Tag-arkiv: skåltegn

Nogle oldtidsminder

I den sidste weekend i april var jeg på Bornholm for at løbe et par løb. Der blev også tid til at spotte et par oldtidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.

Fandens keglebane

Stor sten med en del skåltegn fra bronzealder. Stenen står i Nexø Lystskov syd for Nexø.

“Paa en Nexø Commune tilhørende Strandmark, sydlig for byen, ligger der helt ude ved en indhegnet Naaletræ-Skov en stor Sten, som kaldes Fandens Keglebane-Stenen. Det er en Helleristningssten med skaalformede Fordybninger, af hvilke de fleste ere anbragte tæt samlede paa Stenens øverste tildels skarpe Kant, medens kun faa Stykker ere anbragte paa Stenens ned mod Jorden skraanende flade og jævne Side.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd., 1876)

Altastenen

Altastenen, aka Offastenen, er en 4,5 meter lang og 2,5 meter bred granitblok. På stenen er ifølge infotavlen på stedet 67 skåltegn. De er ikke særligt tydelige.

Bodilsker runesten

Runestene er i Bodils kirkes våbenhus og indmuret i kirkemuren.

Bodilsker-sten 1 er et lille brudstykke fra en runesten. Stenen blev først fundet i 1843 men forsvandt for at blive genfundet i 1881, kun for at forsvinde en gang til og igen blive genfundet i 1932. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder.

Bodilsker 3-stenen blev fundet i 1882. Dengang sad den højt oppe i kirketårnet i den udvendige mur. Stenen er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 3: “… Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”

Bodilsker 4 er indmuret i Bodils kirkes ydremur. Stenen blev fundet i 1883 og runerne er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 4: “… lod hugge stenen efter Thorfast, deres broder, og Gudke.”

Runestenen Bodilsker 5 står i Bodils kirkes våbenhus. Stenen blev fundet i kirken i forbindelse med en ombygning i 1911. Indskriften er dateret til år 1075 – 1125.
Teksten på Bodilsker 5: “Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt.”

Og undre du dig over at runestene Bodilsker 2 ikke er med, så er det fordi den er gemt i Nationalmuseets magasin.

Stenebjerg

Stenebjerg er en langdysse fra bondestenalderen. Et lokalt folkesagn fortæller, at der under højen er begravet en kæmpe. Stenebjerg finder du i sydenden af Pedersker.

Busemarke langdysse

Busemarke langhøj er omtrent 30 meter lang. På højen er et smalt gravkammer med tre af de oprindelige fire bæresten. Langhøjen er flot med de mange kantsten.

I østenden af højen ligger en væltet hjørnesten med 63 skåltegne – de blev tilføjet gravanlægget i bronzealderen, altså mere end 2000 år efter at langdyssen blev opført.

Langhøjen er fra Tragtbægerkulturen – den tidligste bondestenalder og dermed kulturen som grundlagde landbruget i det er for tiden kaldes Danmark.

“Ifølge ejeren, Olga Hansen (76 år), sagde man, at der brændte lys på højen julenat, og så dansede troldene om dem. I hendes barndom havde en karl skræmt børnene ved at sætte en udhulet roe med lys i på højen julenat, næste jul turde børnene slet ikke gå ud.”
(citat: Skov- og Naturstyrelsen, 1981)

Langhøjen ligger vest for Nøddebjerggård – her er en gårdbutik som også er et besøg værd, hvis ikke for andet, så for en god øl til aftensmaden.

Skåltegn ved Gurre Sø

I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.

Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.

Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.

Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.