Tag-arkiv: oldtidsminder

Historie

Bispegården-sten

Skriv en kommentar

Det er nok ikke mange der ved runesten er der – og endnu færre har set den. Men i porten til Bispegården på Nørregade findes en runesten.

Lund-sten 2, eller Bispegården-sten som runestenen også kaldes, blev fundet i det 18. århundrede i Lund. Runerne er fra yngre vikingetid og teksten på stenen lyder: “Toke lod gøre kirken og…”.
Ja, hvad Toke gjorde ud over en kirke finder vi nok aldrig ud af.

I slutningen af 18. århundrede fandt Sjöborg stenen i et gærde ved Södergatan i Lund. Stenen kom til København, da biskop Faxe i Lund forærede den biskop Münter der lod den indmure i porten til bispegården i Nørregade.

Runesten indmuret i gulkalket væg

Stenen er placeret i porten til Bispegården, Nørregade 11.

Danske Runeindskrifter: Lund-sten 2

Historie

Oldtidsminder på Stevns

Skriv en kommentar

Et lille udvalg af oldtidshøj på Stevns.

Maglehøj

En flot rundhøj vest for Hårlev ved Maglehøjvej. I højen er en jættestue, men højens indre er desværre aflåst men en massiv jerndør.

Rundhøj på mark. Ved siden af højen står et træ
Delvis synling, men aflåst, indgang til jættestue i rundhøjen
Høj bag vissen græsmark

Maglehøjen blev tinglyst af husmand Hans Madsen 9. juni 1891.

Baghøje

4 rundhøje ved Himlingøje.

Gravpladsen i Himlingøje er anderledes end de fleste samtidige gravpladser. Fra jernalderen finder arkæologernes ofte rige og fattige grave sammen. Men i Himlingøje var gravpladsen forbeholdt fyrsteslægten.
De døde har fået luksusgenstande med i graven – smykker og udstyr af guld, sølv og glas.

Rundhøj der ikke er rund, men aflang og ujævn
Høj der ikke er rund, men aflang og ujævn
Aflang rundhøj - fritliggende mellem træer
Rundhøj med et træ på til venstre på toppen
Rundhøj med et enkelt træ på toppen. Bag højen ses en granskov
Rundhøj med begroet med træer

I dag ses fire gravhøje i området. De er nummereret med nummer 1 nærmest jernbanen og nummer fire tættest på Firhøjgård.

Den rundhøj der ligger tættest på banen er delvis bortgravet for at give plads til jernbanesporet.

Rundhøj

Rest af en stor rundhøj nord for Rødvig Camping.

“I Vestsiden findes to ældre, helt tilgroede Nedgravninger, den sydlige c. 7 m. lang, 5 1/2 m. bred, den nordligste c. 8 m. l., c. 5 m. bred, begge indtil 1 1/2 – 2 m. dybe. Ifølge Meddelelse hidrøre de fra paabegyndt, men atter opgiven Skattegravning i den nuværende Ejers Bedstefaders Tid. Midt i Toppen er der en tilgroet Sænkning med ubestemte Omrids, hvori voxer et Ahorntræ. Den Sænkning skal efter Meddelse hidrøre fra en Nedgravning omtrent samtidig med de to fornævnte. Der gravedes et brøndlignende Hul, hvori man steg ned ad en Tækkestige. Men en Gang, da Arbejdet var forladt skred Hullet sammen. Skovl, Spade og Tækkestige blev staaende deri, og Arbejdet blev af overtroiske Grunde opgivet, uden at noget var fundet. – Randstene skulle i sin Tid være bortførte fra Højen; nogle vare saa store, at de maatte Slæbes bort af fire Heste.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd. 1900)

Historie

Jættestue nær Varde

Skriv en kommentar

Mellem Ringkøbingvej og Gl. Landevej ligger to oldtidsminder. En jættestue og en gravhøj.

Jættestue bygget af store sten omgivet af græs
Jættestue, dateret 3300 – 2801 f.v.t.
Detaljer af Jættestue. Sten og en bregne
Jættestue, dateret 3300 – 2801 f.v.t.
Rundhøj bag gylden kornmark
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

I midten af en cirkel dannet af en jordvold står en lille jættestuen.
Jættestuen blev undersøgt i 1910. Graven var i forvejen røvet af gravrøvere, men arkæologerne fandt dog flintflækker og nogle ornamenterede lerkarskår, anden keramik og et brudstykke af en lerske. Jættestuen er restaureret af Nationalmuseet i sommeren 1943 og gør et fint indtryk.
Jættestuen har oprindeligt været dækket af en rundhøj.

Ved siden af den blotlagte jættestuen ligger en fin rundhøj.
Google Maps: 55°41’16.78″N 8°29’57.72″Ø

Historie

Rokkestenen

Skriv en kommentar

Flot langdysse i Kjeldsvangkilen ved Hillerød: Rokkestenen. Før i tiden kaldtes højen for Kong Kjelds Høj.

Mark med kvæg, i baggrunden en langhøj og træer
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Langhøj med synlige randsten. I baggrunden enkelte træer
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Randsten ved kanten af en langhøj.
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Række af randsten
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Langhøj under høj himmel
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Randsten, græs og krat
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Række af randsten
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dæksten på top af langhøj
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Række af randsten ved kant af langhøj
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Velbevaret langdysse. Det store dæksten til gravkammeret kunne i 1800-tallet rokke – deraf navnet. Dækstenen vejer 12-14 tons. Hele vejen rundt om højen står store randsten. I 1938 blev Rokkestenen restaureret og fredet. Langdyssen er omtrent 35 meter lang og ikke særlig høj.

Syd for Rokkestenen ligger en tilgroet mergelgrav.

En trampesti fører fra Peder Oxes Allé til Rokkestenen. Stien følger et stendige. Det er et gammelt vangedige mellem Hillerødsholm og Favrholm.
Stien finder du nær busstoppestedet Jernaldervejen.

Historie

Skåltegn ved Gurre Sø

Skriv en kommentar

I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.

Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.

Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.

Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.

Historie

Af gravhøjene ved Snoldelev

Skriv en kommentar

Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.

Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.

Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.

En vissen gren stikker op mellem små græntræer
Gravhøj i kornmark
Rundhøj med to træer i landskab med grønne marker

Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.

Rundhøj bag kornmark. Højen er udhulet i toppen
Rundhøj på grøn mark
Rundhøj på grøn mark. Ved siden af står et jagttårn
Rundhøj uden bevoksning ud over græs

For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.

Historie

Oldtidsminder ved Store Rørbæk

1 kommentar

Efter at have skrevet om de fire gravhøje ved Reerslev fik jeg en anbefaling fra min tidligere kollega Karen Sejerøe. Karen bor i Store Rørbæk og hun gjorde opmærksom på flere lokale oldtidsminder, heriblandt Dødningene.

Dødningene er to flotte langhøje syd for Store Rørbæk ved Store Rørbækvej. Det er de sidste to af 50 storstensgrave i området.

Langhøjen længst mod syd har stadig nogle randsten. I krattet bag høje ligger et par større sten. Højen er noget beskadiget, men den tager sig rigtig godt ud mod vejen med en fin række af randsten.

Gravhøj med høje træer og synlige kantsten
En række af kantsten i grøn græs
Krat og et par store sten bag en gravhøj

På toppen af den anden langhøj er to dysser. Den ene dysse mangler dækstenen. Langhøjen har enkelte randsten. Dødningene er to seværdige oldtidsminder.

Gravhøj med kantsten og en dynlige dæksten til en dysse
Kantsten ved gravhøj
Gravhøj i landskab

3 oldtidshøje

På den anden side af Frederikssundsvej, ved Lille Rørbækvej ligger Møllehøj. Møllerhøj er en rundhøj med en stor jættestue. Højen blev udgravet i 1707.

Jættestuer er gravanlæg fra bondestenalderen. Håndværkerne har været dygtige og 5000 år efter at Møllehøj er konstrueret, er der stadig tørt inde i jættestuen. Kammeret bestående af 15 bæresten og 4 overliggere.
Møllerhøj blev tidligere kaldt Udleire Steenstue.

Græsgrøn gravhøj i bag grøn græsmark
Gravhøj med træer til den ene side og græsmark til den anden
Indgang til jættestue bygget af store sten
Lav gravhøj med små træer på
Langhøj i kornmark med træer på og træer bag
Gravhøj i grøn kornmark

100 meter fra Møllehøj ligger en lille langhøj og lidt længer mod nord ses yderligere en rundhøj kaldet Stenshøj.

Jeg havde glemt at få lys med, så optagelsen inde fra Møllejhøj er ikke så god som jeg havde håbet.

Appendix: Karen og Store Rørbæk

Karen Sejerøe havde jeg fornøjelse af at arbejde sammen med gennem en årrække på Københavns Rådhusbibliotek. Hun bor i Store Rørbæk.

I april fortalte Karen om oldtidsfund og lokalområdets kulturhistorie og en fin sti der fører rundt i landskabet omkring Store Rørbæk.
Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund: Frisk luft til børn og voksne i en Coronatid – ud på oldtidsstien, der måske forsvinder?

Historie

Af oldtidsminderne på Skjoldungestien

Skriv en kommentar

Skjoldungestien går gennem Nationalpark Skjoldungernes Land der byder på spændende natur, kultur, historie og smukke landskaber. Det er et landskab fyldt med historie, blandt andet den del oldtidsminder. Her nogle eksempler besøgt på en vandretur i maj 2020.

Syvhøje

Trods navnet er der otte tætliggende gravhøje. Højene vurderes at være fra den Yngre Bronzealder eller Ældre Jernalder. Højene ligger i Oren Skov og er fritlagt af skovs ejeren (Ledreborg) i 2011.
Google Maps: 55°35’08.0″N 11°55’31.8″Ø

Rundhøj tilgroet med grønne planter
Rundhøj tildækket af grønne planter
Toppen af en gravhøj med fredningssten

To høje ved Ledreborg

Ved Ledreborg Slot og Ledreborg Palace Golf Club er der en del oldtidsminder. Disse to findes ved Skottehusvej, på hver sin side af Slangealleen.

Gravhøjen øst for Slangealleen er placeret på en indhegnet mark. Rundhøjen er omtrent 5x30x30 meter og ligger godt 50 meter fra offentlig vej.

Rundhøj på græsmark. På højen står flere store træer
Rundhøj mellem golfbane og grusvej. På højen gror flere træer
Under træerne på en rundhøj. I midten ses en fredningssten

Den anden høj i kanten af golfklubens baner og du kan være heldig at finde en golfkugle eller to ved højen.
Google Maps: 55°36’24.97″N 11°56’42.14Ø

Mysselhøj

På vej om Gl. Lejre passere Skjoldungestien Mysselhøj. Fra højen er der udsigt til landskabet omkring Gl. Lejre – Skjoldungernes landskab.
Højen har jævnt rundede sider og en forholdsvis flad top.

Rundhøj i en typisk landebrugslandskab. I det fjerne ses Energitårnet i Roskilde. På højen står et enkelt træ
Oppe på højen ved træet
Rundhøj med et træ og bag en grøn kornmark

Gl. Lejre

Lejre emmer af sagn og myter. Der er en del oldtidsminder i landskabet. En tysk krønike fra 1016 fortælle er Lejre tidligere var hovedstedet i rige. Her mødtes daneren til store blót, hvor man ofrede dyr og mennesker. I nærheden af to store stendynger er der fundet knogler fra svin og okser. Det kan være rester efter de omtalte ofringer.

Oprindelig lå der syv skibssætninger Lejreområdet. Skibssætninger er gravmonumenter over døde, især fra yngre jernalder og vikingetiden – fra år 500 til 1000.

Fire sten fra en skibssætning. De står ved siden af hinanden i grøn græs med enkelte småblomster
Detaljer af skibssætning med flere sten på række
Skibssætning i grønt landskab
Grøn gravhøj omgivet af grønt græs
En enkeltstående sten foran gravhøj
Rundhøj med et enkelt træ ved sin fod

Resterne af en tidligere 100 meter lange skibssætning ses stadig. Der er bevaret 28 sten. Stenene er sat i form af et skib, som har ført de afdøde til dødsriget. I området er der fundet mange grave fra vikingetiden og deres ses også flere rundhøj fra oldtiden.

Dømmeshøj

Nord for Svogerslev ligger Dømmeshøj. Højens ældste kendte navn Dembningshøy (1600-tallet) bliver normalt tolket som dødningshøj.
Google Maps: 55°38’39.5″N 12°01’16.7″Ø

Gravhøj i grønt landskab. I forgrunden ses et par buske
Markvej foran gravhøj med et par træer på bagsiden
Siden af en gravhøj. På toppen af højen står et par børn og en vandre går væk langs højens fod
Historie

8 oldtidshøje ved Solrød

Skriv en kommentar

Nord for Solrød findes 8 rundhøje. Højene ved Solrød er sandsynligvis opført i den ældre bronzealder 1800 – 1000 f.v.t.

Højene ligger på en rækker og det antages at de har fulgt en af bronzealderens veje.

Rundhøj i grøn park. Tilgroet af små buske og et stort træ
Rundhøj ved spirende kornmark. Silo i baggrunden
Gravhøj ved grøn mark
Del af rundhøj på en grøn mark
Rundhøj på grøn mark. I baggrunden ses en moderne vindmølle
Rundhøj ved en markvej
Rundhøj på grøn mark
Rundhøj på grøn mark. Bag højen anes nyere landbrugsbygning
Rundhøj på græsmark
Rundhøj på græsmark. I forgrunden ses grene og lidt busk
Rundhøj i et landbrugslandskab
Markvej og en rundhøj på en grøn mark

I højene blev både mænd, kvinder og børn begravet. Med sig havde de døde kam, smykker, våben og andre personlige ejendele. Ejendele der afspejlede den afdødes position i det liv der var slut.

Kort over Solrød med de otte gravhøje

Gravhøj 1
Kassemose Høj
Ligger en en offentlig park og er tilgroet.
Google Maps: 55°32’13.1″N 12°11’28.7″Ø

En museal berejsning for Nationalmuseet i 1876 meldte: “En rund Gravhøj beplantet med Træer. Gaardejer Niels Larsen har paa denne Mark for kort siden sløjfet ikke mindre end 4 andre Gravhøje, men kunde ikke give nogen Oplysning om muligen fundne Oldsager. Interesse for sligt syntes kun ringe i Solrød.”

Gravhøj 2
Rundhøj
Google Maps: 55°32’18.6″N 12°11’38.6″Ø

Gravhøj 3
En smuk rund gravhøj.

Gravhøj 4
Skjelhøj
Et stort kileformet område er gravet bort.
Google Maps: 55°32’22.08N 12°11’31.62Ø

Gravhøj 5
Rundhøj
Højen har kantet overflade fra ældre nedgravninger.

Gravhøj 6
Rundhøj

Gravhøj 7
Rundhøj

Gravhøj 8
Rundhøj
Google Maps: 55°32’33.16″N 12°11’42.61″Ø