Det var hvidt og smukt i skoven ved Skodsborg i dag, hvor der blev løbet maraton. Jeg løb ikke specielt hurtigt, men det var en rigtig god løbeoplevelse.
Løbet i tal: Mit 10. maraton, 4. gang jeg løb Skodsborg maraton og 2. gang på den klassiske skovrute i Skodsborg. I dag gennemførte jeg på 4 timer 15 minutter og 35 sekunder.
Det lykkedes at holde et rimelig stabilt tempo fra start til slut – og selv om tiden ikke er specielt prangende er jeg godt tilfreds. Den klassiske skovrute i Skodsborg er lidt udfordrende med nogle højdemeter til benene. Efterhånden som sneen blev trampet hård blev det også lidt glat rundt om på den seks kilometer lange rute.
Postludium
Ind til i fredags var dette maraton planlagt som mit sidste maraton inden Sahara Marathon og en udfordrende uge i en flygtningelejr i Algeriet. Men pga krigen i Mali og gidseldramaet i Algeriet er turen blevet aflyst.
Sahara Marathon har igennem 1½ år været målet med min træning. Turen der gav det hele lidt ekstra mening. Jeg har glædet mig til at løbe gennem Saharas fantastiske landskaber og til at opleve saharwiernes gæstfrihed.
Nu er løbet aflyst og helt ærligt, jeg er ramt af en tom følelse. Men jeg løber videre – og saharwiernes kamp for et selvstændigt Vestsahara fortsætter.
Der gøres klar til gruppefoto.
Smukt var det.
Der var også orienteringsløb i skoven. De farede rundt i alle retninger og væltede rundt mellem træerne. Pænt underholdende.
Bagsiden af medaljen
Arrangørerne af Skodsborg maraton har inviteret Lance Armstrong til at løbe med. Så må vi se om han en dag dukker på til et maraton i Nordsjælland. Der er kun et forbehold: Han må ikke selv medbringe depot.
Så blev det den 23. december og det blev dagen for løb med fjollet hovedbeklædning.
Mit tredje Skodsborg maraton blev mit første løb på Skodsborgs hjemmebane og den klassiske Skodsborgs maratonrute. En rute der løbes i Jægerborg Hegn; fra Skodsborg Dam i nord til Mølleåen i syd, hvor der løbes lidt langs åen. Ruten er en rundstrækning på godt 6 km, der gennemløbes 7 gange. Med en lille genvej på sidste runde, for at få kilometerne til at stemme.
På løbets site oplystes det, at der er dresscode til Juleløbet: Nissehue og julehumør. En nissehue blev det dog ikke, men fjollet julerelateret hovedbeklædning blev det da. Og løbsarrangørerne brokkede sig ikke over alternativet.
Vejret var koldt og blæsende. Heldigvis gav skoven læ. Der var mødt en del løbere frem på trods af vejret.
Efter at der var taget gruppebillede og ruten var forklaret, gik starten. Og den gik som meget fint. Men allerede omkring 10 km fik jeg det sådan lidt: “Ahh, det er vist ikke lige min løbedag”.
Og lad mig få det sagt. Det blev dagen hvor jeg løb på min hidtil dårligste tid. Når ellers grundformen er der, er det at løbe et maraton meget en mental udfordring. Den klarede jeg ikke idag. Jeg forsøgte flere gange at fjerne fokus fra de negative ting. Med ringe succes!
Det var muligt at det ikke var min løbedag. Der er dage der er dårligere end andre. Men der er klart minuspoint til mig for det mentale arbejde gennem løbet. Havde det været på plads, var tiden blevet knap så ringe.
Selvfølgelig fuckede mp3-afspilleren op, så jeg kunne ikke bruge musik til at finde lidt ekstra til de sidste kilometer. Den er stadig i udu og reagerer ikke på noget som helst. Venter på batteriet bliver tomt, så må jeg se om jeg kan få liv i den igen.
Ruten var der ikke noget galt med. En flot skovtur med lidt rødder, ujævnheder og bakker.
Fremad
Nu kan jeg bonke mig selv lidt i hoved i juledagene med mit dårlige mentalarbejde, men ellers er det med at se fremad.
(H)jul er en gammel hedensk højtid. En markering af at lyset vender tilbage og et nyt år begynder. Det løbeår som næsten er slut har rummet mange gode løbeoplevelser. Og jeg er klar til en ny runde.
Første store begivenhed for mig var Copenhagen Marathon, der var mit første af slagsen. Med dette maraton er jeg oppe på 8 gennemførte maratonløb. Af dem vil jeg fremhæve Skodsborgs Maraton – Halvorsen trail, der både var en smuk naturoplevelse og en hård omgang. For ikke så længe siden gennemførte jeg to maraton på en weekend. Det var ude på Amager hvor der løbes Ø maraton. Både Ø maraton og Skodsborg maraton er såkaldte cannonball-løb. Små løb der afvikles under forholdsvis primitive forhold. Jeg er begejstret for begge løb og kan varmt anbefale dem til andre.
På de knap så lange distancer var det en fin dag, da jeg løb Powerade København halvmaraton sammen med min storesøster Marianne. Nå ja. Vi løb ikke sammen, da der var forskel i tempo, men det var alligevel en god oplevelse 🙂 Det bedste mudderbad fik jeg i Holte til Salomon trail tour finaleløb. En sjov og beskidt oplevelse.
I det nye år glæder jeg mig til Sahara Marathon i februar. Det bliver noget helt specielt. Der ud over ser jeg frem til mit første 50 km løb som bliver Ø maraton i marts. De længere distancer end maraton er udfordringen efter Sahara-rejsen. Jeg er spændt på hvor langt jeg når.
Lige nu og lige her glæder jeg mig til i morgen, hvor den står på 120 minutters BodyCombat med Københavns sejeste instruktør og en der hedder Henrik.
Gruppefoto set fra gruppen.
Skodsborg maratons klassiske rute er i naturskønne omgivelser.
