Nogle gange bliver vi vidne til noget stort, helt uden at vi på forhånd ved, at det sker.
I dag stod jeg op og tænkte det blev en stille og rolig dag, med en masse ture rundt om Tueholm Sø i løbeskoene. Det blev en dag med masser af runder om søen. Men der var én med ekstra meget fart i fødderne
Allerede fra start var der en ung mand, der gjorde sig bemærket. Han kom piskende forbi i et højt tempo. Igen og igen og igen. Ganske imponerende.
Og efter fire timer var det stadig det samme. I høj fart fór han forbi. Gang på gang. Mod slutningen af dagens 6-timers løbetur, blev der lidt længere mellem hans overhalinger. Men han holdt et højt tempo hele vejen. Et tempo højt nok til at slå Brian Arreborgs 10 år gamle Danmarksrekord på 6 timers distancen.
Kæmpe tillykke til Mads Lund Skaaning. Mads satte 88,416 km på kontoen i dag og er den nye indehaver af Danmarksrekorden for 6 timers løb.
Jeg kom selv ganske fornuftig rundt og endte med 64,942 km i benene. Nok til en femteplads.
Rundt i ring om det der kaldes Danmarks kedeligste sø. Det er i hvert tilfælde lidt en mental udfordring at holde sig igang på den 2.221 meter lange og DAF opmålte rute. 24 omgange blev det til, plus en snas. I alt 55,345 km.
Klokken 09:30. Løbet skydes i gang. Jeg messer for mig selv: “Roligt i starten. Tag det roligt i starten” og forsøger at holde igen. Alt for at undgå, at begejstringen resultere i et for højt udgangstempo.
Grenå 6 timers løbet anno 2018 er i gang. Start og depot er placeret ved Grenå Idrætscenter. Herfra løber vi rundt om fodboldbanerne og videre ud i Grenå Plantage. Vi kommer lidt runde i efterårsskoven, inden vi kommer tilbage til idrætscenteret og løbets depot. I depotet er der vand, energi, sodavand og slik. Der er også kaffe, men tager for lang tid.
Det officielle depot er placeret lige efter start og omgangsmåleren – antal omgang registreres både digitalt og ved manuel afkrydsning. Omtrent 100 meter derefter er et telt til egen forplejning og ekstra udstyr. Her har jeg placeret Powerade, energigel, salt og lidt ekstra tøj.
Ruten er så godt som flad og består af en blanding af asfalt, grussti og en smugle fast skovbud. Alt samme så fint at det ikke giver udfordringer. Kort forinden løbet blev ruten DAF-opmålt af Klaus Egedesø til 3.121 meter.
Jeg holde et fornuftigt tempo fra start. Efter et par omgange får jeg selskab af en løber fra Horsens. Vi snakker lidt om hvad vi tidligere har løbet. Har er en af de rå typer der har løbet Thy maraton med masser af iskold vand på ruten. Ikke lige noget for mig – men stor respekt for de der tager den kuldegysende udfordring.
Tempoet er fornuftigt, men efter 30 km falder det lidt. Det er ikke min hensigt, men på den anden side risikere jeg, at gøre det rigtigt svært for mig selv på de sidste omgange hvis jeg presser for hårdt nu. Jeg acceptere den lidt langsommere hastighed.
Efter to omgange var jeg ned på en samlet 63. plads blandt mændene. Efter ti omgange havde jeg løbet mig på til en 41. plads. På trods af det lille fald i tempo rammer jeg 28. plads efter 16 omgange – hvilket er min langsomste omgang på 19:09 minutter.
Nu er jeg så langt henne i løbet, at jeg tør sætte lidt pres på. De sidste 4 runder løber jeg med negative splits og de sidst to omgange er de hurtigste.
Energien er der, men det er en truende krampe også. Det er hel tiden en balance. Ind i mellem niver det voldsomt i lægmusklen. Hinker en par gange. Lidt ned i tempo et par hundrede meter. Stille og roligt lidt mere pres på. Indtil næste gange det niver lidt for meget i lægmusklen. Hinke. Hinke. Ned i tempo. Videre. Gentag. Videre Gentag.
Efter 20 omgange passeres jeg mållinjen på en 22. plads blandt de deltagende mænd. Men der er nogle minutter endnu. Jeg har fået en stafetpind jeg kan ligge der hvor jeg ender, når løbet slutter med fire tudehorns tuden forskellige steder på ruten.
Tudehornet lyder. Jeg stopper. Placere pinden på grusstien, så meteropmåleren senere kan finde den og notere min sidste meter på resultatlisten.
Jeg hviler et par minutter. Finder en stor sten så jeg kan strække lægmusklerne lidt ud og vandre roligt tilbage til Grenå Idrætscenter, hvor kæresten og en sandwich venter.
Et par timer senere tigger det endelige resultat ind. En 19. plads og 63,330 km. Ganske fint.
Christina Shifris løb 71,795 km og var den kvinde der nåede længst. Tim-Ole Petersen nåede 73,885 km på de 6 timer og blev den længstløbende mand.
Så er der kun tilbage at sige: Tak for et godt arrangement.
Først løb jeg et seks timers løb, så fordoblede jeg til 12 timers løb for et år siden. Anden weekend i august var det tid til at fordoble timetallet igen og teste udholdenheden på 24 timers løbet i Viborg.
Klokken 12:00 lørdag blev løbet sat i gang. Herfra var der 86.400 sekunder til at løbe i.
Løbet blev afviklet på en rute rundt om Søndersø. Mål, start og depot var på vestbredden af søen. Fra start løbes der mod syd, og ruten rundede sydspidsen af søen via Søndersøvej. På østsiden blev der løbet på en grussti langs søbredden op til Kloster Allé. Vandrestien langs søens østside blev anlagt af unge arbejdsløse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt i 1932-1933. Aktivering er ikke noget nyt fænomen.
Fra Kloster Allé fortsatte ruten ad Randersvej-broen og derfra sydpå ad en asfalteret sti tilbage til målområdet. Hver runde var 5,71 km lang.
Søndersø er den største af de to bysøer i Viborg. Søen dækker 145 hektar, hvor den lidt mindre Nørresø dækker 123,4 hektar. I mange årtier blev spildevandet fra Viborg ledt urenset ud i Søndersø, hvilket gav en lav vandkvalitet og en mindre flatterende stank. Sådan er det heldigvis ikke mere, men søbunden er stadig dækket af et tykt lag fosforholdigt slam.
Nær målområdet var der et område reserveret til singleløbere. Her havde vi hvert vores telt med eget depot, ekstra tøj/udstyr og eventuelle supportere, der kunne hjælpe. Jeg havde god support fra kæresten og sønnen, der gjorde hvad de kunne for, at jeg kunne holde mig i gang.
De første 12 timer gik stort set efter planen. Det regnede og blæse fra start. Først på aftenen stilnede regnen af og senere aftog vinden også. Ved midnat nærmede jeg mig de 100 kilometer og var ved godt mod. Jeg havde dog været en tur forbi toilettet med lige lovlig tynd mave. Jeg fortsatte og håbede det var det.
Lidt over midnat var sønnen faldet i søvn i teltet, og kæresten var taget på hostel for at sove. Jeg var alene i mørket, men havde Eluveitie og Korpiklaani klar på mp3-afspilleren. Det blev dog ikke mørket, der blev udfordringen, men mit fordøjelsesapparat. Jeg havde tilsyneladende mistet evnen til at optage både flydende og fast føde. Hver gang jeg så et toilet, måtte jeg ind og tømme tarmene og ustandseligt måtte jeg stoppe og tisse. Det føltes som om, der kom mere ud, end jeg indtog. Samtidig kunne jeg konstatere at tempoet var dalet drastisk – og jeg måtte også til at gå ind i mellem. Jeg fortsatte dog frem til daggry.
Da solen stod op var tanken om at stoppe tænkt første gang. Jeg løb langsommere end en pensionist med rollator i modvind. Da kæresten kom ved syv-tiden søndag morgen var tanken blevet til beslutning. Det gav ikke længere mening at fortsætte, og jeg trak stikket. Hun kørte mig tilbage til hostlet, hvor jeg fuldstændig tømt – sådan rent fysisk – og med lidt feber kravlede i seng. Det blev derfor kun til godt 130 km på 19 timer og 23 minutter.
Efter løbet mener jeg stadig det var den rigtige beslutning at stoppe. Selvom jeg selvfølgelig havde drømt om flere kilometer, er jeg tilfreds med min egen indsats. Det første halve døgn gik godt. Derefter kæmpede jeg en brav kamp for at komme gennem natten – og da det nærmede sig det absurde, havde jeg overblikket til at stoppe, inden legen blev alt for absurd.
Træning uge for uge
Uge
Træning
21
Løb: 50,52 km; gennemsnitstempo 05:38 min/km
22
Løb: 70,59 km; gennemsnitstempo 06:36 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
23
Løb: 33,45 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
24
Løb: 108,69 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km BodyCombat: 1 x 60 min
25
Løb: 89,89 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
26
Løb: 75,52 km; gennemsnitstempo 05:56 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
27
Løb: 81,53 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
28
Løb: 111,19 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
29
Løb: 91,17 km; gennemsnitstempo 05:16 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
30
Løb: 107,50 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
31
Løb: 60,45 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
32
Løb: 146,51 km; gennemsnitstempo 08:35 min/km heraf 24 timers løbet i Viborg: 131,33 km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
Hvert efterår afholder Albertslund Løb & Triathlon (ALOT) seks timers løb ved Tueholmsøen.
Løbet afholdes på en rundstrækning på 2221 meter. Så der er mulighed for at komme rigtig mange gange rundt om søen og studere alle landskabets detaljer. Når løbet er skudt i gang er det op til den enkelte at få så mange omgange som muligt i løbet af de næste 21600 sekunder.
Min planen var at løbe progressivt og øge tempoet lidt fra time til time. Det gik sådan set fint nok fra til omkring 30 km. Her måtte jeg ændre strategi. Jeg gik ned i tid, men holdt et tempo så jeg ramte en slutdistance på 60+ km.
At runde de 60 km var det vigtige. Planen om at løbe progressivt var et test og en del af forberedelserne til at løbe 24 timer i august 2014. Synes selv løbet gik godt og er tilfreds med de 61,369 km.
Ruten rundt om Tueholmsø var smuk. Træerne stod i smukke efterårsfarver. Gul, rød, brun iblandet en sidste rest af sommergrønt. Vejret var klar. Stemningen var god blandt løberne. De tilskuere der var, var gode til at støtte med klap og opmuntrende kommentar. Det er nok ikke sidste gang jeg har deltaget i et ALOT-løbearrangement.
Min hidtil vildeste løbeudfordring: Hvor mange kilometer kunne jeg løbe på 12 timer?
Hvert efterår er der 24 timers løb i Viborg. Løbet afvikles på en 5,7 km rundstrækning omkring Søndersø. Ruten er smuk og højdemeterne er begrænsede Som singleøber kan der løbes 12 timer eller 24 timer, men de fleste stiller op på stafethold med 2 til 24 deltagere på hvert hold.
I år var der 22 mænd og 5 kvinder der løb 24 timer. Flest omgange á 5,7 km fik Jannik Vester Henriksen med 30 og Dorthe Holtet med 24. Der var 34 mænd og 10 kvinder til start på 12 timers løbet. Her vandt Anders Frank med 21 og Dorte Møldrup med 19 omgange.
Efter en lang solrig sommer, kom regnen til Viborg. Ikke at det regnede fra start til slut. Men undervejs var der to store regnskyl og flere små byger. Regnen betød at jeg måtte skifte sko midtvejs i løbet. Temperaturen var løbevenlig.
Jeg havde på forhånd håbet på at runde de 100 km, men selv om det kun blev til 91,36 km, er jeg godt tilfreds med løbet. De første timer gik planmæssigt. Halvt inde i løbet kunne jeg godt se, at det blev svært at runde de 100 km. Jeg satte musik på, men det hjalp ikke på tempoet. Mentalt var jeg i overskud, men benene var tunge og trætte på en helt ny måde.
I mål kom jeg. Jeg fik 16 runder og kom i mål efter 11 timer, 32 minutter og 16 sekunder. Efter 11 timer og 30 minutter måtte man ikke påbegynde en ny runde. Det var jeg egentlig godt tilfreds med. Jeg havde alligevel ikke krudt til at løbe en omgang på de 45 minutter som var påkrævet for at nå det, inden løbet var slut.
Jeg har gennemført mit første 12 timers løb. Med undtagelse af at tempoet faldt mere end jeg havde satset på holdt min strategi. Jeg er godt tilfreds 🙂
Træningen frem til Viborg
Forårets mål var en bedre tid på maratondistancen. Den plan lykkedes da jeg løb under 3 timer og 40 minutter til Copenhagen Marathon.
To uger efter maratonet i København var det tid til den første test frem mod 12 timersløbet i Viborg. Jeg debuterede på 6 timers distancen til 12Run på Refshaleøen. Det var en varm dag og jeg nåede ikke de 60 km jeg havde sat som mål. Men jeg formåede dog at holde mig løbende i alle 6 timer.
Hen over sommeren var planen at få nogle kilometer i benene. Jeg tilmeldte mig forskellige maratonløb, et enkelt 50 km løb og supplerede med træningsløb i Københavnsområdet. Ideelt set burde jeg have spredt kilometerne ud på løbene, så de lange løb var blevet knap så lange og de korte lidt længere. Men det er så hyggeligt at løbe maraton med de andre løbetosser.
Jeg skar ned på fitnesstræningen og trænede kun BodyCombat en gang om ugen, gerne suppleret med en times BodyPump eller 30 minutters CXWorx.
I uge 28 havde jeg ikke noget maraton. I stedet for et meget langt løb og et par korte, løb jeg fem halvlange træningsløb og kom i alt op på 105,05 km. Det var den uge hvor jeg sammenlagt løb længst. Frem mod løbet i Viborg reducerede jeg antallet af kilometer.
Træning uge for uge
Uge
Træning
19
Løb: 32,73 km; gennemsnitstempo 05:10 min/km BodyCombat: 3 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
20
Løb: 56,89 km; gennemsnitstempo 05:10 min/km BodyCombat: 2 x 60 min
21
Løb: 40,57 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km BodyCombat: 2 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
22
Løb: 63,66 km; gennemsnitstempo 06:15 min/km BodyCombat: 2 x 60 min
23
Løb: 65,61 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 2 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
24
Løb: 87,79 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyJam: 1 x 60 min
25
Løb: 43,76 km; gennemsnitstempo 06:07 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
26
Løb: 59,24 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
27
Løb: 59,58 km; gennemsnitstempo 06:00 min/km BodyCombat: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
28
Løb: 105,05 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
29
Løb: 60,91 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km BodyCombat: 2 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
30
Løb: 57,48 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min
31
Løb: 38,44 km; gennemsnitstempo 06:11 min/km BodyCombat: 2 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min CXWorx: 1 x 30 min
32
BodyCombat: 1 x 60 min BodyPump: 1 x 60 min 12 timer: 91,36 km; gennemsnitstempo 07:35 min/km
Lørdag blev der afholdt 12Run på Reshaleøen. Her stille en pæn flok løbere til løb i 6 eller 12 timer. En del stillede også op på hold, hvor deltagerne skiftes til at løbe. Jeg løb solo – dog kun 6 timer.
Den kunstige ø, Refshaleøen, blev anlagt i 1868 af Københavns Havnevæsen. I 1872 flyttede Burmeister & Wain sit skibsbyggeri til øen. Frem til lukningen af skibsværftet i 1996 blev øen udvidet for at gøre plads til værftets vækst.
Løberuten kom gennem den store B&W hal, som i en periode havde sponsornavnet Jubii Hallen, og forbi Danmarks største flydedok. Rundstrækningen var på 2.000 meter. På trods af at runde var kort, bød den for meget forskelligartet underlag: asfalt, grus, asfalt med løse sten, hjulspor og betongulv i B&W hallen.
Det var sommervejr med sol og høje temperaturer. Jeg ramte ikke lige dagen og fandt aldrig det rigtige løb. Det blev derfor mest af alt en hård arbejdsdag. Jeg nåede ikke mit mål på 60 km, men gennemførte løbet og kan sætte nogle pluspoint ind på den mentale konto. Det blev det kun til 56,988 km.
Jeg er megaglad for at have gennemført mit første 6 timersløb. Glæden bliver ikke mindre af at jeg måtte kæmpe lidt ekstra med mig selv undervej.
Den første test frem mod 24 timers løb i Viborg, hvor jeg agter at kaster mig ud i 12 timers sololøb, er gennemført. Nu skal sommeren bruges på at løbe en masse kilometer i benene.