For anden weekend i træk løb jeg maraton ved Hundige Havn. Her arrangere Leif Skinnerup Skinnermaraton hver weekenderne hen over sommeren.
Sidste weekends maraton var i høj sol og med en temperatur der sneg sig over de 25 grader. Nu starter Skinnermaraton klokken syv om morgenen, så det var kun den sidste halvdel der blev løbet i rigtig høje temperaturer. Men da var det også tempodræbende varmt.
Dagens løb var også varmt, men en del skyer gav skygge det meste af tiden og det gjorde en stor forskel.
Ruten der løbes til Skinnermaraton er lige godt seks km og gennemløbes syv gange. Start og mål er omkring 400 meter fra depotet, så første og sidste omgang er lidt kortere end de øvrige. Selv om det ikke er den store forskel, er det en rar tanke på sidste omgang, at den ikke er helt så lang.
Omgivelser er smukke med åben landskab, vand og lidt småskov her og der. Får der glor og fugle der kvidre. Højdemeter er der ikke mange af, så den undskyldning kan ikke bruge, hvis tempoet ikke helt bliver som forventet.
I dag holdt jeg et fornuftigt tempo og kunne mod slutningen se, at en sub fire tid var realistisk. På næstsidste omgang lagde Helle Andersson et lille stykke foran mig. Jeg brugte hende til at trække tempoet op og efterhånden som vi kom nærmere depotet og sidste omgang kom jeg tættere og tættere på.
Da jeg var lidt usikker på om det var nok til at komme under de fire timer øgede jeg tempoet på sidste runde, så nu blev det Helle der kunne bruge mig som hare.
Vi kom begge i mål på under de fire timer – og jeg siger tak for hjælpen.
At løbe et stort opsat maraton som Copenhagen Marathon er én ting. Her er mange løbere, der kan bruges som trækdyr. Der er energi og støtte fra de tusinder af tilskuere. Der er musik på ruten og meget andet som gør rammen speciel og hjælper på motivationen. Det er straks noget andet, at løbe et maraton med få deltagere og ingen tilskuere på ruten.
Skinnermaraton er et cannonball maratonløb. Cannonball er et løb, hvor deltagerne sørger for sig selv. Ofte er der dog enkelte depoter med væske, som deltagerne betaler et lille beløb for. Der er sjælent over 50 deltagere og ingen officiel tidstagning.
Skinnermaraton ved Hundige arrangeres af Leif Skinnerup og deltagelse koster 100,- kr. Start og mål er ved Hundige Havn, hvorfra der løbes syv gange rundt om Jægersø. Der løbes både lørdag og søndag hen over sommeren. Om søndagen er ruten en anden, men distancen den samme: 42.195 km.
I første omgang havde jeg tilmeldt mig Skinnermaraton søndag den 22. juli. Jeg blev siden inviteret til Baggårdsfest på Nørrebro den 21. juli. Feste vil jeg gerne. Uden større besvær fik jeg flyttet min tilmelding til lørdag i stedet.
Løbet
I starten af juli fik jeg et lille vred i anklen. Det er tre uger siden og ind i mellem mærker jeg stadig lidt til det. Så det var med lidt ekstra nervøsitet at jeg kastede mig ud i dagens udfordring.
Jeg er ikke et morgenmenneske – heller ikke når der skal løbes. Men op kom jeg og med en taxa til Hundige. Fra halv syv var der indskrivning. Som minutterne nærmede sig syv mødte der flere og flere op – og det endte med at vi var 40 løbere.
Blandt løberne var løberkendis som Anette Fredskov, der var ude på sit syvende af 366 maraton i træk og Tor Rønnow der bl.a. er medforfatter til Elsk at løbe.
Claus Ø, Leif Skinnerup og Tor Rønnow, der alle var med, har løbet over 250 maraton. Erhard Filtenborg, med over 400 maratonløb i benene, og lægen Jerk Langer med over 170 maraton var også mødt op. Flere af de øvrige deltager nærmer sig deres maraton nummer 100. Et par af løberne havde taget turen helt fra Svendborg. I den lille flok var der mange med en del maratonløb i benene og jeg følte mig som noget af en nybegynder og amatør i selskabet.
Efter indskrivning og gruppefoto blev løbet sat i gang klokken 7:00. Mit oplæg var at ende på en tid mellem 4 og 4:30 – gerne tættere på fire end fireenhalv. Desuden skulle det helst lykkedes, at løbe med nogenlunde samme tempo hele vejen.
Begge dele lykkedes og jeg kom i mål med på tiden 4.05.27. Derudover er Skinnermaraton en superhyggelig løbeoplevelse. God stemning hele vejen og masser af smil og opmuntrende kommentarer fra de andre løbere på ruten. – Og anklen gav ingen problemer.