Tag-arkiv: Tårnby kommune

Socialmaraton : Amagerbilleder

Amager. 31. december 2018.

Resultat

  • Startnr.: 13
  • Distance: maraton
  • Nettotid: 04:27:27
  • Bruttotid: 04:30:00
  • Tempo: 06:20 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t

Løbsoversigt

Nytårsløb på Amager. Socialmaraton er et socialløb til fordel for Rigshospitalets Børne-Unge Program, arrangeret af Kastrup Rotary Klub. Efter løbet i 2017 kunne Kastrup Rotary Klub donere 113.000 kr, indsamlet i forbindelse med løbet.


Socialmaraton

  • Arrangører: Kastrup Rotary Klub, Inner Wheel
  • Land: Danmark
  • Start: Kastrup Svømmehal
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 147
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Socialmaraton

Ø maraton

Amager. 23. december 2018.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:59:43
  • Tempo: 05:41 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Julesjap giver kolde, våde fødder og rene sko.

Adidas Ultra Boost LTD.
Løbeskoene har ikke været så rene siden de kom ud af skotøjsæsken.


Ø maraton # 84 -Jul på øen

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Strandvej, Amager Strandpark
  • Distance: 50 km, maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, beton
  • Deltagerantal: 63
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Ø maraton

Socialmaraton : #101

Amager. 31. december 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Nettotid: 04:28:21
  • Bruttotid: 04:30:00
  • Tempo: 06:22 min/km
  • Hastighed: 9,4 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 133 bpm

Løbsoversigt

Årets sidste dag. Årets sidste maraton. I dag fejrede jeg, at jeg har rundet de 100 maraton og nu officielt er med i løbetosseklubben – også kaldet Klub 100 maraton.

Dagen maraton var på Amager hvor Kastrup Rotary Klub traditionen tro arrangerede nytårsløbet Socialmaraton.

Socialmaraton løbes på en halvmaratonrute der gennemløbes to gange. På andet gennemløb ændres der retning.

Efter løbet fik jeg det officielle certifikat for at have gennemført 100 maraton. Certifikatet blev overrakt af Michael Nilsson fra Klub 100s bestyrelse. Han holdt også en kort tale, tak for den.

Min officielle maratonliste ligger som et Google Doc. Listen er også vedhæftet på Klub 100 maratons rangliste – som CV.


Socialmaraton

  • Arrangør: Kastrup Rotary Klub, Inner Wheel
  • Land: Danmark
  • Start: Kastrup Svømmehal
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 178

Socialmaraton

Socialmaraton : Nytårsløb

Amager. 31. december 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Nettotid: 04:30:49
  • Bruttotid: 04:30:00
  • Tempo: 06:25 min/km
  • Hastighed: 9,4 km/t

Løbsoversigt

Socialmaraton

Jeg har et par år løbet Änglamark Nytårsløb som afslutning på året og opvarmning til nytårsaften. Sidste år løb jeg ingen steder den 31. december. I stedet brugte jeg dagen og aftenen på at vente på at Rosa skulle blive født. Det gjorde hun så 1. januar.

De år jeg løb Änglamark Nytårsløb kom jeg så sent i mål, at festen med champagne og kransekage var slut og der kun stod sørgelige rester tilbage i en halvtom Sparta Hal.

I år blev nytårsløbet på Østerbro droppet til fordel for et maraton på Amager.

Socialmaraton løbes fra Kastrup Svømmehal på en halvmaratonrute der passere Amager Strand, Operaen og Christiania. Socialmaraton er som navnet et socialmaraton hvor løberne løber samme i grupper efter tid. Løbet samler penge ind til Børne-Unge-programmet på Rigshospitalet. Deltagerne kan enten løbe halv- eller helmaraton i tre forskellige hastigheder.

Da det først var i juleferien jeg besluttede mig for at løbe Socialmaraton, var tilmeldingen slut og jeg måtte på den lidt dyrer eftertilmelding på løbsdagen.

Jeg mødte tidligt op i Kastrup og fik løbenummeret 1. Vi blev hurtigt flere og 08:45 var det tid til afgang. Jeg løb med den langsomme gruppe der skulle gennemføre på fire timer og 30 minutter.

Først skulle vi løbe ruten med uret og når vi så var tilbage ved start vende og løbe gennem ruten en gang til – blot mod uret.

Der var en god vind. På første omgang løb vi i modvind på Amager Strand. Her kunne vi virkelig mærken modstanden. På anden omgang kunne vi yde medvinden på samme sted. Der var dog nogle i gruppen der mente at den var stilnet noget af. Det var der nok noget om, for sandet fygede ikke mere hen over Amager Strandparks beton.

Af en flad asfaltrute er det en fin rute som Socialmaraton afvikles på. Særligt strækket mellem Operaen via Amager Strand til Lufthavnen er fin. Der er ikke de store udfordringer, ud over den udfordring at løbe i en gruppe og ikke selv bestemme tempo.
Et lille kuriosum var, at vi løb gennem Lufthavnen, så nu kan vi alle sætte check mark ud for; løb maraton gennem København Lufthavn.

Godt nytår til alle mine medmennesker og en særligt tanke til verdens flygtninge. Må 2016 bringe os alle det bedst mulige.

Socialmaraton logo


Socialmaraton

  • Arrangør: Kastrup Rotary Klub, Inner Wheel
  • Land: Danmark
  • Start: Kastrup Svømmehal
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Mizuno Wave Rider 18
  • Deltagerantal: 157

Socialmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 31.12. 2015

Ø maraton

Amager. 28. marts 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:39
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt


Ø maraton # 65

  • Arrangør: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Strandvej, Amager Strandpark
  • Distance: 100 km, 80 km, 50 km, maraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, beton
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 71

Ø maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 28.03. 2015

Garmin Winter Trail : Det blæser altid på Amager

Kalvebod Fælled. 1. december 2013.

Resultat

  • Startnr.: 121
  • Distance: 12 km
  • Placering: 74 af 188
  • Tid: 00:58:15
  • Tempo: 04:51 min/km
  • Hastighed: 12,5 km/t

Løbsoversigt

Anden afdeling af Garmin Winther Trail blev en blæsende omgang på Vestamager.

Starten gik fra Naturcenter Vestamager. Herfra gik ud over det åbne land på Kalvebod Fælled. Det var horisont og en frisk vind. Vinden, når den kom lige forfra, var en værdig udfordring. Den første af dagen to.

Det var en mærkbar lettelse at løbe i læ af birketræerne i Pinseskov end på den meget åbne fælled. Samlet set var ruten mindre teknisk krævende end i Geel Skov. Omkring 3 km før mål kom dagene anden udfordring, som vel nærmest var alle de højdemeter der kan opdrives på Amager. Op og ned, op og ned, op og ned.
Til slut en flad afslutning hen over Kalvebod Fælled med Otte Tallets som pejlemærke nær målet.

Fra starten af løbet, løb 6 km og 12 km løberne sammen. Et par gange undervej, blev løberne på den lange distance ledt ud på en omvej. Hver gang stod frivillige og ledte løberne den rigtige retning. Tak til dem. De gjorde det godt, men jeg savnede, at have set en rutekort på forhånd, så jeg havde haft en fornemmelse af turen forløb.

Garmin Winter Trail
Garmin Winter Trail
Garmin Winter Trail
Garmin Winter Trail

Garmin Winter Trail
Vestamager

Løbsrapport Motivation i vintermånederne i: LøbeMagasinet. Nr. 56, marts 2014.

Publiceret på sh.newsun.dk 01.12. 2013

Ø maraton : Mandagsmaraton og sprængt and

Amager. 26. august 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:03:13
  • Tempo: 05:45 min/km
  • Hastighed: 10,4 km/t

Løbsoversigt

Normalt afslutter jeg en mandag efter arbejde med BodyCombat og måske 30 minutters core-træning i FitnessDK. I går havde jeg skiftet fitnesscentret ud med Amager Strand og et hverdagsmaraton.

Klokken 17:00 gik starten til Ø maraton. Vi var ikke mange, men nogle gange er det godt med kvalitet frem for kvantitet. Stemning var fin og solen skinnede lystigt på Østamager.

Efter en langsom sommer og et meget langsom 12 timers løb i Viborg arbejder jeg med at komme lidt op i tempo igen. Jeg mødte derfor op med en forventning om at løbe dagens maraton på under 4 timer. Ikke meget under – bare et par minutter eller fem.

Sådan skulle det ikke gå. De første 20 km gik fint, men da jeg var halvvejs begyndte det venstre lår at brokke sig. I første omgang kunne jeg fortrænge smerten med lidt musik, men smerten blev ret insisterende på det sidste ti km og jeg kunne ikke holde tempoet. Til sidste føltes det som var låret en sprængt and. Ikke rart, men i mål kom jeg, sådan godt tre minutter på den gale side af fire timer.

I målet var der en medaljer og hyggelige mennesker, men det varme bad og sengen trak, så jeg blev ikke hængende så længe.

Ø maraton

Ø maraton

Ø maraton

Ø maraton

Ø maraton

Ø maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 27.08. 2013

Ø Maraton : Første halvtreds

Amager. 29. marts 2013.

Resultat

  • Distance: 50 km
  • Tid: 04:52:31
  • Tempo: 05:51 min/km
  • Hastighed: 10,3 km/t

Løbsoversigt

Ø maraton

8 km er ikke så langt, men har man først løbet 42 km, kan det godt være en udfordring. I dag løb jeg mit første 50 km løb.

Det var med en vis spænding, at jeg i dag tog ud til Ø maraton på Amager. Dels skulle jeg løbe længere end jeg tidligere har gjort, dels var jeg spændt på hvordan mit knæ reagerede.

Det sidste først. I den sidste del af vinteren har jeg døjet med lidt smerter i højre knæ. Ikke noget alvorligt. Men dog generende – og hver gang jeg har troet det var væk, kom det tilbage når jeg satte afstanden på mine træningsløb op eller gennemførte et maraton.

Jeg har løbet 11 maraton siden maj 2012. Nu var det så tid til at løb lidt længere. Og hvordan synes jeg så det gik?

50 km er omtrent som køreafstanden mellem København og Hornbæk. Det synes jo overkommeligt. Men i dag skulle der ikke løbes fra a til b. I stedet rundt og rundt og rundt. I alt 9 og en halv gange rundt på en rute ved Amager Strandpark.

Det gik som planlagt. Jeg satte fra starten et tempo mod en sluttid lige under de fem timer – og jeg kom i mål på 04:52:31. De sidste kilometer var hårde at komme igennem, men jeg havde god mental support i form af Gojira og Genghis Tron. Board up the house kom helt perfekt på det sidste stykke, hvor jeg virkelig måtte kæmpe for at holde tempoet oppe.

Det er begrænset hvor meget der er at skrive om et løb ude uventede kriser og overraskelser. Så jeg vil blot sige tillykke til løbsarrangør Henriette Lisse, der i dag blev 40.

Inden starten

Fødselar Henriette Lisse og Nicholas Feltsen.
Fødselar Henriette Lisse og Nicholas Feltsen.

Ø maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 29.03. 2013