Tag-arkiv: stenalderen

Historie

Nogle oldtidsminder

Skriv en kommentar

I den sidste weekend i april var jeg på Bornholm for at løbe et par løb. Der blev også tid til at spotte et par oldtidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.

Fandens keglebane

Stor sten med en del skåltegn fra bronzealder. Stenen står i Nexø Lystskov syd for Nexø.

“Paa en Nexø Commune tilhørende Strandmark, sydlig for byen, ligger der helt ude ved en indhegnet Naaletræ-Skov en stor Sten, som kaldes Fandens Keglebane-Stenen. Det er en Helleristningssten med skaalformede Fordybninger, af hvilke de fleste ere anbragte tæt samlede paa Stenens øverste tildels skarpe Kant, medens kun faa Stykker ere anbragte paa Stenens ned mod Jorden skraanende flade og jævne Side.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd., 1876)

Altastenen

Altastenen, aka Offastenen, er en 4,5 meter lang og 2,5 meter bred granitblok. På stenen er ifølge infotavlen på stedet 67 skåltegn. De er ikke særligt tydelige.

Bodilsker runesten

Runestene er i Bodils kirkes våbenhus og indmuret i kirkemuren.

Bodilsker-sten 1 er et lille brudstykke fra en runesten. Stenen blev først fundet i 1843 men forsvandt for at blive genfundet i 1881, kun for at forsvinde en gang til og igen blive genfundet i 1932. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder.

Bodilsker 3-stenen blev fundet i 1882. Dengang sad den højt oppe i kirketårnet i den udvendige mur. Stenen er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 3: “… Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”

Bodilsker 4 er indmuret i Bodils kirkes ydremur. Stenen blev fundet i 1883 og runerne er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 4: “… lod hugge stenen efter Thorfast, deres broder, og Gudke.”

Runestenen Bodilsker 5 står i Bodils kirkes våbenhus. Stenen blev fundet i kirken i forbindelse med en ombygning i 1911. Indskriften er dateret til år 1075 – 1125.
Teksten på Bodilsker 5: “Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt.”

Og undre du dig over at runestene Bodilsker 2 ikke er med, så er det fordi den er gemt i Nationalmuseets magasin.

Stenebjerg

Stenebjerg er en langdysse fra bondestenalderen. Et lokalt folkesagn fortæller, at der under højen er begravet en kæmpe. Stenebjerg finder du i sydenden af Pedersker.

Historie

Hamlets grav

Skriv en kommentar

Grevinge Skov er en langhøj med en dysse fra bondestenalderen. Kammeret har oprindeligt været dækket så kun toppen af dækstenen var synlig.

Anlægget har i nyere tid fået navnet Hamlets grav.

Langdysse med masse af randsten
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse på landhøj
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
To randsten
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.

I Grevinge Skov findes en god håndfuld gravhøje fra oldtiden. Hamlets grav er den største og det mest imponerende anlæg. Langhøjen er 39 meter lang og 9 meter bred.
Nedenstående rundhøj ligger også i Grevinge Skov.

Græsbeklædt rundhøj med stendysse
Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Stendysse
Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Indgang til stendysse
Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Historie

Jens Langknivs Hule

Skriv en kommentar

Efter at have løbet Kalkmineløbet hvor ruten går gennem Daugbjerg Kalkgruber var det naturligt, at køre en tur forbi langhøjen Jens Langknivs Hule.

Fortællingerne om den fredløse Jens Langkniv beretter at han gemte sig i Daugbjerg Kalkgruber. Ifølge lokale overleveringer skulle den fredløse Jens også have skjult sig ved oldtidsdyssen i Ulvedal Plantage, hvorfor den nu kendes som Jens Langknivs hule.

Langhøj med randsten.
Langhøj med randsten.
Stengrav
Stengrav
Stengrav
To randsten

Langhøjen stammer fra tragtbægerkulturen (den tidlige bondestenalder). I den nordøstlige side er der to små kamre og ifølge Nationalmuseets fredningstekst er der 29 randsten. Jeg fik ikke talt efter.
Langhøj med 2 kamre, 1,75 meter høj, 7,5 meter bred og 36 meter lang.

Det er ikke muligt at kører hen til gravhøjen. Vil du se den, må du parkere ved starten af Fyrrehalevej og gå ned ad vejen. Et lille stykke inde i plantagen kommer der et skilt der viser retningen mod “Jens Langknivs hule”.

Historie

Skyttehøj

Skriv en kommentar

Rundhøj med stendysse i udkanten af Frejlev. Stendyssen er fra stenalderen. På dækstenen er der 13 skåltegn, men de er svære at se. Stendysse ligger på en åben mark og ses tydeligt fra Kettingevej.

Høj med dysse på kornmark
Rundhøj med stendysse og buskads
Sten med brumbær
Nærbillede af sten med skåltegn.
Kig ind under dæksten.
Rundhøj og stendysse foran gård.

Det fortælles på egnen, at der bor vætter i Skyttehøj. En af disse bad engang en bondekone om hjælp, for vættens kone var i barselsnød. For hjælpen blev bondekonen lovet guld.

Bondekonen gik med ned i Skyttehøj og hjalp vættekonen. Mens hun hjalp med fødslen, så bondekonen noget gyldent glimte i højen, men hun fik ikke noget guld med hjem.

I tiden efter forsøgte flere lokale bønder at grav Skyttehøjs guldskat frem. Ingen har fundet skatten, men alle der har forsøgt, har kort efter mødt en makaber død.

Nu tør ingen grave efter skatten.

Historie

Busemarke langdysse

Skriv en kommentar

Busemarke langhøj er omtrent 30 meter lang. På højen er et smalt gravkammer med tre af de oprindelige fire bæresten. Langhøjen er flot med de mange kantsten.

I østenden af højen ligger en væltet hjørnesten med 63 skåltegne – de blev tilføjet gravanlægget i bronzealderen, altså mere end 2000 år efter at langdyssen blev opført.

Langhøj på landbrugsmark med flotte randsten.
Vestenden af langhøj med flotte randsten.
3 randsten
Langhøj med randsten og et træ.
Skålteng på sten
Firkantet stengrav. I den ene ende mangler stenen.

Langhøjen er fra Tragtbægerkulturen – den tidligste bondestenalder og dermed kulturen som grundlagde landbruget i det er for tiden kaldes Danmark.

“Ifølge ejeren, Olga Hansen (76 år), sagde man, at der brændte lys på højen julenat, og så dansede troldene om dem. I hendes barndom havde en karl skræmt børnene ved at sætte en udhulet roe med lys i på højen julenat, næste jul turde børnene slet ikke gå ud.”
(citat: Skov- og Naturstyrelsen, 1981)

Langhøjen ligger vest for Nøddebjerggård – her er en gårdbutik som også er et besøg værd, hvis ikke for andet, så for en god øl til aftensmaden.

Historie

Stendysserne ved Tustrup

Skriv en kommentar

Ved Hevring Å findes nogle fine monumenter fra Tragtbægerkulturen. Et seværdigt sted i smukke omgivelser.

Tragtbægerkulturen har navn efter periodens tragtformede keramik. Skulle du være i besiddelse af en 50 kr-seddel, kan du se et eksempel tragtbægerkulturens keramik. Motivet på 50 kr-seddel er en gengivelse af Skarpsallingkarret fra Himmerland.

Gravene og kulthuset ved Tustrup blev udgravet af Moesgaard Museum i 1954-1957 og efterfølgende restaureret. Ved Moesgaard Museum findes en rekonstruktion af kulhuset fra Tustrup.

Omkring kulthuset opførte stenalderfolket to runddysser og Østjyllands største jættestue.

Fritstående dyssekammer

Resterne af kammeret fra en rundhøj. Syv bæresten bevaret, hvoraf to i gang. En sten i kammer mangler.

Blottet stendysse
Blotlagt dysse
Blotlagt dysse

Kulthus

Hustomt efter kulthus med hesteskoformet stensætning Det er det første kulthus der blev udgravet i Danmark. Siden er et lignende anlæg udgravet syd for Ålborg ved Ferslev. I dag kendes omtrent 10 kulthuse i Danmark fra Tragtbægerkulturen.

Spredte sten i hesteskoform
Spredte sten i hesteskoform
Spredte sten i hesteskoform

“Gennem tolkningen af Tustrup-fundet som en kultbygning har det givet arkæologien ny viden om jættestuetidens åndsliv, men det er ikke det eneste. Det store keramikmateriale, der var henstillet i bygningen og var dækket af dens mure, er nemlig det største samlede keramikfund fra stenalderen, så fundet vil ogsåaa kunne blive af væsentlig betydning for vurderingen af jættestuetidens vanskelige kronologiske spørgsmål.”
(citat: Tempelhus fra Stenalderen af P. Kjærum, 1955)

Runddysse

Efter udgravningen i 1950’erne blev de væltede randsten genrejst. I 1994 restaurerede Naturstyrelsen tørmuren mellem randstenene.

Randsten og jættestuen
Jættestuen
Rundhøj med høje randsten

Jættestue

Jættestuen, bondestenalderens store fællesgrav, med en knap 10 meter langt gravkammer. Kammeret er bygget af 16 bæresten og 5 dæksten, hvoraf en mangler.

Høj med jættestue
Høj med randsten ved indgang til jættestue
Indgang til jættestue
Jættestue
Jættestue
Stenvæg i jættestue

Artikler om Stendysserne ved Tustrup

Storstensgrave ved Tustrup (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1957
Tempelhus fra Stenalderen (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1955

Historie

Oldtidsminder i Ølstykke Stationsby

Skriv en kommentar

I Ølstykke Stationsby er der tre gravhøje, den ene med en flot jættestue. De ligger alle tre i gåafstand fra S-togstationen.

Hængehøj

Rundhøj ved biblioteket på Rådhus Allé. Rundhøjen er ikke udgravet og er derfor ikke nærmere dateret end oldtiden.

Græsbeklædt rundhøj med småtræer
Hjørne af rundhøj.
En bænk og en genforeningssten foran rundhøj.

Ved højen er der opsat en genforeningssten med teksten “SØNDERJYLLAND 1864 1920”. Højen ligger på en bakke omgivet af træer og krat. En trappe fører fra vejen op til højen og genforeningsstenen. Stenen blev afsløret på Genforeningsdagen 1920 og er opsat på initiativ fra Ølstykke Sangforening.

Rundhøj på Ørnebjerg

Den næste gravhøj stå også på en bakken, kaldet Ørnebjerg. Du finder den ved Udlejre Kirke.

Rundhøj med træer
Store sten foran rundhøj
Små træer foran rundhøj

“Paa Fladen af en høi, beplantet Banke: “Ørnebjerg” med brat Affald til alle Sider ligger en smukt rundet Høi, omtrent 50 Fod i Tværmaal og 6-8 Fod høi. Paa Resten af Bankens Flade ligger en Del store Sten. Paa de runde Sandbanker østlig for Ørnebjerg mindedes man ikke, at der havde ligget Høie.”
(citat: Nationalmuseet, 1875)

Harpagers Høj

Den tredje rundhøj ligger ved Ahornvej. Rundhøjen rummer en imponerende jættestue med 13 bæresten og 3 dæksten samt en gang ind/ud. Højen er omtrent 22 meter i diameter. Rundhøjen blev udgravet i 1834.

Græsbeklædt rundhøj med åbning ind til jættestue.
Græsbeklædt rundhøj
Rundhøj i bypark.
Jættestue
Sten i væg på jættestue
Jættestue

Harpagers Høj / Stuehøj blev restaureret af Nationalmuseet i 2006. Under arbejdet fandt man en flintøkse og to flintdolke fra bondestenalderen. Der dukkede også en ragekniv fra bronzealderen frem.

Harpagers Høj er brugt til begravelse af områdets stormænd igennem en lang periode.

Historie

Oldtidshøje i Freerslev Hegn

Skriv en kommentar

I Freerslev Hegn vest for Hillerød er en en rund høj og to langhøje. Den ene er et besøg værd.

Tæt ved t-krydset hvor Mellemkysevej rammer Brændevej ligger en seværdige langhøj med flere store randsten.

Længere mod syd i Snævret findes en rundhøj og langhøj. Rundhøjen er knap synlig i landskabet mens langhøjen er nemmere at lokalisere, da der er nogle spredte randsten.
Google Maps (rundhøjen): 55°54’27.6″N 12°12’56.8″Ø

Langhøj med synlige randsten.
To randsten.
To rækker af randsten.
Langhøj med to rækker af randsten.
Randsten.
Dæksten.
Langhøj med spredte randsten. Ikke særlige synlig i landskabet.
Randsten.
Rundhøj. Anes kun som en svag stigning i landskabet.

De to langhøje er fra stenalderen, mens rundhøjen blot er dateret til engang i oldtiden.

Historie

Kongedyssen

Skriv en kommentar

To flotte dysser i den nordligste udkant af Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte, i gåafstand fra parkeringspladsen ved Frederik 7. Vej. Kongedyssen kaldes også Dæmpegårdsdyssen.

Gravmonument fra tidlige bondestenalder. En 45 meter lang og 9 meter bred langhøj med 2 dysser og 51 randsten.

I 1859 foretog Frederiks 7.’s livskytte H. C. Jørgensen en udgravning af den mindste gravkammer – dog uden at finde andet end end enkelte mennesketand.

Landhøj med rendsten.
Langhøj med masser af randsten.
Randsten ved langhøj. På højen ses to dysser
To dysser på langhøj.
Dysse bag randsten.
Den store, at de to dysser på langhøjen
Dysse bag randsten.
Indgravering på randsten.
LD indgraveret i sten.

“På marken vest for gården [Dæmpegård] ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen som den også kaldes, et 4000 årigt gravsted, opført i den yngre stenalder. Det er en stenomsat langdysse med to gravkamre – for så vidt ligner den mange andre dysser her i landet, men ved sin beliggenhed i skovrydningen indtager den en særstilling. Men sine finbladede birketræer er den en yndefuld majestæt i kanten af den skovkransede ager, og den kønne gule bindingsværksgård er en hyggelig gammel nabo.”
(citat: “Dyssen ved Dæmpegården i Tokkekøb Hegn” af Elise Thorvildsen i: Kultur og folkeminder, årg. 17, 1965.)