det københavnske maratonmiljø I dag var der 10 km test i Fællesparken.
Sparta Atletik og Motion er i sig selv en stor forening med over 1.500 medlemmer. Sparta står også bag to af Danmarks størst løb: Copenhagen Marathon og Copenhagen Half Marathon. Op til begge løb arrangere foreningen åben træninger hver søndag. Her kan alle deltage.
Den åbne træning til Copenhagen Marathon starter et halv års tid inden løbet. Det er gratis at deltage i træningerne, der alle starter ved Østerbro Stadion søndag 09:30. Herfra sendes løbehold afsted på ugen lange træningspas. Der er hold i følgende tempi (min/km): 4:15 · 4:40 · 4:50 · 5:00 · 5:10 · 5:20 · 5:30 · 5:45 · 6:00 · 6:15 · 6:30 · 7:00.
Løbeholdene ledes af de Sparta-medlemmer, der til Copenhagen Marathon er fartholdere og som løber med balloner for at være synlige. Det er altså erfarne løbere, som er blandt de bedste til at holde et stabilt og forudbestemt tempo.
Træningensæsonen sparkes i gang med Maraton start op-løbet i oktober – her koster det selvsagt noget at deltag. Herefter starter den gratis træning her søndag frem til Copenhagen Marathon.
Med det lange forløb lægges der op en en gode træning, hvor kroppen stille og roligt bygges op til maratonløbet. Det er en fornuftig tilgang, der mindsker risikoen for skader.
Tre søndage i løbet af sæsonen, er de gratis træninger afløst af testløb: Nike Maratontest. Her koster det noget at deltage. Første testløb er 10 km, det næste 15 km, og til sidst løbes der et halvmaraton. Grundlæggende er Spartas løb ikke i den billige ende, men de er velorganiserede med et professionelt setup.
Dagens løb
I dag skal vi løbe 10 km. Jeg stillede op sammen med kæresten og sønnen. Sidstnævnte, Andreas, kan tjene 500,- kr hvis han slår min PR på 10 km inden han afslutter gymnasiet. Så det var noget på spil i far/søn-dysten.
Vi finder alle hinanden i godt tid. Én har glemt sig startnummer, men får let et erstatningsnummer. Det er nok ikke først gang Sparta har oplevet, at en løber glemmer sit startnummer. Vi gør os klar i Idrætshuset, hvor der er en masse andre løbere. Taskerne med skiftetøj og jakker efterlader vi og håber det bedste.
Kæreste er ikke helt så hurtig på 10 km som mig og Andreas, så vi følger hende i bagende af feltet, hvor vi efterlader hendes sammen med nogle fartholdere med balloner. Selv om der kun er et par minutter til start og løbsspeakerne annoncere, at der er 1.700 tilmeldte, er det intet problem for Andreas og mig, at bevæge os op foran 04:30-ballonerne.
Efter ét minuts stilhed for maratonløberen Henrik Jørgensen der døde 26. januar, er der under et minut til start.
Henrik Jørgensen fik hjertestop på sin daglige løbetur nær hjemmet på Bornholm. Han er en ægte løbelegende. Henrik Jørgensen vandt London Marathon i 1988 og er stadig indehaver af den bedste danske maratontid, 02:09:43, løbet i 1985.
Tre to en – og så afsted. Ruten snor sig rundt om og i Fælledparken. Ikke mindre end fire gange løber vi på Edel Sauntes Allé – to gange får jeg her hilst på kæresten.
Vejret er fint. Lige over frysepunktet og kun en smule vind. Jeg har været forkølet i nogle dage og vejrtrækningen er lidt hæmmet. Men jeg holder mig fint under de 45 minutter, som var dagen mål. Hverken Andreas eller jeg sætter PR, så intet nyt i far/søn-dysten.
Så er året ved at være slut. Det sidste løb for i år er løbet og kun nytårsfesten mangler inden vi kan hoppe ind i det nye år og sige skål i champagne.
For mit vedkommende var det sidste løb Änglamark Nytårsløb. Jeg løb selv halvmaraton, mens kæresten, Signe, og min datter, Tara, løb 5 km.
Ruten er en 5 km strækning rund i Fælledparken, flad og på ingen måde udfordrende. Den sidste lille runde fra 20 km til halvmaraton løbes på en kort tur rundt om Parken.
Jeg løb halvmaraton på 01:37:37 mens Signe og Tara løb 5 km på 00:28:24 og 00:28:34.
Bakspejl
2013 bød på en masse gode løbeoplevelser. Det er svært at sige hvilke oplevelser der skal fremhæves. Men cannonball-løbene i Skodsborg og på Amager Strand er blandt mine favoritløb, men jeg havde også en rigtig fin oplevelse ved Søndersø i sommers.
To gange var jeg i Tyskland. I foråret var jeg i Hamburg og efteråret Berlin. I den tyske hovedstad satte jeg pr på maratondistancen med tiden 03:32:05.
2013 var også året hvor jeg tog hul på de lange distancer – længere end maraton. Det længste løb var i august i Viborg, hvor jeg på knap 12 timer løb 91,360 km.
“Det var i 1949 eller cirka der omkring / Da der var krig i Korea / Skibet hed Jutlandia, og det kom vidt omkring / For der var krig i Korea” Sådan begynder Kim Larsens sang Jutlandia.
Hospitalsskibet Jutlandia var Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Koreakrigen. Skibet sejlede under tre flag: FNs, Røde Kors’ og Dannebrog.
Hospitalsskibet blev stillet til rådighed for FN-styrkerne, der kæmpede på Sydkoreas side. I starten var det kun amerikanske soldater og soldater fra deres allierede, der blev behandlet på skibet. Senere blev også civile sydkoreanere behandlet, når der var ledige senge. Men hospitalssengene blev aldrig stillet til rådighed for nordkoreanske eller kinesiske soldater.
Skibet foretog tre rejser til Korea. På de to første togter lå skibet langt fra fronten i Pasan. På det sidste lå det ved Inchon, nær kamphandlingerne. Mellem togterne var skibet tilbage i Europa med sårede soldater.
630 danskere gjorde tjeneste på Jutlandia. Enkelte var drevet af ideologi, men mange drog af sted for at gøre en humanitær tjeneste eller for at opleve en fjern del af verden, der dengang ikke var tilgængelig for ret mange.
Mindetavlen for Jutlandia findes på Langelinie, nær ”Isbjørnen”. Tavlen er af koreansk granit. Det blev opsat 1990 af koreanske veteraner.
Teksten på tavlen er:
“HOSPITALSSKIBET / JUTLANDIA / 23. JANUAR 1951-16. OKTOBER 1953 / DANMARKS BIDRAG TIL / DE FORENEDE NATIONERS ENHEDSKOMMANDO / UNDER KOREAKRIGEN / DENNE STEN FRA KOREA ER GIVET I TAKNEMMELIGHED / AF KOREANSKE VETERANER / [videre tekst på koreansk]”
