Styrketræning. Det er ikke lige det der får mig til at juble. Det er mere et nødvendigt onde. Denne uge bød på virkelige meget styrketræning.
Jeg har haft én alvorlig løbeskade – og det er længe siden. Erfaringen fra skaden var, at styrketræninger er en god ide for at vedligeholde kroppen, og at det er vigtigt at lytte til de signaler kroppen giver.
Jeg forsøger, at komme afsted til styrketræning en gang om ugen, men i juni måned kom jeg f.eks. kun af sted to gange. Det er bedre en nul gange, men ikke helt nok.
I denne uge har jeg brugt over 5 timer på styrketræning! Det fordi jeg var på familiehøjskole på Oure. Vi var lidt sene med tilmeldingen, så mit første- anden- og tredjevalg (efter løb) var fuldt booket. Derfor endte jeg på OureCross (CrossFit).
Der er to instruktører startede med at undersøge holdets forventninger og niveau. Derefter var det i gang med træningen.
Først nogle tekniske øvelser inden vi endte med høj puls og svend på panden. Tiden går trods alt hurtigere når jeg giver den gas, så selv om styrketræning ikke er en favoritdisciplin gav jeg den tæt på 100 procent.
I løbet af en højskoleuge havde vi tre sessioner a 2 timer. Oven i det, så vælger instruktøren på løb, at bruge en times på styrketræning for løbere. Absolut den uge hvor jeg har lavet mest styrketræning – nogensinde.
Ud over at blive udfordret på det mentale og på styrken, så bliver jeg også introduceret til lidt CorssFit-terminologi som AMRAP og RM. Til mit held havde de to instruktører ikke valgt så mange øvelser med tunge vægte.
CorssFit kan helt klart noget med de social omkring træningen. Selv om deltageren er på meget forskellige niveauer træninger vi sammen. Vi er ikke bare i samme rum. Og det er fedt at kunne deltage på holdtræning hvor deltagere acceptere hinanden formåen og støtter op om det man nu gør, men det niveau man nu har.
Hvis der var en CrossFit-center i nærheden af Ishøj, ville jeg seriøst overveje at skifte mit fitnesscentermedlemskab ud med et adgangskort til CrossFit.
