Sidste afdeling af første sæson af Garmin Winter Trail er løbet. Det blev en udfordrende tur i Rude Skov.
Løbet var knapt kommet i gang inden løberne ramte den første bakke. Op, op og videre op. Der kom flere bakker. Arrangørerne havde fundet en masse højdemeter til løberne. Sammen med mudder, stier med rødder og de verse ujævnheder var det tredje og sidste Garmin Winter Trail også det hårderste og mest teknisk krævende. Total fed rute.
Ruten var godt 7 km lang og dem på den lange tur gennemløb den to gange.
Jeg kom nogenlunde fornuftigt igennem. Tiden er ikke noget at skrive hjem om. Men jeg er selv tilfreds og det var en stor løbeoplevelse.
Traditionen tro var der julemaraton i Skodsborg den 23. december. Der var mødt en pæn flok op til start – stort set alle med nissehuer på.
Skodsborg maratons klassiske rute, er en flot skovrute på godt 6 km. Den er ujævn og rummer, efter danske forhold, en pæn mængde højdemeter. Særlig berømt/berygtet er Mathildebakken som kan bestiges syv gange i løbet af maratonet.
Grebet af den gode stemning og med et medbragt honninghjerte som egopræmie lagde jeg optimistisk ud. Det gik sådan set også fint på den første halvdel af turen. Derefter begyndte trætheden at melde sig, særligt på op og nedløbene. Dem er der simpelthen for få af i København!
Selv om tempoet gik ned, var humøret højt. På de sidste kilometer røg der finsk skovmetal på mp3afspilleren. Med Korpiklaani i ørene rendte jeg rundt i skoven som som en anden endorfin-nisse. Lalleglad og på hovedet en lang rød hue med en hvid knup for enden, der dinglende rundt på min ryg.
Første afdeling af Garmin Winther Trail blev afviklet på en våd søndag i november. Løvfaldet var godt i gang, men træerne var endnu kun halvnøgne.
Ruten, der skulle være 6 km lang, var lagt om pga. væltede træer efter oktoberorkanen. Det havde reduceret distance til 5,5 km pr. omgang; 11 km i alt.
Underlaget var skovsti, mountain bike spor, lidt skovvej og skovbund natural. Det var blødt. Ruten havde et par gode bakker der skulle forceres og jeg blev udfordret på teknikken på nedløbene.
Griseløb : Den Grønne Halvmaraton afvikles to gange om året. Et forårsløb og et efterårsløb. Nu er det forår og en masse løbere satte hinanden stævne ved Rundforbi Stadion søndag formiddag.
Forårsudgaven af Griseløbet blev løbet første gang i 1970. Dengang var distancerne 10 og 20 km. Griseløbene startede og sluttede dengang ved Grisestien. I 1991 blev 20 km distancen afløst af halvmaraton.
Navnet Griseløbet er opstået da en del af ruten løbes på det stisystem,der er etableret på den nedlagte banestrækning hvor “Grisen” engang kørte til Vedbæk.
Halvmaraton ruten er 2 gennemløb af 10 km ruten og en kort epilog rundt om gadekæret i Nærum. Målet er på Rundforbi Stadion. Ruten er opmålt og godkendt af Dansk Atletik Forbund.
Der var frost i luften, da jeg cyklede mod Østerport for at tage S-toget ud af byen. Og det var stadig koldt, da løbet blev skudt igang. Men temperaturen steg mens vi løb. Og dagens helt store oplevelse var efter løbet. Lige efter. Hvor jeg kunne lalle rundt i målområdet mens pulsen kom i ro. Uden at blive gennemkold i løbet af få minutter.
Løbet gik som det skulle. Jeg har et langt løb på fredag så udgangspunktet var, at jeg ikke skulle løbe mig helt ud. Jeg havde sat mig et mål med en tid på 1:50. Tiden blev 1:44:22 og jeg kan konstatere, at jeg løb lidt for hurtigt.
Løbsruten var smuk. Det hjalp selvfølgelig at solen skinnede. Ruten var lettere kuperet, uden at højdemeterne blev rigtig udfordrende.
Det var hvidt og smukt i skoven ved Skodsborg i dag, hvor der blev løbet maraton. Jeg løb ikke specielt hurtigt, men det var en rigtig god løbeoplevelse.
Løbet i tal: Mit 10. maraton, 4. gang jeg løb Skodsborg maraton og 2. gang på den klassiske skovrute i Skodsborg. I dag gennemførte jeg på 4 timer 15 minutter og 35 sekunder.
Det lykkedes at holde et rimelig stabilt tempo fra start til slut – og selv om tiden ikke er specielt prangende er jeg godt tilfreds. Den klassiske skovrute i Skodsborg er lidt udfordrende med nogle højdemeter til benene. Efterhånden som sneen blev trampet hård blev det også lidt glat rundt om på den seks kilometer lange rute.
Postludium
Ind til i fredags var dette maraton planlagt som mit sidste maraton inden Sahara Marathon og en udfordrende uge i en flygtningelejr i Algeriet. Men pga krigen i Mali og gidseldramaet i Algeriet er turen blevet aflyst.
Sahara Marathon har igennem 1½ år været målet med min træning. Turen der gav det hele lidt ekstra mening. Jeg har glædet mig til at løbe gennem Saharas fantastiske landskaber og til at opleve saharwiernes gæstfrihed.
Nu er løbet aflyst og helt ærligt, jeg er ramt af en tom følelse. Men jeg løber videre – og saharwiernes kamp for et selvstændigt Vestsahara fortsætter.
Så blev det den 23. december og det blev dagen for løb med fjollet hovedbeklædning.
Mit tredje Skodsborg maraton blev mit første løb på Skodsborgs hjemmebane og den klassiske Skodsborgs maratonrute. En rute der løbes i Jægerborg Hegn; fra Skodsborg Dam i nord til Mølleåen i syd, hvor der løbes lidt langs åen. Ruten er en rundstrækning på godt 6 km, der gennemløbes 7 gange. Med en lille genvej på sidste runde, for at få kilometerne til at stemme.
På løbets site oplystes det, at der er dresscode til Juleløbet: Nissehue og julehumør. En nissehue blev det dog ikke, men fjollet julerelateret hovedbeklædning blev det da. Og løbsarrangørerne brokkede sig ikke over alternativet.
Vejret var koldt og blæsende. Heldigvis gav skoven læ. Der var mødt en del løbere frem på trods af vejret.
Efter at der var taget gruppebillede og ruten var forklaret, gik starten. Og den gik som meget fint. Men allerede omkring 10 km fik jeg det sådan lidt: “Ahh, det er vist ikke lige min løbedag”.
Og lad mig få det sagt. Det blev dagen hvor jeg løb på min hidtil dårligste tid. Når ellers grundformen er der, er det at løbe et maraton meget en mental udfordring. Den klarede jeg ikke idag. Jeg forsøgte flere gange at fjerne fokus fra de negative ting. Med ringe succes!
Det var muligt at det ikke var min løbedag. Der er dage der er dårligere end andre. Men der er klart minuspoint til mig for det mentale arbejde gennem løbet. Havde det været på plads, var tiden blevet knap så ringe.
Selvfølgelig fuckede mp3-afspilleren op, så jeg kunne ikke bruge musik til at finde lidt ekstra til de sidste kilometer. Den er stadig i udu og reagerer ikke på noget som helst. Venter på batteriet bliver tomt, så må jeg se om jeg kan få liv i den igen.
Ruten var der ikke noget galt med. En flot skovtur med lidt rødder, ujævnheder og bakker.
Fremad
Nu kan jeg bonke mig selv lidt i hoved i juledagene med mit dårlige mentalarbejde, men ellers er det med at se fremad.
(H)jul er en gammel hedensk højtid. En markering af at lyset vender tilbage og et nyt år begynder. Det løbeår som næsten er slut har rummet mange gode løbeoplevelser. Og jeg er klar til en ny runde.
Første store begivenhed for mig var Copenhagen Marathon, der var mit første af slagsen. Med dette maraton er jeg oppe på 8 gennemførte maratonløb. Af dem vil jeg fremhæve Skodsborgs Maraton – Halvorsen trail, der både var en smuk naturoplevelse og en hård omgang. For ikke så længe siden gennemførte jeg to maraton på en weekend. Det var ude på Amager hvor der løbes Ø maraton. Både Ø maraton og Skodsborg maraton er såkaldte cannonball-løb. Små løb der afvikles under forholdsvis primitive forhold. Jeg er begejstret for begge løb og kan varmt anbefale dem til andre.
På de knap så lange distancer var det en fin dag, da jeg løb Powerade København halvmaraton sammen med min storesøster Marianne. Nå ja. Vi løb ikke sammen, da der var forskel i tempo, men det var alligevel en god oplevelse 🙂 Det bedste mudderbad fik jeg i Holte til Salomon trail tour finaleløb. En sjov og beskidt oplevelse.
I det nye år glæder jeg mig til Sahara Marathon i februar. Det bliver noget helt specielt. Der ud over ser jeg frem til mit første 50 km løb som bliver Ø maraton i marts. De længere distancer end maraton er udfordringen efter Sahara-rejsen. Jeg er spændt på hvor langt jeg når.
Lige nu og lige her glæder jeg mig til i morgen, hvor den står på 120 minutters BodyCombat med Københavns sejeste instruktør og en der hedder Henrik.
Holte er ikke lige mit hood og ikke et sted jeg kommer så tit. Men i dag var der en godt grund til at tagen en tur til byen ved Kongevejen.
15 km trailløb i Rude Skov. Det er sku’ okay! Masser af bakker, rødder, grene, træstubbe og andre forhindringer. Der var meget at holde øje med. Som bonus havde arrangørerne indlagt et mudderbad på ruten. Det skulle jo være så sundt for huden 🙂
Stemningen ude på ruten var god. Der blev givet besked når der f.eks. kom modkørende mountainbikere eller heste. De fleste var gode til at give plads når de hurtige løbere strøg forbi. Og det gjorde de ind i mellem.
Eks-konen og sønne var med som support – og det er jo altid godt med lidt support.
Eneste minus var en meget mavebitter frue til hest et sted i skoven.
Tiden blev 01:22:35, men det kommer sig ikke så nøje. Det var sjovt, udfordrende og god træning frem mod Sahara Marathon.
Publiceret på sh.newsun.dk 30.09. 2012
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.