Tag-arkiv: oldtidsminder

Historie

Mutter Gribs Hule

Skriv en kommentar

Tæt ved krydset Helsingevej og Enghavevej lægger Mutter Gribs Hule – og herfra er der ikke langt til tre andre oldtidsminder.

Mutter Gribs Hule, en ca. 5.200 år gammel fællesgrav fra bondestenalderen.

Gravhøj med blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Gravhøj med blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Indgang til gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Gravhøj med blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Blotlagt gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Stenvæg i gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Stenvæg i gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t
Stenvæg i gravkammer
Jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t

Mutter Gribs Hule blev fredet tilbage i 1877. De store dæksten som oprindeligt dannede loft over gangen og gravkammeret var dog fjernet forinden.

Oldtidsmindet blev restaureret i 1990 og stedet står i dag som en velbevaret jættestue, bortset fra de manglende dæksten.
Google Maps: 55°58’48.6″N 12°17’21.4″Ø

Mutter Grib er en sagnfigur af nyere dato. Ifølge den lokale overtro boede der i jættestuen en heks med syv sønner. Heksen Mutter Grib lokkede vejfarende til sig ved at fløjte, hvorefter sønnerne dræbte og udplyndrede dem.

Rundhøj

På den modsatte side af Helsingevej, sådan godt hundrede meter fra Mutter Gribs Hule lægger rundhøj. Der er en sti fra parkeringspladsen.

Skovbund med forhøjning
Gravhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Stev i skovbund
Gravhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Gravhøj der ikke er mere end en halv meter høj
Gravhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Det er ikke mere end en halv meter høj og kan nemt misses i det kuperede terræn i Gribskov. Afgravet i top og med ujævne sider.

Ødelagt grav

Store sten i skov
Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Store sten i skov
Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Stev i skovbund
Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Ikke langt fra gravhøjen findes et ødelagt gravkammer fra stenalderen
Google Maps: 55°58’44.4″N 12°17’22.9″Ø

Rundhøj

Fra Mutter Gribs Hule er der via Enghavevej cirka 300 meter til en rundhøj.

Rundhøj i grøn forårsskov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t
Sten i skovbunden ved rundhøj
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t
Rundhøj i lysegrøn skov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t

Velbevaret. 1 randsten ses.
Google Maps: 55°58’37.7″N 12°17’04.7″Ø

Historie

Gravhøje ved Reerslev

Skriv en kommentar

Nær landsbyerne Reerslev og Stærkende i Høje-Taastrup Kommune er der fire gravhøje som er et besøg værd og når du er der, er det nærliggende at vandre videre i Hedeland.

Engang var der 11 høje i området. Alle placeret på højtliggende steder i en forholdsvis lige linje. Men syv af højene er borte og kan ikke ses mere.

Maglehøj

Gravhøj på toppen af en bakken. Foran går en mand på en sti
Gravhøj med lille sten på toppen
Rundhøj på golfbane

Maglehøj ligger længst mod syd af de fire høje. Sydvest for landsbyen Stærkende.
Google Maps: 5536457°N 1210461°Ø

Maglehøj er en høj på 7 meter og den står flot i landskabet på Hedeland Golfklubs bane. Maglehøj betyder “Den store høj” og den er da også den største af de fire høje ved Reerslev.

Højen menes at være bygget som et gravmonument for en højtstående person fra ældre bronzealder, for omtrent 3500 år siden. Den er beskadiget ved en stor udhuling i østsiden, men er ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1988): “Meget seværdig på grund af størrelsen og placeringen højt på bakkekam.”

Fra udgravninger af gravhøje ved arkæologerne, at det var dygtige håndværkere der byggede højene. Rundt om højens fod satte man en kæde af sten. Ved byggeriet af Maglehøj, blev der brugt mere end 700.000 græstørv.

Præstehøj

Gravhøj i åbent landskab. I baggrunden ses træer
Rundhøj i åbent landskab. I baggrunden ses træer og toppen af et kirketårn
To mosbegroede sten ved foden af en høj

Ganske tæt på Reerslev og synlig fra Brandhøjgårdvej ligger Præstehøj. Højen er flad på toppen og ikke så høj og prægtig som Maglehøj.

Højen ligger “paa Præstegaardsjorden er en smuk Gravhøj i Form af en afstumpet Kegle. Platauet er fra Øst til Vest 16 Alen, fra Nord til Syd 18 1/2 Alen. Højen er velbevaret og fortjener at fredes.” (citat: Nationalmuseet 1876).

Bavnehøj

Gravhøj i landskab med et træ på sin højre side
Rundhøj med træ til højre og flad top
Side af en gravhøj med en lille busk

Bavnehøj er “Stærkt beskadiget Gravhøj, som nu kaldes Sneglehøj”, da der for faa Aar siden er bleven anlagt en saakaldt Sneglegang paa den. Den synes at være bleven udgravet, men har endnu en anselig Højde ca. 10 Alen.” (citat: Nationalmuseet, 1876)

Jeg synes højen er ganske smuk. Særligt når den ses i distancen fra Tranemosevej og stien ved Flintesø.

Brandhøj

Lidt aflang gravhøj - lettere ramponeret
Et par småtræer på en gravhøj
Rundhøj på græsmark

Brandhøj er den af de fire højde der ligger længst mod nord, ganske tæt på stationsbyen Hedehusene.
I toppen ses en stor flad indgravning fra vest.
Google Maps: 55.63821°N 12.18867°Ø

Gammel bondeovertro knytter sig til gravhøjene. Her holdt trolde, elverpiger og nisser til. Og beskadigede man højene, kunne de underjordiske væsner finde på at tage hævn.
Det har desværre ikke forhindret landet bønder i at overpløje en del høje.

Historie

To gravhøje nær Torslunde

Skriv en kommentar

Der har været en del oldtidshøje i Ishøj Kommune, men de fleste er overpløjede. I landskabet nær landsbyen Torslunde finder der stadig to synlige rundhøje.

Del af rundhøj med stensætning
Gravhøj mellem træer
Gravhøj mellem træer, med stensætning

Dalshøj. Rundhøj ved Dahlshøjgaard (Torslundevej 34) uden for Ishøj Landsby, på vej mod Torslunde.
Højen ligger mellem træer øst for gården. Toppen er gravet bort, da der i nyere tid har været en anlagt et lysthus på højen.

Grusvej foran gravhøj med landbrugsbygning i baggrunden.
Gravhøj med træer
Gravhøj foran træer og med træer på

Rundhøj ved Benzonsdal Hovedgaard syd forTorslunde. På højens står en krans af træer.
Google Maps: 55.62326°N 12.25843°Ø

Historie

3 oldtidsgrave

Skriv en kommentar

Nord for Kagerup ligge 3 mindre oldtidsminder. Fra parkeringspladsen ved Eriksvej/Duemosehus er der ikke langt at gå. Følg Tagmosevej til den slår et 45° knæk mod øst. I stedet for at følge vejen, fortsætter du lige ud af stien. Efter at stigen drejer mod øst ligger oldtidsminderne lidt inde i skoven på din venstre side.

Sten i skov
Stenbygget grav, Gribskov.
Sten i skov
Stenbygget grav, Gribskov.
Sten i skov
Stenbygget grav, Gribskov.

Stenbygget grav, dateret 3950 – 501 f.v.t. Ødelagt kammer i skov.
Den første oldtidsgrav i rækken af 3 – når du kommer ad stien fra Kagerup.
Google Map: 56°00’06.9″N 12°16’20.2″E

Skov med høj
Dysse eller jættestue, Gribskov.
Skov med høj og sten
Dysse eller jættestue, Gribskov.
Høj med sten.
Dysse eller jættestue, Gribskov.
Sten i skov
Dysse eller jættestue. Gribskov.

Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t. Rundhøj, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Rest af høj med ødelagte dele af en jættestue. Kamrets er omtrent 6×2 meter. En oversten ligger nedstyrtet i kammeret.
Den smukkeste af de tre oldtidsminder. Den ligger som den sidste i rækken.

Skovbund
Gravrøse, Gribskov.
Skovbund
Gravrøse, Gribskov.

Gravrøse, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t. Tomt af dysse. Stenet, noget omrodet overflade.
Den sidste af de tre oldtidsminder er ikke så synlig som de to andre. Den ligger mellem ødelagte grav og den ødelagte jættestue – nærmeste jættestuen. En del af de stenene er dækkes af blad og mos som gør den svær at finde.

Rejser

Stemning fra Gudernes Stræde

Skriv en kommentar

Videoer fra to dages vandring på Gudernes Stræde, fra Gadstrup til Vellerup Vig.

Vandringsruten Gudernes Stræde er opstået gennem et samarbejde mellem lokalafdelingerne i Danmarks Naturfredningsforening i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve og de lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune. På ruten, der starter ved Køge Bugt og slutter ved Vellerup Vig ved Isefjord, er der masser af naturoplevelser, kultur og historie.

Gudernes Stræde består af en hovedrute. Derudover er der ringruter og alternative omveje som kan tilvælges.

På første dag gik vi fra Gadstrup til Kirke Såby hvor vi forlod ruten og fortsatte op til Torkilstrup. Der havde vi reserveret et værelse på Torkilstrup Guesthouse.

Anden dags rute startede i Torkilstrup hvorfra gik vi tilbage til Kirke Såby. Her kom vi retur til Gudernes Stræde. Dagens mål var der hvor Vellerupvej krydser Vejlemølle Å og Gudernes Stræde slutter – eller starter hvis du vandre i den modsatte retning.

Undervejs var vi inde i dobbeltjættestuen i Åhuse.

Gudernes Stræde
Torkilstrup Guesthouse
Vandringsløse Tidende: Gudernes Stræde